Too much?

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Tråd tilegnet Baldrian Zacharias Dumbledore

Hogsmeade

Juni 2057 - Klokken 21.20
Lunt vejr

Det var blevet senere på eftermiddagen end det havde været meningen. Senere end beregnet, som Georgie havde siddet inde på De Tre Koste sammen med nogle af de ældre Hogwarts-elever og moret sig. Morskab var dog hurtigt blevet til ubehag og efter et par øl, havde Georgie nu besluttet sig for at bevæge sig tilbage imod skolen. Normalt var hun ikke typen der bukkede under for gruppepres. Hun var typen der stod fast ved sig selv…Som ikke bukkede under, for andre eller deres meninger. I dag havde det hele dog været lidt anderledes, som hun havde håbet på at imponere en af de ældre Ravenclaw-drenge og i stedet havde de endt med at grine af hende, som hun på beruset og lidt omtumlet vis havde forladt krostuen. Hendes hoved dunkede, som hun vraltede omkring på usikre fødder ude på gaden og lidt kluntet forsøgte hun at trække sin jakke omkring sig, som hun nær skvattede over sine egne fødder. ”Dumme drenge….dumme sko..” Mumlede hun lavmælt og næsten uhørligt for sig selv, som hun kejtede omkring og forsøgte at samle sig om at gå lige op imod stien der førte imod skolen. Enhver, der var ved almen sans og samling, ville dog kunne se, at den unge Ravenclaw-pige, gik alt andet end lige.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Outfit

Baldrian havde siddet og slappet af på de tre koste, han var så småt igang med at finde ud af hvad han skulle efter Hogwarts, og det virkede som et fint sted lige at tjekke mulighederne ud. Han havde godt bidt mærke i nogle Ravenclaws, som virkede til at lave alt andet end tage deres fremtid alvorligt. Men okay, han var også selv der meget ofte, så han forstod dem godt. Hvad han derimod ikke forstod, var hvordan de behandlede end af deres egne. Der blev grint af hende som hun kluntet kom på benene, hvilket fik Baldrian til at ryste på hovedet. Han så forventningsfuld over på dem, en af dem måtte da gå efter hende og sørge for at hun kom sikkert tilbage til skole, men det stod snart tydeligt, at det ikke var tilfældet. Det fik Baldrian til at gribe sin trøje og løbe efter hende. Han brugte et par sekunder på lige at øjne hende og nåede så over til hende, lige som hun så ud til at være ved at snuble. Roligt greb han fat i hendes arm. "Her, Jeg hjælper dig tilbage til skolen." Det var ofte lidt lettere, at gå lige, hvis man blev støttet af nogen.

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie havde før været fuld. Ikke sådan vanvittigt beruset. Men hun havde før været småtipsy, efter at have fået et enkelt glas vin eller champagne. Måden hun tågede på nu, syntes dog at være helt og aldeles noget andet og rundtosset var hun således, som hun akavet vaklede omkring på benene. Relativt bevidst om, hvordan verden forholdt sig, og hvordan hun gebærdede sig, var hun dog alligevel. Og således, fandt hun det også flovt et eller andet sted i baghovedet, da en bekendt syvendeårs-slange dukkede op ved hendes side for at støtte hende. Hun var ikke helt sikker på hans navn. De havde ikke talt rigtigt før…Men ikke destomindre, rev hun sig forsigtigt løs af hans greb. ”Det…Det er fint..Jeg…Jeg kan NEMT gå!” Proklamerede hun lidt kejtet, som hun med en stor armbevægelse udgjorde en gestus mod gaden fremad rettet, men atter nærmest skvattede over sine fødder, som hun satte den ene fod foran den anden.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian blev blidt skubbet væk og han stoppede kort op for at se efter hende. Nej, nej hun kunne ikke gå selv, om så hun ville have hans støtte eller ej, så lod han hende ikke gå selv. der gik da heller ikke længe, før hun var ved at skvatte igen. Baldrian var hurtigt derhenne og greb hende, før han så på hende med et lille grin. "Er du færdig med at lege supermand nu?" Spurgte han og mente selvfølgelig om hun var klar til at tage imod hans støtte så hun kunne komme sikkert tilbage til skolen. "Bare af ren nysgerrighed, hvad er så din plan, når du kommer tilbage på skolen og professorerne ser du ikke engang kan gå lige? Du ved godt vi ikke må drikke i Hogsmeade." Kom det lidt bedrevidende fra ham, men også morende. Det var måske nok lidt fejt, men helt ærligt, lidt sjov skulle man vel have? Han ville dog ikke gå for meget til den, det skulle jo nødigt hede sig at han forgreb sig på folk.

[Georgina "Georgie" Carlisle]

”Supermand?” Georgie rynkede brynene ved slangens ord. Var det sådan en mugglerting? Hun syntes at have hørt ordet før, men forståelsen og definitionen deraf, havde hun aldrig helt fået på plads. Et lille smil fik han dog af sin kække kommentar og lidt kluntet rystede hun blot på hovedet. ”Jeg…Jeg skal bare hjem i seng…” Erklærede hun i et forsøg på at samarbejde med den smule fornuft hun stadig kunne råde over. ”Det…Det er Balder, ikke? Baldur…Bal..Baldrian?” Forsøgte hun at huske.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

"Baldrian ja, og medmindre du har planer om eftersidning, den næste uge, så følger du mig nu i stedet for noget så tåbeligt at gå direkte i seng."nok var stemmen hård, men den var stadig venlig og til dels kærlig. Han ønskede jo egentlig blot at undgå hende problemerne, som han vidste der ville være, og sådan som hun havde det lige nu, ville hun helt sikkert ende med tømmermænd, når hun stod op. 
Normalt var Baldrian lidt af en trussetyv, og under andre forudsætninger havde han måske også bagt på hende, men som situationen var lige nu, plus det antal af fyrer der allerede havde forsøgt sig, besluttede han med sig selv at det nok ikke lige blev i aften han skulle forvente kys og des lige. 

[Georgina "Georgie" Carlisle]

”Åh ja…Bal…Baldrian.” Mumlede hun sagte for sig selv, som om hun prøvede at huske det. Derpå rynkede hun brynene en smule, som hun skævede imod brostenene og kluntet forsøgte at finde fodfæste. Helt godt gik det ikke, men det var tydeligt at hun forsøgte, som hun klamrede sig til Baldrians arm og ihærdigt forsøgte at gå lige, som han forsøgte at trække hende med. Trods alt, var der også en del af hende, der omme i baghovedet syntes at hele affæren var en smule pinlig. For hvorfor var det nu også lige at hun skulle drikke sig så fuld?

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian trak lidt på smilebåndet, som pigen endnu engang nævnte hans navn, nu måtte det da snart sidde der, men så igen har var rimelig godt drukket til, virkede det til. En hvilken som helst anden dag kunne Baldrian let have planer, men ikke i dag, hvilket nok også var grund for at han tog sig tid til at tage sig ordentlig af hende. Han så på hendes gang og kom til at grine. "Du får aldrig overbevist lærerne om, at du ikke har drukket. De behøver ikke engang lugte til dig for at finde ud af det." Nok var tonen bestemt, men han var ikke sur. Hvad ret havde han også til at blive sur på hende? Han lod hende kæmpe et stykke med sin gang før han så stoppede op og kiggede på hende. "Her, hop op på min ryg. Du ender bare med at komme til skade."

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie skævede lidt halvfornærmet op imod den lyshårede knægt, som han kommenterede på hendes tilstand endnu engang. Lidt akavet slap hun sit tag i ham og hun forsøgte så atter at ranke sig, selvom det var tydeligt at hun havde svært ved a holde sig selv oprejst. ”Det…Det er altså ikke morsomt..” Erklærede hun lidt formanende, som hun pegede af ham og lidt kluntet rettede hun på sit hår, før hun atter prøvede at gå et par skridt og vraltede lidt videre. Hun stoppede dog op, som han foreslog at hun skulle hoppe op på hans ryg. ”Hoppe op? Er du da tosset? Du kan ikke bære mig hele vejen..” Erklærede hun.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian skævede lidt til hendes og sank et nyt grin, der ellers var på vej ud af munden på ham. "Det er lidt morsomt." Sagde han så, men var øjeblikkeligt oppe på siden af hende igen. Måske var hun ikke vant til at være fuld? Selvom det var sjovt, burde han jo nok tjekke op på, om han var okay og sørge for hun kom sikkert hjem. "Du ikke den første jeg bare rundt på og med din fine krop, så er jeg nu ret sikker på at jeg godt kan. Men du forstrækker måske at dingle hele vejen?"  For ham var det sådan set ligegyldigt, dog lagde han hovedet lidt på sned og kiggede på hende. Hun virkede egentlig flink, men alkoholen fik helt sikkert noget grimt frem i hende. Det lød næsten som om hun helst ville, at han lod hende alene, men det ville jo være helt skørt, så ville hun da aldrig finde tilbage til skolen igen.
Pludselig slog en tanke ham og han skævede på ny til pigen. "Er du bange for ejg gør dig noget? At jeg udnytte situationen? Er det det?"

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Normalt havde Georgie ikke noget imod spontanitet…Men i dag…Lige netop nu..Og på den her måde, var det altså ikke særlig sjovt. Tværtimod. Hun følte sig lettere patetisk..Og det skulle bestemt ikke undre hende, hvis hun de næste par dage ville gå under diverse øgenavne oppe på skolen. Én ting var i hvert fald helt sikkert….Drengene fra hendes eget kollegie, havde hun ikke formået at imponere. Hun var således begyndt at bevæge sig lidt afsted op imod stien selv, men som Baldrian alligevel stillede hende et par spørgsmål, vendte hun sig igen om imod ham. ”Hva’? Næ…Nej…Jeg…Jeg vil bare…helst godt kunne selv.” Forsøgte hun lidt tøvende at forklare, som hun trak sin jakke lidt tættere omkring sig. ”Jeg har ikke brug for flere der griner af mig.”

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian forstod godt en vink med en vognstang, når den blev svinget imod ham og et øjeblik stoppede han op for at klø sig i nakken og bare se på hende. Hun så virkelig ud til at det var gået vildt for sig. "Undskyld, spøg til side. Jeg skal nok lade være med at grine mere. Det bare... Du stædig som et æsel, og direkte på vej ind i løvens hule. Tro mig, jeg har været der, og jeg kan afsløre det kun er værre når din storebror er professor og du er i familie med en tidligere rektor." Fortalte han ærligt. Det var trods alt en ting han alligevel ikke rigtig kunne skjule. Dumbledore var ikke ligefrem det mest udbredte navn i troldmandssamfundet, så det kunne ikke komme bag på ret mange hvem hans familie var. "Jeg hjælper gerne, men hvis du hellere vil gå selv, så skal jeg ikke være dig til besvær."

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie kneb brynene lidt eftertænksomt sammen, som hun stod og betragtede Baldrian. Hun lod tavsheden hænge lidt i luften, men hun nikkede så atter, før hun gjorde et lille vink med den ene arm, der nu var stukket i lommen på jakken. ”Okay…Jamen, så kom.” Svarede hun let, før hun atter begyndte at gå og stille og roligt satte kursen imod slottet. Et par skridt gik i tavshed, før hun indvendte; ”Og du er ikke til besvær…”

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Hun var kommet en anelse foran da han satte i gang igen, han var dog hurtigt oppe på siden af hende, og sendte hende et skævt smil, bare for at forsøge at starte en lidt mere venlig stemning. Altså godt nok kunne han godt være lidt rundt, men så slem var han da heller ikke. Da han så blev rigtigt inviteret op til hende, smilede han og skyndte sig op på siden af hende. "Såå Skal jeg spørge til, hvordan det gik så galt, eller vil du helst ikke snakke om det?" Han hentydede selvfølgelig til hendes noget berusede tilstand. Det virkede bare ikke til at have være hendes plan, hun virkede ikke som en der var vant til at drikke, så han kunne ikke forestille sig hun bare havde valgt at bruge dagen på at drikke sig selv under.

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie havde trukket sin jakke tæt omkring sig, som de gik der i aftenkulden. Hendes blå øjne hvilede imod nattehimlen lidt længere fremme, som de gik og ganske let, havde hun lagt armene over kors over brystet. Aftenkulden var frisk….Næsten opkvikkende og bortset fra den svimlende fornemmelse hun havde, følte hun knapt kvalmen mere. Et lille opgivende suk, forlod hende dog ved Baldrians spørgsmål. ”Jeg…Jeg ville bare imponere nogle af drengene….Det var dumt.” Konstaterede hun, som hun lod de blå øjne glide over på Baldrian og derefter ned imod brostenene. ”…Det er er bare…Jeg er ikke sådan én, som fyrene lægger mærke til…De fleste ser mig bare som..’en af drengene’ – Og engang imellem..Bare…Af og til, ville jeg ønske at der også var nogen der så mig, som…’et catch’.” Forsøgte hun lidt tøvende at forklare, uden helt at være sikker på, om han egentlig ville forstå det.