Tanker om alt andet end..

[Adelita Delgaro]

Eftermiddag, Lørdag
@flavious

---

Om eftermiddagen var storsalen oftest et godt sted at sætte sig med sine lektier, hvis ikke man nødvendigvis havde behov for stilhed, som det jo var påkrævet på biblioteket. Adelita nød at være blandt mennesker. Hun var opdraget til at begå sig med en værdighed og distance, i kraft af hendes herkomst, og den fulgte hun... udadtil. Kendte man først Adelita på et personligt plan, vidste man at hun i virkligheden var en levende pige, der rummede lidt mere rebel end hvad hun ellers gav udtryk for. Men det var ikke noget hun reklamerede med. Hun var, som det var tilfældet med sin bedste veninde Corinne Montgomery, skabt til at udføre en bestemt plads i livet. Men det betød ikke at det passede hende det mindste. Flavious, havde været et eksempel på netop dette. På en eller anden måde, i sin tid, havde hun udviklet nogle følelser for den rødhårede tvilling og hun havde... imod alt hvad hendes familie stod for, tilladt sig selv at blive lidt fascineret af ham. Det der var, rendte dog ud i sandet. Og istedet for kærligheden, fandt hun en nær og kær ven. Adelita fortrød det ikke. Hun satte en høj pris på deres venskab og anså ham som en glimrende kilde til gode stunder, hvor hun rent faktisk kunne være sig selv. Hendes tanker drejede fra de lektier i talmagi, som hun bøvlede med, da hun netop kom til at sidde og tænke på ham. Hvor var han i grunden? Alt det cirkus med Corinnes forlovelse, havde opslugt hende komplet, så hun synes det var længe siden hun havde talt med ham. 

[Deleted]

Flavious smilede af sig selv, som han traskede fra Opholdsstuen og ned gennem slottet. Han gik og fløjtede muntert, og tænkte lidt på sin tvilling @fabian . Hvor var han i grunden henne? Normalt var tvillingerne altid sammen, og de delte alt med hinanden. Derfor vidste Fabian også alt om, eller mere eller mindre alt om, fadæsen med Adelita, hvor de havde gået og flirtet og kærestet lidt.

Men nu var han og Adelita altså gode venner i stedet for, og det passede ham også ganske fint. Han skulle nok finde kærligheden, når tid kom, men en ting var sikkert: Hans store kærlighed var ikke Adelita. Hun var en sød pige, det var slet ikke det, men hun var ikke 'the one'.

Som han gik ind i storsalen, faldt hans øjne med det samme på Adelita. Han vinkede af hende, og satte kursen direkte imod hende, for så at sætte sig overfor.

"Hey," hilste han venligt.

// TIL ADMINS: Jeg har lige set, at han ikke er godkendt endnu. Kan svaret please få lov til at stå? Jeg skal nok lade vær med at skrive mere med ham, før han er godkendt!

[Adelita Delgaro]

De mørke øjne var vendt lidt åndsfraværende ud mod luften, som hun blot sad og tænkte lidt over det hele. Blikket fandt dog hurtigt en velkendt skikkelse der pludseligt var dukket op. Det var ikke altid lige til at se om det var Flavious eller Fabian. For det meste kunne man skelne dem på personligheden, selvom der også var ganske små forskelle i udseende. Men man skal have kendt dem begge i et stykke tid, inden man så dem. Adelita hævede skeptisk et bryn af Flavious som han kom gående, imens et skævt smil diskret lagde sig over de lyserøde læber. Hun synes at genkende det dér selvtilfredse smil, som han gik med. "Hvad har i lavet?" Spurgte hun bare direkte og i en vidende tone. Dét smil der, kunne kun betyde at han og Fabian havde planer - måske endda allerede havde udført dem?

[Adelita Delgaro]

Pauseret.