En velfortjent pause... Eller?

[Deleted]

Marietta stod i tavshed og duppede Castors skjorte lidt af, imens han talte. Det virkede som om at tusinde tanker fór igennem hendes hoved,. – Som om….Som om hans tankestrøm satte gang i hendes også…Og at hans bekymringer smittede en smule. Hun stoppede dog op i sin bevægelse, som han tog fat omkring hendes håndled og trak hende en smule tæt. Hans læber føltes bløde imod hendes pande, på trods af den stikkende skægstubbe og et suk forlod hende derpå, som hun lagde armene lidt omkring ham og lagde hoved lidt ind imod hans brystkasse. ”Mhmmm…Jeg ved det..” Mumlede hun lavt.

[Castor Morgan]

Castor var ikke blind for den tydelige effekt, hans egne bekymringer havde for Marietta, og skyldfølelsen meldte sig omgående som en dårlig smag i munden på ham. En hånd gled forsigtigt op, og fingrene strøg kærligt gennem Mariettas hår, da han lagde sin pande mod hendes.

"Undskyld, Mari. Det er mine bekymringer, og det er ikke meningen at lægge dem over på dig. Jeg skal simpelthen bare tage mig sammen og prøve mig frem, og finde ud af hvad der fungerer. Det hele skal nok gå fint." fortalte han prøvende. Det sidste han ville var at Marietta selv skulle være endnu mere bekymret for graviditeten og deres kommende barn end hun i forvejen var. Han bandede indædt over sig selv. Han skulle have holdt sin store mund lukket.

[Deleted]

Hvis der var noget der kunne gøre Marietta blød i knæene, så var det, når Castor nussede om hende og strøg hende over håret. Det var noget hun tidligere havde manglet længe, før hun havde fundet Castor. Det var en anden og mere…betryggende form for omsorg, som hun ofte havde haft brug for. Hun nikkede sagte ind imod hans brystkasse og hun placerede så ellers et lille kys på hans kraveben, der lige akkurat var blottet en smule fra skjorten. ”Jeg elsker dig…” Mumlede hun så forsigtigt.

[Castor Morgan]

Noget i Castors brystkasse smeltede lidt, da Marietta udtalte ordene som var blevet sagt i en højere grad mellem dem, siden de havde udtalt dem for første gang. Det betød ikke at han ikke længere mærkede hvordan hans hjerte slog et par takter hurtigere hver gang han hørte dem, og smilet på hans læber var da også blevet mere end en smule varmere, da han kyssede hendes hovedbund.

"Jeg elsker også dig." mumlede han tilbage til hende, uden at gøre mine til at slippe hende eller tage afstand til hende. Det virkede som om de begge to måske havde brug for en smule nærhed - og han følte sig temmelig skyldig for at være dén, der havde sænket hendes humør.