Livet som en hue-hue

[Deleted]

Peyson Weasley

Gryffindors opholdsstue

Maj - 2057

Omkring kl. 17.30

---

Dylan gav kodeordet til Den Fede Dame, müeslibar, og hun var svinget til side for ham. Han skulle ind og stille sin taske før han skulle ned og spise sammen med alle de andre. Faktisk var han skrub sulten. Han havde lige brugt den sidste halve time på at samle fuglefjer sammen ovre fra ugleriet, til en af hans nye geniale planer. Tanken alene fik smilet frem på læberne.
Opholdsstuen virkede tom ved første øjekast. Han gik helt ind og kastede ubekymret tasken fra sig på et af bordene. En lille sky af fjer, sneg sig ud af lynlåsåbningen, som han ikke havde fået lynet helt til. Han fejede dunene let sammen i hånden og skulle til at stoppe dem tilbage i tasken som han hørte en lyd, måske var han alligevel ikke så alene som først antaget.
Meget langsomt, og med den mest uskyldige mine han kunne mestre, snurrede han rundt for at se hvilken løve, professor eller spøgelse han havde overset.

[Peyson Weasley]

Peyson havde mistet tidsfornemmelsen. Hun havde i lang tid siddet med sine lektier. For første gang nogensinde, var hun bagud. Det gik ikke! Hun sad med en bunke af bøger foran sig, og ved første øjekast var hun måske lidt usynlig bag bunken. Der var i hvert fald 6 bøger, som lå i en bunke og så en masse pergamenter, der lå spredt på bordet. Hun plejede at have orden i tingene, men åbenbart ikke i dag. Ærligt, var hun ikke rigtigt bagud, men i forhold til hendes egen kalender, var hun. Hun lænede sig frem for at finde en vigtig note, me hun kom i stedet for til at vælte bunken med bøger. Hun sukkede og skulle til at samle dem op, da hun så Dylan foran sig. Hun snak en klump. Han var en ballademager med stor B. Han var en hue-hue af værste skuffe. Hun orkede virkelig ikke, at han skulle til at drille hende.Hun prøvede at smile lidt uskyldigt til ham, som om hun vidste hvordan man smilede på andre måde. Hun var lidt en sød pige.

[Deleted]

Dylan betragtede den unge medløve som hun fik væltet bunken med bøger. Han var nysgerrig af natur og denne gang var ingen undtagelse. Tasken blev skubbet let til side som han tiltede hovedet let på skrå. ”Weasley, hvad laver du?” Spurgte han før han fik rundt om bordet, nu hvor hun ikke kunne dække over sine sager, eftersom hun var i færd med at samle bøger op.
Han læste de første linjer og kiggede på den opslåede bog. Herefter sukkede han dybt og så næsten bebrejdende på hende, ”sidder du og læser forud?” Spurgte han med en hovesrysten som var det hende der havde gjort noget forkert, skønt det var ham der havde tasken fyldt med fuglefjer.
Hun var hans komplette modsætning. Stræberen. Hende der altid rakte hånden op i timerne og aldrig kunne drømme om at sige eller gøre noget forkert.