Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 8, 2020 11:30:18 GMT
Tid: 12:45, Juli 2056. Sted: Heathrow Lufthavn
Det var med både et knust hjerte og med et stort håb om en mindre stressende tid, at Persephone stod i lufthavnen og skimtede efter sin bedstefar i menneskemængden. Hun havde sjældent fløjet - normalt brugte hun bare susenetværket med sin mor, når de skulle rundt omkring - men denne gang var hun rejst helt fra USA til England og en flyvetur havde ikke været at undgå. Hun var træt, havde propper i ørerne og var en smule nervøs for hvordan det ville være at bo permanent ved sin bedstefar.
Hun havde ikke ønsket at skulle forlade Ilvermorny og alle hendes amerikanske veninder, men hendes skolegang havde lidt under den uro der var fulgt med i at hun aldrig helt vidste hvor hun havde sin mor henne - og at hun ikke havde en voksens støtte og omsorg at finde i den grad, som hun havde haft brug for det. Selvom hun havde ageret vred på sin mor, da de var kommet til beslutningen om at denne flytning var uundgåelig, så havde hun alligevel været helt enig i at hun havde brug for noget mere, som hendes mor på nuværende tidspunkt ikke kunne tilbyde hende.
Nu stod hun her med en kuffert i hver hånd og en rygsæk på ryggen. Hvor var hendes bedstefar? Gamle mænd var der nok af, men de lignede ikke ham, så hun begyndte at gå rundt for at lede.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 8, 2020 12:03:20 GMT
Clifford havde haft travlt de sidste mange dage og uger så han kunne blive klar til at hans elskede barnebarn ville komme helt fra USA og hjem til ham og bo de næste mange år. Om hun blev boende når hun var blevet myndig måtte hun selv vælge, hun vidste at hun var velkommen og det havde hans egne børn også været indtil de fik deres uddannelse og et fast arbejde der gjorde de sagens kunne forsørge dem selv og have et en lejlighed og derved kunne leve. Ikke at han smed dem ud, men de vidste det var sådan det var og det havde Clifford også gjort hendes datter opmærksom på at det samme galt Persephone, men nu var der jo nogle år til de nåede dertil. Hendes nye værelse var færdig gjort og det var indrettede efter råd fra hans veninde Adeline og møblerne var samlet og placerede som det ville passe bedst.
Klokken var ved at han skulle til at afsted, så han kunne nå lufthavnen inden Persephone ville lande. Dog havde han aldrig været i lufthavnen før og anede derfor ikke hvor han skulle gå hen og hvor han skulle hente hende, selvom hans datter havde sendt alle oplysninger om fly, gate og alt sådan noget til ham. Med det fine jakkesæt han altid havde på tros han havde fri fra arbejde denne dag. Sammen med han elskede stok var han på vej fra taxa’en og ind i gaten som han skulle hente hende ved, eller var nok nærmere velkomst hallen men nøj der var mange mennesker og det var svært for ham at få øje på hende. Clifford kunne godt lide muggler men havde aldrig forstået sig på mugglernes elektronik og derfor var det heller ikke nemt for ham at finde ud af de tv skærme der hang omkring.
Dog lykkes det ham at få øje på hende, selvom det var nogle år siden han havde set hende sidst lignede hun jo sin mor og tros kroppen drillede denne dag, efter alt det hårde arbejde kunne det mærkes på samtlige led og samtlige muskler i kroppen, derfor kunne det også ses på måden han gik på. ”Persephone” sagde han med et stort smil og vinkede med hånden for at fange hendes opmærksomhed. Han regnede med at hun ville komme over til ham, så han kunne spare lidt på sine ben.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 8, 2020 21:30:06 GMT
Persephone var lige ved at misse hendes bedstefar, men da hun hørte hendes navn blive sagt fik hun straks øje på ham og hun vinkede tilbage til ham og sendte ham et bredt, men træt smil. Med den smule energi hun havde tilbage, satte hun i et let løb over mod ham, mellem alle menneskerne og med kufferterne rullende efter hende. Da hun nåede hen til ham, slap hun kufferterne og lagde en enkelt arm om ham for at give ham en krammer, ”Bedstefar, hej!” lød det glad fra hende.
Hun brød krammet og kiggede op på ham med et smil, ”Har du ventet længe?” hun følte sig en smule nervøs, fordi hun ikke havde set ham i lang tid og fordi hun stod på egne ben og ikke havde sin mor at støtte sig op ad. Det føltes som om hun lige pludselig skulle være helt voksen…
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 8, 2020 21:49:14 GMT
Clifford stod med et kæmpe smil på læberne som han barnebarn kom løbende i mod ham, han kunne ikke lade være med at grine blidt af det. Men Nøj hun var vokset meget siden de havde set hinanden sidst! ”Hej min skat” sagde han og lagde blidt armen om hende for at gengælde hendes kram sammen med det blidt kys hun fik på toppen af håret. ”Du godt nok vokset dig stor var min pige” sagde han og smilede stolt af hende. Som han rettede sig lidt op efter krammet og kiggede på hende med et stort smil. ”Nej, dog var det lige før din bedste far var kommet forsent, jeg kan ikke finde rundt herinde, så nu er spørgsmålet om vi kan finde ud til en taxa der kan køre os hjem” sagde han og tog den ene af kufferterne sådan at hun ikke skulle slæbe dem begge to, dog var den noget tungere end forventede, han sagde dog ikke noget til det.
Som de bevægede sig ud af lufthavnen for at finde taxa pladsen spurgte han hende blidt. ”Var det en god flyve tur? Ja jeg ved den var lang men var den god? Manglede du noget på turen min pige?”spurgte han blidt og kærligt. Clifford var flydt med kærlighed og viste den gerne, men han kunne sagens blive sur og skælde ud, men han vidste det ikke ville hjælpe noget over for et barn eller ungt menneske, da de oftest bare ville lukke ned for hørelsen, jep han havde erfaringen med det. ”Jeg har sørget for dit værelse og dine nye skole bøger, det eneste vi mangler er din nye skole uniform, men jeg ville ikke spørge din mor om hvad størrelse du skulle have, for tænkte at vi kunne tage ud og købe det et par dage før du skal starte på skolen? Jeg tænker du har brug for et par dage til at sunde dig over turen” Sagde han smilende, som han fik øje på en taxa og vinkede efter den.
Selve turen hjem, forholde Clifford sig lidt i ro, hvis Persephone ville snakke måtte hun endelig gerne sige noget og spørge, han ville altid svare hende, men han kunne godt lidt fornemme at hun var nervøs og træt. Hvilket Clifford også var altså nervøs, når han ikke havde set hende i så mange år, skulle de jo til at lære hinanden at kende igen!. ”Chauffør er de sød at hjælpe mit barnebarn med at få båret hendes ting til døren tak” sagde han bestemt som han steg ud af taxaen da de landede ved huset. Chaufføren steg ud af bilen og fik båret begge kufferter og tasken op til døren før han kom tilbage til Clifford som betalte det præcise beløb ikke en krone mere til chaufføren der kørte fra stedet. Han fumlede lidt med sin lille nøgle pung før han fik nøglen frem og fik låst døren op. ” inden for min pige” sagde og slog ud med armen med et stort smil. ”Hvis du går op af trappen og helt øverst oppe, på din mors gamle værelse der skal du bo. Jeg håber du kan lide det jeg har lavet. Jeg sætter noget vand over til en kop te” sagde han og så på hende som han lukkede døren efter hende og tog sko og jakke af og forventede hun gjorde det samme, inden han hoppede i sine tøffer, der efter hånden trængte til at blive fornyet! Men de kunne bruges! Det var jo kun lige gået til tros det var mange år siden de blev købt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 9, 2020 10:36:09 GMT
“Er jeg? Måske en lille smule,” svarede hun en smule genert og kiggede ned af sig selv, som for at vurdere hvor høj hun var blevet siden sidst. Det var umuligt at sige - hun følte ikke selv at hun var blevet særlig høj, men måske var det fordi alle andre omkring hende ofte var højere. Hendes blik vandrede rundt i lufthavnen, da han nævnte at han næsten var kommet for sent - hendes mor havde ellers haft advaret hende om at han hadede, når man var forsinket - “Det kan jeg godt forstå - muggle transport er altid super forvirrende… Og så koster det penge? De er underlige.” susenetværket og at transferere var jo gratis - men hun kunne ikke transferere endnu og hun kunne heller ikke bruge susenetværket hele vejen hertil England.
Persephone gik ved sin bedstefars side og prøvede så vidt muligt at holde sig munter og livlig for at give et godt førstehåndsindtryk af hans nye beboer, “Det var en smule kedeligt - jeg ville ønske jeg i det mindste kunne have brugt min stav til at øve nogle besværgelser, men det sagde mor jeg kunne få meget ballade for - jeg forstår det ikke? Vi var jo hverken i USA eller England, så hvem skulle bestemme at det var ulovligt oppe i luften?” undrede hun sig højlydt, “Selvfølgelig skulle jeg nok sørge for at mugglerne ikke så det - de gav mig trods alt et tæppe jeg kunne have dækket mig selv til med,” der var mange idéer, der var fløjet gennem hendes hoved på flyveturen. Hendes idéer blev dog afbrudt, da han nævnte hendes nye værelse, bøger og skoleuniformer, “Åh ja, jeg kan vel ikke gå i min Ilvermorny uniform længere,” det var en skam - hun havde ellers været glad for den - “Den bliver jeg vel nødt til at smide ud så... Jeg havde ellers pakket den ned i min kuffert,” svarede hun ham, før hun satte sig hen i den taxa han havde vinket efter.
Turen hjem gik som smurt og taxa chaufføren fik æren af at slæbe hendes tunge kufferter hjem - der var rimelig meget pakket ned i dem, selvfølgelig ved hjælp af en smule magi. Hun kom indenfor og fik at vide at hendes mors gamle værelse nu var hendes, hvilket fik hende til at stoppe op en smule. Det ville føles underligt at skulle bo der, hvor hendes mor var vokset op. Bare hun ikke også endte som sin mor… selvom hendes mor kunne være sej nok, så ville Persephone helst gerne være sin egen person. “Okay, tak…” Hun var ikke stor te-drikker - men det var vel en engelsk ting, hun blev nødt til at vænne sig til. Hun kom hurtigt op ad trappen og fandt sit værelse. Wow, der var alligevel flottere end hun havde troet - hun havde ikke troet at hendes bedstefar kunne finde ud af at være med på moden, men det her var perfekt. Der gik kun fem sekunder, før hun havde smidt sig oveni sengen, for at teste den. Persephone lå der med et kæmpe smil på sine læber - selvom hun savnede Ilvermorny og hendes mor, så var det her værelse virkelig en god hjælp til at få hende til at glemme hjemveen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 9, 2020 13:09:20 GMT
Hendes svar til at hun var blevet højre, kunne han ikke lade være med klukke lidt over. ”Ja det er du, men du bliver jo også ældre” sagde han blidt og kærligt til hende. Clifford kunne ikke fordrage sløseri og at man ikke kom til tiden og hvis ikke Pershephone vidste det, skulle hun nok komme til at lære det. Han var heller ikke typen der sov længe! Da man skulle have noget ud af dagen, det der med at sove til klokken 8-9 stykker nej den gik bare ikke her! Clifford stod altid op kl 5 i hverdagene og kl 6 i weekenderne! Ikke at han krævede at hun stod så tidligt op, men hun ville ikke komme til at sove længere end til kl 8 det var sikkert og vist! Hun fik heller ikke lov til at være vågen hele natten kl 22.30 skulle der være ro og kl 23.00 senest blev lyset slukket. ”Det er alt denne muggler teknologi, det er skuttet til at finde ud af. Hvorfor skal der være så mange indgange og ikke bare en, det ville være så meget nemmere” sagde han en smule irriteret over det. ”Ja vor herre bevares, er du klar over hvor dyrt det er at køre i taxa! Dog billigere end at have sin egen bil, med alle de udgifter! Nej du, jeg kan sagens tage bussen hvis jeg har brug for det” Sagde han og nikkede for at bekræfte sig selv i det. Hvis ikke han kunne komme rundt omkring på transportmåderne de havde i det magiske samfund. Clifford forventede ikke at hun var andet end sig selv, hun behøvede ikke at gøre sig ekstra umage med at være glad og livlig og særligt ikke i dag, hun måtte jo være træt efter den lange tur, Clifford ville ikke selv kunne klare så lang en tur det var også derfor han altid kom og besøgte dem i USA og det vidste hans datter også godt og allerede før de flyttede til USA vidste hun det. Clifford smilede af hendes kommentar, ”Desværre min pige. Du må slet ikke udøve magi i nærheden af muggler heller ikke på et fly” sagde han og smilede stort til hende, han kunne hele den magiske lovgivning i hovedet, men det var jo også vigtigt som en del af hans arbejde. ”Selvom de måske ikke se det, bliver det registerede” sagde han og smilede lidt over det.
Det var lige før Clifford havde fået hjertestop! Som hun nævnte at hun ville smide sin gamle uniform ud, hvilket han nærmest altid fik når der var tale om at smide ting ud der ikke skulle bruges mere. ”Nej, det kan du nok ikke, men du får ikke lov at smide den ud! Den fejler intet og kan sagens gemmes, det der med at smide ting ud der kan bruges er ikke nødvendigt!” sagde han i en lidt mere bestemt tone! Hun fik ikke lov at smide den ud! Hvis hun ville af med den, skulle han nok få den afsat der var garanterede en familie i USA med ikke så mange penge som kunne bruge uniformen.
Han lod hende få tid for sig selv oppe på værelset efter de var kommet ind, så kunne han pudse lidt rundt i køkkenet og gøre klar til eftermiddagsteen og et lille stykke kage i dagens anledning! Han havde endda selv bagt den, noget han var virkelig god til. Som teen var blevet færdig og han havde dækket op ved spisebordet i spisestuen, gik han hen til trappen og kaldte ”Persephone, kommer du ned det er tid til te” kaldte han, han forventede hendes hørelse ikke fejlede noget så han skulle råbe højt, det bryd han sig ikke om, da det hurtigt kunne forveksles med at han var sur.
Der var intet TV at finde i hans hjem ej heller det mugglerne kaldte en computer. Han havde en gammeldags fastnets telefon og en oldnordisk mobil telefon han aldrig havde på sig, som hans børn havde givet ham for nogle år siden. Men han kunne ikke finde ud af at bruge den så den lå altid bare i skuffen, selvom han havde fået strenge ordre på altid at have den med sig når han ikke var hjemme. Visse vasse.. Det var ikke nødvendigt at rende rundt med sådan en ting, så ville han bare blive forstyrret hele tiden. Nej han havde en gammelsdag radio i køkkenet og en grammofon afspiller som stod i det ene hjørne af stuen dog var den sjældent tændt, da han godt kunne lide bare at nyde roen omkring ham. ”Husk at vask fingre på vejen” kaldte han hurtigt før han gik mod spisestuen for at sætte sig. Der var hverken radio eller andet der kunne støje i spisestuen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2020 6:50:54 GMT
Persephone anede intet om at hendes bedstefar ikke brød sig om at smide gamle ting ud - for hende virkede det næsten som et lille symptom på samlermani, selvom det nok langt fra var det. Men sagen var afgjort - hun skulle ikke smide sin gamle uniform ud og sådan var det, så hun gjorde ingen indsigelser imod det. Persephone synes jo selv at uniformen var fantastisk og hun kunne ikke forestille sig at den næste ville kunne måle sig med hvad hun havde prøvet før.
Derhjemme i hendes nye hjem, lå hun på sengen og hvilede sig. Hun havde foldet hænderne over maven og lå og tænkte på hvor langt væk fra USA hun var og hvor hurtigt det hele var gået. Det havde selvfølgelig til dels været hendes egen skyld at hun var endt her i den her situation - hende og hendes venner havde haft en dårlig idé om at brænde nogle planter af, så de kunne slippe for botanik den følgende dag, men det var endt i at indholdet af hele drivhuset var brændt ned og hun var næsten blevet bortvist. Persephone var sikker på at hun ville være blevet bortvist, hvis ikke hendes mor var kommet til den hastige beslutning om at hun nu skulle bo ved Clifford, hendes bedstefar. Persephone havde været bange for at det ville blive alt for kedeligt at bo ved ham, fordi han var noget af et oldtidsfund - men værelset her gjorde hende da en smule mere tryg ved idéen. Hun hørte ham kalde på hende og hun gabte en enkelt gang, før hun svarede “Kommer!”
På vej ned ad trapperne fik hun også at vide at hun skulle vaske fingre først. Hun gjorde holdt på trappen og kiggede sig omkring for at se om hun kunne finde et toilet med en håndvask - hun fandt det heldigvis og gik derind for at vaske sine hænder, hvorefter hun igen satte kurs mod sin bedstefar. “Jeg ved du sagde jeg skulle vaske mine fingre - men nu vaskede jeg lige mine hænder i stedet,” hun trak sine hænder op foran sig og viste både for og bag med et smil på læberne - hun kunne ikke lade være med at komme med stikbemærkningen, selvom det kun var ment i ren og skær sjov. “Hvilken te er det?” spurgte hun ham nysgerrigt og gik hen til bordet, hvor det hele stod klart.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2020 18:14:02 GMT
Han håbede inderlig at hun ville falde til, ellers var der ikke så meget at gøre ved det. Forældremyndigheden var overdraget til Clifford, han havde modtaget papirerne på det om morgen inden han tog afsted for at hente hende ved lufthavnen, på denne måde kunne Clifford gøre meget mere for at hjælpe hans barnebarn og han havde intet imod det! Selvom det nu var ham der fik børnepengene og alt det, handlede det for ham ikke om penge overhovedet! Men at hjælpe hans datter og hans barnebarn med at få styr på sit liv og fremtid.
Som han kunne høre at hun var på vej ned, og endte med at vende rundt da han havde bedt hende vaske ”fingre”, han havde mente hænder og opdagede godt sin fejl som hun valgte at komme med stikbemærkningen han klukkede bare glædeligt over det og tog sig ikke af det. ”Det var godt min pige, jeg tænker mens vi lige får lidt te og hygger sammen, skal vi lige have styr på nogle små ting.” Sagde han og smilede kærligt til hende og fulgt hende over til bordet før han satte sig. ”Det er en god gammeldags engelsk te, det var din bedste mors ynglings og det er også min ynglings, din mor elskede den” sagde han og smilede. Dog smagte den ikke ækelt som mange andre engelske te kunne gøre, denne var frisk og smagte af frugt. Han var ikke selv til sort te overhovedet! Han løftede te kanden og hældte op til hende før han hældte op til sig selv, der stod lille kande med mælk og en lille skål med sukker, før han tog et stykke kage over på sin tallerken, hun kunne godt selv tage et stykke hvis hun ville have det. ”Jeg har fået indkøbt alle dine skole bøger, de skulle gerne ligge i din nye Hogwarts kuffert med alt det andet du skal bruge der til. Kufferten ligger under sengen. Derudover mangler vi at få købt din skole uniform. Er der noget du mangler? Tøj? En skoletaske?” spurgte han og så på hende. Han havde godt set de hun havde med af kufferter og taske, og hendes mor sikkert havde pakket den med magi. ”Derudover spiser vi morgenmad sammen alle dage, medmindre jeg skal på arbejde og du er hjemme, men jeg sørger for at have fri når du er hjemme, vi drikker te sammen hver dag, vi spiser frokost sammen hver dag og aftensmaden spiser vi sammen” sagde han og smilede kærligt til hende, der var ingen vrede eller andet at spore i hans stemme. ”Morgenmaden er 7.30 i hverdagene og kan strækkes til kl 8 i weekenden. Vi spiser frokost kl 12 drikker te kl 14 og aftensmaden er kl 18. Der kan laves ændringer hvis du har aftaler med nogle venner og veninder” sagde han og smilte kærligt til hende. Hun skulle nok få lov at slippe for frokosten for at være sammen med veninderne eller vennerne det var slet ikke det. Men når hun var hjemme eller ikke havde aftaler så skulle de huskes. ”Du står op i hverdagene senest kl 7. Der er ingen grund til at sove hele dagen væk og i weekenden står du op senest kl 07.30, nogle dage kan det være jeg lader dig sove lidt længe” sagde han kærligt og tog en tår af sin te, han brugte hverken sukker eller mælk i sin te, men han vidste ikke om hun gjorde. ”Derudover skal du være hjemme senest kl 22. lægge i din seng kl 22.30 og kl 23 skal lyset slukkes både i hverdagene og i weekenderne” Sagde han og sendte hende et kærligt smil. ”Medmindre du sover ude, skal du jo ikke komme hjem, men så aftaler vi det på forhånd inden du tager afsted.” sagde han smilende og tog en bid af sin kage. ”Du må gerne have veninder og venner på besøg, men reglerne for ro og sengetid glæder også for dem. Drengene kan få et gæsteværelse og sove i og pigerne kan få en gæste seng ind til at sove på, på dit værelse” sagde han og smilede. ”ufgh det var en lang smørre,” sagde han og klukkede lidt af det før han tog en tår te.
”åhh, der havde jeg nær glemt det. Når du er på Hogwarts, får du tilsendt et vis beløb hver 3 uge, da jeg har sørgede for at du har tilladelse til at komme til Hogsmeade med de andre. Dine lommepenge skal du lære selv at administrere, bruger du dem alle på en dag, har du noget de andre dage. Jeg skal nok sørge for at der er penge til alt hvad du mangler, men det er bestemt ikke en gavebod og er det ikke noget du har akut brug for, må du spare op af dine lommepenge” Sagde han smilende og blinkede til hende, for at indikere at det kunne være der faldt lidt mere af. ”Når du får opgaver tilbage og består dem med topkarakter, får du lidt ekstra. Dumper du en opgave er der lidt mindre når du skal have lommepenge igen. Derudover vil jeg gerne at du sender mig dine opgaver med ugle når du har fået dem tilbage efter de er blevet rettet” Sagde han og smilede til hende. Det hele lyd måske meget sktruktruerede og det var det også, men han havde hørt hendes mor fortælle om Persephone’s skole tid i USA. Og var der noget Clifford ikke tolerede var det sløsedehed.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 13, 2020 18:59:59 GMT
Persephone nikkede og troede naivt at det ville være en kort samtale med de her “små ting”. Puha, hvor tog hun grueligt fejl. Da hendes bedstefar først var begyndt at åbne munden omkring diverse husregler, blev hun bekymret for om han nogensinde ville stoppe med at tale igen.
Det te han havde skænket hende begyndte hun at drikke af, mens hun prøvede på at være opmærksom og lytte til det han fortalte hende. “Nej, jeg tror ikke der er noget jeg mangler…” Hun havde lidt overvejet at spørge efter en ugle, så hun kunne skrive breve, men hun ville ikke virke som om hun kun kom for at tage hans penge. “Min taske fik jeg sidste år, så den er stort set ny - og tøj har jeg... “ men en uniform manglede hun selvfølgelig - og det vidste han jo godt.
Samtalen sluttede ikke der. Nej, han fortsatte. Mere te røg ned, mens han snakkede og da han var færdig, kunne hun næsten se bunden af sin tekop. Persephone prøvede hårdt på ikke at virke overvældet - hvordan kunne man leve med så mange regler? Hun havde måske haft et håb om løse tøjler, nu hvor han var hendes bedstefar… Hun kunne godt tro om igen.
Da det endelig virkede som om han var færdig, så begyndte han igen - denne gang med gode nyheder om lommepenge til når hun skulle til Hogsmeade. Det fik hende til at smile, “Tak, jeg skal nok sørge for at få sparet på mine penge,” Persephone var slet ikke god til at spare på sine penge, og ved lyden om at hun kunne få flere penge, hvis hun fik gode karakterer, begyndte hendes hjerne at gå på arbejde. Hun skulle i hvert fald ikke dumpe - eller lade ham vide at hun var dumpet. “Så... “ nu hvor han var kommet med så mange krav, så kunne hun alligevel godt få sig selv til at spørge “...Nu hvor jeg skal sende mine afleveringer til dig, er det så muligt jeg kan få lov til at købe en ugle inden jeg starter på Hogwarts?” spurgte hun ham bedende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 13, 2020 19:14:13 GMT
Han kunne godt fornemme på hende at det var en lang smøre, men han kunne lige så godt ligge kortene på bordet fra start, der var ingen løse tøjler her i huset. Han kørte med disciplin om hun var hans barnebarn eller barn gjorde ingen forskel! Her i huset tolererede han ikke Sløsethed. ”Det var godt du ikke mangler noget, andet end det jeg ikke har kunne købe til dig selvfølgelig, uden du er med.” Svarede han og sendte hende et stort smil. ”Tag bare et stykke kage, den er rigtig god. Kan du lide teen?” spurgte han med et stort smil til hende.
Clifford var slet ikke i tvivl om at Persephone måske ikke var vant til at så strenge regler og faste tider, men hun kunne lige så godt lære det nu, for hun ville skulle bo her til hun blev 17. Havde Clifford ikke valgt at tage hende, ville han frygte at hendes mor havde sendt hende på børnehjem, hvilket han nok havde stejlet endnu mere imod og alligevel taget hende til sig! Ingen børn fortjente at komme på børnehjem, når de havde en familie. Han havde da ondt af dem på børnehjem, men han kunne ikke redde hele verdens børn! ”Det lyder godt min pige, pengene hænger ikke træerne” Sagde han og sendte hende et stort smil. ”Selvfølgelig skal du have en ugle, jeg har en selv. Men jeg tror gerne du vil have din egen med til Hogwarts” sagde han og blinkede til hende. Hun skulle da have en ugle, men hun skulle selv vælge den, der var så mange at vælge imellem og han havde ikke kunne beslutte sig da han havde kigget på en til hende. ”Og bare lige en sidste ting, vi skal være enige i. Jeg tolerere ikke nogen former for snyd, hverken med eksamen eller dine afleveringer. Finder jeg ud af at du snyder, så ryger dine lommepenge i en vis periode, samt du kommer til at lave alle opgaverne om igen” Sagde han og så på hende med et fast blik før der kom et smil på læben. Han kendte godt unge mennesker og Persephones mor havde også forsøgt at snyde med sine karakter på sine opgaver. ”for resten, det glemte jeg lige. Mellem kl 20.30 og 21.30 nogle gange senere. Har jeg stille tid og der læser jeg i mine aviser eller en bog og jeg vil ikke forstyrres medmindre det er virkelig nødvendigt, derved er det også din lektie tid når du er hjemme på ferie” Sagde han og tog en tår af sin te. ”Kan du lide dit værelse?” Spurgte han kærligt og tog stofservietten der lå ved siden af ham og tørrede sine læber blidt. Der lå ligeledes en ved siden af Persephone’s tallerken.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 13, 2020 19:52:30 GMT
Persephones blik gled ned på kagen, som han tilbød. Hun var normalt ikke så meget til søde sager, men da hun først prøvede kagen, kunne hun alligevel godt lide den. “Tak - jo teen er rigtig lækker. Jeg er ikke så vant til at drikke te, men den er faktisk god.” Hun drak mest iste tilbage i USA.
Pengene hang helt sikkert ikke på træerne… Men hun skulle nok finde en eller anden måde at tjene nogle ekstra penge på - der måtte vel være noget man kunne lave for at tjene lidt ekstra, selvom man gik på skole? Det var i hvert fald sådan hun havde det da hun gik på Ilvermorny… Hun havde fået lidt sølvsnegle her og der for at forfalske andre elevers forældres signaturer, når de skulle have tilladelse til et eller andet - det var trods alt dumt selv at forfalske sine egne forældres signaturer, siden ens håndskrift nemt kunne genkendes på den måde.
Da han fortalte hende at hun måtte få en ugle smilede hun stort og hun røg op fra sin stol og gik hen for at kramme sin bedstefar, “Tak!” hun havde ikke haft en ugle før - mest fordi det var besværligt at tage dyr med på rejse, når hun ikke gik på skole og skulle være sammen med sin mor. Det var en kort omfavnelse, men et varmt et. Hun satte sig igen ned på sin plads og tog en mere bid af sin kage. Ved snak om snyd rystede hun selvfølgelig på hovedet - nej, det ville hun jo ikke have han skulle tro om hende… selvom hun nok ikke ville komme udenom at prøve det på et eller andet tidspunkt…
“Okay - det er noteret,” hun lavede en lynlås bevægelse over sine læber og smilede. Hun prøvede på ikke at smile alt for stort - for tanken om en ugle var stadigvæk noget der fyldte hendes hoved. “Jeg elsker mit værelse - det er første gang jeg har haft et værelse, jeg følte mig så hjemme i. Tak.” hun kunne ikke vente med at komme op i det igen - det var virkelig smukt og hyggeligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 13, 2020 20:22:38 GMT
Clifford smilte til hende og så som hun smagte kagen at det virkede til at hun rigtig godt kunne lide den! Det betyd meget for ham at hun skulle have det godt her hos ham, men hun skulle også vide at man var nødt til at bevise visse ting og samtidig vokse med ansvaret. ”Det jeg rigtig glad for du kan lide, jeg elsker den selv. Men den er efter hånden svær at få fat i, fordi der ikke er så mange der drikker den mere. Men jeg kender en forhandler som glædeligt bestiller hjem til mig. Jeg har været i hans faste kunde i over 40 år så han vil altid sørge for jeg har” Sagde han med et lille grin.
Hvad hun havde lavet på den gamle skole, ville han ikke snakke med hende om, medmindre hun selv valgte at ville tale om det. Selvom han godt vidste det meste, men hun skulle have lov til at få en ny og frisk start og muligheden for at ændre sig til det bedre og komme ind på det rette spor igen. Som hun røg op af stolen og hurtigt var henne og omfavne ham, kunne han ikke lade være med at gøre det samme. Han klukkede lidt, men kunne da heller ikke lade være med at blive lidt rørt over at hun blev så glad, men det var ikke til at se andet end at hans øjne strålede af glæde og lykke over at kunne gøre hende glad.
Clifford nikkede til hende og håbede ikke at det ville blive nødvendig at skulle inddrage hendes lommepenge og andre fordele hun ville have fra i dag af. Men han ville ikke tøve med at gøre det hvis han tog hende i at snyde, heldigvis kendte han besværgelserne til at tjekke om der er snydt med pergamenter, han brugte den meget på sit arbejde så den sad fast på rygraden, han behøvede ikke engang at udtale den med ord. Han kommenterede dog ikke på at hun havde noteret det.
”Det betydet meget for din gamle bedste far, det er holdt hårdt at få det ordnet jeg er jo ikke 20 år mere, heldigvis har jeg en sød veninde som kom og hjalp mig så det var klar til dig” Sagde han og smilede. ”Jeg håber du falder godt til her min pige, og jeg håber at du kan få en frisk start her. Hvad der er foregået i USA og hvad der end er sket og ikke sket på din skole. Hvad du gjort og ikke gjort. Er ikke noget vi snakker om, medmindre du har brug for det. Du skal have muligheden for at starte forfra og nyde det, have det godt og få en masse nye venner og veninder og en god skole gang her dine sidste år. Men lov mig en ting min pige, lad være med at lyve for din bedste far. Er der noget du ked af eller andet så kom til mig i stedet for at holde det inde, vil du ikke godt love mig det?” sagde han og rakte frem og lagde sin hånd blidt på hendes på bordet og sendte hende et kæmpe stort kærligt og omsorgsfuldt blik. Hun skulle vide at hun altid kunne komme til ham uanset hvad.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 13, 2020 20:41:45 GMT
“Virkelig? Jeg anede ikke at man kunne være en fast te-kunde,” svarede hun ham forbløffet, før hun kiggede på sin kop igen. Det var en god te, og hun gik ikke ud fra at hun nogensinde ville få lyst til at smage en anden te igen, så længe hun kunne få lov til at drikke den. “Er det en muggle-te eller en magisk en?” spurgte hun ham. Det kunne jo godt være det var en te med magiske urter i eller lignende, som ikke var tilgængelig for mugglere.
“Det var en sød veninde du havde - er hun… hun er ikke din kæreste, er hun?” hun anede jo intet om venindens alder eller om hendes bedstefar overhovedet datede.
Tonen blev en anelse mere seriøs, da han begyndte at snakke om hendes fortid - uden at være al for specifik godtnok. Hun blev en smule anspændt og sænkede sit blik en smule skamfuldt. Hun var bestemt ikke stolt over hvad der var sket på Ilvermorny - det var ikke noget hun nogensinde havde blæret sig over. Det havde været en narrestreg, der var gået galt og som havde ødelagt botanik-professorens meget hårde arbejde, og hun havde haft rigtig dårlig samvittighed over det. Hun bed sig i læben og kiggede så op på sin bedstefar igen. Hun ville så gerne kunne være ærlig og fortælle ham at hun nok skulle komme til ham med alt hun måtte have på hjertet - og at hun aldrig ville lyve for ham.
Dog kendte Persephone sig selv. Hun vidste at hun havde det bedst med at holde nogle ting for sig selv - selv ting hun burde dele med hendes familie. Alligevel håbede hun på at hun kunne prøve at tage sig sammen og gøre både sin bedstefar, samt resten af hendes familie stolt. “Jeg skal nok love dig det… Jeg har ikke lyst til at lyve for dig og jeg vil bare gerne lægge fortiden bag mig og prøve at fokusere på min skole den her gang,” det var jo sandt nok - hun ville så gerne, men der var også altid en stemme i hendes hoved, der prøvede at fortælle hende, hvor spændende det kunne være at lave lidt ulykker eller udfordre skæbnen. Hun smilede til ham, ikke et stort smil, men et mere ydmygt et, "Tak fordi du tog mig ind."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 14, 2020 16:32:44 GMT
Om man kunne være fast te-kunde? Kunne man vel godt som man kunne være skamkunde på et værtshus? Det var vel ikke så meget anderledes var det? ”Ja det kan man skam, det egentligt det samme som at være stamkunde på et værtshus vil jeg gå ud fra” Sagde han og smilede lidt over det. ”Jo det er skam bare en ganske almindelige muggler te ” Sagde han som var det helt normalt. Han valgte at hælde en halv kop mere op til sig selv. ”Vil du har en sjat mere, jeg tror lige der er til en halv kop mere, jeg laver aldrig for meget af det, da jeg ikke går ind for spild” Sagde han og smilede stort.
Han løftede koppen og tog en tår lige som hun sagde det var en sød veninde, og om hun var en kæreste? Han fik teen galt i halsen og fik hurtigt sat koppen og løftede servietten til munden og hostede i den. ”kæreste? Ej min pige, det er jeg da blevet for gammel til. Nej hun er en sød kvinde som kommer og hjælper mig engang imellem. ””Sagde han og smilte stort til hende men kunne ikke helt lade være med ryste på hovedet over om hun var en kæreste.
Det var ikke fordi han ønskede at gå ind i hendes fortid og hvad der var sket i USA, hun skulle bare vide at han altid ville være der uanset hvad! ”Det godt min pige, det hele skal nok blive godt og du skal nok komme igennem det” Sagde han og sendte hende et kærligt smil. ”Det ved jeg, men du skal vide at jeg altid vil være her uanset hvad. Jeg vil ikke tvinge dig til at tale om ting du ikke vil dele med din bedste far, men jeg forventer at hvis der er noget der nager dig eller andet i den retning, at du kommer til mig” sagde han og så på hende med et kærligt smil. Som hun smilede til ham, kunne han godt se det var et ydmygt smil, men han gengældte det med et kærligt smil. ”Selvfølgelig min pige. Vi skal have dig på rette køl så du kan få en god skole gang og en uddannelse, så du har en god fremtid” Sagde han og tog den sidste år af sin te. ”Vil du hjælpe med at få ryddet op? ” Sagde han og sendte hende et stort smil.
”Og så tror jeg vi skal have pakket dine ting ud, det går lidt hurtigere når man kan bruge magi, så skal vi ikke hjælpes ad? Du må jo ikke bruge magi udenfor skolen endnu” Sagde han og rejste sig med lidt besvær. Det var et lille tricks for at tjekke op på hendes tøj, men han forventede at hendes mor havde sikrede sig hun ikke havde udfordrerne tøj med, for hun vidste han ikke ville se det! Men han kunne altid tjekke op på det. Han begyndte at sætte de forskellige ting tilbage på bakken som han havde brugt til at bære det ind i spisestuen på.
I køkkenet var der de velkendte muggler køkken ting, komfur med ovn, køleskab og fryser og de ting. Men der var ingen opvasker! Der var ingen grund til sådanne luksus ting, særligt ikke når han var alene, så meget service brugte han jo ikke og nu med hans barnebarn i huset, kunne hun være behjælpelig med at vaske op.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 19, 2020 15:14:04 GMT
Det var tydeligt at høre at hendes bedstefar var en sparsommelig mand - måske endda lidt nærrig i hendes øjne... og sikkert også andres. Det var aldrig noget hun før havde bidt så mærket mærke i, før hun nu boede i samme hus som ham. ”Nej tak, jeg er faktisk ved at være mæt...” hun havde spist sit stykke kage og teen var også færdig. Hun havde ikke følt specielt meget sult efter flyveturen, men det havde nu været dejligt nok at få noget i maven. Det undrede hende en smule hvad han mente med at han var blevet for gammel til det - men samtidigt ønskede hun egentlig heller ikke at tænke på sin bedstefar sammen med en kæreste, mens de lavede ‘’kæreste-ting’’.
“Tak, bedstefar…” hun vippede en smule rastløst med benene, mens hun kiggede rundt i hans gamle og antikke hjem - der var ikke ét spor af mugglemodernisering at finde. Det var selvfølgelig heller ikke vildt udbredt at samle på mugglegenstande, men hun havde da fundet mange sjove timer i de tv de havde. Hendes opmærksomhed blev revet væk fra fantasien om et tv og tilbage til virkeligheden, hvor hun nu skulle hjælpe med at rydde op. Persephone rejste sig og prøvede at virke høflig, selvom hun egentlig ikke havde lyst. “Selvfølgelig,” svarede hun med et smil.
Tanken om at rydde op - og at PAKKE UD - det var ikke lige hende lige nu, men hendes bedstefar ville heldigvis hjælpe hende ved hjælp af magi. “Men måske kunne de se bort fra det, nu hvor du arbejder for ministeriet?” prøvede hun med et kækt smil. Hun var jo i trygge hænder ved sin bedstefar!
|
|
|