Dyr er det mest fantastiske der findes

[Deleted]

@allegra
Dag og tid: Torsdag eftermiddag omkring kl 15
Vejr: regnvejr og meget mørk himmel, optræk til uvejr

Omgivelser: I hans mors butik
outfit

---

Albert havde lige fået fri og var kun lige landet tæt på hjemmet, før himlen lukkede op for en ordentligt omgang vand. Han havde heldigvis sin regnjakke med, selvom det kunne være højt solskin og mega varmt, havde han altid en jakke med! Han var en praktisk dreng, og sørgede altid for at være klar på det meste. Han havde tildens til at slæbe alt for meget med sig i sin skole taske af unødvendige ting. Hans ordsprog han selv havde lavet og brugte rigtigt meget " Hellere være forberedt på det værste, end slet ikke at være forberedt". Og det kunne man godt og grundigt sige at han levede op til. Derfor var hans skole taske altid for tung og fyldt godt op.

Han satte i løb for at nå hen til butikken så han kunne komme i tørre vejr! Håret var godt og grundigt vådt og klistrede til hans ansigt, han kunne høre hans mor var ude bagved og skyndte sig om bag disken for at liste det sidste stykke hen til sin mor og kramme hende bagfra da hun stod med ryggen til ham. "Hey mor" sagde han smilende og slap krammet. Albert tog sin taske af og satte den op af væggen et ledigt sted, "Har du haft en god dag mor?" spurgte han smilende som han begyndte at lyne regnjakken op for at få den af.

[Deleted]

Allegra stod netop og var i færd med at skære lidt foder ud til dyrene i butikken. Skærebræt, foder og krukker rodede rundt blandt pergamenter og hvad hun ellers havde på sit værkstedsbord og for sig selv gik hun bare fumlede og mumlede vage og uforståelige ord for sig selv. Hendes opmærksomhed, blev dog atter skærpet, som hun hørte den lille klokke over butiksdøren og som Albert kort efter kom og omfavnede hende bagfra, lagde hun forsigtigt den kniv fra sig, som hun før havde stået med, før hun vendte sig om og plantede et lille kys på toppen af hans våde hår. Hænderne stod hun dog med lidt akavet og udstrakt fra kroppen, som hun var snavset og hun tog så ellers roligt notits af sin søn, som han var blevet våd af regnvejret udenfor. ”Uha…Du er da våd, min skat..” Klukkede hun blødt, som hun lænede sig lidt op af bordet, stadig lidt akavet med hænderne hold tud for sig. ”Du er ikke blevet kold, vel?”

[Deleted]

Albert slap hurtigt krammet efter at hans mor havde givet ham et lille kys på toppen af hans meget våde hår. Han rystede lidt på hovedet for at ryste noget af vandet væk, som gjorde hans briller røg lidt ned på næsen. ”Det regner også rigtig meget udenfor, de begyndte heldigvis før da jeg landede ude på gaden, lidt her fra ” sagde han og smilede stort til hans mor. Han fumlede lidt med at få sin regnjakke af og lagde den over på sin taske ”Nope det er jeg ikke, selvom mit hår er koldt” sagde han med et fjollede smil på læberne. ”Hvad laver du mor?” spurgte han og kiggede op på hendes arbejdsbord.

Han havde noget han gerne ville spørge sin mor om, men han vidste ikke helt hvordan han skulle gøre det. Der var sket noget på skolen, men det gjorde der altid de fleste gjorde grin af ham fordi han altid var så klodset og som oftest lavede alt muligt andet end det han burde gøre i timerne. Han havde det med at falde ind i sine egner tanker eller sidde og tegne dyr i hans hæfter i stedet for at skrive det ned der blev sagt. ” Mor…” sagde han og kiggede ned på hans hænder og konstaterede at hans negle var pænt beskidt efter han havde brugt frikvarterne og kigger på insekter og små dyr i jorden over på skolen. Han bed sig svagt i underlæben. Hans store kærlige øjne og smil var ændrede sig til lidt triste øjne og et usikkert smil på læben. ”Er jeg mærkelig mor?” spurgte han som han forsatte med at kigge på hænderne før han stille vendte blikket op mod sin mor. ” Joshua siger at jeg er mærkelig og en taber” sagde han og så på hans mor. Det var ikke første gang Joshua var kommet med disse bemærkninger til Albert, han var den af alle på hele skolen som var værst mod Albert, men aldrig når der var lærere til stede. Det var heller ikke første gang at Albert havde stillede hans mor spørgsmålet. ”Han sagde i dag at jeg aldrig ville blive til noget stort, at jeg aldrig ville kunne blive rig lige som hans familie er.” sagde han usikkert. Det var første gang Joshua havde sagt sådan til ham. Joshua kom selv fra en stor fuldblods slægt med mange penge og god status i magiker samfundet. ”Han siger også at jeg aldrig kommer på Hogwarts! Jeg kommer på hogwarts ikke? Gør jeg ikke mor?” spurgte han stille og kiggede op på sin mor.

[Deleted]

Allegra nikkede vagt, som hun betragtede sin søn. I takt med at han gjorde mine til at smide sit våde tøj, vendte hun sig dog stille og roligt om imod sit arbejde igen og det foder hun stod med. ”Foder. Bare lidt blandet.” Svarede hun, en smule kort for hovedet. – Dette dog uden at der lå noget ondt deri. Trods alt, var Allegra ikke altid nogen snaksalig dame og hendes humør og dertilhørende snak, skiftede således af og til. Derfor hvilede hendes blik da heller ikke på Albert, som han stillede hende det næste spørgsmål. Et spørgsmål der virkede lidt mystisk, men som kvinden alligevel ikke lagde den store vægt på. ”Mærkelig? Næ. – Hvorfor skulle du være det?” Hun rynkede brynene en smule, dog stadig med blikket rettet imod det foder hun stod med, som hun nu var ved at fiske et par salamanderøjne op af en glaskrukke med lilla væske i. ”Phff….Nej…Hør….Det…” Allegra sukkede, som hun lagde salamanderøjnene fra sig på sit skærebræt og lidt forsigtigt rettede hun atter sin opmærksomhed imod sin søn, som hun syntes at mærke den emotionelle påvirkning, som den anden dreng havde haft på ham. ”Hør, Albert. Det kan godt være at vi ikke har lige så mange penge som alle andre…At vi…At jeg er lidt speciel og at det ikke er alle der forstår mig…Dig, eller det jeg arbejder med. Dét, som vi i vores familie arbejder med. – Men du er en Longbottom. Og det er mere værd end alt det andet…Inklusiv, hvad andre måtte tænke….Forstår du det? Du skal nok komme på Hogwarts. – Også selvom vi måske er lidt taberagtige i de andres øjne engang imellem. Og hvis du er i tvivl…Så kan du jo altid spørge oldefar, Neville…” Forsøgte hun smilende. ”For tro det eller ej…Selvom han var lidt klodset, da han var ung…Og selvom han heller ikke helt passede ind…Så var han alligevel at takke for at Slaget på Hogwarts blev vundet. – Den historie kan du godt huske..Ikke?”

[Deleted]

Albert håbede ikke at hans mor ville blive sur over det han sagde, for han elskede sin mor og det hun lavede! Hun var den sejeste mor man kunne tænke sig på hele jorden! Og Albert var stolt af hende og han var også stolt af at være en Longbottom, men han var bare ikke glad når de andre drillede ham og gjorde som de gjorde for han blev ked af det! For Albert handlede det jo ikke om penge og magt, men om kærlighed og at man skulle have det godt. Som hans mor vendte sig imod ham bed han sig svagt i underlæben og lyttede til det hun sagde. Man kunne se at han godt forstod det hun sagde og han nikkede også til hendes ord. ”Det ved jeg mor, men det handler jo ikke om penge og magt? Det har du selv fortalt mig og lært mig. ” Sagde han og smilede kærligt til hende. ”Jeg synes du den sejeste mor i hele verden” Sagde han og blinkede til hende med sit store smil på læberne. ”Jo vist husker jeg den mor, jeg synes oldefar er sej, mere sej end mig” Sagde han og nikkede til hende. ”Det bare fordi Joshua altid siger sådan noget til mig mor, han synes jeg den mest underlige på jorden for at jeg godt kan lide dyr lige som dig mor” Sagde han og gik over til hende for at kramme hende. ”Jeg elsker dig mor” sagde hun og slap krammet lidt efter.

Hans øjne hvilede på hende, det var blide og fyldt med kærlighed men man kunne godt se på ham at det gik ham på at han blev drillet selvom han ikke gav fuldt ud udtryk for hvor meget det plagede ham, mest fordi han ikke ville gøre sin mor ked af det og hun skulle heller ikke tænke på det, hun havde jo alle dyrene og butikken. ”Må jeg hjælpe dig med foderet ?” spurgte han og kunne godt mærke at han helst ikke ville tale mere om det der var sket i skolen.