Salig vin

[Jacob De Loughrey]

Han kunne ikke have brugt dagen mindre produktivt end denne dag. Efter brevet og mødet havde han ikke kunnet samle sig om de resterende bunker af dokumenter, der afventede hans bedømmelse og signatur. Jacob havde været rastløs og skiftet mellem siddende, stående og gående flere gange, indtil han gav arbejdet op for resten af dagen. Hans tanker fløj rundt i hovedet på ham. Sytten år? Sytten! Hun var jo blot et barn! Anstændigt, velopdragen? - jovist. Men sytten?! Foreningen mellem De Loughrey og Montgomery måtte virkelig kunne drage nytte af hinanden, siden de havde accepteret et sådant match... og så til ham. Det havde da været mere logisk at matche hende til Matthew? Jacob begreb sig ikke på hvorledes deres tankeprocesser har ledt til disse forhandlinger, men det var sket. Jacob ville selvfølgelig ære deres ønske, men han havde svært ved at forlige sig med det. Det var derfor han havde brugt en livline og kontaktet @constance, som ikke blot var en dygtig og skarp samarbejdspartner, men også en nær og fortrolig veninde gennem længere tid. Jacob var ikke dum, og han var ikke arrogant. Han var ikke for stolt til at dele sine bekymringer med dem som han fandt tillid i, for han vidste at når man havde en position som han, med så mange penge og arbejdspladser at holde gang i, så måtte han være skarp i sit hoved - og det kunne han ikke være, når han pludselig skulle giftes med en teenager! Så han havde optrukket en god flaske vin og stillet an med to glas, hvormed han nu kunne afvente hendes ankomst. 

[Deleted]

OUTFIT

Det var efterhånden længe siden at Constance og Jakob havde set hinanden. Han var en af de få der forstod Constance, en af de få i hendes omgangskreds der rent faktisk forstod den forkærlighed man kunne have for sit arbejde. Man kunne vel sige at han var den mandelige udgave af hende. Det betød intet at de kun sås en gang i måneden, intet blev ødelagt. Skulle sandheden frem havde hun haft brug for en pause og derfor havde hun heller ikke tøvet med at sige ja da han havde kontaktet hende og spurgt om de skulle ses. At han havde undladt detaljerne om sin nye status var måske også for det bedste, da Constance snildt kunne havde fundet på at stikke en lille hvid løgn om at der derefter var kommet noget i vejen og at de måtte droppe deres spontane aftale. Nej… det var trods alt det man havde venner for, ikke? De, Jakob og hende, kunne sludre, sladre, grine og drikke lidt for meget vin når de så endelig mødtes og så lagde hun gerne øre til hvad end den kære ven havde på hjertet.
Den grønne ild i ildstedet afslørede hurtigt hendes ankomst. Sekunder efter trådte hun ud og ind i stuen, stilet klædt som altid, hun kom trods alt lige fra arbejdet. At hun så havde en vin i hånden betød bare at hun havde snuppet en af de bedre årgange fra den lille vinkælder hun havde fået etableret i al hemmelighed på kontoret. ,,De Loughrey", lød det, næsten legende, som de isblå øjne lynhurtigt landede på ham. Et ligeså drillende smil overtog lynhurtgt de malede læber som hun derefter så den lille opdækning bestående af en ligeså god vin og to store vinglas. Han var kommet hende i forkøbet, men de kunne sikkert snildt komme gennem to flasker.

[Jacob De Loughrey]

Lyden af den knitrende ild og dernæst det grønne skær, anmeldte nærmest hendes ankomst, inden hendes stemme lød. På trods af Jacobs fortvivlede sind, kunne han ikke lade være med at bryde et bredt smil, som blikket faldt på Constance. "De Winter," Svarede han tilbage i en tilsvarende legende toneleje. Han bevægede sig over mod hende, og bemærkede at hun stadig var i sin powersuit. Hun måtte komme direkte fra arbejdet. Selv havde han haft sin vanlige suit på, men efter sine frustrationer havde han valgt at smide blazeren og rulle ærmerne op på den absurd hvide skjorte. Han havde løsnet en enkelt knap helt oppe ved kraven, da han pludseligt havde følt at den strammede om halsen - men dernæst blot glemt at knappe den igen. Jacob ville have strukket en arm ud og ladet den trykke hende ind til sig i et knus, hvis ikke han pludseligt fik øje på flasken i hendes hånd. "Uuh.. Château." Fremstødte han interesseret, som lod hånden glide under flaskens krop og tippede den lidt op så han bedre kunne se etiketten, "Du har altid haft en god smag." Kommenterede han anerkendende med et skævt smil på læben, som han skævede op på hende og dernæst slap grebet om den. "Men se så her." Lød det nærmest udfordrende, som han gik over til opdækningen med den anden vinflaske og tog den i den ene hånd og gjorde en præsenterende gestus med den anden. "Château.." Sagde han, som om at det var en selvfølge og ganske vist, ikke noget nyt. "...Lafite Rothschild. 2011." Smed han så bomben og smilede et selvtilfredst smil. Jacob var så meget en vin-nørd.. og havde desværre også råd til det. Smilende satte han flasken på bordet igen. "Du er kommet direkte fra arbejde, er du ikke?" Spurgte han nok mere af erfaring. "Har du fået noget at spise?" Tilbød han, da han selv vidste hvordan det var med arbejde og spisetider.. arbejde og socialliv.. arbejde og... tjah, alt andet her i livet. Nogengange nåede man ikke at få noget, og man kunne da blive noget så grueligt snaldret af et glas vin på tom mave. Constance var en tæt veninde gennem mange år, hvilket gjorde deres samvær dejligt uformelt og dermed en af de få i hans liv, hvor han f.eks. bare kunne smække fødderne op på en stol og spise chips uden at det ville virke mærkeligt. Af den grund kunne det heller aldrig virke underligt at gå ud og bikse et eller andet sammen til hende.