En tiltrængt påskeferie

[Deleted]

Jacob De Loughrey
Tid: kl 15.30 3 dag i påskeferien
Sted: Hjemme hos familien Laughrey
Omgivelser: Marie sidder i stuen med en bog og allerede igang med at forberede sig til skolen igen starter efter påske. 
 Outfit - plus hvide leggings

---

Det havde ikke været den nemmeste beslutning om Marie ville tage med hjem på påskeferie, mest fordi hendes tættest veninde var blevet på skolen, da hendes forældre skulle ud og rejse og hun ikke kunne komme med. Men hun savnede sine forældre og ville egentligt gerne have en lille pause fra skolen, hun havde valgt at lave en aftale med veninde om hun jo sagens kunne komme med hende hjem, men hendes venindes forældre havde ikke givet lov til det. Så hun måtte selv tage hjem på ferien, sammen med sin storebror. 

Dag 3 i påskeferien var ramt og hun var begyndt at savne skolen og dets bibliotek, heldigvis havde hun da sine bøger med hjem og hun kunne læse i dem, hun havde lidt i skjul for alle andre spurgt nogle af professorerne hvad de skulle lave efter påsken, sådan at hun kunne læse op til det. Marie var altid forberedt! og havde altid styr på sine lektier og hendes lektie bog var altid ordentligt og tingene var pænt skrevet op, hun var et ordens menneske men ikke en direkte stræber. Hun ville bare gerne gøre alting så godt hun kunne, men hun var ikke typen der var bedre vidende eller ville være bedre end andre, selvom nogle tolkede det sådan og hun blev da også mobbet med det. Nok mere end hun ville fortælle Matthew eller Jacob for den sags skyld, hun ville ikke have de skulle blive bekymret.

Marie havde fået afvide af deres forældre at Jacob ville komme forbi idag til aftensmad, hun glædede sig virkelig meget! Det var så længe siden at hun havde set ham. Så lige nu skulle vente tiden bruges på noget fornuftigt, så hvorfor ikke læse lidt op og tage notater så hun ville være klar til efter påskeferie. Måske hun læste for meget og gik for meget op i undervisningen, men ikke hvis man spurgte hende, det var bedre at være forberedt end slet ikke at være noget. Derfor sad hun i sofaen med flere af hendes skole bøger omkring sig på sofaen og sofabordet og et stykke pergament og hendes fjerpen.

[Jacob De Loughrey]

Iført et par khakifarvede bukser, en pinligt hvid skjorte og et par velpudsede mørkebrune sko med matchende bælte, svang Jacob en pull-over over skulderen og kastede et sidste blik mod armbåndsuret, inden han trådte ind i pejsen og lod sig opsluge af de grønne flammer. Det var ganske vidst ikke længe siden han sidst havde talt med sine forældre, eftersom han jo arbejdede indenfor faderens mindre imperie af økonomiske virksomheder. Det krævede jo tæt kontakt, at holde enderne sammen. Desuden.. så var der lige hele smørren med Corinne Montgomery. Han var endnu ikke helt kommet sig over nyheden, og frygtede at han ville komme til at lade det skinne igennem ubevidst. Han havde af denne årsag, holdt sig til udelukkende at tale forretninger med dem - hvormed man jo ikke lige pludseligt kunne blande det private ind.. skønt hele forenelsen jo alligevel kun var der, på grund af forretninger... livets ironi. Ihvertfald kunne han jo ikke takke nej, da han blev budt hjem til at fejre påske, så længe som arbejdet nu tillod ham. Primært kom han kun fordi han blev lokket med at Marie ville være hjemme. Han så hende ikke så ofte, så når han havde muligheden for at se hende, så tog han den.

Blot et øjeblik efter, at han havde forladt sin herregård i Whiltshire, dukkede han nu op i pejsen i forældrenes overdådige villa. Omgivelserne, synet, duften var så ganske bekendt. "Hallo?" Lød det fra ham, som han trådte ind i rummet.

[Deleted]

Marie var fuldt ud optaget af sine bøger, selvom hun nok ville have bedre af at være udenfor og nyde det dejlige vejr der var. Men det havde hun ikke tiden til, hvis man spurgte hende! Måske det var derfor hun altid var så bleg også om sommeren? Det var ikke nemt at sidde udenfor og lave lektier eller læse forud, ikke at hun ikke gjorde det, men var der bare den mindste smule vind som der var denne dag ville vinden tage hendes ting og hun orkede ikke at skulle kæmpe med det, for det ville fjerne hendes fokus fra det hun læste. Hendes mor havde også spurgt om hun ikke ville med ud flere gange mens hun havde siddet og læst og afvist hende hver gang, ikke hårdt eller surt men kommet med flere undskyldninger end godt var.

Som hun sad der fuldt ud fokuserede, kunne man høre et højt forskrækket skrig fra hende og bøger der røg på gulvet som hendes storebror trådte frem fra pejsen ikke så langt fra hende. Hun kiggede op og lagde hånden på sin brystkasse med et grin. ” Seriøst Jacob! Der tog de livet halv af mig og nu røg alle mine ting på gulvet og kom i uorden” sagde hun som hun rejste sig fra sofaen og prøvede at virke fornærmet mens hun bevægede sig hurtigt over til ham for at give ham et kæmpe kram, før hun slap ham. Det var længe siden at hun havde set ham og det var virkelig dejligt at han var kommet hjem til påsken her for at spise med dem. ”Hvor længe bliver du?”spurgte hun som det første, det var altid det første spørgsmål hun stillede når han kom. Måske han var træt af det? Men det tog hun sig ikke rigtigt af. ”Hvordan går det? Hvad laver du?” spurgte hun med et stort smil på læberne.

[Jacob De Loughrey]

Jacob så overrasket mod lyden af bøger der faldt, efterfulgt af Maries halvt udskældende stemme. Et smil lagde sig på hans læber, som han dernæst mærkede hendes arme om hans liv. Varmt lagde han en arm om hende for at gengælde hendes knus. "Beklager forskrækkelsen." Lød det, imens han fortsat smilede til hende. "Jeg skal nok hjælpe med at lægge dem iorden igen." Tilbød han så, som han kort skævede mod bunken af bøger og pergamenter, der nu lå og rodede på gulvet. Efter at have kantet sig rundt om sofabordet, begyndte han blot at samle det op og lægge hendes ting på det. Han skævede kort op på hende, ved hendes spørgsmål som kom næsten lige i rap af hinanden. Han smilede overbærende. Marie var en sød pige. Altid glad og venlig. "Jeg bliver nok kun til i aften." - "Arbejde." tilføjede han, sådan som han altid gjorde. Det var hans evige undskyldning, som dog desværre var ægte nok. Ved hendes andre spørgsmål, stoppede han blot med at samle op for en stund, og satte sig istedet i sofaen bag ham. Tjah, hvordan gik det egentlig? "Det går fint." Løj han, "Jeg har travlt... " - som altid. Han lagde den bog, som han havde i hænderne på bordet foran ham. "Hvad med dig? Er det U.G.L'erne du læser op til?" Hans blik vandrede fra Marie til stakken af lektier, i et forsøg på at afkode hvilken type læsning hun havde gang i.

[Deleted]

Marie så på ham og nikkede til ham og trak på skulderne. ”Det gør ikke noget Jacob, jeg sad bare i min egner tanker som altid” sagde hun og smilede over hele ansigtet, som han tilbyd hende at hjælpe med at samle op nikkede hun blidt til det og begyndte selv at samle op som hendes spørgsmål kom til ham. ” Ej seriøst Jacob du aldrig hjemme! Du kunne godt blive bare et par dage altså” sagde hun og så på ham, hun vidste faktisk ikke at hendes far havde bedt Jacob om at terpe Eliksir med hende lige som han havde gjort før på hendes andre skole år, men hun vidste også godt at hendes far ikke var lykkelig over hendes karakter i eliksir!

Som han satte sig ned på sofaen og hun så hvilke stykker pergamenter han sad med, kunne hun ane farven på blækket der blev brugt når man fik ”trold” i en stil! Hun havde ALDRIG nogen sinde fået så dårlig en karakter i astronomi eller i noget som helst andet fag! Samtidig var der en note om at opgaven skulle laves i påsken og fylde 3 sider pergament mere end hun havde afleveret da der også skulle indskrives en forklaring på den dårlige afleverede stil. ”Du arbejder for meget Jacob” sagde hun og så på ham, hun var ikke meget bedre selv, det var sjældent man så hende sidde med andet end en skole bog og en opgave. ” Men må jeg ikke godt lige få de pergamenter der? De høre til dem jeg har her” sagde hun og fumlede virkelig nervøst med en bunke pergamenter som slet ikke hørte til den opgave! Men han måtte for guds skyld ikke kigge på den! Deres far ville blive virkelig skuffet og hun ville ikke komme til at lave andet end den opgave hele påsken! Alt hvad der var af fornøjelser og hygge ville blive snuppet fra hende. ” U.G.L’er!!! Seriøst Jacob jeg har glemt alt om dem! Jeg sidder her og læser forud til efter påskeferien! Hvorfor er jeg ikke i gang med at blive klar til U.GL’erne.” Sagde hun og så på ham. Det var samtlige af hendes bøger der lå fremme også eliksir og astronomi bogen, som man kunne se ikke var en af dem som var mest brugte af dem hun havde, altså en af dem hun ikke havde læst så megeeet i som hun havde i alle de andre.

[Jacob De Loughrey]

Jacobs falkeblik fangede alting.. selv bittesmå detaljer som blækfarver. Særligt blækfarver der indikerede dårlige resultater. Han ignorerede Maries snakken, som han bladrede i pergamenterne for at hale det stykke frem, som var stemplet med 'Trold'. Det var et hårdt blik der landede på Marie, da de først var løbet over pergamentets side. "Forklar dig selv." Lød det formynderisk, som han holdt karakteren op for hende, så hun kunne se det selv. "Hvad har du ellers dumpet." Det lød umiddelbart som en spørgsmål, men det var det ikke. Der var no mercy, når det gjaldt præstationer.. ikke i denne familie. Ikke hvis det stod til Jacob. Da Marie ovenikøbet indrømmede sin manglende forberedelse på U.G.L.'erne, førte Jacob skuffet og dog frustreret sin hånd over sit ansigt. "Laver du sjov Marie?!" - "Hvad tænker du på?" skældte han, som han på meget bestemt vis lagde pergamentet i sin hånd på bordpladen.

[Deleted]

Marie havde tabt det vidste hun godt! Normalt fik hun ALDRIG så dårlig karakter og det vidste Jacob og hele familien godt! Og det var derfor at hendes far ikke skulle se stilen! Hun ville ikke komme til at lave andet hele påsken end at læse og skrive den stil om! Selvom hun godt vidste at hun skulle skrive den om, det var aftalen med hendes professor. Man kunne tydeligt se på hende at hun havde dårlig samvittighed! Hun vidste at der lå et stort press på hendes skuldre særligt fordi hendes brødre klarede det så godt og det gjorde hun jo også normalt! Hun kiggede ned på hendes hænder før hun kiggede undskyldende op på Jacob. ” Jeg dumpede den, fordi jeg havde glemt alt om stilen, den dag vi fik stilen for havde jeg så meget andet for til den afleverings dato at jeg ikke kunne skrive det ind i min lektie bog, fordi der ikke var plads.” sagde hun og så på ham. ”Derfor var jeg nødt til at lave den i sidste øjeblik og hele opgaven er forkert og ikke lavet rigtigt, det var derfor jeg dumpede den Jacob. Du ved jeg aldrig gør sådan noget! Den smuttede..” sagde hun og så på ham, hun havde dumpet opgaver før men det var primært i eliksir og på hendes første to skole år. ” jeg har ikke dumpet andet, men far mener jeg ikke har fået ordentlige karakter i de sidste to eliksir stile.. Jeg dur ikke til Eliksir Jacob og det ved du godt!” sagde hun og så på ham, hun vidste godt hun ikke med nogen medlidenhed selvom hun gerne ville have det.

Hun havde glemt alt om hendes U.G.L’er, det var sivet helt ud af hovedet på hende, fordi hun fokuserede på at læse forud og blive klar til efter påsken. Hun så tydeligt skuffelsen i Jacob øjne og var et sted glad for deres far ikke var i stuen lige nu! Hendes blev ændrede sig og hun blev tydeligt ked af det selvom hun ikke græd, det gjorde hun kun når andre ikke kunne se hende eller høre hende. ” Nej jacob” sagde hun og turde slet ikke se på ham, hun trak svagt på skulderne og trak vejret dybt. ”Jeg har haft hele mit fokus på at være foran og glemt alt om mine U.G.L’er” sagde hun og så han lagde pergamentet på bordet, hun rakte ud efter det for at få det, så hun kunne skjule det for deres far. Hun ønskede ikke at han skulle blive mere vred på hende end han var over hendes dårlige karakter i eliksir. ” vær sød ikke at sige det til far, han bliver rasende på mig jacob, jeg har rigeligt at han er vred over jeg ikke kan finde ud af at top karakter i eliksir” sagde hun og bed sig svagt i underlæben. Det var ikke altid nemt at være den mindste når man havde to større brødre og skulle leve op til deres karakter og viden.

[Jacob De Loughrey]

Jacob kunne ikke tolerere sløset arbejde, ligeså lidt som deres far kunne. Selv havde Jacob ofret alt hvad det krævede for at lægge sig selen og få et storslået karakterark. At Matthew kørte et trodsigheds ræs, var et sær tilfælde som også blev gjort meget tydeligt hvad familien synes om det, men samtidig forventede man nok heller ikke andet fra ham efterhånden. Jacob var bekymret for sin bror. Han ønskede ikke at være tvunget til at slå hånden af ham, sådan som deres far nok snart ville gøre, hvis ikke Matt snart tog sig sammen. Jacob havde vænnet sig til at skulle holde øje med Matt, opdrage ham når han havde chancen, dække for ham for at pacificere familien. Men Marie?! "Ikke også dig.." Mumlede Jacob skuffet ned i sine hænder, som han kortvarigt dækkede for sit ansigt i en skuffet gestus. Da han så på Marie igen, var han sammenbidt og der hvilede sig et køligt blik. "Vil du selv gå ind og fortælle det til far, eller skal jeg?" Lød det myndigt fra den ældste bror. "Vi skal have styr på det her Marie. Det er komplet uacceptabelt! Hvorfor har du ikke bedt om hjælp? Eller skaffet dig en tutor? Et eller andet?!" Han så mod de stemplede pergamenter igen, og vendte fronten med stemplet mod hende. "Trold, Marie... Trold?" Han lagde bestemt de dumpede prøver fra sig og rejste sig hastigt fra sofaen for at marchere ind i stuen hvor Agatha, deres mor overrasket kiggede efter Jacob som han strøj lige forbi. Han havde ikke tid til socialt besøg mere. Der var arbejde at give sig til, skønt det ikke var af en karakter som han brød sig særligt meget om.

[Deleted]

Marie så på Jacob og man kunne TYDELIGT se på hende at hun havde det dårligt med dette, hun kæmpede virkelig! Og hun havde meget at leve op til, hun var den yngste og alle forventede lige så meget af hende som det Jacob havde formåede at gøre, når nu Matt ikke kunne gøre det. Men det var virkelig svært at nå det hele og særligt når hun havde en del på skolen som kunne lide at være efter hende og kunne lide at ødelægge hendes opgaver og hendes bøger. ”Jacob, jeg ikke som Matt, jeg gør virkelig mit bedste! Men jeg ikke lige så gammel som dig eller Matt! Og jeg har ikke rigtig nogen venner, de andre er hele tiden efter mig” Sagde hun stille og bed sig i underlæben. Hun svarede ham ikke på om hun selv ville gå ind og sige det til deres far eller om han skulle gøre det. ”Det svært at bede om hjælp, når man ikke rigtig har nogen der kan hjælpe en” svarede hun en anelse næsvist mod Jacob, det var sjældent hun talte sådan, men man kunne tydeligt se på hende at hun var ked af det og på vippen til at begynde at græde. Hun så væk som han lige valgte at træde i at hun havde fået trold igen!

Dog som han valgte at rejse sig og nærmest løbe ind mod deres fars kontor! Hun bed sig i læben og greb alle de opgaver som hun havde skjult for deres far og løb efter ham, hun så ikke på deres mor, hun ville ikke lige nu! Hun nåede lige at stoppede Jacob inden han nåede ind på deres fars kontor ”Jacob vent! Jeg går med, det min egen skyld og jeg skal nok selv sige det, mens du er der” Sagde hun og så på ham, hendes øjne var helt våde af tåre men hun prøvede virkelig at holde dem tilbage før hun bankede på døren til deres fars kontor. ”kom ind” hørte hun derinde fra og hun kiggede kort tøvende på Jacob med et bedende blik før hun gik der ind med Jacob i hælene. ”far” Sagde hun stille og virkelig tydeligt at hun skjulte noget og hun var ked af det. Hun bed sig i underlæben og kiggede ned i gulvet som hun holde sine opgave på ryggen med den ene hånd, så de ikke var tydelige for deres far.

[Jacob De Loughrey]

Han stoppede ganske vist op da Marie bad ham. Hvis hun selv ville tage ansvaret, så skulle hun gøre det. Hell.. hvis ikke hun tog ansvaret så skulle han fanderme sørge for at hun gjorde. Med Jacob var der nul-tolerance. Gjorde man det rigtigt var man ikke i tvivl, gjorde man det forkert.. så var der heller ingen tvivl. Han var blevet en kontant mand... men det var selvsamme kontant-hed der bragte brød på bordet hver eneste dag. Samme muligheder skulle Marie også have, men det ville kræve at hun rankede ryggen og tog sig sammen. Ingen undskyldninger i De Loughrey familien. Der var også derfor at Maries udtalelse er om mobberier og klagesang om hendes bedste, gik for døve ører. Inden hun åbnede døren til faderens kontor, lod han en hånd hvile på hendes skulder for at fange hendes opmærksomhed. "Man er sin egen lykkes smed, Marie." - "Smid offerrollen og sølleheden." rådede han istedet, "Træd i karakter, mød udfordringerne ligepå og tag de hug der kommer på vejen." Guidede han vist. Jo, Jacob vidste skam besked. Så på den måde kunne han være en ganske udemærket coach, hvis man kunne tåle at høre den hårde jagong. Og så, med de ord sagt, fulgte han Marie med ind på kontoret og lukkede døren efter dem, da de var trådt ind. Jacob prikkede diskret Marie på armen, da han så at hun stod og gemte sine papirer bag ryggen som et lille barn der havde snuppet fra kagedåsen. Han sendte hende et sigende blik, der havde til formål at intimidere hende til at holde op med at spille pattebarn og istedet stå frem og tage skideballen. Han holdt sig ellers i baggrunden og lod Marie føre ordet, skønt deres far så lidt undrende fra den ene til den anden.

[Deleted]

Marie så på Jacob og hørte godt hans ord, han havde ret det vidste hun godt og hun måtte jo bare mande sig op, selvom det ikke var helt nemt for hende, nu hun skulle stå til ansvar over for Jacob endnu engang men nu også hendes far! Hvis nu Jacob bare ikke havde set den stil, var det gået meget bedre og så havde hun ikke skulle stå og fortælle sin far at hun havde fået TROLD i en stil! Det var så flovt som noget overhovedet kunne blive! Hun svarede ham dog ikke, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til dette han kom med, for selvom det var sandheden, havde hun ikke et ordentligt svar til det.

Ihhh hvor havde hun den største lyst til at bede Jacob om at gå ud! Hun skulle nok selv fortælle dette, men hun var også nødt til at samle modet til sig! Det var ikke lige frem ros og kærlige ord hun ville få af sin far når det kom til stykket! Og sandheden kom frem at det ikke kun var det de allerede vidste besked om, som var noget lort men at der var mere og at hun tydeligt havde glemt alt om sine U.G.L’er og derfor slet ikke gået i gang med at læse op til dem. Hun bed sig hårdt i læben og trådte lidt tættere på, deres fars skrive bord. ”Far jeg har noget jeg gerne vil vise dig” Sagde hun usikkert og så på ham og derefter ned i bordet, hun tog hånden frem og rakte ham papirerne, hun var klar til at få et møg fald! Hun var klar på at hun mistede sin sommerferie og skulle ikke lave andet end at læse eller hvad det nu end endte ud i. Ville deres far bede Jacob læse med hende hverdag? Eller bare en gang om ugen? Ville han bede jacob om at få hende til at lave opgaver?. ”Det ikke som du tror far, jeg pjækker ikke eller noget, det var en fejl at det skete” Sagde hun hurtigt for at forsvare sig selv at hun havde fået trold.

[Jacob De Loughrey]

Jacob holdt sig i baggrunden og lod Marie føre ordet. Han betragtede blot neutralt, som faderen tog papirene som Marie rakte og bladrede igennem dem, med et neutralt udtryk. Hans ansigt var altid svær at læse, fordi han bar sit pokerfjæs til U.G. Da han så mod Marie igen, blev hans utilfredshed tydelig. Og Jacob betragtede blot uddelingen af verbal skideballe, med et pokerfjæs der var ligeså velbåret som hans fars. To alen af ét stykke? Jacob rettede sine grønne øjne mod ham, da han bad ham hjælpe Marie til at fikse hendes karaktere, og med en udadtil neutral mine indvilligede han blot - skønt han indeni ikke lige mente, at han havde tid til sådan noget. Dette betød nemlig at det meste af sommeren skulle han ikke blot arbejde, men samtidig hjælpe sin søster OG forsøge at skabe en eller anden form for relation til sin kommende hustru... Jacob blev lagt i selen for tiden, det var helt sikkert. Men uden antydningen af utilfredshed forlod han faderens kontor med en nedslået søster og så måtte de straks igang. Jo hurtigere han kunne få herpet Marie igennem, jo hurtigere kunne han krydse hende af sin arbejdsliste. "Vi starter fra bunden af." Erklærede han, "Jeg skal have et overblik over hvilke fag du er bagud med og hvor meget, hvilke opgaver du er bagud med og hvor meget, samt hvilke kommende opgaver der er." Sagde han, som han satte sig sofabordet igen og gav sig til at bladre i de resterende papirer.

[Deleted]

Som Marie rakte sine papir til deres far, tung hun en dyb indånding og prøvede at holde sammen på sig selv som den verbale skideballe ramte hende, hun sagde ikke noget før hun vidste hun ikke skulle sige noget før han stillede spørgsmål til hende. Hun nikkede blot og indmellem svarede ”ja far” til det han sagde, hun vidste at indvendinger ikke ville have noget virkning på ham, måske endda bare gøre det værre for hende. Hele hendes sommerferie var inddraget, alle fornøjelser alt var taget fra hende. Fra denne dag og indtil hun skulle starte på skolen igen efter sommerferien, det var lang tid, men hun var selv skyld i det! Hun havde forsøgt at holde tårerne tilbage men som den faldt trillede de! Hun havde lavet aftaler med sine to veninder i sommerferien, men dem kunne hun vidst godt aflyse, for hun skulle også læse op til det nye skole år i sommerferien!

Da de fik lov at gå igen, tog hun papirerne igen og så på Jacob hun sagde ikke noget før de kom tilbage til stuen og hun hørte hans ord. Hun havde fået lidt mere styr på sig selv og tårerne var holdt op, ”jacob du ved godt at det aldrig har været så slemt for mig før, det jo ikke normalt for mig det her” Sagde hun stille og bed sig svagt i underlæben. ”Jeg prøver at være lige så god som dig, vis du ikke ved det så ser jeg mere op til dig end nogen anden” Sagde hun stille som hun begyndte at lægge sine opgaver op i bunker i hvert fag. ”Øjeblik, jeg henter de andre” Sagde hun og gik op på værelset for at finde dem. Hun havde en oversigt over alle sine afleverede opgaver og karakter ud fra dem i alle fag, på hver deres pergament. Marie var et ordens menneske og det var tydeligt at se hun havde styr på sine opgaver og sådanne ting.

Da hun kom tilbage rakte hun det hele til Jacob, hendes opgaver var clipset sammen sådan det hele ikke blev rodet sammen. I oversigterne over opgaver og karakter var det tydeligt at se hun på intet tidspunkt igennem hendes 5 år havde dumpet en opgave som hun havde gjort med astronomi opgaven og at hun lå højt i karakter i alle fag men at eliksir karaktererne var dem der lå allerdårligst af de alle og at det var et fag hun havde svært ved! I forvandling lå hun hele tiden i top karakter og magiens historie var det, det samme man kunne tydeligt se på hvilke fag hun var bedst i og måske også lagde for meget tid i forhold til fx eliksir. ”Jacob min sommerferie er spolerede, please ikke ødelægge den mere end den er. Men du bliver her jo ikke i påsken? ” Sagde hun stille og lod ham kigge det hele igennem. på papirerne kunne man se det som Jacob havde bedt om at få et overblik over. "jeg fik denne liste af mine professorer inden ferien her, det er det jeg skal læse op til efter påske ferien og resten af skole året og..... her er listen over mine U.G.L'er " Sagde hun som hun opdagede den! Der var grunden til at hun havde glemt alt om dem! Den lå nederst i hendes "to do liste" over ting hun skulle læse op på, den var røget i bunden ved en fejl.