Kommet for at blive... måske.

[Evelyn Portier]

Til: Evelina Lica Blackthorn
Midten af juli måned.

Evelyn var netop landet i England. Det havde taget hende nogle måneders ubeslutsom vandring, samt en færgetur, at nå hertil, men hun var endelig endt her. Det havde været meningen at hun ville finde sig en landsby hun kunne holde til i, men hendes nysgerrighed havde alligevel ført hende til London.
Selvom Evelyn var opvokset i en varulveflok i Frankrig, så havde de altid talt engelsk før andre sprog, og derfor var det ikke til at gætte at hun ikke var indfødt.

Nu sad hun i en snusket bar. Hendes rygsæk stod ved siden af hendes barstol og hun havde netop bestilt en øl, så hun endelig kunne få lov til at slappe af. At være i en storby var overvældende, og hun regnede ikke med at dette ville være et sted hun ønskede at blive for evigt.

[Evelina Lica Blackthorn]

Evelina havde været nødt til og tage på en forretnings rejse fra usa og til England, hun var blevet kontaktet og havde fået, at vide ar der var blevet spottet varulve der eller i hvertfald en varulv, heldigvis kunne hun bruge magi til og komme frem, hun brugte ellers ikke magi så ofte, det var mest når det var en nødvendighed og og lige nu passede det hende bedst og undgå den lange tur med fly.

Hun var kun ankommet for nogle timer siden og havde tjekket ind på et hotel i Londons gader og var hurtigt gået i gang med arbejdet, men kunne nu ikke komme videre før det var blevet mørkt og hun ville tage ud i den nærmeste skov, da varulven sidst var blevet set der. Hun gik derfor i stedet ned af Londons gader og ville havde noget og spise og drikke inden hun, skulle videre med sit arbejde og kom forbi et sted, noget der allermest lignede et lille snusket sted. Men det tænkte hun ikke så meget over, så hun gik ind og satte sig ved baren og bestilte en øl og en sandwich, som var noget af det eneste hun lige kunne se de havde på menukortet eller i hvertfald var det et lille udvalg, men det var vist også nærmere end bar end et spise sted tænkte hun, mens hun tog en tår sf sin øl.

[Evelyn Portier]

Ved siden af Evelyn satte der sig en kvinde. Hun virkede en smule for… fin? Til at være her inde. Virkelig fin. Sådan… Åh hun var faktisk temmelig fin. Evelyn prøvede på at koncentrere sig om sin egen øl - hun havde ikke tid til at sidde og flirte med en kvinde der helt sikkert kun var her i baren, fordi hun var gået forkert. Der var ingen grund til at sidde og skræmme hende yderligere.

Evelyn sad et par barstole væk fra kvinden og mens hun drikkede af sin øl, kunne hun alligevel ikke lade være med at skæve over til hende et par gange. Hvad mon hun lavede her? Hvem var hun? Hvilket liv levede hun?

[Evelina Lica Blackthorn]

Endelig fik hun sin sandwich, som hun havde ventet på i lidt tid, øllen havde hun fået hurtigt, men det var jo også en bar og der var ikke så travlt lige nu eller det virkede i hvertfald ikke sådan. Hun tog en bid af sin sandwich og ville kigge sig om efter en avis, det kunne jo være der stod et eller andet om den foregående aftens hendelse omkring angrebet, der ville højt sandsyneligt ikke stå, at det var en varulv der havde angrebet. Da  hun jo befandt sig i mugglernes London, men man viste aldrig om journalisterne  alligevel havde skrevet et eller andet, hvis de ellers havde hørt om angrebet. Hun kiggede sig omkring og fik øje på en kvinde, et par barstole fra hende, som så ud til og kigge på hende, eller det lignede det i hverfald hun gjorde og Evelinas øjne faldt straks på den smukke kvinde og glemte alt om, at kigge efter avisen og sad lidt og iagttog den anden kvinde, som tydeligevis skævede til hende indimellem. Mon hun viste noget om angrebet, tænkte Evelina og tog sin øl og sandwich og satte sig på en tom ba stol lige, ved siden af kvindes anden side “Hej jeg hedder Evelina” sagde Evelina og rakte håbden frem, mod den anden kvinde.

[Evelyn Portier]

Det overraskede Evelyn at kvinden kom over til hende. For det meste var det hende der måtte tage det første skridt, hvis hun ønskede at tale med nogen. Alligevel sad kvinden nu ved siden af hende og rakte hånden frem.

Evelyn kastede et enkelt blik rundt i baren, for at sikre sig at der ikke var et eller andet på færde. Det var trods alt en storby og hun anede ikke om kvinden måske bare var ude på et eller andet. Men hun kunne ikke se hvad det skulle være, så hun sendte hende et smil tilbage og rystede hendes hånd blidt med sin, “Evelina? Virkelig? Mit navn er Evelyn… Evelyn Portier.” lo hun mildt og trak sin hånd til sig igen. Hun fornemmede at kvinden havde en amerikansk accent. Evelyns blik hvilede på kvinden, og hun overvejede om der var noget hun ville hende… “Du virker som om du heller ikke er fra London… Jeg mener din accent lyder som om du ikke kommer her fra.”

Evelyn havde boet i Frankrig hele sit liv, men de havde snakket engelsk i hendes flok, så hendes accent var ikke helt til at spore tilbage til Frankrig.

[Evelina Lica Blackthorn]

Ved første øjekast virkede den anden kvinde en smule nervøs ved situationen, som hun kiggede rundt i baren. Evelina sad stadig med hånden rakt frem mod kvinden, da kvinde tog i mod den og rystede den blidt og præsenterede sig selv, med et navn der var næsten det samme, som hendes eget og hun fortalte også sit efternavn og det fik Evelina til og tænke på om hun også skulle fortælle hendes efternavn, men hun var ikke så stolt over hendes eget efternavn og viste ikke om denne kvinde, kendte til den berøgtede Blackthorn familie, så hun lod være. I stedet kom hun igen til og tænke på om den unge kvinde foran hende, mon kendte noget til angrebet  “Hyggeligt og møde dig, Evelyn og nej det er jeg heller ikke jeg er fra usa, men er her på forretnings rejse og har lige et spørgsmål til dig, har du engentligt hørt om det angreb der har været i skoven?” Spurgte Evelina og kiggede nysgerrig på kvinden.

[Evelyn Portier]

Evelyn betragtede kvinden. Hun var meget køn - virkelig attraktiv faktisk. Det var nemt at se at hun ikke havde tilbragt lige så meget tid i en skov, som Evelyn selv havde. Evelyn var altid overrasket, når der gik en dag uden hun fandt en kvist i sit hår. Det kunne godt være at fuldmånen kun kom en gang i måneden, men hendes længsel efter at leve i skoven forsvandt aldrig.
Hun nævnte et angreb, og det fik Evelyn til at tage endnu en tår af sin øl. Det var aldrig et emne hun brød sig om at snakke om, da hun selv havde haft en forfærdelig oplevelse noget tid tilbage, som havde efterladt hende en smule... anderledes end hun havde været før.

"Et angreb?" spurgte hun hende nysgerrigt, mens hun prøvede at gemme hvor utilpas emnet gjorde hende. "Du er måske en efterforsker, der er på jagt efter et monster?" jokede hun for at lette hendes egen ængstelighed.

[Evelina Lica Blackthorn]

Evelina lagde hurtig mærkelig til hvordan den anden kvinde betragtede hende, hvilket ikke gjorde hende spor. Da Evelina også fandt den anden kvinde ret tiltrækkende, men det sagde hun ikke i stedet smilede hun bare til hende....Monstre? Gento Evelina inde i sit hoved, Kendte evelyn mon til monstre og hvad vigtigere var kendte hun mon til varulve og angrebet i skoven, tænkte Evelina og gjorde store øjne uden og tænke så meget over det.
Ja Jeg er faktisk efterforsker og pt efterforsket vi et angreb, der er foregået i nærheden, det er derfor jeg er her sagde Evelina højt og fik pludselig lysten til og fortælle denne fremmede kvinde det hele, men huskede så sig selv på, at måske var denne kvinde muggler og ikke kendte til varulve og den slags ting, så hun holdte igen og kiggede i stedet på kvinden og fik en fornemmelse af kvinde måske viste mere end hun sage og måske også skjulte noget, hvilket gjorde Evelina nysgerrig “Du har måske hørt om det?” Spurgte Evlina og spise resten af sin sandwich færdig og drak derefter det sidste af sin øl, mens hun kiggede nysgerrigt, på kvinden.

[Evelyn Portier]

Evelyn trak hurtigt på skuldrene, “Jeg mener… Der skal vel et særligt slags monster til for at angribe folk i skoven? Mennesker i dag…” hun lød måske ikke helt overbevisende, nok fordi hun selv havde en stærk anelse om at det netop ikke var et helt almindeligt menneske, der havde angrebet nogen i skoven, nu hvor det næsten lige havde været fuldmåne.
“Men jo, jeg har hørt lidt om det. Meget lidt. Hvad ved du om angrebet?” spurgte hun tilbage, for at høre Evelinas perspektiv i stedet, samtidigt med at Evelyn fik taget sig en tår mere af sin øl.

[Evelina Lica Blackthorn]

Evelina sad roligt og lyttede til alt hvad kvinden sagde, mens hun kiggede på hende. Da hendes tanker også kom hen på noget helt andet, hun så faktisk ret godt ud, som hun sad der tænkte Evelina, mens hun hørte den anden kvinde slutte af med et spørgsmål, som fik hende tilbage til samtalen “Tja ikke så meget andet end at der er et monster..jeg mener noget ikke menneskeligt, der har dræbt en i skoven, for et par dage siden, det er jo derfor jeg er her, for og undersøge mordet nærmere og jeg skulle meget gerne opklare det også og kunne godt bruge noget hjælp og selvskab, så jeg tænke faktisk på om du måske har lyst til og hjælpe med og opklare det?” Spurgte Evelina og kiggede nysgerrigt på kvinden og uden rigtigt og tænke mere over om kvinden var magikere eller ej.

[Evelyn Portier]

Evelyn klemte øjnene mistænksomt sammen, mens hun drak lidt mere og overvejede om kvinden virkelig lige havde afsløret at der var et monster der havde slået en ihjel i skoven. Det fik Evelyn til at blive en smule mere bleg, fordi hun begyndte at frygte om det kunne være hende. Hendes forvandlinger havde været mere kaotiske, siden uheldet tilbage i Frankrig. “Er du privatdetektiv?” spurgte hun interesseret, “selvfølgelig. Jeg vil gerne se om jeg kan hjælpe… Jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe, men…” hun kom til at overveje om det også betød at de skulle kigge på et lig sammen, “Skal vi også se liget?” det vidste hun ikke helt om hun var klar på.

[Evelina Lica Blackthorn]

Evelina kunne godt se på kvinden at hun virkede lidt skeptisk eller mistænksom ved situationen og desuden også pludselig så en smule bleg ud, hvilket Evelina sagtens forstod. “Nej jeg er ikke privat detektiv som sådan, Jeg er leder af en Organisationen For Beskyttelse af Ma...øhm af Væsner..jeg mener af specielle dyr og defor er jeg på sagen for og udforske og undersøge hvad det var for et dyr, der kunne have dræbt vedkommende” svarede Evelina tilbage og håbede på hun ikke var kommet til og afsløre for meget. Da hun blev afbrudt i sine tanker af den anden kvinde der åbenbart havde flere spørgsmål “tja altså hvis du vil, men hvis du ikke vil, så det også okay, jeg forstår det godt og kan sagtes tage derhen selv, jeg er i hvertfald nødt til og få undersøgt det nærmere, nu her snart” forsatte Evelina og så spørgende på kvinden og håbede på hun ville tage med hende.