Lang tid siden

[Deleted]

@noah

Celine sad på sit kontor og arbejde. Nuværende elever som skulle lige kigge en ekstra gang efter, fordi de enden ikke opførte sig som de skulle, eller hvis de havde det ekstra svært med det hele. Det var tit at det var de muggler fødte som havde flest problemer, men det var ligepludselig vent til, at det var fuldblods eleverne, som havde det sværrest. Hun skulle også kigge til de elever, så skulle hun også kigge på fremtidige elever. Se på hvem der forsat skulle gå på Hogwarts, og dem som blevet taget af listen igen, på grund af den nye regel. Og ikke nok med det, så skulle hun også svare på ugler fra både forældre, ministeriet og skolebestyrelsen. Kort sagt, Celine var gået hen og blevet en meget travl dame.

[Deleted]

Det havde været nogen hårde måneder i Azkaban. Noah kunne knapt finde ud af sig selv, han kunne ikke finde ud af hvad der var op og ned og lige nu prøvede han bare at komme tilbage på rette fode igen.
Han havde da været så heldig at der var et job som Quidditch dommer der havde ventet på ham det sekund han var ude, og det havde han været meget taknemmelig for, han havde brug for et arbejde med Quidditch, det havde jo trods alt været hele hans liv i rigtigt mange år.

Lige nu var Noah på vej ned i mod Celine, han havde ikke set hende i de to år han havde været i Azkaban. Hans sjæl var uden tvivl mærket af de mange oplevelser, men han følte sig også rig på en helt ny måde. Roligt gik han igennem Hogwarts' gange og i mod hendes kontor, ingen fortjente en fin stilling så meget som hun gjorde.
Roligt bankede han på, og åbnede så forsigtigt døren op, som afventede han om hun havde travlt: "hallo?" sagde han stille og afventende som han stille åbnede døren op.

[Deleted]

Som det bankede på døren, kiggede Celine op fra sit papir arbejde. "Ja?" Sagde hun som ren refleks, uden rigtig at tænke over det. Et smil kom dog til syne på hendes læber, da hun genkendte hendes gamle ven. "Noah," hilste hun med et smil, og lagde sin fjerpen fra sig, hvor efter strakte og bøjede fingerne, for at løsne lidt op i hånden. "Kom dog ind." Hun kunne ikke lade vær med at smile, da det havde været lang tid siden hun havde set eller hørt noget til ham. "Hvor hyggeligt at se dig." Hun holde en kort pause, imens hun tænkte over, hvorfor der mon var gået så lang tid siden sidst. "Er alt vel?" Spurgte hun, for at pakke hendes spørgsmål om der var noget hun kunne gøre for ham ind, på en pæn og venskabelig måde. For hun vidste at det andet kunne lyde så upersonligt, hvilket ikke var hendes intetion.

[Deleted]

Noah smilede som hun genkendte ham, ikke at han havde regnet med at hun sådan ville glemme ham efter to år, så hurtigt gik det jo forhåbenligt ikke. Noah gik roligt ind af døren. Som altid var han pænt klædt, denne dag i en sort skjote og et par mørke bukser, samt. sort pussede laksko.
Han skulle stadig vende sig til at være single, det havde han jo ikke været de sidste mange mange år, og derfor var han måske heller ikke helt så god til at få vasket tøj, men nu havde han da i det mindste fået sig en rengøringskone.

"Ja i lige måde, det er jo længe siden" sagde han i et smil og gik hen i mod hende, inden han rakte en lille buket blomster frem som han havde i den ene hånd: "De er til dig" sagde han roligt, det var vel lidt en undskyldning for at han ikke havde kontaktet hende imens han havde været væk.
"Det er jo som man tager det, der har været mange ting.. Hvad med dig?" spurgte han roligt, han skulle jo have fortalt hende at han havde været i Azkaban, men det var ikke fordi at tanken var speciel behagelig.

[Deleted]

"Ja det må man sige. Hvor længe siden er det ved at være? En måned eller to?" Spurgte hun, og begndte at lede efter en kaldender i en af bunkerne, hvor hun vidste hendes kalender havde forputet sig. Hun nåede dog ikke at finde den frem, før hun så den buket, som Noah rakte hende. "Noah!" Udbrød hun, "de er fantastiske! Mange tak." Sagde hun med et smil og tog imod dem, hvor efter hun rejste sig. Hun ville sætte dem i vand med det samme. "Jo, jeg har rigeligt at se til, som mit skrivebord måske viser meget godt." Svarede hun ham, imens hun fandt en gammel sølvfarvet vase frem, med Hogwarts våbenskjold på. Da hun vente sig om imod ham igen, kiggede hun selv kort på skrivebordet, som var fyldt af papir, både løse og i bunker. "Ja, der er der ikke plads til dem." Sagde hun med et smil, før hun gik over til en komode henne ved vinduet, for at sætte dem der. Hun tog sin stav frem, og svingede kort med sin stav, så blomsterne fik noget vand. "Godt det ikke er mandag." Mumlede hun mest til sig selv. Hun havde endnu ikke tilvænt sig det med, at ikke at have en stav på sig. Havde hun ikke haft sin stav på sig nu, havde hun været nød til enden lade blomsterne ligge imens han var der, hvilket ville være synd for blomsterne, eller så blev hun nød til at forlade ham for at sætte dem i vand, hvilket også var synd, for det var jo så lang tid siden at de havde set hinanden. 

[Deleted]

"Prøv med et par år" sagde han i et smil, han havde siddet i Azkaban i to år, så det havde det da ihvertfald været: "Men du har travlt, jeg vil ikke forstyrre" sagde han i en stille stemme, Noah var en ganske hård mand og hans facade kunne være svær at knække, men hvis man først fik den brudt ned, så var han faktisk en ganske rar og flink mand, og det var nok det som Celine var nået ind til.
"Arh ja, men bare man er glad for sit arbejde" sagde han. På Hogwarts havde Noah spillet Quidditch, i sine unge år havde han spillet professionelt, så havde han været træner i mange år og nu var han dommer, Quidditch var hele hans liv.

"Jeg er bare glad for at se du har det godt" sagde han og valgte ikke at kommenterer hendes rod, han satte sig i stedte for i stolen overfor skrivebordet: "Jeg er gået fra Sofie... Og så har jeg været en tur inde og runde i Azkaban" sagde han roligt.
Nu havde han da sagt det, så kunne man vel ikke kræve så meget andet, han vidste godt han havde begået en fejl, men alt det skulle være slut.

[Deleted]

"Et par år?" Gentog hun spørgnede, og følte sig pludselig som en dårlig ven, for ikke at have mere styr på det. "Sikke dog hvor tiden flyver..." Hun prøvede på at skjule, at hun syntes det var lidt pinligt, at hun ikke havde bedre styr på det. 

Hun rystede kort på hovedet, "du forstyrre ikke. Jeg havde alligevel brug for en pause." Sagde hun med et smil, og kiggede kort over på sit skrivebord, som også viste tegn på, at hun havde brug for en pause. "Jeg elsker mit arbejde. Selv de dårlige tider vil jeg ikke være foruden." Hun kiggede tilbage på ham med et smil, og vidste det var sandt. For hun vidste, at de dårlige tider, havde været med til at gøre hende til den bedste rektor hun kunne blive. Hun havde også en gang hørt nogen elever stå at snakke om, at hun var da helt klart den bedste rektor nogensinde havde haft! Det havde smigreret hende, men hun vidste også godt, at det ikke var sandt. Selvom det måske var sandt, ville hun slet ikke anderkende det. For hun havde det helt fint med, at bare være en normal rektor, som havde taget sig af Hogwarts de sidste 16 år. 

Hun smilte til ham, satte sig i stolen ved siden af ham, og skulle lige til at spørger om hvordan han havde det, da han begyndte at tale om Sofie, hans kone, og Azkaban? "Hvad?" Celine kiggede på ham med store spørgerne øjne. Havde han været i Azkaban? "For hvad dog?" Spurgte hun, selvom hun ikke rigtig ville vide det, men samtidig, måtte hun vide hvorfor han havde været der inde. For sin egen og andres sikkerheds skyld.

[Deleted]

Noah smilede og nikkede så: "Tiden går" konstaterede han. Noah var som oftest en mand af få ord, og han var ikke god tid at få nye bekendskaber. Han kunne sagtens tale til folk, Noah var langt fra genert, med han var bestemt heller ikke typen der bare fløj i armen på nye folk han ikke kendte.
"Ja jeg har fået nyt arbejde... Quidditch dommer... Jeg kommer nok aldrig af med de koste" sagde han i et skævt smil, han havde arbejdet med Quidditch siden han var 13 år gammel og han kunne ikke forestille sig at lave noget andet, desuden kunne han også bruge sit nogengange store temprement konstruktivt når han trænede og nu som dommer.

"Ja... Vi kunne ikke mere, forholdet var dødt" sagde han blot, det var et fælles valg at stoppe det, de to havde brugt de sidste ti år på at skændes flere gange om ugen og nu var det nok bare på tide at der blev sagt stopt, men det var de da heldigvis rimeligt enige om.
"Ja det er lidt en indviklet historie.. I grove træk blev jeg erklæret skyldig i voldtægt for noget man mener jeg har gjort for 12 år siden" sagde han, og ville egenligt bare gerne have samtale emnet af vejen.

[Deleted]

Celine kunne ikke lade vær med at smile, som han sagde han aldrig kom af med de koste. For det kunne både forstås bogstavelig, eller billedligt. Og så smilte hun også, fordi hun vidste hvor meget quidditch betød for ham, så hun var glad for, at han havde fået et job med det. Hun kunne også huske første gang hun så ham spille quidditch. Det var på Hogwarts, og hun syntes at han helt klart var den bedste på banen. Det var dog ikke alle der var enig med hende i det. Irreterende fordomme som stadig hang ved Slytherin kollegiet. Måske skulle hun gøre noget ved det? Ja, det skulle helt klart på tegnebrættet. Dog ikke lige nu, hvor hun havde besøg af Noah, og hundrede andre ting at se til. 

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til, at deres forhold var dødt. Hun havde altid så svært ved at hjælpe andre med sådan noget. Gerneralt alt det med følelser, var noget hun havde svært ved. Hun kunne meget bedre lide, når ting gav mening og var logiske, hvilket følelser tit ikke gjorde. De havde næsten aldrig en logisk mening, hvilket var grunden til, at Celine havde så svært ved at forstå det. Så istedet lagde hun sit fokus på det med Azkaban. "Må de gerne stadig dømme dig efter 12 år?" Spurgte hun overrasket. "Jeg troede loven sagde 10 år max?" Hun kommenterede ikke på det med voldtægten. For om det var sandt eller ej, var det noget hun ikke havde lyst til at vide om Noah. Hun ville ikke ødelægge det syn hun havde på sin gamle ven.

[Deleted]

Noah talte ikke ret meget om sin dom, han var naturligvis bange for at hun ville dømme ham. Celine havde altid haft en helt speciel plads i hans hjerte og de havde vel også flirtet lidt uskyldigt i årenes løb, han havde ihvertfald flirtet lidt. Men han havde jo haft Sofie og han havde derfor aldrig helt gjort noget ved det. Mange ting kunne man sige om Noah, men han havde kun en gang været hans kone utro, og det var den episode han var blevet dømt for.
"Ja det er noget værre noget... Men det er ikke et sted jeg er mere" sagde han og mente naturligvis at det ikke var et sted i hans liv han var mere.

"Ja det må de... Det har også været nogen dårlige år" sagde han blot, han hadede at være i Azkaban og han håbede ikke at tingene blev alt for traumatiske for ham, men nu var han hjemme og det var det vigtigste.
"Men det vigtigste er at jeg er tilbage, og jeg har set frem til at se dig" sagde han i en rolig stemme, han var nu en ganske galant mand og han var meget gammeldags ved mange ting, og det havde jo både sine fordele og ulemper.

[Deleted]

Celine nikkede forstående. Det var rart at vide, at han allerede prøve på at komme videre med sit liv, og ikke gik rundt og hang sig i fortiden eller bar den nag. 

Hun kunne alt for godt forstille sig hvordan det var at være i Azkaban. I sær nu hvor der sad så mange dødsgardister der inde. Det måtte bestemt ikke have gjord det bedre. Hun kunne nemlig godt forstille sig, at der så ville være flere vagter og dementorer til stede. Hun skælvede kort ad tanken. Hvor var hun glad for, at hun aldrig kom der ind. 

Hun lagde en hånd over hans. "Jeg er glad for, at du har haft noget at se frem til. Det må ikke havet været let at komme det igennem uden." Sagde hun alvorlig men samtid trøstende. Hvis se frem til at se hende, var det der havde fået ham igennem hans ophold i Azkaban, havde hun slet ikke noget imod det. Hun var kun glad for at kunne hjælpe hendes gamle ven.

[Deleted]

Noah var glad for bare at kunne snakke med en gammel ven, han havde jo ikke været så heldig det sidste års tid og lige nu havde han nok bare brug for at trække vejret i takt med de mange andre ting der skete i hans liv: "Det er ikke nemt nej, men jeg prøver at holde mig stærk... Jeg har stadig en karriere jeg ønsker at være en del af" sagde han roligt, Quidditch var hele hans liv, og det havde han bestemt ikke tænkt sig bare sådan lige at opgive på grund af en dum lille fejl.

"Men ja jeg ved godt jeg har damnet up, jeg er bare så forvirret... Det er også hårdt at leve uden Sofie" sagde han i en stille stemme.
Noah havde været gift med hende lige sidne han var ung, og ikke at være sammen med hende var meget mærkeligt for ham og han var så bange for at han ville ende som en eller anden ensom gammel mand: "Hvad med dig, har du fundet nogen at blive gammel med?" spurgte han i et forsigtigt smil og i et forsøg på at skabe en form for samtale.

[Deleted]

Celine nikkede forstående. "Det kan jeg sagtens forstå. Jeg ved hvor meget du holder af quidditch, og jeg synes helt klart, at du skal holde fast i det." Sagde hun alvorligt, men stadig med et smil på læben. Han skulle helt sikker lave noget med det, som han brændte for, hvilket hun vidste han gjorde med quidditch. Hun havde aldrig selv spillet det, men hun kunne rigtig godt lide at se det. Og hvis der var en hun kendte som spillede den kamp hun så, var det mere spænende.

Hun kiggede medfølende på ham. Det måtte være svært at være alene efter så mange år, men sådan var livet nu engang. 

Da han spurgte hende, om hun havde fundet en at blive gammel med, mærkede hun hvordan hun blev hel tør i munden. Det var et spørgsmål, som hun helst ikke ville svare på. Hun kunne ikke lide tanken om, at hun ville ende helt alene. Selvom hun havde Hogwarts og tænke på, kunne hun stadig godt føle sig ensom. "Jeg har Hogwarts." Svarede hun med et smil, der ikke helt nåede hendes øjne.

[Deleted]

"Det forsøger jeg også... Nu skal jeg bare have styr på mit liv igen" sagde han i en rolig stemme og lænede sig tilbage på stolen, han var en mand der normalt altid var i fuld kontrol så det var meget underligt for ham ikke at have komplet styr på sit liv.
"Hvad med dig? Du ser ud til at du har ret godt styr på dit liv? Er jobbet som rektor godt?" spurgte Noah, han havde stillet op til minister for magi en gang, men da han ikke havde fået stillingen havde han besluttet sig for at det nok var bedre han holde sig til Quidditch.

"Ja Hogwarts kan man da sikkert også godt blive gammel med, der er så mange gode minder dette sted" sagde han i et roligt smi, han elskede skolen, men det gjorde alle der havde gået på Hogwarts vel på et eller andet punkt.
Han kiggede igen i mod hende og blev revet ud af sine tanker: "Vi burde få os en kop kaffe i dag, måske en middag, ved mig... Jeg giver?" inviterede han, ikke sikker på om hun gad se mere til ham, nu havde Noah jo ikke noget rygte for at være jordens sødeste mand.

[Deleted]

"Det jeg sikker på du nok skal få." Sagde hun opmuntrenede. Hun var sikker på, at han nok skulle klare sig igennem det, for hvis han kunne komme ud ad Azkaban efter så lang tid, uden at være synderlig påvirket, var hun sikker på, at han sagtens kunne klare det. 

Hun kiggede kort på bunken af breve fra vrede forældre, da han spurgte om jobbet som rektor var godt. "Jeg har oplevet bedre tider, men det kan ikke altid være lige godt." Svarede hun, og tænkte lidt mere over det. "Jeg vil dog ikke være foruden de dårlige tider, for de er jo med til at gøre jobbet bedre i sin helhed." Hun smilede til ham. Hun tænkte stadig overspørgsmålet, om hun havde styr på sit liv. Det mente hun nok hun havde, men hun havde faktisk ikke tænkt over det. Hun havde haft så travlt med arbejdet, at hun helt havde glemt sig selv. Hun følte dog, at hun havde det fint og styr på sit liv, på trods af de mange vrede ugler hun havde modtaget det seneste halve års tid.

"Ja, det her sted er jo næsten som en hel drøm, med så mange minder og historiske begivenheder." Hun følte sig helt stolt over, at hun var blevet rektor for denne fantastiske skole. Hun undrede sig stadig til tider, hvordan hendes liv ville havet set ud, hvis hun ikke havde været rektor. Havde hun så haft børn, som hun så gerne ville have? Hun havde haft adoption i tankerne, men var gået fra det igen, da hun ønskede, at det skulle være helt hendes egen, og helst en hun kunne dele med en som hun holde af. 

Hun smilede varmt til ham, "det vil jeg mægtig gerne." Hun mente det helt inderligt. Hun havde brug for at lave noget, som kunne give hende en pause fra hendes arbejde. Hun arbejde jo hele tiden, selv når hun havde fri. Så at bruge nogle timer sammen med en gammel ven, ville være helt perfekt.