Come in, come in, little bird

[Rebecca Holland Weasley]

@amaya

Rebeccas hus, England
Juni 2057 - Omkring kl 17
Påklædning

---

Rebecca kastede elegant det ene ben over det andet imens hendes mørke nysgerrige øjne hvilede på pigen overfor hende. Hun var ældre end de øvrige beboere i huset, men det gjorde ikke Rebecca noget, så længe hun vidste hvem der satte husreglerne. 
Hun lod en hånd flugte gennem det flammerøde hår og smilede. Smilet var falsk, en facade som så meget andet Rebecca viste af sig selv. Det var dog ikke til at se, medmindre man kendte hende, men hvor mange kendte egentlig Rebecca. De der gjorde kunne tælles på én hånd. Hele hendes holdning bar præg af at hun vidste hvordan hun skulle bære sig selv, desværre for hende, skaffede det hende kun flere overfladiske bekendtskaber. 
"Så, Amaya, hvornår kunne du tænkte dig at flytte ind? Jeg vil kunne have værelset klart til dig allerede i løbet af næste uge." Fortalte hun. Interviewet -som Rebecca gerne ville kalde det, havde været igang i næsten en time nu, men den rødhårede, lukkede heller ikke bare hvem som helst ind for sine døre. Den eneste grund til at den gargoyle til Tatianna Mary Maximorff stadigvæk boede i huset, var fordi hun var veninder med Tara Williams, en af de få personer Rebecca faktisk godt kunne lide. "Og forresten håber jeg ikke at du er allergisk overfor katte, han er ikke inde lige nu, men vi har en stor rød hankat." Informerede hun.

[Deleted]

Outfit

Amaya tvang sig selv til at se den smukke, rødhårede kvinde i øjnene. Noget ved hende føltes uhyggeligt intimiderende, og havde givet hende lyst til at flygte nærmest siden hun var kommet ind. Desværre var sandheden at Amaya var desperat. Hun havde pådraget sig nogle ret slemme skader for et par måneder siden i forbindelse med en indfangelse, og hun havde på den konto mistet sit job, og manglede et billigt sted at bo. Alternativet var hendes forældre, men hun havde ikke lyst til at møde deres fordømmende blikke efter alle de år, hvor hun havde stået på egne ben.
"Det ville være perfekt. Jeg kan flytte ind mandag?" foreslog hun og forsøgte ikke at lyde alt for usikker. Hun var generelt lidt nervøst anlagt, i hvert fald når hun ikke havde et arbejde at gemme sig bagved. Nu skulle hun også til at finde ud af hvad hun overhovedet skulle stille op med sit liv. Hun rettede sig lidt mere op og forsøgte nærmest at kopiere Rebeccas holdning. Nej det er så fint. Jeg er ret god til dyr." skyndte hun sig at tilføje. Hun havde overvejet at gå en anden vej, som dyrelæge eller healer for magiske væsner. "Hvor meget er depositummet? Jeg kan betale det med det samme hvis det er." hun fandt en læderpung frem fra sin skuldertaske. I dag priste hun sig lykkelig for at hun havde været god til at spare op de sidste par år, så hun kunne klare sig indtil hun fandt på noget nyt.

[Rebecca Holland Weasley]

Rebecca lod sig på ingen måde anslå med at hun var yngre end kvinden hun sad overfor. Hun virkede næsten en smule genert eller tilbageholden, hvilket kun passede den unge rødhåret endnu bedre. Hun brød sig ikke om når andre truede med at fjerne opmærksomheden fra hende.
Endnu et smil formede sig på de rødmalede læber som hun elegant svingede det ene ben over det andet. ”Mandag er perfekt.” Erklærede hun og lod de brune øjne hvile på Amaya. Det var nu ikke fordi Rebecca manglede penge, men hun ville da heller ikke sig nej tak til den ekstra indkomst.
Hun gjorde et let kast med hovedet så det lange røde hår blev kastet over skulderen og om på ryggen, ”Godt, han er ikke altid så god til fremmede, men han skal nok komme, bare man lige giver ham tid.” Forklarede hun. ”Huslejen ligger fast på 400 pund, så har du fri el, vand og varme, maden køber vi hver for sig.” Forklarede hun. Hendes forældre gav hende penge hver måned til huslejen, men hvad hun tjente for at leje værelserne ud, var hendes penge. Hun havde alligevel ikke lyst til at bo i det store hus helt alene, skønt man godt kunne argumenterer for om det gjorde hende temmelig forkælet.
Dog var sandheden at forældrenes penge, var som plaster på såret over de aldrig havde tid til hende og hun altid havde været passet af diverse barnepiger. Et ægte richkid. Hendes evige trang til at være i centrum og spotlight stammede nok derfra. Som Amaya begyndte at finde pung frem, lagde Rebecca blot en slank bleg hånd over hendes, neglene bar samme nuance rød, som hendes læber, ”det behøves ikke, Du kan bare tage dem med på mandag.” Sagde hun i et afmålt smil.