En velfortjent pause... Eller?

[Castor Morgan]

Hjemme hos Castor Morgan og @marietta
Maj 2057
Formiddag

Det var vistnok første gang siden Marietta var flyttet ind hos ham, at Castor slet ikke var kommet hjem den nat. Han havde sendt en ugle hjem med besked til hende om en situation på arbejde aftenen før, som krævede at han måtte arbejde gennem hele natten, efter en i forvejen lang arbejdsdag. Så da lederen for ministeriets obliviatorkontor trak sig selv mod opgangen, med den lune forårssol bagende over sig, var han mere end klar til bare at falde om på stedet. Han havde nærmest overlevet på kaffe gennem natten, og effekten af det udeblev ikke.
Som han stod udenfor døren til lejligheden og fumlede med nøglerne kunne han høre hvordan Lady kom løbende over til døren for at tage ham imod, og ganske rigtigt sprang hun ud af døren som krudt ud af en tønde, og det var lige før Castor snublede over den energiske hvalp, som alligevel fulgte lydigt efter ham da han trådte ind i lejligheden.
"Mari?" kaldte han. Stemmen bar præg af hans udmattelse, men han kunne trods alt ikke være helt sikker på om hun faktisk var hjemme. Han mente ikke at hun skulle være på arbejde i dag, men det kunne jo være hun havde lavet sig andre planer i hans fravær. Trods alt mente han ikke selv at han kunne være det bedste selskab lige nu med hans energiniveau.
Han hang sin frakke op på krogen og lagde sin arbejdsmappe fra sig i gangen, før han satte kursen direkte mod stuen, hvor han lod sig synke ned i sofaen med et støn. Merlins skæg, hele hans krop føltes øm og hård. Lady sprang alligevel op i favnen på ham og gned sig let imod ham, indtil han gav sig til at klø hvalpen bag ørene.

[Deleted]

Marietta havde denne dag fri fra arbejde. Ligesom dagen forinden. Hun havde haft et par dage hun skulle afspadsere og det var endt ud i en større rengøring, da Castor endelig om formiddagen kom hjem fra arbejde. Hun havde netop færdiggjort rengøringen på badeværelset og hun var derefter gået i gang i køkkenet med at vaske nogle tallerkener og lidt op fra dagene forinden. Opvaskeren havde drillet hende til morgen og hun var således endt ud i at tømme den, for i stedet at vaske det hele rent i hånden. Således, kom hun da også ud iklædt et ternet grønt forklæde og lidt uldret opsat hår, som hun kunne høre Castor kalde fra stuen. ”Mhmm? Ja.?” Tonen var blød, som hun bevægede sig ud til ham og lidt kluntet tørrede hun sine våde fingre af i forklædet, som hun stillede sig i døren. ”Du ser træt ud…” Bemærkede hun forsigtigt.

[Castor Morgan]

Hun var hjemme. Castor lænede nakken let bagover så han kunne se mod døren til køkkenet, hvor Marietta stod iført sit forklæde. Synet fik ham til at trække en smule på smilebåndet, men ikke nok til at skjule den tydelige udmattelse.
”Mmh… Det var et mareridt i nat.” mumlede han, før han rakte en hånd over mod hende som en invitation for hende om at komme nærmere. Det var ikke alt, han direkte kunne fortælle Marietta om af sine arbejdsdage, hvor meget han end havde lyst. Der var meget der gik som konfidentielt, og selv om at han stolede nok på at Marietta ikke ville putte hans arbejdshistorier i Magic Times, satte han en vis grænse mellem de to ting. Specielt efter sådan en dag.
Det var heldigvis blevet nemmere at overkomme sådan nogle arbejdsdage, når han havde nogen at komme hjem til. Med både Marietta og Lady til selskab følte han sig sjældent alene hjemme i lejligheden. ”Hvad med dig? Hvad har du brugt morgenen på?”

[Deleted]

Marietta blev et øjeblik stående i dørkarmen, lænet op ad den, for at tage notits af Castor, der havde slået sig ned i sofaen. Han så træt ud…Brugt, som han sad der og hang. Men alligevel kunne Marietta ikke lade være med at smile en smule deraf. Trods alt, kunne en del af hende ikke lade være med at spekulere over, at det måske snart ville være andet end arbejde, der ville holde ham – og muligvis også hende – vågen om natten. Hun bevægede sig derpå stille og roligt over til ham, før hun rakte ham sin hånd. Dog uden at sætte sig ned, som hun stadig havde et viskestykke ude fra køkkenet i hånden. ”..Jeg har gjort lidt rent. Ordnet badeværelse…Ryddet ud i dine hårprodukter…Ryddet op i grimme gamle skjorter i dit skab..” Drillede hun, som hun sendte ham et kækt lille smil. ”En dame skal vel også have lidt plads.” Erklærede hun, som hun gav hans hånd et klem. ”Jeg stod faktisk lige og håbede på at du ville have hjulpet mig med opvasken.” Kvidrede hun igen drillende.

[Castor Morgan]

Castor besvarede hendes drillende ord med et lille drag på smilebåndet. Marietta var aldrig bleg for at sige sin ærlige mening om ham og hans smag.
”Ikke nok med at du har fået lejligheden ommøbleret, nu går du i gang med mit tøjskab?” spurgte han flabet tilbage, og gav hendes hånd et blidt klem tilbage. Han gjorde lige så lidt mine til at ville rejse sig, som hun gjorde til at ville sætte sig. I stedet gav han sig selv et øjeblik til at betragte hende. Der var nu gået lige under to måneder siden hun fortalte ham at hun var gravid, men under forklædet virkede hendes mave stadig lige så flad som den altid gjorde. Han mistænkte dog at der næppe ville gå lang tid før dét ville forandre sig, og Marietta ville faktisk behøve den ekstra plads, når hele hendes garderobe skulle skiftes ud.
”Opvasken?” lød det fra ham i en tone som talte sit klare sprog om en mand som ikke havde meget lyst til at gøre meget mere den dag end han allerede havde gjort. ”Kan den ikke få lov til at stå lidt? Jeg kan tage det senere.” forsøgte han sig.

[Deleted]

”Som om du vil mærke forskel..Du går alligevel altid i de samme tre skjorter.” Svarede hun smilende tilbage, som hun blinkede let til sin kæreste. – Og så var det ikke engang løgn. Det var vitterlig sjældent, at Marietta havde set Castor i andet end de samme tre skjorter. – Skulle hun være ærlig, mistænkte hun det dog lidt, at hans slipse-udvalg ikke var så stort og måske ikke matchede alt. Mode-komplekserne, havde hun dog ikke i sinde at komme til livs nu og hun trak i stedet blot lidt på skuldrene af spørgsmålet til opvasken. ”Det er okay…Jeg tager den selv..” Svarede hun, før hun slap hans hånd og åndede ud. ”Jeg skal bare lige have bugt med de sidste glas og lidt bestik.”

[Castor Morgan]

Han havde ikke noget gyldigt svar på dén anklage. Castor var en simpel mand, og når man nu engang kunne få sit tøj vasket på magisk vis, var der vel ingen grund til at bruge andet tøj end det man havde lyst til? På den anden side gav det kun validitet til hendes idé om at rydde ud i hans klædeskab.
”Måske skulle jeg tage dig med, næste gang jeg køber nyt tøj, hm?” foreslog han mens han lagde nakken tilbage mod sofaryggen igen. ”Så kan du sige nej før jeg tager det med hjem.” Tonefaldet var legende og mildt.
Smilet falmede dog da hun slap hans hånd og så ud til at ville vende tilbage til opvasken, med den samme passiv-aggressive tone som flygtigt gav ham flashbacks til sin egen barndom. Det korte stik af dårlig samvittighed var i hvert fald den samme.
”Vent, skat.” sukkede han endelig, før han meget modvilligt skubbede sig op fra sofaen. Castor havde altid gjort meget ud af at sørge for at Marietta havde det godt i deres hjem, og det indebar bestemt også at han tog sin del af husarbejdet, også på de dage når han var træt efter arbejde. Han kunne ikke tillade sig at lade dén vane flyde ud, når hun oven i købet var gravid. ”Du har vist allerede været hele lejligheden i gennem. Jeg skal nok tage opvasken.” fortalte han hende mens han rullede ærmerne op og sluttede sig til hende i køkkenet.

[Deleted]

Det var ikke fordi Mari ikke forstod at Castor var træt. Det måtte han i høj grad være, som han knoklede disse dage og hun mærkede således et mindre stik af dårlig samvittighed, som han sukkende rakte ud efter hende og trak sig selv op af sofaen. Hendes mørke øjne søgte lidt flygtigt hans, som insisterede på atter at tage en mindre del af husholdnings arbejdet også og ganske stille og roligt, fulgte hun ham ud i køkkenet, før hun plantede t lille kys på hans kind og så ellers rakte ham et viskestykke. Alt imens, gav hun sig selv til at vaske de resterende ting i håndvasken op. ”Tak skat.” Mumlede hun så, som hun sendte ham et lille smil.

[Castor Morgan]

Han tog imod både viskestykke og kys, og besvarede det med et mildt, om end træt, smil i Mariettas retning. Det var trods alt ikke noget han kunne ende med at lade hende stå alene med, bare fordi han havde haft en lang dag på arbejde. Marietta var i udmærket form nu, men der ville kun gå få måneder før hendes krop rigtig ville mærke effekterne af hendes graviditet, og han vidste allerede at han ville ende med at kræve at hun tog det mere med ro.
”Det manglede da bare.” svarede han derfor, som var det noget naturligt, og mens Marietta vaskede, tørrede han og satte på plads. ”Har du for resten fundet ud af hvad du gør med arbejde?” spurgte han hende. ”Du tager vel fri når…” Han fiskede efter de rigtige ord, men håbede at Marietta forstod. Han så helst at hun blev hjemme generelt, specielt når hendes arbejde ofte fik hende til at tage ud og opsøge lyssky mennesker. Han ville ikke risikere det når hendes mave voksede.

[Deleted]

På trods af at Marietta var velvidende om at hun allerede nu, havde et lille foster i maven, var hun ikke synderligt påvirket deraf humørmæssigt. Ikke synderligt i hvert fald. For nu, følte hun sig bare en smule mere træt, hvilket lige så godt kunne være kommet af alt muligt andet, såsom arbejde eller det husholdningsarbejde hun havde haft for hånden den selv samme dag. Således, havde hun da også haft i sinde at hjælpe Castor med opvasken og her og der, rakte hun ham da også en skål eller lidt bestik i takt med at de tblev vasket af. ”Fri? Altså..Ja..Jo. Jeg havde skam tænkt mig at tage lidt orlov, når jeg nåede længere hen…Men der er jo god tid til?” Svarede hun ubekymret.

[Castor Morgan]

”Jo… Jo, selvfølgelig er der det.” lød det fra ham, mens han tog imod opvasken hun rakte ham så han kunne tørre det af. Han lød dog stadig ikke fuldkommen bekvem med hendes foreløbige plan, men måske var det bare ham, der var blevet pylret omkring hende, efter at han havde fundet ud af hendes graviditet. Men hvordan kunne han andet, når han vidste at Mariettas arbejde til tider bragte hende overfor lyssky eller direkte farlige mennesker? Han havde stadig ikke glemt den dag han var kommet hjem til at hun havde fået et flækket øjenbryn og fingermærker over halsen efter at have interviewet en tidligere Azkaban-fange. Det havde allerede bekymret ham dengang, men hvis det samme skete nu mens hun bar deres barn…
Castor havde stået langt væk i sine egne tanker og havde tørret den samme skål af i næsten et helt minut, selv om den for længst måtte være tør.

[Deleted]

Marietta bemærkede godt at Castor syntes en smule fraværende i sit svar. Ikke destomindre, valgte hun ikke at kommentere på det, af ren og skær frygt for at bringe en konflikt op igen. Med den spænding der havde været imellem de to på det seneste, var endnu et skænderi trods alt det sidste hun ønskede. Tværtimod. De havde begge to brug for lidt fælles ro. Om ikke andet, så blot for at finde et nyt fælles ståsted og rytme, nu hvor deres hverdag ville blive vendt op og ned. Som Castor syntes at stå helt og aldeles i sin egen verden for en god stund, kunne hun dog til sidst ikke dy sig for alligevel at sprøjte lidt opvaskervand fra håndvasken op på hans pæne skjorte. ”Jorden kalder Mr. Stivnakke..?”

[Castor Morgan]

”Hm?” Castor blinkede forvirret med øjnene da Marietta sprøjtede opvaskevand på ham, og det tog ham yderligere et sekund før det gik op for ham at han havde zonet fuldstændig ud. Han fik endelig lagt den tørre skål fra sig på køkkenbordet og sendte sin kæreste et lille, beklagende smil.
”Undskyld, Mari. En gang imellem falder jeg stadig lidt i staver over det hele, når jeg tænker på alt, der skal gøres, før barnet kommer.” Han tørrede sin våde skjorte så godt af i viskestykket som han kunne, før han lagde den over skulderen og førte hænderne gennem håret og rullede en gang med nakken. Han var stadig øm efter den lange nat på arbejde. ”Der er stadig så meget, vi må skaffe. Og jeg har stadig så meget jeg må lære, før jeg skal blive far. Jeg ved virkelig ikke noget om det, og jeg… og jeg vil virkelig gerne have at vores barn skal synes om mig.” Et lille håbløst grin lød fra ham. Hans bekymringer lød næsten komiske, når han sagde dem højt, men ikke desto mindre var de i allerhøjeste grad reelle.

[Deleted]

Mari betragtede Castor, som han stod og lidt fjumret tørrede opvaskervandet af sin skjorte. Et lille opgivende suk gled over hendes læber, men hun sendte ham atter et lille prøvende smil, som hun tog viskestykket fra ham og så ellers forsigtigt forsøgte at hjælpe ham med at tørre skjorten af. ”Tror…Tror du ikke det kommer hen af vejen?” Forsøgte hun stille, som hun prøvede at fange hans blik. ”Jeg…Jeg har altså heller ikke været mor før.” Svarede hun, i håbet om at få ham til at se, at han måske bekymrede sig for meget. ”Jeg…Jeg har bare brug for at du er her…At du er nærværende. Det er alt jeg beder om Castor. – Andet forventer jeg egentlig ikke…”

[Castor Morgan]

Castor lod Marietta tage viskestykket fra ham, og gav et lavt suk fra sig. Alligevel nikkede han langsomt, som for at vise at han lyttede, og udmærket vidste at han grublede for meget.
”Jeg ved det godt, skat, og jeg ved godt at det bliver lige så nyt for dig som for mig, men…” Han fuldførte ikke sætningen, for han vidste ærlig talt ikke hvad han mere kunne sige. ”Jeg forestiller mig bare alt det, som kan gå galt fordi jeg ikke er forberedt nok. Jeg overtænker måske det hele, men…” Igen tav han, gav et lille suk fra sig, og lagde forsigtigt sine hænder på hendes håndled for at stoppe hende fra at tørre hans skjorte af, så han i stedet kunne trække hende en smule tættere på sig, og forsigtigt kyssede hendes pande. ”… Jeg vil bare være den bedste far, jeg kan være, Marietta. Vores barn fortjener det bedste.”