Jeg har en plan

[Seneca Adrenal]

Til: Claudia Adrenal
Tidspunkt: Formiddag

Foråret var officielt sluttet – sommeren var i fuld gang og klanen havde haft travlt med at lægge planer om det kommende Hogwarts skoleår. Selvfølgelig var der ikke den store interesse i selve skolen på nuværende tidspunkt, men Seneca havde snakket med indercirklen om et muligt angreb ved King’s Cross stationen, når eleverne skulle følges til Hogwartsekspressen. Det var et godt sted at få ramt på nyt-blods magikere, samt mugglere der havde kendskab til den magiske verden. Et perfekt sted at skabe skræk – og den bedste mulighed for at få muggleforældre til at trække deres børn væk fra den magiske verden.

”Jeg siger vi sender vores yngste medlemmer ind, så de kan få noget erfaring. Planen må ikke gå i vasken – men vi kan heller ikke risikere at vores bedste mænd falder den første dag vi slår til. Vi skal skabe frygt!” forklarede han mændene, der stod rundt om et lille bord, hvor der lå en tegning over King’s Cross, samt nogle andre papirer med tegninger af Hogwartsekspressen, Hogsmeade og selveste Hogwarts. Det var her de store planer blev vækket til live.

[Claudia Adrenal]

De mørke øjne gled over forsamlingen af herrerne om det runde bord, som de talte, plottede og diskuterede. Selv sad hun tilbagelænet på en stol lidt derfra, med benene over kors og albuerne hvilende på armlænene. Senecas ord fik hendes hoved til at vippe lidt på skrå, idet hun rimpede læberne lidt sammen. Hun var uenig. Der var debat ved bordet, men alt i alt bød tonen blandt de øvrige medlemmer til enighed med deres leders foreslag. Vatpikke.., tænkte Claudia og kæmpede med lysten til at himle med øjnene af deres villighed. Hun respekterede langt mere folk der tænkte - skønt det ikke nødvendigvis var ifølge Senecas tanker. Det var jo til Klanens bedste.. hvilket også var derfor hun rejste fra stolen og trådte bordet nærmere. Nogen måtte jo sige noget? .. skønt alt hvad Claudia sagde oftest blev fejet væk, som værende kvindenonsens. "Jeg er uenig." Fastslog hun, som hun blot tog en plads blandt to herrer, der ikke just veg en plads for hende. "De unge medlemmer er ikke nær koordineret nok til at se en sådan mission til ende." Sagde hun, som hun så mod sin bror. "Får de for mange af os, således at angrebet virker fejlslagen, så har vi blot bekræftet at Hogwarts netop er det sikreste sted for mugglerblodet." Hun lod blikket glide over de mange papirer og plantegninger af togstationen og perronen. "Jeg foreslår istedet at vi lader de erfarne lede angrebet under et dække af noget nemt tilgængeligt.." Hun trak lidt ligegyldigt på skulderen, med en matchende mine. "Peruviansk mørke pulver?" sagde hun, velvidende at det var en nemtilgængelig og lovlig vare, som skyede de mest gængse lys besværgelser. Ja en ordenligt portion af dette frigjort på perronen, kunne skabe godt dække for Klanens medlemmer. "I mørket er der ingen der ser hvad der tilfældigvis skulle ske med de mugglerfødte." Kommenterede hun køligt. "Til fase 2, ville det derimod være smartere at bruge de unge medlemmer - de som allerede er skolet hjemme i minimum 1-2 år og lade dem indgå som almen Hogwarts elever, og bruge dem til at operere indefra, hvor det bliver for besværligt for os at komme til." Afsluttede hun og så afventende på herrene og tilsidst mod Seneca.

[Seneca Adrenal]

Hvis man havde været i lokalet, da det skete, så ville man kunne fornemme alle lyde dæmpe sig og forsvinde. Man ville kunne høre støv falde, efter Claudia var kommet hen til bordet for at give hendes mening om planen. Et par enkelte mænd grinte over hendes plan, men Seneca grinte bestemt ikke.

Hans ansigtsudtryk var alvorligt, men han kiggede ikke på Claudia - han stod og tænkte dybt over det hun havde sagt, og selvfølgelig det faktum at hun uinviteret var kommet hen til deres bord og havde sået tvivl i hans plan. Han kunne ikke beslutte sig for om han var taknemmelig for hendes input eller om han havde lyst til at råbe af hende lige nu.

“Så du mener vi skal sende vores bedste mænd ind?” kom det fra ham, “og risikere at miste dem til et angreb på skolebørn og forældre?” han bed tænderne sammen. Jo, han kunne faktisk godt lide lyden af hendes plan og han kunne se logikken i det. Mørkepulver ville være en god hjælp - en hjælp han ikke havde overvejet… Og han kunne også lide tanken om at sende de yngste klanmedlemmer til Hogwarts, så de kunne arbejde indefra. Men han var nødt til at udfordre hende for ikke at tabe ansigt lige nu.

“Og hvad vil du sige til forældrene af de børn vi sender til Hogwarts, hvis ministeriet finder ud af at børnenes og deres forældre har forbindelse til blodklanen? Børn snakker - og ministeriet kunne tilbageholde børnene…” han så på hende nu.

[Claudia Adrenal]

Den dæmpede latter der kom som følge af hendes forslag, ignorerede hun komplet, som hun fastholdt sit blik. Så let kunne man ikke kue Claudia. Hun trak vejret roligt og tog situationen alvorligt. "Der er erfarne og så er der eliten." kommenterede hun. "Jeg siger at vi gemmer eliten og sender de erfarne.. og ja, risikerer at miste dem til forældre og elever." Lød det køligt fra den mørkhårede. "Deres succes afhænger af vores planlæggelse." De mørke øjne rettede sig mod plantegningerne på bordet og flakkede over de forskellige figurer og afmål, som planen hastigt udviklede sig i hendes sind. "Ekspressen forlader perron ni trekvart på klokkeslaget. Vi kan formode at eleverne enten har indfundet sig på perronen eller i toget tre minutter før afgang. På dette tidspunkt forsegler vi perronen fra mugglernes side og lancerer angrebet." Claudias blik skimtede over plantegningen af den magiske perron, inden hun lod blikket glide lidt rundt på herrene for at forsøge at tyde deres reaktion. Hendes opmærksomhed endte dog på Seneca igen, som han udfordrede hende endnu en gang. "Hvis forældrene ikke er dedikerede nok til at lade deres børn indgå efter Klanens foreskrifter, så har de vel intet at bestille her?" Kom det nådesløst fra hende, som hun udfordrende hævede det ene bryn. "Jeg forestiller mig, at de børn der sendes til Hogwarts på Klanens vegne, gennemgår et længere..." Hun pauserede for at lede efter ordene, "'Træningsforløb'" Tilføjede hun så, "Og så er det kun nogle udvalgte individer." Et øjebliks stilhed fulgte efter disse ord. Claudia lod håndfladerne hvile mod bordet, som de mørke øjne blot synes at gro mørkere. "Desuden må reglerne vel gælde for børn, som de gælder for voksne.." Fastslog hun koldt, som hun hentydede til Klanens kodeks.

[Seneca Adrenal]

Seneca måtte bide sig i læben, mens søsteren talte. Det var svært at stå her foran mænd, der bestemt ikke gad at høre på en kvindes snak om planer og angreb. De var begyndt at mumle en smule rastløst og det fik Seneca til at blive en anelse irritabel.

Klanen var opstået, fordi der var folk, der mente at mugglefødte og halvblods udgjorde en trussel over for samfundet - ikke fordi de var dårlige mennesker, havde urent blod eller var værre til magi end dem, som lod til at være det dødsgardisterne stod for, men kun fordi de gjorde mugglere opmærksomme på at den magiske verden fandtes.

Men klanen bestod nu mest af mænd med holdningen om at mugglefødte og halvblods magikere udgjorde en trussel for samfundet i forhold til sikkerhed og det faktum at de tog deres arbejdspladser. Men mange af disse klan-mænd havde også holdningen at kvinder tog arbejdspladser, som før kun havde tilhørt mænd, og at kvindernes rolle i samfundet skulle være mere traditionel igen. Seneca var ikke fuldkommen enig i deres holdning over for kvinder, selvom han sagtens kunne have sine meget samlejeistiske momenter.

Et smil gled ganske kort op over hans læber, som hun nævnte reglerne for klanmedlemmer i sin tale. Men derefter gik han over til hende og lagde en hånd på hendes skulder, for at føre hende ud af lokalet, så de kunne snakke privat. “Jeg må lige snakke med min søster alene -” han førte hende bestemt ud ad lokalet, “-Prøver du at gøre mig til grin? Du ved de her mænd ikke har nogen intentioner om at høre hvad du har at sige,” kom det fra ham, så snart døren smækkede bag dem. Hans blik var rettet mod hende og så alvorligt ud i den mørke gang de stod i.

Han havde hørt hver eneste ord hun havde sagt og det lød alt godt - men det ville blive tæt på umuligt at få mændene til at bakke op om idéen, hvis de vidste idéen kom fra Claudia.

[Claudia Adrenal]

Claudia vidste godt hvad årsagen var til at hun blev trukket til side. Desværre var det ikke første gang, hun havde mistet tålmodigheden og ytret sine ord gennem egen mund. Stift fulgte hun med sin broder og sukkede utilfredst, da han påpegede hendes 'taktløshed'. Det var såmænd ikke decideret utilfredshed over Senecas ord.. det var sandheden af dem. Hun var omringet af manchauvinistiske røvhuller, der kun godtog hendes ord gennem munden på hendes broder. Men Claudia vidste jo godt hvilket spil hun - og Seneca, var nødt til at spille for at få dem til at lytte. Det var derfor hun nu lidt fortrød sit optrin.. skønt hun ønskede at det ikke var nødvendigt. Hun førte hånden op til ansigtet og klemte det øverste af næseryggen mellem tommel- og pegefingeren. "Du har ret." Kommenterede hun så, og fjernede hånden igen. "Det er fandme bare frustrerende at se på, at en god chance spildes." Tilføjede hun så. Claudia havde lyst til at tilføje, at det også var frustrerende at klanen bestod af inkompetente kødhoveder, men den bemærkning valgte hun at holde inde. Man skulle vælge sine kampe, ikke? Istedet foldede hun armene løst over kors og rynkede let på brynene. "Kan vi pynte på planen, så det lyder mindre..." Hun ledte efter et passende ord, "Feminint." Lød det, som hun smilte bittert.