Afklaret

[Deleted]

@bernard

Wes havde ikke gået i skole længe, men han var ikke dum. Da han havde flet brev om at han skulle til samtale hos skolens vicerektor var han gået ud fra at han var i problemer. Han var ikke sikker på hvorfor, for han klarede sig med udmærkelse i sine prøver og han var aldrig oppe at slås på skolen. Han glemte bare at komme i skole af og til.

Med en hættetrøje over sin grønne, mønstrede skjorte for at hætten derpå kunne dække for det blå øje, flækkede øjenbryn og forslåede kæbe. Et meget pænt udkom af aftenen før, som han havde tjente meget godt på og også grunden til at han ikke ville være taget i skole hvis ikke han været tvunget. Nu skulle han spilde sin eftermiddag på dette, og så når vejret udenfor var så dejligt!

Med skuldrene bøjet i nervøsitet over det han var ved at gå ind til, traskede han ned ad gangen og stoppede op foran vicerektorens kontor. Han kunne godt have set pænere ud, konstaterede han, for han ville så nødigt smides ud. Hans bedsteforældre holdte meget af at fortælle deres ældgamle venner om at han gik på universitetet nu. Han hev hætten af, fejede håret tilbage og bankede på døren som han havde lært man skulle da han var begyndt i skole.

[Deleted]

Tøjet.

Bernard havde haft temmelig travlt med sine opgaver hele formiddagen, og også det meste af eftermiddagen, han havde næsten lige fået en ny chef og derfor var der også nye tiltag, og ting der skulle rettes op på. Det havde været med stor misundelse og en let stikken i brystet da han fandt ud af at den stilling som han selv havde håbet på, var gået til en anden, en lærer. Men dog var det en ven, og han kunne godt bide det i sig, og lade den mand få jobbet. Men han havde dog stadig selv de sure opgaver, som at advare eleverne om at hvis de ikke snart strammede op, ville de blive smidt ud. Anden advarsel og så var det op til Rektor, sådan havde det altid været. 


Han kravlede rundt under sit skrivebord da det bankede på døren, han havde netop tabt sin fjerpen. så da fyren udenfor døren bankede på fik han et chok, og knaldede hovedet op i bordet "Ved Merlins bumsede bag, så kom dog ind!!" snerrede han med en høj stemme og ømmede sit baghoved da han rejste sig op og tog plads ved skrivebordet igen. Hans kontor lignede på inden måde et typisk kontor her på skolen, herinde var der reoler over alt, og pergamenter rodede i store stakke på alle overflader, sofaen foran pejsen bunede af bøger og det gjorde stolen også, han havde rullet for vinduet bag ham, og der var hængt tæpper over samtlige malerier af tidligere indehavere af jobbet, i hjørnet stod en stor kedel og bobbelede med en eller anden eliksir. Han sukkede og kastede fjerpennen i blækhuset på bordet. 

[Deleted]

Han hørte et bump inde på kontoret efterfulgt af vrede råb, og underligt som det lød fik det ham til at falde ned. Han kunne slappe af i skuldrene og trække vejret lidt lettere i sine vante omgivelser. Det behøvede ikke være fornemt og professionelt. Wes åbnede døren og trådte indenfor, langsomt, mens han dannede sig overblik over nærmeste udgang (bag ham eller de tildække vinduer og et indtryk af professoren.
Allerede nu virkede manden sur. Det var urimeligt og latterligt uheldigt at Wes skulle ind og snakke med en i forvejen sur vicerektor. Han måtte kunne håndtere det. Det skulle han. Om ikke andet med enten trusler eller tiggeri. Manden sad bag sit skrivebord og lignede det indre billede man fik ved nævnelsen af overklasse. Fin i tøjet, håret var nydeligt. Wes ønskede pludselig at han havde kæmmet sit hår så han kunne passe lidt bedre ind.
Wes havde ikke været på nogen af professorernes kontorer endnu, det havde han virkelig holdt sig fra, men dette så ikke ud som han havde forestillet sig. Der var ikke kedeligt derinde som han ellers havde troet. "Oi," hilste han og blev stående ved døren hvor han ukomfortabelt stak hænderne i hættetrøjens lommer. "Jeg er Wes."

[Deleted]

Bernard havde nærmest ikke set op da fyren var kommet ind, og det var først da han havde sagt sit navn at Bernard så op på ham. han rynkede sine øjenbryn og så meget spørgende ud "Wes? øhh" han rodede rundt i de pergamenter der lå i en stor stak i hjørnet af bordet og trak en mappe ud "Nåårh jah, tag.. øhh" han så sig om, men fik så øje på skamlen der stod ved den ene reol, og afslørrede at han havde stået på den. Han løftede hånden og fik den til at svæve hen foran sit skrivebord, inden han satte sig igen "Sid ned unge mand" sagde han imens han selv satte sig, og pegede lidt på skamlen. Han rodede i sine kappe og fandt et par store hornbriller som han foldede ud og tog på " Nåh, så du er ikke så god til at passe skolen kan jeg se? hvad er din forfatterligt gode undskyldning? " han bladrede i hans papir og fugtede sine læber lidt. inden han så på fyren over brillen " Hvad skal vi gøre ved det? eftersidning hver lørdag resten af denne måned?" han tog brillen af, og rejste sig for at gå over og røre i kedlen i hjørnet. imens han kunne høre hans undskyldning.  

[Deleted]

Han bøjede lidt i skuldrene igen, da manden ikke engang var forberedt. damning voksne mennesker, der troede de var bedre end alle andre. Stadig utilfreds, satte han sig ned på skamlen. Hvorfor var vicerektoren så sur? Wes forstod det måske godt, for han ville heller ikke nyde at være lukket inde på dette kontor dag ud og dag ind. Men, det måtte være af fri vilje manden havde besluttet sig for at være der og derfor kunne Wes ikke have ondt af ham.
Han rynkede på panden, allerede i dårlig humør. Det havde han været før han var ankommet. "Hvad rager det dig?" spurgte han. "Jeg troede man havde disse samtaler for at hjælpe elever før de kom ud på alt for dybt vand. Ikke for at få dem til at misse endnu mere." Han rejste sig brat fra skamlen. "Hør her, mester, jeg ved ikke hvordan i plejer at gøre det her omkring, men jeg skal fandme ikke sidde og spilde mit liv til eftersidning. Hvad er der ellers?"

[Deleted]

Bernard vendte sig fra kedlen, og så på den unge mand. og rettede en pegefinger imod ham "Sæt dig!" knurrede han tydeligt vredt denne gang, og gik hen til skrivebordet igen "Hvor vover du at komme og tale sådan til mig unge mand? det vil jeg slet ikke finde mig i er det forstået?!" råbte han nærmest vredt og slog hånden i bordet så en stak pergamenter faldt på gulvet på grundt af de rystelser det gav. Han så på fyren "Jeg er her for at hjælpe dig, og uddanne dig. Men du har åbenbart ikke fundet ud af at du skal komme til timerne?" han stod lænet hen over bordet og så på fyren med et skarpt blik "Hvad vil du selv mene kunne få dig til at møde op til timerne?" spurgte han så mere mildt og satte sig ned igen.

[Deleted]

Han satte sig ikke ned, ikke lige med det samme. "Hvor vover du at tale sådan til mig." gav han igen. "Jeg er her ikke for at blive talt ned til, mand, det får jeg rigeligt af alle andre steder!" Det var meningen skolen skulle være et sted hvor han kunne komme og gå uden at skulle være hverken sur eller bange. Han sank ned på skamlen hvor han før havde siddet, lagde armene over kors og skuttede sig.
Nu ville manden i hvert fald ikke komme til at få en ordentlig forklaring ud af Wes. "Det lyder hverken som om du er her for at hjælpe mig eller uddanne mig. Kan du ikke bare gide mig den skide eftersidning så jeg kan komme videre?" Han gned sin forslåede hage med den ene hånd. "Jeg har ting at lave. Steder jeg skal være."

[Deleted]

Bernard så på fyren da han havde sat sig ned, og tog en dyb indåndnin. Han sukkede lidt og rejste sig så op " Jeg er her for at hjælpe dig Wes" han gik om på den anden aide af skrivebordet så han stod lige foran fyren, han sukkede og så på ham "Det ser ikke for godt ud det der hva?" spurgte han og hentydede til øjet og hagen. han sendte ham et prøvende beroligende smil og gled en hånd igennem hans hår, de ville ikke komme nogen steder med atråbe af hinanden på den måde. Han smilede og satte sig halvt på bordet. imens han afventede hvordan drengen ville reagere, han lagde sine arme over kors og så på ham "Hvad er grunden til at du ikke møder op til dine timer?" spurgte han roligt. 

[Deleted]

Han vidste ikke hvordan han skulle forholde sig til manden. Selvfølgelig var han autoritet, men det havde sjældent sagt Wes noget. Han virkede også til at have humørsvingninger der gjorde Wes lidt utryg. Desuden sad han ned, hvilket betød at han i langt mindre grad kunne forsvare sig selv.
"Så skulle du se ham jeg sloges med." svarede han og udstødte et hurtigt grin. Han havde vundet sidste aftens kamp. Hvis ikke han havde det, havde han ikke været her lige nu. "Jeg plejer bare at sove over mig... Eller også er jeg for øm til at stå op. Det kommer lidt an på om jeg vin... Øh, jeg... Hvordan situationen ser ud. Det er ikke fordi jeg ikke gider gå i skole, makker, det må du ikke tro. Det er i sidste ende bare prioritering, eh? Kan du følge mig?"

[Deleted]

Bernard så bekymret på fyren der sad der på stolen foran ham, og han kunne ikke lade være med at undre sig over hvad pokker det var drengen havde haft gang i. og hvorfor han havde gang i den slags ting. mon det var fordi at han manglede penge, Bernard rynkede sine bryn og lyttede til ham "Det lyder ikke godt, du skal jo passe på dig selv. der dur ikke at du går og kommer til skade på den måde, og misser din uddannelse. du vil vel gerne ud i verden og blive til noget stort?" spurgte han, og gled en hånd igennem sit hår, og rejste sig for at gå hen og tage en flaske eliksir på hylden, som han hurtigt vendte tilbage med og rakte til fyren på skamlen "Drik dette, så forsvinder alle dine sår og mærker" smilede han betrykkende og gik op på den anden side af skrivebordet igen og satte sig. han lænede sig tilbage og betragtede den kønne fyr der sad der på skamlen. "Angående din straf.." han tav lidt og gled atter en hånd igennem sit hår og så ned på fyrens dokumenter "Hvad siger du til at du kommer på fredag efter skole, og så tager vi eftersidningen sammen? se det som en mulighed for at lave lektier så du kan gøre hvad du vil i weekenden bagefter" smilede han og så ind i drengens øjne med et charmerende og mildt smil.

[Deleted]

Hvorfor havde han sagt noget? Manden var forvirrende og Wes var forvirret, han kunne ikke tyde de forskellige tegn han sendte. "Jeg passer på mig selv. Jeg kan godt klare mig selv." sagde han trodsigt. Der var ingen der skulle blande sig.
Wes stirrede. Der blev ikke sat nogen spørgsmålstegn ved at manden rakte ham en flaske. Ærligt talt ville han nok tage imod alting, og han var ikke ligefrem sart.
Han rynkede på næsen da han drak det vicerektoren nu havde givet ham, der dog ikke smagte lige så forfærdeligt som han havde forestillet sig. Han satte flasken fra sig og rakte op for at røre sit ansigt. "Hvad er det for noget?" spurgte han og lænede sig lidt tilbage på skamlen, for skamløst at kunne hive op i sin trøje og betragtede skaderne der. Hans ribben så ret pæne ud igen.
Wes gad ikke straffes, og hvis det havde været nogen anden end vicerektoren ville han have protesteret igen. "Okay så." svarede han, og måden manden smilede på sendte et sug gennem hans mave. Han rømmede sig og hans blik flakkede, for han kunne da ikke seriøst se frem til at se manden igen. "Jeg... hvad skal du i weekenden?" Han sukkede øjeblikkeligt. Det gav ikke mening. Det måtte være eliksiren.
"Så du har ikke tænkt dig at sende et brev hjem?" spurgte han, ret nervøs over hvad svaret kunne være. Han var ret sikker på at hans bedsteforældre stadig stod som hans værger, og de skulle ikke have noget som helst at vide.

[Deleted]

Bernard så på den unge mand, og smilede lidt "Det er en eliksir som jeg har opfundet dengang jeg læste eliksir" smilede han og bed sig lidt i læben da fyren pludselig trak sin bluse op og Bernard kunne se hans overkrop, og opdage at fyren faktisk var ret lækker. Han sagde dog intet og fortsatte blit sin almindelige natur overfor ham. Han så på ham og smilede charmerende "Godt, så kommer du bare herop til mig efter din sidste time" smilede han sødt og gled en hånd igennem håret, og lænede sig tilbage og så fortsat på ham "Hmm i weekenden? Jeg tror ikke jeg har nogle planer" smilede han roligt til ham, dog lidt undrende over at han fik sådan et spørgsmål fra fyren. Han rystede dog hurtiogt på hovedet "Nej da, du er en ung mand på 20 år. Du er voksen i vores øjne så kan du vel klare dette selv. dette er jo ikke Hogwarts" han lo lidt hjerteligt og gled en hånd igennem sit hår endnu engang, og konstaterede at det var blevet alt for langt efterhånden. Men han kunne godt lide det. Han så over på fyren foran ham, som efterhånden så normal ud igen.

[Deleted]

Både klog og pæn, røg det næsten ud af ham, og igen flakkede hans blik rundt. Han var godt nok lidt af en idiot... der nok ville blive smidt ud af skolen over sådan en kommentar. Den gav heller ikke mening, for det var ikke noget man sagde til en anden mand. Hvad pokker havde der lige været i den eliksir? Noget, der havde vendt hans verden helt på hovedet for en stund. Han kunne ikke lide det og det gjorde ham egentlig lidt sur at manden gjorde sådan ved ham. "Hvad skal vi lave til eftersidningen?" spurgte han. Af ren og skær nysgerrighed, selvfølgelig. Han skulle jo også vide hvilke bøger han skulle tage med og hvilke han skulle efterlade derhjemme.
Han var altså en voksen nu. Han følte sig ikke specielt voksen, voksne havde styr på deres liv og Wes levede af at slås, men sådan var det. "Fjong," svarede han og gned sig i hænderne. Der var ikke mere at gøre nu, var der? "Skal jeg skride?"

[Deleted]

Bernard havde godt hørt hvad fyren havde sagt men kommenterede det ikke yderligere, faktisk fandt han det sødt at fyren på den måde sagde hva han tænkte. Han så lidt over på ham og smilede charmerende " jamen, jeg tænkte at vi finder på et eller andet. Hvis du ikke ønsker at lave dine lektier der" smilede han roligt til ham og lagde sine ben over kors. Han så på fyren og smilede " hvis du da ikke har mere som du vil spørge om, ja så er du nu en fri mand" han kløede sig let på hagen og rejste sig for at tage endnu en lille flaske som han rakte til fyren " så har du lidt til næste gang du får bank" smilede han og så ind i hans øjne ganske kort.

[Deleted]

Wes trak på skuldrene. Han kunne vel være helt ligeglad med hvad de lavede til eftersidningen, så længe det ikke var noget han ikke kunne finde ud af. Han var ikke ret god til at tage imod hjælp.
Han sprang op fra skamlen da vicerektoren sagde at han godt måtte gå. Det var det eneste han ville. Han tog imod flasken og stak den i jakkelommen mens han tog fat om dørhåndtaget, ivrig over at få lov til at gå igen. Han ville selvfølgelig ikke gå til undervisning, heller ikke selvom han nu var fikset og fin, med nærmere fordi han ikke var i humør til det. ”Wow, wow, wow,” sagde han og lukkede den dør han lige havde åbnet. ”Jeg får ikke bank, okay? Det er mig de uddeler bankene.”