For lidt luft?

[Corinne Montgomery]

Corinne trak forsigtigt på smilebåndet, som Jacob gjorde mine til at hun skulle vente. Smilet var lettere anstrengt. – Usikkert, som hun stod der og betragtede ham, imens han rodede med sine papirer. Men ikke destomindre dristede hun sig atter til at træde ham et par skridt nærmere, som han fumlede videre med sine mapper i reolen. ”Mhmmm….12 minutter over faktisk..” Svarede hun forsigtigt, som hun lod en hånd glider over en rød læderindbunden bog på kanten af skrivebordet. Hun tog sig dog i det og hun trak hånden til sig igen, som hun i stedet rettede en smule på sin cardigan.

[Jacob De Loughrey]

Han stoppede kort op. "Virkelig?" Spurgte han undrende.. pis også, og han som ellers plejede at være så punktlig. Han satte de sidste ting på plads på reolen, men havde ikke set at Corinne have bevæget sig nærmere, hvorfor han faktisk stødte ind i hende, da han vendte sig om. "Pis!" Udbrød han, nok mest i sin forskrækkelse, og rakte instinktivt ud efter hende, for at gribe hende inden hun eventuelt skulle miste balancen. "Er du okay?" Spurgte han, usikker på om hun havde slået sig. Han lod blikket løbet lidt over hende, for at tjekke om alt var som det skulle være og om der var sket synlig skade. Han slap hende så efterfølgende.. meget bevidst om hvor tæt de var hinanden. Men istedet for at bruge direktør-stemmen og undskylde sig selv, med et eller andet mere eller mindre vigtigt foretagende, så trak han blot på et lille skævt smil. "Det var den picnic vi kom fra?" Spurgte han så.

[Corinne Montgomery]

Corinne vaklede et par små skridt bagud idet Jacob vendte sig og lidt for hurtigt bevægede sig imod hende. – Tydeligvis for hurtig til selv at have opsnappet, at han ville vælte ind i hende, idet han vendte sig. Forseelsen, var dog tydelig og i et forsøg på blot at afværge sin egen snublen, greb hun ganske let fat i kanten på hans habitjakke. De mørke øjne søgte dog hurtigt hans, med undskyldende mine. Et lille grin trak dog op omkring hendes lyserøde læber ved hans banderi og klukkende, rystede hun lidt på hovedet, som hun stod der, stadig med fast greb om hans jakke. ”….J…Ja….Jo..” Fremstammede hun, mellem sine små klukkende lyde, før hun slap ham og lidt akavet rømmede sig, som det gik op for hende, at hun bare havde stået og holdt fast. ”Beklager.” Fremstammede hun, før hun bakkede bagud og nikkede af hans ord. ”Ja..Kurven skulle stå til os nede i hall’en.”

[Jacob De Loughrey]

Jacob afventede lidt at hun slap grebet i hans jakkesæt, men hun stod nærmest som forstenet. Hendes usikkerhed blev tydelig for ham, som hun stammede sig igennem et svar på hans spørgsmål. Jacob smilede blot skævt, som han lagde sin hånd over hendes, der knugede stoffet fra hans tøj. Gestussen var uskyldigt ment, og havde til hensigt at minde hende om at hun var nødt til at slippe ham førend de kunne gå. Da hun slap, så slap han også. Hans blik hvilede lidt betragtende på hende, som hun rømmede sig og rettede sig op. "Det er nok nærmere mig der beklager." Svarede han og kløede sig lidt i nakken. Jacob gjorde et enkelt nik, som hun fortalte at kurven ventede på dem nede i hall'en. Så han trådte lidt til siden og gjorde en gestus med den ene hånd, for at lade hende træde først. "Skal vi?" spurgte han så, og lod hende træde først. Da de nåede nedenunder, greb Jacob blot kurven som ganske rigtigt stod pakket og klar og ledte Corinne ud gennem hoveddøren og ud i solskinnet. "Har du noget imod at gå derned?" Spurgte han, som han tog vejret lidt ind. Det var da i grunden rart med lidt luft, den var så frisk udenfor. Så lod han blikket falde afventende tilbage mod hende, og hans blik landede så på hendes fødder hvorpå han hurtigt vurderede typen af sko som hun bar. "Vi kan også tage bilen?" Foreslog han så og så mod hende. Ja, for sådan en havde Jacob skam. En mugglerting, som han faktisk brød sig ganske godt om. Godt nok var hans familie fuldblod og mugglerting var nok ikke det mest velansete, men samtidig var de forretningsfolk.. eller de fleste af dem.. og hvor der var penge og god forretninger, der havde De Loughrey en kontakt. Muggler, magiker eller fuser alike.

[Corinne Montgomery]

Corinne fulgte stille og roligt sin tilkomne ned i hall’en, som han guidede hende. Mens Jacob tog kurven der stod klar til dem, snuppede Corinne sin jakke fra en af knagerne, før hun fulgte ham udenfor. Hun svang den ganske let henover skuldrene og lod armene glide i ærmerne, før hun vendte sig imod Jacob. ”Nej…Vi kan fint gå.” Erklærede hun roligt, som hun bemærkede at han tydeligvis havde øjnet hende og hendes valg af fodtøj. Derpå afventede hun så ellers at han førte hende afsted og ned imod engen han tidligere havde omtalt.