Too much?

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian lytte stille mens Georgie alligevel fortalte, han forstod ikke helt hendes ord, og så alligevel forstod han dem godt. Han lagde hovedet lidt på skrå og smilede så til hende. "Som min berømte forfader nok ville sige til en elev under hans storhendstid -"  Han rømmede sig lidt, og forventede nok egentlig hun vidste hvilken Dumbledore han henviste til. "Den blomst, der blomster i modgang, er den smukkeste og mest sjældne af dem alle."  Han gik om på den anden side af hende og rettede ryggen ved at folde sine hænder på ryggen lige over hans læn. "Okay, så du er måske ikke den første fyrene lægger mærke til, men det er ikke altid en dårlig ting. Mange fyre i min alder falder for det smukke ydre.. Ikke at du er grim overhovedet. Du har skam også skønhed, men fyre i min alder er idioter. Du må aldrig sælge dig selv for billigt, for at blive set. En dag skal der nok være en der kigger og ser noget andre ikke gør." Han smilede til hende og så så ligefrem, mens han i tankerne vurderede, hvad han egentlig selv syntes om hende. 

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Som Baldrian citerede hvem hun formodede måtte være Albus Dumbledore, kunne Georgie ikke andet end at rynke brynene en smule. Hun overvejede hans ord lidt, som hun syntes at skulle tygge på dem en ekstra gang og ganske let, nikkede hun så anerkendende, som om hun forstod. – I hvertfald en smule. …”Nej…smuk er jeg vel ikke ligefrem..” Sukkede hun vagt, som hun rettede lidt på en af de mørke krøller og fejede den væk fra ansigtet. – Pinligt bevidst om, at hun hverken var lige så høj eller langbenet, som mange af de andre piger på årgangen. Tværtimod, var hun nok nærmere…Lidt lav..Og måske havde hun stadig en smule tendens til æblekinder…Men var det så slemt? "Men hvad skulle han så se?"

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Det virkede til at alkoholen var ved at fordampe lidt fra hendes årer, men han var ikke sikker. Fuldskab kom i mange udformninger. Han skyndte sig dog ind foran hende, så hun ville blive nødt til at stoppe op. Her lagde han en hånd på hver af hendes skuldre og så hende dybt i øjnene. "Skønhed er ikke alt Georgie, og helt er du er langt fra grim. Du er unik. Du er... du har så mange andre gode ting."  Prøvede han at forklare hende, men kunne godt mærke at han var på vej imod dybt vand her. 
Hendes næste spørgsmål fik ham til at tage hende bedre i øjensyn og dermed kom han til at smile igen. "Han ville se hvor smukke dine øjne er, hvor fin en næse du har. Han ville se en pige som man ikke ser mange steder, og han ville se en pige, som han ikke behøvede spise af med vand og salatblade. Kort sagt, ville han se noget, der var ægte." Baldrian var bestemt ikke fortaler for de sminkedukker der var at finde på Hogwarts og han måtte da også indrømme det ikke lige var dem han kiggede efter, hvis det endelig skulle være. Næær han ville have noget mere "naturligt", mere som Gerogie, det var bare synd hun ikke selv troede på det. 

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Selvom Georgie stadig følte sig tipsy, så gjorde aftenkulden alligevel ét eller andet ved den påvirkning alkoholen havde haft på hende. Lidt usikker på benene, var hun dog alligevel, som Baldrian pludselig smuttede ind foran hende og placerede en hånd på hver af hendes skuldre. Hun lod sine blå øjne fængsle sig i hans, som han talte og selvom det næppe kunne ses i mørket, kunne hun mærke at hun rødmede og blev lidt varm i kinderne. Lidt usikkert flakkede øjnene dog alligevel mellem Baldrians ansigt og jorden, som hun klukkede lidt af hans kommentar om salatblade. ”Mener du det?”

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Han kunne godt forstå det nok ikke var til at tro på, hvis hun virkelig gik med de tanker i hovedet, og når han så bare sagde dem sådan uden videre, kunne det godt virke svært at tro, men jo han mente hvert et ord, hvilket også betød at han nikkede som det første. "Det hele afhænger af øjnene der ser, og hvad de kigger efter." Forklarede han og snakkede måske lidt af egen erfaring. "Man bliver fanget af det prangende og smukke på afstand, men når man så kommer tæt på, så finder man ud af det hele var en illusion. Men du... Hvad jeg ser foran mig er en musling. En østers. Lige nu er den måske nok lukket, men en dag vil der komme en fyr og åbne den, og han vil dermed have gjort sig fortjent til den perles skønhed som du ikke lader alle se." OkayBaldrian var lidt overrasket over sig selv her til aften og med den tanke slap han hendes skuldre og begyndte så at gå videre. En del af ham håbede på hun ville være for fuld til at huske hans ord ordret.

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie kunne ikke andet end at smile af Baldrian, som han stod der og næsten blev poetisk. En lille klukken forlod hende og som han slap hende, blev hun stående et lille øjeblik – beæret over hans kompliment – før hun indhentede ham det stykke han havde nået at gå og hun fulgte med ham videre op imod slottet. ”Du er ret så poetisk..” Konstaterede hun, med et lille smil.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Det var ikke lige ordet "poetisk" Som Baldrian ville bruge om sig selv, men lige nu var det svært at ikke at give hende ret. Måske var det bare noget hun fik frem i ham. Egentlig var det også ligegyldigt, pointen var at gøre hende glad og det virkede til at lykkes ret godt. "Skulle det være en anden gang." Grinede han så mens han bukkede i en ridderlig gestus. 
Da han kom op igen efter sit lille buk førte han roligt fingrene igennem det halvlange blonde hår for lige at få det på plads igen. Det var blevet langt efterhånde, men han kunne egentlig ret godt lide det, det gav ham et ganske godt look mente han selv. "Så stoler du mere på mig nu?" PRøvede han så og ville vide om han var kommet mere ind i varmen.

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie klukkede lidt af grin af Baldrian og hans opførsel. Ganske let rystede hun på hovedet for sig selv, som hun trak sin jakke tættere og stille og roligt, bevægede hun sig ellers bare videre op af brostensstien. Hun trak lidt på skuldrene af hans spørgsmål, men sendte ham atter et lille skævt smil. “Måske....Men nok mere i ædru tilstand, end jeg nogensinde ville gøre fuld.”Svarede hun prøvende.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Egentlig virkede Georgie meget sød og efter Baldrian virkelig havde kigget på hende, var det pludselig blevet svære at gå der ved siden af hende og lege gentleman. Det var trods alt ikke hele den han var. En anden del var nysgerrig en smule klar på noget lir, men han vidste ikke hvordan en pige som Georgie ville tage det. Det var ikke fordi han ville udnytte hendes tilstand, det prøvede han hvert fald at overbevise sig selv om, men årh hvor ville han også bare gerne Flirte lidt med hende. Hans tanker havde længe for fordybet i Molly, men efter det ligesom stoppede følte han sig bare lidt.. tom. Ikke at Georgie skulle fungere som plaster overhovedet, men det kunne da være interessant at se, hvad der kunne ske med en pige som hende? "så det ville ikke yde mig den store gavn, hvis jeg lige nu stoppede op og kyssede dig?" Spurgte han med et lille charmerende smil og en flabet blik i øjnene. For helved, det var jo sådan han var, og dog var det ikke altid han "spurgte om lov" først, som han gjorde det nu.

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie tog egentlig det meste som Baldrian sagde med et gran salt. Trods alt, var hun vant til at hendes drengevenner lukkede en masse af den slags snak ud, når de gerne ville imponere nogle af hendes pigeveninder. Som Baldrian spurgte om det ville falde ud til hans fordel at stoppe op og kysse hende, stoppede hun dog selv op. Dette dog med forbavset mine. - Ja...Vel næsten chokeret. “Kysse...Hvad? Mig?” Spurgte hun tøvende, som hun lidt skeptisk tog øjemål af ham.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Uden mere tænketid til hende, skånede han ind foran den lidt yngre pige, kiggede på hende med et smil, og stjal et kys fra hendes læber. Han lod deres læber holde kontakten nogle sekunder, før han slap hende igen, hvis hun da ikke ville trække sig før det. Så trådte han til side med et charmerende smil hvilende på sine læber. "Jep, Det tænkte jeg nok" Sagde han gådefuldt og skævede til hende, for at se hendes reaktion på det der lige var sket. Han var nysgerrig! Det var ikke fordi han var på vej til at udnytte hende, absolut ikke, men altså han var en fyr, som var glad for at have nærkontakt med det modsatte køn... og sit eget køn, men den del nævnte han ikke noget om lige nu. 

Han kløede sig lidt i nakken og smilede kort. "Nå jeg skulle jo egentlig have dig hjem, og vi skal forbi drivhusene først. kom med." Han drejede væk fra stien de gik på og søgte nu imod drivhusene som netop var kommet til syne i det fjerne. 

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Ikke så meget som én centimeter, nåede Georgie at flytte sig, før Baldrian overrumplede hende og plantede et kys på hendes læber. Et øjeblik stod hun blot forvirret…Som om hun ikke forstod hans intention..Men så lukkede hun atter øjnene to sekunder, inden han trak sig væk og hun halvdumt stod der og glanede efter ham. Et par fingre gled op til læberne, som hun småfjollet forsøgte at hitte ud af, hvorfor han havde kysset hende og hun blev stående der på stien en smule, før hun atter med tøvende skridt fulgte efter ham. ”Drivhusene? Hvad..Vil du dér?”

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Det var ikke meget Georgie sagde til kysset, han netop havde givet hende, det var vel både godt og skidt, men han tog det i sidste ende for gode vare, for så kunne det da ikke havde været helt dårligt. At hun nærmest gik i stå bagefter fik ham til at smile skævt, der var nu ret sødt. 
Selv gik han videre imod drivhusene og regnede med hun snart ville indhente ham. "Ja, drivhusene. Jeg tænkte mig at vi uforstyrret i drivhuset kunne udvikle på det kys jeg lige gav dig" Drillede han og så ned på hende, for at se hvordan hun ville reagere på en joke som denne også lidt i håb om at han kunne få hende til at sætte ord på sine tanker. "Du skal have en eliksir inden du skal sove. Tro mig ellers bliver din dag i morgen ulidelig med den mængde du har drukket, skønt du virkede noget mere frisk allerede." Baldrian kendte det alt for godt. Man drak sig fuld og lagde sig i seng, og næste morgen føltes det som om 50 pixignomer hoppede rundt i hovedet på en.

[Georgina "Georgie" Carlisle]

”Udvikle…Hva’ Hvad?” Georgie stod et øjeblik bare dumt og gloede efter Baldrian, som hun stod og lignede et spørgsmålstegn for sig selv. De mørke øjne flakkede forvirret, som hun tog sig lidt træt til hovedet, men hun rystede det så atter af sig og satte derefter forsigtigt efter ham, blot for at indhente ham på vejen. ”Og nu er der eliksirer i drivhusene eller hvad?”

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

At se hele Georgies reaktion på han ord var simpelthen guld værd. Det var måske ikke helt fair at drille hende dog, slet ikke når hun var fuld, men Baldrian var nu som drenge var bedst. Han sendte hende et dybt charmerende smil og førte fingrene gennem håret for at få det væk fra øjnene. “Georgie helt ærlig, jeg synes du virker sød, men gør mig ikke til en dæmon. Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget du ikke selv er med på” han holdt en pause, men han lagde en hånd på hver af hendes skuldre og så hende i øjnene. “Dog har jeg virkelig lyst til at kysse dig igen, men jeg tror ikke tiden er ril det endnu.”  Hvis han kyssede hende lige nu risikerede han at skræmme hende væk, og det ønskede han bestemt ikke. Han kunne faktisk godt lide hende, Well det han havde set på den korte tid hvert fald, men hun virkede altså kær! Hendes mange spørgsmål fik ham kun til at grine yderligere. “Nej, der er ingen eliksirer i drivhusene, men der er de planter jeg skal bruge til at brygge den til dig.” Det var tydeligt at høre, alt det her ikke var første gang.