Når alderdommen sætter sine spor.

[Deleted]

Tag : Adeline Marche
Tid : Fredag - Sidst på eftermiddagen omkring kl 16.30
Omgivelser : Alene hjemme, Barnebarnet er taget på weekend hos en veninde
Vejr : Regnvejr, trækker op til storm. 

---

Clifford havde næsten lige krammet sit elskede barnebarn farvel og sørgede for at sende hende godt afsted, hun skulle være sammen med en veninde fra skolen vidst nok, hun havde fået lov til at være afsted hele weekenden sådan de kunne bruge masser af tid sammen. Han havde endda flottede sig lidt og givet hende lidt ekstra penge med, da hun havde snakket om at de måske ville ud og shoppe og tage på cafe tur, hvilket han syntes havde lydt som en perfekt weekend. Særligt fordi han vidste hans barnebarn havde bekymret sig for ham de sidste mange dage, han havde døjet lidt med dikkeværket som han selv omtalte sit hjerte og det havde Persephone flere gange hørt ham i smerter og brokke sig over det. 


Hun havde flere gange spurgt ind til det, men han havde bare affejet det med at det bare var for meget mavesyre og han bare var lidt stresset! Det var også det han bildte sig selv ind! For han fejlede bestemt ikke noget som helst overhovedet! Han var sund og rask, og han havde heller ikke været hos lægen det sidste års tid vis ikke mere! Nej det var ikke nødvendigt når man ikke fejlede noget. 


Clifford stod i sit køkken og var igang med at gøre noget aftensmad klar til sig, som han mærkede smerterne i sit bryst igen, han lagde hånden mod det for at trykke ind mod hjertet. "åh forfa'en så tag da også!"mumlede han i smerter, som han slog hånden ned i køkkenbordet! Han støttede sig langs køkkenbordet for at komme hen til det lille spisebord der stod i køkkenet og trak stolen ud for at sætte sig, mens han gned hans bryst.

[Adeline Marche]

Adeline havde været i nabolaget, fordi hun ville forbi Cliffords hjem med nogle eliksirer. Hun ville bare have smidt dem i postkassen, men hun havde mødt hans barnebarn på vejen, som havde virket frustreret og en anelse bange over at hendes bedstefar ikke ville gå til en healer for at blive tjekket – han havde virket syg.

Det havde fået Adele til at hæve brynene, da Persephone havde fortalt hende dette, og så var hun ellers blevet oversvømmet af en irritation over at Clifford kunne være så tåbelig! Så stædig! OG SÅ endda når hendes barnebarn var flyttet helt fra USA for at bo med ham! Han havde taget et ansvar, der krævede at han tog mere ansvar for sig selv, end at pjække fra et healerbesøg, fordi han ikke gad sådan noget.

Hun havde banket en smule hårdt på døren, og var så trådt indenfor – for hun vidste at Clifford havde en stor tendens til at efterlade døren uløst. ”Clifford? Hvor er du?” kaldte hun gennem hjemmet, mens hun gik fra rum til rum for at lede efter ham.

[Deleted]

Clifford sad og brummede mere og mere over sig selv i stolen, det gjorde så skide ondt på ham! Han begyndte at frygte det værste! Han var tros alt oppe i årene efter hånden! Og han havde altså sin barnebarn at skulle passe på! Han havde tros alt overtaget forældre myndigheden! Han kunne ikke svigte hende! *Nej, nej, nej Clifford det er bare mavesyre og du er stresset! Nu går du ind og tager dig en god drink og slapper af!* tænkte han for sig selv.

Han måtte ikke vise svaghed! For Persephone skulle ikke lide endnu et nederlag og skulle flytte igen! Ikke tale om! En stærk drik og så gå i seng! Han havde mistet appetiten og derfor også helt glemt at han havde kartofler kogende i en gryde på komfuret. Han hørte godt lyden af banken på døren men tog sig ikke spor af det, lige nu fokuserede han på at komme op fra stolen og det lykkes også tros hans ben rystede lidt under ham! Han til skubbet lidt til stolen, som han havde forsøgt at holde sig oprejst med den, den endte dog med at vælte og larme helt sindsygt ”årgh forfandens også det lort”vrissedee han og støttede sig til bordet og forsøgte at få fat i sin stok, men han kunne ikke nå den og han var ikke sikker på at hans ben ville holde ham oprejst hvis han slap bordet.

Lyden af gryden der kogte over kunne høres tydeligt! Han fumlede i sine lomme for at finde sin tav, før han kom i tanke om den lå inde i stuen. ”Jeg er her! I køkkenet” Råbte han som han hørte den velkendte stemme af Adeline. ”Av av av av av” sagde han sammenbidt og pressede hånden igen mod hans brystkasse.

[Adeline Marche]

Adeline hørte ham kalde tilbage og hun kunne høre at hans stemme lød en anelse anspændt. Der var ét eller andet på færde og hun satte derfor sit tempo op, og kom hurtigt ud til ham i køkkenet, hvor nogle kartofler kaotisk var i færd med at koge over. Hun skyndte sig at kvæle ilden under kartoflerne, før hun rettede sin opmærksomhed mod Clifford, som så skidt ud.

”Clifford! Hvor er din stok?” spurgte hun opmærksomt, mens hendes blik ledte efter stokken. Hun fandt den og gik over til den, så hun kunne række ham den. Selv da hun rakte ham stokken gik hun hen til hans side for at støtte ham, så han ikke kollapesede.

”Persephone lød så nervøs for dig! Hvordan kan du være bekendt at gå rundt i huset i den her tilstand. Du har brug for en healer, Clifford!” skældte hun ud. Stemmen var bebrejdende, men også bekymret.

[Deleted]

Clifford så op som han fik øje på Adeline der kom løbende ud til ham og fik slukkede for ilden under kartoflerne. Han så op på hende som hun spurgte hvor hans stok var og han pegede over mod den. ”den er der, men jeg kan ikke nå den og min stav ligger inde i stuen.” Sagde han og så på hende og tog imod stokken og mærkede hendes arm i hans anden arm. ”Jeg skal bare ind og sidde lidt og have et glas ildwhiskey” Sagde han og gik afsted, han gik noget langsommere end han normalt ville have gjort og kunne mærke hvordan svedperlerne dannede sig i hans panden, han forsøgte at fiske efter hans lommetørklæde i lommen, men blev enig med sig selv om at det ikke var en god ide.

Han bevægede sig mod stuen for at komme ind og sidde i hans lænestol. ”åhh Persephone” Sagde han med en trist stemme. ”Hun er så sød og kærlig Adeline, men der er ikke noget alvorligt galt, jeg døjer bare med noget mavesyre og så er jeg stresset” Sagde han og så på hende. Som han fik bevæget sig usikkert og langsomt ind i stuen og over til sin lænestol. ”Vil du ikke hælde en stor ildwhiskey op til mig, der er et glas i barskabet” Sagde han og smilede stort til hende og klappede hende blidt på hånden.

[Adeline Marche]

Adeline måtte virkelig sørge for ikke at vise hvor vred hun var lige nu – hun havde nok lidt røde kinder over frustrationerne. Den dumme gamle mand! Han skulle jo sørge for at tage sig af sig selv.
”Et glas ildwhiskey? Du har brug for en healer, ikke en whiskey” mumlede hun irritabelt af ham, før hun satte kursen mod stuen for at finde ham et glas og noget whiskey! Nej, faktisk blev det nok nærmere til to glas, for hun skulle helt sikkert også have et ovenpå dette.

Hun åbnede skabet og rakte op efter whiskeyen. Som hun rakte ud efter den, hørte hun noget vælte, som derpå begyndte at trille og rasle. Det faldt ned fra skabet og hun bukkede sig ned efter det, for at samle det op i hånden, så hun kunne nærstudere hvad i al verden dette var. Det lignede muggle-medicin! Åh, han burde jo vide man ikke kunne stole på sådan noget. Ud fra datoen kunne hun se at de var købt for nogle dage siden, men hun vurderede at der var blevet ædt rigeligt med piller siden da, for den var halv tom.

Adele vendte sig mod Clifford, fortsat med blikket på pillerne, før hun så kiggede over på manden. ”Har du spist alt det muggle-medicin på kun få dage?” det var et forhør – rent forhør.

[Deleted]

Clifford var ikk i tvivl om at hun var vred det kunne han mærke, se og høre på hende. Da han var kommet ordentligt ned og sidde i sin lænestol og havde bestilt et glas ildwhiskey af hende, hørte han godt hendes ord! Han tog sin lommetørklæde og duppede sin pande. ”Healer, de kan ikke gøre noget. Det går over, jeg skal bare hvile mig lidt og ikke drikke for meget med syre i, de giver mig sådan nogle grimme sure opstød” Sagde han og så på hende med et usikkert blik.

Han var usikker på hvorfor det tog så lang tid for hende at hælde et gals ildwhiskey op til ham, så han drejede sig lidt som endnu et jag ramt ham, noget hårdere denne gang og det kunne høres på ham, selvom han prøvede at skjule det. Han så hvordan hun stod med pille glasset. Han bed sig usynligt i underlæben usikkert. ”åhh det bare mave syre piller, jeg fandt dem på muggler apoteket, hun sagde at det nok skulle få det til at gå væk, men det skidt virker ikke! Hun sagde jeg skulle tage to, to gange om dagen med 6 timers mellemrum” sagde han og viftede med hånden! At det var smertestillen piller han havde købt havde han ikke holdt øje med! Han havde bare bedt om noget der kunne tage smerter, han havde jo ikke en skid forstand på hvad det var og tænkte ikke over at de på et muggler apotek kunne finde på at sælge ham noget forkert.

”Kan du ikek lige stikke mig 2, så kan de være det hjælper!” Sagde han og prøvede lidt og det gjorde blot det hele værere. ”Måske jeg skulle se en healer, jeg skriver en ugle i morgen” sagde han alligevel noget bekymret for at der var noget helt galt med hans dikkeværk.

[Adeline Marche]

“Healere kan bestemt gøre noget! Det er noget forældet vås, Clifford.” Hendes stemme var oprigtigt bekymret. “Og de her piller er ikke hvad du har brug for lige nu” fortalte hun ham bestemt. Hun gik ud til køkkenet og hældte pilleglasset på hoved i håndvasken, så hun kunne skylle dem ud. Adeline stolede ikke på dem - og hun var ligeglad om hun satte sig selv i en position, hvor hun gjorde sig uvenner med manden. Hendes mavefornemmelse fortalte hende at disse piller blot ville gøre mere skade, når de var i hænderne på ham.

Da hun kom tilbage fra køkkenet, gik hun hen til indgangen for at finde den jakke Clifford altid havde på, når han skulle ud i regnen. Adeline kom tilbage til ham og rakte ham den, “Vi tager til Skt Mungos nu - jeg er sikker på at de kan give dig en lige så god behandling, hvis ikke bedre, som de forbandede mugglere…” Nej, hun hadede ikke mugglere, men deres forståelse for sygdomme var for hende til tider en smule modarbejdende. De kurerede den ene sygdom og erstattede den med en anden, ved at proppe folk med piller der kun gav nye problemer. “Kom kom” sagde hun en anelse utålmodigt. Det her var grunden til hun ikke skulle have børn..

[Deleted]

Clifford kunne mærke på Adeline at hun var oprigtigt bekymret for ham, det var så underligt at mærke indeni sig, hans egne børn ville selv have forsøgt at få ham afsted, men når han havde sagt nej nok gange havde de opgivet, men det virkede ikke på Adeline at hun ville opgive ham fordi han strittede imod. Et sted gjorde det ham varm indeni at mærke at hun faktisk bekymrede sig for ham og et andet sted lidt irriterede ham at hun ikke ville lytte at det nok skulle gå over, det var jo bare mavesyre. Han havde jo prøvet det før dog slet ikke på denne måde, men det mindede meget lidt om det så han havde jo bare troet det var det samme! ”Men Adeline, de sagde på apoteket at det ville hjælpe på min mavesyre” Sagde han og blev faktisk nu rigtig meget i tvivl om han havde forklarede den unge kvinde bag disken det rigtige eller om han havde for sagt det forkert. ”Tror du det er de forkerte piller?” Spurgte han og så på hende som hun gik ud og hældte dem ud! Hun måtte tydeligt have mere viden inde for det end han selv havde! Det med at hun havde sagt at healere kunne hjælpe ham og det andet var noget forældet vås, svarede han ikke på og han var bestemt heller ikke sur på hende eller ved at blive uvenner med hende.

Var det fordi han var bange? Bange for hvad det egentligt var? Eller bange for healere der gjorde han ikke ville med? Han kunne ikke helt selv finde svaret. Han så dog på hende som hun kom ind med hans jakke og ordene røg ud af ham. ”Jeg tør ikke Adeline” Kom det usikkert fra ham, han havde aldrig sagt sådan før overfor nogen der ville have ham tjekket! Men han stolede på Adeline og han holdt utroligt meget af hende og kunne ikke få sig selv til at lægge skjul på det mere, hvorfor han ikke ville med hende, selvom det ikke lige var de ord han havde regnet med ville komme ud af hans mund. Han fik rejst sig med noget besvær og en del støtten til hans stok, som han lod hende hjælpe ham på med sin jakke. ”Kan vi ikke få en til at komme her i stedet?” spurgte han og så bedende på hende. Han valgte dog alligevel at tage hendes arm med den hånd der ikke holde stokken.

[Adeline Marche]

“Men Clifford, der er en risiko for at det ikke blot er mavesyre - og så må vi hellere sikre os i at det er alt hvad det er. Hvis det viser sig at være mavesyre, kan vi begge sove trygt i nat.” gav hun som modsvar. Apoteket kunne rende hende! De havde helt sikkert bare troet på at Clifford havde vidst lige præcis hvad der var galt med ham, for han lød overbevisende selv nu, hvor han snakkede sammen med hende om det.

Men da Clifford sagde at han ikke turde, blev hun en smule blødere. Det var trist at høre usikkerheden i hans stemme, og hun ønskede ikke at give ham en ubehagelig oplevelse. Adeline tog sig en dyb indånding, “Hvis du virkelig er bange, så kan vi godt få en healer til at komme her - men de ville kunne tjekke dig meget mere grundigt, hvis vi tager direkte til Skt Mungos. Hvad vil du helst? For lige meget hvad, så bliver du tjekket i dag.” Hun så ham i øjnene, afventende. Hun lagde en beroligende hånd på hans.