Førstehåndsindtryk

[Leana Blackwood]

Eftermiddag
Riley Lavoie Riddle

---

Det blå-grå blik stirrede fjernt fremfor sig. Hovedet intetsigende hvilende i hendes håndflade, med albuen i bordet. På én måde var det et kedsommeligt udtryk der hvilede i hendes ansigt, og på en anden måde var det et eftertænksomt et. Leana havde mange bolde i luften for tiden.. så mange at hun knapt kunne hitte rede i det. Selv var hun en privat type, der ikke ligefrem pøsede ud af sit damned up liv.. så uden yderligere fortrolige at betro sig til, havde hun fyldt en del sider i sin dagbog. Men skønt hun kunne få det ned på skrift, så gav det ingen løsninger. Så pærevællingen af tanker fortsatte blot sin ring, på tidspunkter som disse. Det var med denne form for åndsfraværende tilstand, at hun førte sin stav i små, diskrete bevægelser, som hun uengageret mumlede nogle kommandoer for den at udføre. Glasset med juice foran hende ændrede former og farver efter hendes forgodtbefindende... idet mindste var hun blevet bedre til transfigurering, end dengang hun fremmanede en donut-rotte for Elias Andersson's åsyn.

[Riley Lavoie Riddle]

Riley var snart ikke i stand til, at skjule sin graviditet længere. Hun var knapt seks måneder henne. Heldigvis for hende, var hun i forvejen en ret spinkel ung kvinde, så maven var ikke så tydelig endnu. Desværre var det heller ikke et sundhedstegn, men hun havde dåret urimeligt meget med morgenkvalme, aftenkvalme, eller faktisk bare 24-7 kvalme, så det havde på intet tidspunkt været mad, der havde stået øverst på hendes liste. De første to måneder havde været gået okay, men abstinenserne, havde virkelig været på banen over de øvrige fire måneder og var det stadig til tider. Hun glædede sig bare til, at få ungen ud og kunne overlevere den til Darcel Montaque Lavoie . Hun havde endnu ikke besluttet sig for, hvor meget eller lidt, hun ville have noget med barnet at gøre. Det skulle nok komme. Hun havde heller ikke fortalt, hverken de biologiske eller ikke-biologiske, forældre endnu, at hun ventede sig. Faktisk, havde hun stadig ikke snakket med dem, siden sidste sommer, hvor hun havde fundet ud af, at hun var en Riddle.
Hun sad med et par pladsers mellemrum, fra Leana. Hun vidste dog ikke, hvem hun var. Riley havde trods alt kun gået på skolen et halvt års tid, efter hun var blevet smidt ud af den franske skole. Hun vidste godt, der gik mange rygter om, hvorfor hun var blevet smidt ud, men hun havde hverken be- eller afkræftet nogen af dem. Hun sad roligt og passede sig selv med en bog. Hun kunne virkelig ikke holde ud, at være nogen steder. Selv ikke i sin egen krop.

[Leana Blackwood]

Lyden af bladrende sider ramte af en eller anden årsag Leanas ører, og hun rettede diskret opmærksomheden mod lydkilden med et skævende blik. De blå-grå øjne fandt en spinkel skikkelse med platinblond hår og mere makeup end Leana nogensinde havde været i nærheden af... det lyder voldsomt, men Leana brugte det ikke selv og vidste nok kun at der var noget der hed læbestift. Bare lige for at perspektivere det lidt. Leana var ikke en pige-pige.
Som hun lod blikket løbet henover pigen, genkendte hun pigen fra opholdstuen, hvor hun havde set hende nogle gange. De var samme kollegie og sådan, men ikke samme årgang og havde nok af denne grund ingen timer sammen. Leana kendte hende helt simpelt ikke. Men det kunne hun da komme til? Ikke? Hun var ganske vist ingen social sommerfugl, men hvad andet havde hun at lave nu end at sidde og dvæle i sin egen selvmedlidenhed? Så hun rettede sig op og sad hun blot og betragtede pigen med et nysgerrigt blik, med fronten vendt mod hende. "Hey." Hilste hun blot stille. Intet smil på læberne, men idet mindste virkede hun da ikke så kølig som hun ellers kunne? "Hvad læser du?"

[Riley Lavoie Riddle]

Riley var normalvis en meget social ung kvinde, men for tiden, kunne hun virkelig ikke overskue mennesker, men det var nok fordi hun ikke kunne overskue sig selv eller noget som helst andet. Hun glædede sig bare til, at blive færdig på skolen og ikke mindst til, at føde sit barn, så hun kunne komme tilbage til sine gamle vaner.
Hun hørte det stille hey, hvilket fik hende til, at rette blikket op fra sin bog og se på den fremmede pige. "Hey," lød det blot tørt fra hende, før hun vendte blikket tilbage mod sin bog, men nåede ikke, at læse meget mere end et par linjer mere, før den fremmede pige atter snakkede til hende. "Eventyret om De Tre Brødre," svarede hun roligt og tog ud efter sit glas, hun havde stående foran sig med vand i, for at tage en tår af det og stille det tilbage på bordet. "Vil du noget?" spurgte hun så, uden at flytte blikket fra sin bog igen.

[Leana Blackwood]

Leana skød et bryn i vejret, som hun et øjeblik stirrede skeptisk på pigen ved hendes ord. Da hun fortalte at hun læste et eventyr, havde Leana åbnet munden lidt for at kommentere på det og spørge mere ind til det. Selv havde hun fået den historie læst op da hun var lille og hun havde fundet en del ubesvarede spørgsmål i tekstens meninger, men hun holdt sin bøtte da den lyshårede efterfølgende smed en attitude, uden så meget som at værdige hende et blik. Leana fnøs. "Sikkert ikke." Lød det køligt fra hende, som hun blot vendte sig fra pigen igen, med fronten mod bordet. Nope. Det der, det havde Leana ikke tid til. Hun kunne sejle sin egen sø. Hun greb istedet fat to bøger på bænken ved siden af hende og slog dem ud foran sig på bordet. Den ene var den bog, som Noah havde skaffet hende, den anden var en simpel lærebog som var slået rundt om den anden, for at dække over dens omslag. Så kunne hun da ligesågodt brug tiden konstruktivt og prøve at finde ud af mere om hendes familie istedetfor.

[Riley Lavoie Riddle]

Riley rullede lidt med øjnene. "Whatever.." mumlede hun. Det kunne godt være den gravide mave, havde ændret på, hun ikke lavede så mange dumdristige ting, som hun havde haft gjort. Selvfølgelig gjorde det også noget, at hun ikke var 15 år mere og at hun fornylig havde fundet ud af, at hele hendes barndom og liv, havde været en løgn. Det hele var forvirrende og uoverskueligt for den unge teenager og, som så mange andre teenagere, så lod hun det gå ud over alt og alle omkring sig. Hormonerne gjorde det heller ikke ligefrem bedre. Hun vendte blikket tilbage til bogen, uden at sige mere.

[Leana Blackwood]

//out