Når nøden er størst

[Adeline Marche]

Adeline beundrede hans afholdenhed over for andre kvinder. Adele var ikke selv en der havde brug for en hel masse romantisk kærlighed i sit liv - faktisk havde hun ikke specielt mange romantiske minder gemt i sine minder, så hun forstod godt at Clifford kunne leve uden, nu hvor han havde mistet sit livs kærlighed og moderen til hans børn.
“Det er forståeligt - jeg ville heller ikke kunne sætte en fod ind i den afdeling, hvis jeg var i din position,” svarede hun ham sympatisk.

“Åh, du plejer og du plejer - men i dag har vi nok at se til Clifford, så det du plejede at gøre, kan vi gøre en anden dag. Lad nu magien hjælpe os en smule,” sagde hun hurtigt tilbage til ham, som et modsvar. Der var en drilsk og udfordrende tone i hendes stemme.

Clifford blev hjulpet op at stå og hun smilede bredt, “Nye stole? Du siger bare til, hvis du får brug for at smide dine gamle stole ud,” hun sagde det kun for kærligt at provokere den ældre mand. Han plejede aldrig at smide noget ud. Sammen begyndte de at gå ovenpå, “Jeg er sikker på hun ville elske et tag værelse - det lyder rigtig romantisk, især for en teenager. Det giver også en god mulighed for hende, hvis hun vil stikke af en aften,” fortalte hun ham, som om det intet betød. Hun var måske bare en smule drillesyg i dag.

[Deleted]

Det var nu ikke fordi han ikke kunne, det var bare så inderligt hårdt for ham på alle områder! Han hadede ikke afdelingen men han havde heller ikke brug for at minderne om hans afdøde kone blive endnu voldsommere end de allerede var! Og det at han skulle se at en anden havde fået hendes skrivebordsplads ville han nok aldrig kunne accpetere! ”tja” svarede han bare til det og så på hende, han ønskede tydeligt ikke at snakke mere om det, sådan lukkede han ofte samtaler hvis det ikke var muligt bare at skifte emne!

Det var med et suk han lod hende ordne det med magi, det var jo ikke fordi han var modstander af magi! Det andet var bare mere hyggeligt, men nok også kun når man var alene. ”Du ved vidst ikke hvor hyggeligt det er står der i sin egen lille verden og vaske op og bare nyde roen og lyden af vandet” Sagde han meget stort og grinende smil. Han så på hende med store øjne og rystede på hovedet, ”Nej nej, de skal ikke smides ud! Er du klar over hvor dyre de var? Der er stadigvæk mange gode år tilbage i dem! ” Sagde han og nussede ryggen på stolen før han kiggede ned på dem, godt nok var de helt tilbage fra da ham og hans kone flyttede sammen, og de havde været ved møbelsnedker flere gange for at blive ombetrukket og fikset lidt op. ”Nej du, hvis jeg skal have ny skal de her ned i kælderen eller på loftet! Der burde være plads!”Sagde han og grinte lidt over det, nej der var intet der blev smidt ud!

Som de var kommet op på værelset hvor alle papkasserne og poserne stod med de nye ting så han på hende ”Mind mig om at sætte lås på althan døren og en alarm på, så hun ikke kan stikke af! Sagde han med et grin og så på hende ”Nu skal du ikke gøre mit barnebarn til et monster ! hun har rigeligt at kæmpe med forvejen!” Sagde han og så på hende med et skarpt blik. ”Nå, nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvad de forskellige papkasser er til” Sagde han og kløede sig i nakken som han kiggede efter oversigtlisten han havde lavet, og sat numre på kasserne så han selv kunne huske det. ”Uhm hvor lagde jeg nu den liste” mumlede han flere gange mens han kiggede rundt efter listen.

[Adeline Marche]

Adeline kunne godt høre at Clifford var færdig med det emne, så hun prikkede ikke mere til det, men lod det ligge. Det var også et trist emne.
Hun vendte derfor opmærksomheden over på snakken om opvasken, hvorpå hun sendte ham et undskyldende smil, “Jeg har slet ikke tålmodighed til sådan noget, når der er magi til at ordne det.”
Det med stolen havde selvfølgelig været en joke - men hun burde vide at hun ikke skulle teste hans stakkels hjerte så groft, som hun havde gjort lige nu. “Okay okay! Jeg skal nok lade være med at modargumentere. Jeg kan godt høre du vinder den her kamp,” svarede hun ham overgivende.

Sammen kom de op på værelset, og hun havde næsten troet at han mente det med alarmen på altanen… Hun kiggede efter ham en smule undrende - mente han det? Hun var faktisk ikke sikker, og hun vidste ikke om hun turde at spørge - derfor grinte hun bare, måske en anelse nervøst.
“Jeg er sikker på hun nok skal opføre sig som et pragt eksemplar… Den pige på hvad… femten år? Hormoner i kroppen og det hele.” mumlede hun for sig selv, mens hun gik og tjekkede værelset ud. Mens hun kiggede rundt fandt hun en liste, “Den her?” spurgte hun og viftede med papiret for at fremvise den, før hun rakte den hen til ham.

[Deleted]

Clifford så på hende, og var ved at udbryde at hun lyd som hans børn lige nu, hvad var problemet med at gemme på sine ting? Der var jo ingen grund til at smide ting ud der var så gode som nye. ” Lige præcis min pige, en dag mangler du måske noget og så har Clifford det og så kan du få lov til at overtage det, jeg har ikke noget her i huset der ikke er så godt som nyt” Sagde han med et stort og drillende smil til hende.

Adeline’s ord om at hans barnebarn nok skulle opføre sig som et pragt eksemplar, nikkede han og smilede ”lige præcis min pige. Ej Adeline jeg ved godt at man i den alder gerne ved prøve ting af og udforske verdenen, som unge mennesker gør i dag og der skal også være plads til det, men bare rolig jeg sætter ikke lås eller alarm på noget som helst. Men hun må også lære at stå til ansvar for sine egne handlinger og tage konsekvenserne af det” Sagde han og smilede kærligt til hende. Han gik rundt og mumlede en masse skældsord som normalt aldrig ville komme fra ham. ”glemme hoved”, ” gammel mand” og sådanne ting, som han ikke kunne finde sin liste! Lige ind til Adeline fandt den og han smilede stort. ”Perfekt der var den jo, se den var ikke blevet væk, jamen jeg tænker at vi starter for en ende, eller hvordan man nu bedst gør det” Sagde han og grinte lidt.

Som de kom i gang og begyndte at pakke ud og samle gik timerne med det og det var nu egentligt meget hyggeligt at gøre det sammen med Adeline, ellers var han nok aldrig blevet færdig.

//Out