Tryllerier i gårdspladsen

[Leana Blackwood]

Gårdspladsen ved vestvingen
Elias Andersson
Eftermiddag

---

Skønt luften var frisk og kølig, skinnede solen denne eftermiddag. Leanas hud synes næsten porcelæns agtig når hun befandt sig i udendørslyset.. og dens affarvede kulør blev kun understreget af det ibenholt sorte hår der omkransede det. Hendes blik var fokuseret mod gamle tekster i en slidt bog, som hun havde lånt fra biblioteket. Den var relativt stor og fyldte det meste af hendes skød, som hun sad på bænken og læste i den. Hun drog et suk, som hun lukkede øjnene og dernæst stirrede opgivende mod himmelen. Hvorfor havde hun svært ved at forstå denne tekst? Trodsigheden over ikke at begribe bogens indhold i første forsøg, fik den unge heks til at trække sin stav og rette den mod en hårelastik som hun havde haft om håndleddet, men som nu lå på en ledig plads ved siden af hende. Transfiguration... hvem havde i grunden opfundet så åndsvagt et begreb? Leana svang staven, sådan som hun mente det stod beskrevet i bogen, og spærrede øjnene op da elastikken pludseligt groede pels, øjne og hale, men ellers forblev en elastik. I væmmelse rejste hun sig hastigt fra sin siddeplads - tænk hvis nu at den kom til at røre hende!

[Elias Andersson]

Elias havde brug for frisk luft! Han var frustreret og havde faktisk været det i et stykke tid efterhånden. Han var ved at blive klar over, at Kimberly Aya Minore York nok ikke ville få følelser for ham. Han forstod dog ikke hvorfor. Han var da ret cool? Han rystede på hovedet og gik ud på gårdspladsen. Han kunne sætte sig der og prøvede at ryste hende ud af sit hovedet. Helst for evigt. Han overvejede dog stadig, om han ikke skulle få Tim til at hjælpe ham med at få hende. Det virkede måske lidt sørgeligt, men var virkelig glad for hende!
Elias kom ud på gårdspladsen, hvor han så en pige rejse sig hurtigt fra en bænk. Hun så ud til at væmmes over et eller andet. Han kiggede hen på blnken og så en lille skabning med pæl og øjne og hale. Han kom til at grine lidt.
“Hey! Hvem er din pelsede ven?” Spurgte han og gik tættere på den. Han anede ikke, hvad det var faktisk. “En donut-rotte?” Han kiggede forvirret på den og så hen på pigen. “Har du lavet din rotte om til en donut eller din donut om til en rotte?” Han morede sig lidt, men forvirringen var stadig tydelig i hans ansigt.

[Leana Blackwood]

Leana fnøs af sin skabelse, som ovenikøbet præsterede at komme med et dæmpet gnaver-agtigt skrig. I samme nu var lyden af en drengs latter. Leana vendte sig mod en løve der var kommet snigende og nu kom med bemærkninger til hendes kreation. Hun vendte opmærksomheden med donut-rotten, som han så fint havde døbt den. Leana tog sig til ansigtet. "Det er min hårelastik.." måtte hun jo indrømme. Hun øjnene skabningen endnu engang.. hvor var den i grunden ynkelig. "Er du god til det her?" Spurgte hun så, idet hun vendte sig mod ham, og stak ham et skeptisk elevatorblik. Som om hun vurderede ham og nok lidt på forhånd havde erklæret ham uegnet til opgaven. Hendes umiddelbare indtryk af ham, var nok også at han virkede lidt som en smartass. Løve og smartass... havde de i grunden magisk talent? Eller var de blot gode til at gøre opmærksom på dem selv?

[Elias Andersson]

Elias morede sig gevaldigt over denne lille donut-rotte, men han var stadig ikke helt sikker på, hvad det var, før pigen fortalte ham, at det var hendes hårelastik. Elias forstod sig ikke på pige mode. Selv gik han i sin skoleuniform, eller også fandt han et par jeans og en t-shirt, som lå øverst i hans skab eller kuffert. Han gik ikke så meget op i det, for ærligt, så så han skide godt ud i alt. Dog ikke i kjole. Ham og nogle venner havde engang prøvede en af hans tvillingesøsters kjoler i sjov. Det var ikke flot.
"Jamen dog.. Er det ny mode, eller?" Han gik tættere hen på skabningen og prikkede til den med en finger, hvorefter den hvæste af ham. Troede han da i hvert fald. Han kiggede lidt forvirret hen på pigen, da hun spurgte om han havde forstand på den slags.
"Øhh. Hvad er det helt præcist, du har prøvet på?" Spurgte han og rettede sig lidt op, imens han betragtede hende. "Har du prøver at forvandle din hårelastik til et dyr, eller skulle det være noget andet?" Han var nu god nok til besværgelser og forvandling, men han virkelig i tvivl om, hvad hun havde prøvet at gøre nu her.

[Leana Blackwood]

Det blå-grå blik fulgte drengen, som han bevægede sig mod donut-rotten. Hun havde foldet armene over kors og forventede egentlig ikke rigtigt at han kunne bidrage... Så Leana gjorde bare et nummer ud af at være tvær. Hans smarte bemærkning faldt dog heller ikke i god jord hos madammen, så hun trak blot på en skæv grimasse og så lidt akavet ud til siden uden videre at svare på det. Men det var lidt som om at attituden faldt lidt, da han så spurgte hvad det rent faktisk var hun havde forsøgt at gøre ved denne hårelastik. Leanas blik forblev rettet mod siderne som hun nu, istedet for at øjne ham tvært, bed sig lidt i kinden. "Uhm.." Mumlede hun, uden at lige vide hvordan hun skulle redde sig ud af denne knibe. Hun havde jo ikke gevaldigt meget lyst til at tabe totalt ansigt overfor ham. "Uhm.. det skulle have været en.." Begyndte hun og som sætningen skred frem, des mere mumlede hun så man til sidst ikke forstod hvad det var hun skulle havde forvandlet den til. Så så hun tilbage mod drengen, og lod armene falde ned langs hendes sider. "Men det er ligemeget" Sagde hun så, og trådte hen ved siden af ham og så mod vanskabningen. "Kan du forvandle den tilbage?" - "Jeg har ikke tænkt mig at gå med den der i håret."

[Elias Andersson]

Elias var en spas fætter, der morede sig meget på andres bekostning. Ikke på en ond måde, men han tog bare de fleste ting med et smil. Han kiggede ned på den mystiske rotte, og så tilbage på pigen, som tydeligvis ikke var imponeret af hans drengede charme, som han selv synes, at han havde. Han grinede til hende og hendes sure mine, og slog ud med hænderne lidt i forsvar.
"Okay okay." Han blinkede dog, for han var en charmør og en kvindebedårer, i sit eget hoved, og han kunne godt lide at flirte med smukke piger, og selvom hun virkede som om hun kunne slå ham ihjel, ved bare at fnyse, så var hun en smuk pige. Han var stadig nysgerrig om, hvad hun havde prøvet på, men det virkede ikke til, at hun ville ud med det. Han trak derfor blot på skuldrende og trak sin tryllestav.
"Nej. Jeg synes heller ikke, at en rotte skal ødelægge dit smukke hår." Sagde han med et skævt smil, imens han kiggede på hende.
"Det tror jeg, at jeg kan." Sagde han og pegede sin stav mod rotten eller donuten, alt efter hvem man var.
"Reparifarge." Sagde han mod genstanden. Rotten snurrede rundt, og til sidst lå der en hårelastik foran dem. Han smilede igen til hende, og lagde sin tryllestavn tilbage i sin kappe.