Through Ups And Downs

[Lorenzo 'Moretti' Wilson]

@anastasia
Skt. Mungos, kontoret for udrykningsteamet.
Maj 2057, klokken 07.05.
Outfit

---

Enzo havde et æble i munden, som han kravlede ind gennem vinduet, som det krævede for at komme ind på Skt. Mungos. Straks viste det magiske hospital i al den skønhed sig og han forsatte sin gang mod kontoret. Som altid fem minutter for sent på den. Han var mange ting og selvfølgelig var han hurtigt på pletten, når de blev kaldt ud, men når det det kom til mødetider, så havde han altid været lidt flyvsk. Han havde styr på sit kaos. Han var på ingen måder et ordensmenneske, men igen, når det kom til hans arbejde vidste han hvad han lavede og han ville aldrig svigte sit team.
Æblet blev der taget en ny bid af, som han skubbede døren op, "Godmorgen sveske," hilste han og sendte Anastasia et smil. Han havde endnu ikke fortalt nogen, om bruddet med Stella. Det gjorde stadig ondt at snakke om, men de havde været mere venner end kærester til sidst og hans kaos sammen med hendes orden, havde ikke kunne skabe et sted, de begge kunne leve. Dog var de gået fra hinanden på fredligvis. "Har du haft en god weekend?" spurgte han roligt og slog sig ned i en stol, før han tog en ny bid af æblet. 

[Deleted]

OUTFIT

Det var ikke nyt at overhealeren kom til direktørtid: teamet vidste det og ikke nok med det, de havde indforstået sig med det. Siden dag ét af havde Anastasia været forblindet af Lorenzo. Charmen, karlsmartheden, det flyvske sind - knap så meget af roderiet på hans skrivebord, meen det kunne hun leve med. I ny og næ havde hun da også ryddet lidt op, nogle dage mere end andre, papirsbunker var der kommet styr på, gamle kaffekopper fjernet, og ringe på bordet vasket af, skrald, og whatever hun ellers var stødt på, fjernet og vasket. Det hele var selvfølgelig blevet gjort anonymt.
Fem sekunder inden døren blev skubbet op, rettede hun bevidst på håret, og den hvide kittel, velvidende om at hun snart ikke ville være den eneste i kontoret. Og rigtigt nok, dukkede Enzo op. Hurtigt drejede hun om på hælen, lænede sig lidt tilbage op af det lille tekøkken de havde i kontoret og sendte ham et stort tandsmil tilbage. ,,Fem minutter Enzo, er det en ny rekord?", lød det lettere drillende fra hende, hvorefter hun lidt modvilligt drejede om på hælen og fokuserede på teposen i det varme vand. ,,Åh.. Den har været hård…", konstaterede hun lavmælt. Hun havde arbejdet weekenden over, og der var sket meget, men efter denne vagt havde hun heldigvis nogle velfortjente fridage. ,,Hvad med dig? Har du… hygget dig med Stella?" Spørgsmålet var lettere forsigtigt, ikke at Anastasia havde nogen idé om hvad der var sket mellem ham og Stella, det var nok nærmere det faktum at hun havde crushet på sin overhealer i så mange år og langsomt opgivet håbet.

[Lorenzo 'Moretti' Wilson]

Enzo havde altid været en livsglad mand, udadtil, selvfølgelig havde han også haft sine down perioder, især én slem en da han havde gået på Hogwarts, men efter han som 21 årig, havde skiftet efternavn og boycuttet sin familie, var det hele lysnet for ham. Han vidste godt, han havde charmen med sig og han ikke så helt skidt ud. Han flirtede ofte - selvfølgelig ganske uskyldigt - med både de kvindelige patienter og personalet. Alligevel formåede han altid, at forholde sig professionel og sober, uden at være krænkende eller ubehagelig. Han havde flere gange oplevet, sit skrivebord være ryddet op, når han mødte ind, men han antog altid det var rengøringspersonalet, da der aldrig var nogen "Selv tak" bedsked eller noget andet i den dur. Han var ligeså blind overfor Anas crush, som en muldvarpe.
Hans smil voksede, før han tog en ny bid af sit æble og kiggede mod uret, mens han tyggede af munden. "Kun fem? Waow, jeg var sikker på, jeg skulle have mødt halv syv i dag. Der kan man bare se," svarede han morende og vendte et store, charmende smil tilbage mod hende. Han stillede sig hen ved siden af hende. Kom æblet i munde, som en anden pattegris, klar til stegning, før han tog en kop ned og kom kaffe i den, mens han lyttede, "Det arh ked af," svarede han lettere utydeligt på grund af æblet. Han pillede dog æblet ud af munden og hoppede op på køkkenbordet og satte sig, da hun vendte spørgsmålet. Med et let skuldertræk, hvilede hans blå øjne på hende, "Oh ja da.. Vi lagde ud med et kæmpe skænderi i fredags efter arbejde.. Vi havde en hed omgang make-up-samleje om aftenen, og lørdag flyttede hun hjem til sin bror, såh.." han sendte hende et nyt smil og trak igen på skulder, for at bagatellisere det.