Bekendtgørelsen

[Corinne Montgomery]

Corinne rynkede skeptisk brynene af sin veninde, som hun atter begyndte at snakke. Nemt? Forstod den kvinde da overhovedet noget om mænd? Corinne tvivlede, som hun var vidende om at veninden knapt havde holdt i hånden med én af det modsatte køn, men hun tav blot og fulgte den mørkhårede med blikket, som hun atter rejste sig og bevægede sig over for at hente sit dameblad. ”Hans knæ?” Corinnes udbrud kom tydeligvis næsten chokeret, men hun var også forbavset. For hvordan skulle en mands knæ dog nogensinde kunne afsløre den slags? Hvad hvis de stod overfor hinanden? At knæene pludselig skulle vende en anden vej, ville da være totalt unaturligt? Hun fnøs let, men tørrede alligevel øjnene lidt, som hun snøftede og hun rynkede så ellers bare lidt på næsen, som veninden atter klatrede op til hende. Hun tog imod bladet, kiggede lidt på det, men rynkede så atter brynene. ”A’men…Addie, - Se om han smiler sødt til dig og holder øjenkontakten længe? – Det…Det virker da mega plat..” Erklærede hun, en smule pessimistisk.

[Adelita Delgaro]

Adelita rullede med øjnene og rystede på hovedet af sin veninde. "Har du måske nogensinde kigget efter?" Spurgte hun skeptisk med et tilsvarende hævet bryn og tog bladet tilbage. Adelita lod pegefingeren glide over teksterne ganske kort. "Kunsten er at tage tingene med et gran salt. For de har en virkelighed til sig, men bliver lidt... 'over-journaliseret'" Forklarede hun som hun lod fingeren stoppe udfor en funden sætning, som hun læste igennem. "Se så." Begyndte hun, og skubbede bladet ud mellem dem, stadig med fingeren under en fundne tekst. "Holder han øjenkontakten længe, eller strejfer det til andre steder end dit ansigt? Hvis din udkårne finder dine øjne mere interessante end din barm, er der god chance for at han vil mere end blot se dit soveværelse." Læste hun højt af teksten. Adelita gjorde et træk på skulderen, som hun skævede til Corinne. "Logik?" musede hun så.

[Corinne Montgomery]

Corinne kunne ikke dy sig fra at himle en smule med øjnene af Addie, som hun spurgte om hun havde kigget efter. Godt nok havde Corinne ikke decideret haft nogle kærester endnu..Men derfor var det alligevel relativt tydeligt for hende, hvor de fleste mænds øjne faldt.- Hvad de søgte. Hun skævede dog alligevel en smule dumt til magasinet, som Addie rakte det over og med lidt rynken på næsen, tog hun imod bladet, som hun skimmede videre henover siderne. ”Logik? Sæt nu han gør begge dele! Jeg kan jo ikke stå og måle det i minutter med et stopur. Desuden…Så tør jeg knapt håbe på hvad han er for en fisk.” Mumlede hun, stadig lidt bittert.

[Adelita Delgaro]

Adelita hævede et bryn af venindens hysteri og konkluderede hurtigt indeni sig selv, at Corinne ikke fandt det hjælpsomt at støtte sig til faktuel viden. Så hun forsøgte en ny strategi. Adelita vidste jo lige hvad der var gældende. Hun havde læst dameblade siden hun var 10. Et skævende blik hvilede i Adelitas øjne, som hun positionerede de fyldige læber i et fordækt smil. "Og hvis han gør begge dele? Hvad så?" musede hun, som hun spidsede læberne med en falsk uvidenhed. Hun lod dette blik hvile på veninden et øjebliks tid. "Hvad gør du så?" Spurgte hun nysgerrigt og dog med den der psykolog-vibe, som hun brugte når hun forsøgte at få Corinne til at reflektere. Efter et rums tid med venten, blev Adelita alligevel utålmodig og lagde sig på siden istedet, men fronten mod Corinne. "Hvad hvis han er en fræk fisk?" udfordrede Adelita lidt og sendte veninden et kækt og dog tydeligvis drillende blik. "Gammel, betyder jo nok også erfaren?" Hun hævede spørgende et bryn, "Så istedetfor en fjumrende dreng, får du en mand der ved hvad han vil have og ikke er bange for at tage det?" Drillede hun fortsat veninden. "Så istedet for bare at savle over din lille, runde pariser røv, så mærker han måske selv efter?" Sagde hun og gav Corinne et kærligt klaps i hendes bagdel, idet hun leende fandt sig selv underholdende.

[Corinne Montgomery]

Corinne sad i stilhed og skimmede siderne i Adelitas dameblad en smule. Bambiøjnene var som fastlåste til magasinet, som hun lidt optaget sad og nærstuderede det og derved overhørte hun således også noget af venindens snak. Uroen sad stadig i maven på den unge kvinde, som hun sad og læste, men hendes opmærksomhed blev atter skærpet, som veninden begyndte på mere….upassende snak. Hun spærrede øjnene op, som hun lidt chokeret tog øjemål af veninden og lidt irettesættende slog hun derpå veninden over overarmen med magasinet. ”Addie!!! Sådan noget kan du da ikke bare sige!” Udbrød hun, som kinderne tydeligvis blev dybrøde og minen atter forlegen, som hun afværgende viftede venindens hånd væk fra sin bagdel. ”Det….Det ville være enormt…upassende!” Udbrød hun en smule forkasteligt, på trods af at det tydeligt forekom hos veninden at en del af hende også ville være smigret ved tanken over at nogen skulle finde hende attraktiv på ’den’ måde. Trods alt, kunne den mørkhårede atter ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet.

[Adelita Delgaro]

Hun gjorde et træk på skulderen. "Hvorfor ikke?" Lød det muntert fra hende. "Jeg ville da hellere have en der vidste hvad han lavede." Sagde hun lidt for kæphøjt. For sandheden var nok, at Adelita vidste så lidt om kærlighed og flirteri, at hun ikke engang anede hvordan hun selv ville reagere skulle hun en dag blive udsat for det. Hun grinede blot da Corinne værftede hendes hånd væk efter at hun havde givet hende et klap bagi. "Helt bestemt!" Lo hun. Da latteren var stilnet lidt af igen, så hun mod sin bedste veninde. "Ej, men prøv at tænk hvis han faktisk er sød, Corinne." Sagde hun så i et mere alvorligt tonefald, skønt det muntre smil ikke havde forladt hende. "Måske vil du kunne lide ham?"

[Corinne Montgomery]

”Er du da helt tosset?” Corinne betragtede veninden med store øjne, som hun sad og var kæphøj. Trods alt, havde Corinne enormt svært ved at sætte sig selv ind i en situation, hvor samleje ville være….omdrejningspunkt. ”Jamen…Jeg….Ugh..” Et lille irritabelt støn forlod den unge kvinde, som hun krabbede puden ind under brystkassen og lagde sig til rette. ”Måske….Men..Men alene det…Vil det ikke være lidt….Forkert? Jeg mener…Han er jo alligevel de år der…ældre..” Mumlede hun lidt forlegent, som hun pillede en fjer ud af hovedpuden.

[Adelita Delgaro]

Hun trak på en lidt skæv, eftertænksom grimasse. "Jo." Svarede hun så, "Det får det hele til at virke lidt... forkert, at der er så mange år i mellem jer. Men derfor kan det jo ende meget godt alligevel?" Fremlagde hun, med et lille skulder træk og en opmuntrende mine. "Det bliver det nødt til." Tilføjede hun så, lidt hentydende til det faktum, at det jo var familierne der havde arrangeret det og at det, hvis det ikke kunne blive en kærlighedshistorie, så idet mindste måtte være en alliance. Det var jo sådan disse ting fungerede, ikke sandt?

[Corinne Montgomery]

Corinne sukkede endnu engang. Hun lod hænderne glide henover ansigtet, som hun lagde sig lidt til rette og hun placerede sig så ellers bare på puden i en god stilling. ”Måske…” Svarede hun sagte. Tydeligt var det dog, at den unge pige var tvivlende og i syv sind. For hvordan skulle hun nogensinde se sig ud af det her på fornuftig vis?

//Tråden afsluttes