Post by Chrissandra Lupin Pendareva on Jan 26, 2021 0:37:25 GMT
Chriss havde kendt Leo i mange år, selvom der selvfølgelig var en del år, hvor de ikke havde set hinanden. Hun kunne dog godt huske, hvordan han var på Hogwarts, og selvom de havde været tætte, kunne hun godt nikke genkendende til de ting, som Adrian sagde. Det havde dog aldrig været et problem mellem dem, for de kom rigtig godt ud af det med hinanden, lige indtil de ikke gjorde. Hun sendte Adrian et smil og nikkede så. På en eller anden måde føltes det meget naturligt at sidde og tale med ham, selvom de ikke kendte hinanden. Han havde bare et eller andet over sig, der gjorde det nemt. Det var nogle frygtelige omstændigheder, der havde smidt dem sammen, men han var rar at snakke med.
Chriss havde altid været hjælpsom. Det lå i hendes natur. Faktisk havde der altid været lidt mor over hende, hvilket Scott nok ville kunne bekræfte og det samme med Sam. Og selvfølgelig hendes egen datter, men selv før Emiliya kom til verden havde Chriss været sådan. Hun tænkte oftest på alle andre, før hun tænkte på sig selv. Det passede hende dog fint, at de gjorde det sammen. Så skulle ingen af dem bare sidde og vente på den samme triste gang.
“Det kunne jeg godt, ja!” Sagde hun, og det var lidt som om en vægt forlod hendes skuldre. Hun var ikke alene i det her, selvom det havde føltes sådan siden hun fik Leo herind. Hun rejste sig op for at begynde at gå ned mod kantinen eller hvad der nu var.
Chriss havde altid været hjælpsom. Det lå i hendes natur. Faktisk havde der altid været lidt mor over hende, hvilket Scott nok ville kunne bekræfte og det samme med Sam. Og selvfølgelig hendes egen datter, men selv før Emiliya kom til verden havde Chriss været sådan. Hun tænkte oftest på alle andre, før hun tænkte på sig selv. Det passede hende dog fint, at de gjorde det sammen. Så skulle ingen af dem bare sidde og vente på den samme triste gang.
“Det kunne jeg godt, ja!” Sagde hun, og det var lidt som om en vægt forlod hendes skuldre. Hun var ikke alene i det her, selvom det havde føltes sådan siden hun fik Leo herind. Hun rejste sig op for at begynde at gå ned mod kantinen eller hvad der nu var.
