first day in a new country, first day in a new life!

[Deleted]

Enya Rose
Sted: London Heathrow lufthavn
Tid: Fredag formiddag  12 August måned - år 2055
Vejr: Varmt og høj solskin
Outfit - sættet yderst til venstre

---

Samia havde mødt en ung kvinde i Qatar, hun var englænder og virkede rigtigt sød, det var kommet i god selskab med hinanden, tros at Samia ikke måtte "mænge" sig med turister og andre der ikke kom fra landet og levede i samme kultur, men den dag hun havde mødt hende, havde hun valgt at tage en gåtur for sig selv, uden sine forældre. Hun var dog stadigvæk beskyttet på afstand af vagter der sørgede for der ikke skete hende noget. 

De havde snakket godt sammen og var endt med at blive veninder, Samia havde da også mødtes med hende mere end engang efter deres første møde, inden Enya var nødt til at rejse hjem eller i hvert fald videre på hendes verdens om rejse. Samia havde været lidt jaloux over at en kvinde som var så sød som Enya var bare kunne rejse frit rundt, Samia kendte ikke sådan rigtigt til livet uden for Qatar og hvad kvinder måtte og ikke måtte, hendes forældre mente ikke det vedkom hende.

Samia havde få måneder før sit bryllup, betroet sig til Enya i et hemmeligt brev om hun ville hjælpe hende med at flygte fra hendes familie og hendes arrangerede ægteskab. Samia var 18 og var ikke klar til at blive gift, ej heller selvom den mand hun skulle giftes med var en hun elskede. Hun var ikke klar som 18 årige til at binde sig og skifte familie. Hun ville gerne have en uddannelse, men hendes forældre nægtede hende det. Enya havde indvilligt i at hjælpe hende, tros det først var i brevet hun sendte om hendes flugt fra ægteskabet, at hun fortalte at hun var Prinsesse, hun havde ikke fortalt Enya det før. Samia havde også lovet at der ikke ville ske Enya noget, hvis hun ville hjælpe hende. Brevet var kommet tilbage til hende, og Samia havde i al hemmelighed nået at tage brevet fra stakken af post, før hendes forældre så det. Enya havde sagt ja til at hjælpe hende og i brevet stod der hvordan hun skulle gøre og hvordan hun kunne bestille billetterne. 

Det gjorde Samia, inden hun hastigt skrev et brev tilbage til Enya at hun ville være i Heathrow lufthavn den 12 august kl 10 om formiddagen Engelsk tid. Samia skulle med et fly om natten, da det var det tidspunkt der var nemmest og mest sikkert at rejse i for hende, da hun ville have nemmere ved at komme ud af hjemmet uden at blive opdaget. Heldigvis havde Samia sit eget pas og ikke skulle snuppe det for hendes forældre, det havde hun nemlig gjort for et godt stykke tid siden uden det var blevet opdaget. Hun havde ikke kunne pakke meget mere end en sportstaske med lidt beklædning og en rygsæk med hendes computer og andre småting. Nogle billeder af hende og hendes familie. 

---- En del timer senere----

Samia var landet og kommet ud af flyet og kom igennem tolden og kontrol uden problemer, hun havde været heldig den dag, for hun vidste godt at en som hende normalt ville blive tjekket, det havde hun i hvert fald hørt om. Hendes Engelsk var ikke det bedste, men hun kunne have en samtale, så længe man ikke talte for hurtigt og brugte for mange "prof" ord, dog  talte hun med tydelig Accent. Hendes evne til at læse engelsk var så en hel anden, det var ikke lige frem fordi hun ville påstå at hun var ekspert i at læse Engelsk, derfor var det heller ikke nemt for hende at finde ud af hvordan hun kom udenfor efter at have fået sin bagage, hvor hun skulle mødes med Enya. Samia valgte dog bare at følge strømmen som var det helt normalt, hun havde godt fornemmet at der var nogle sikkerheds vagter der holde øje med hende, det gjorde hende virkelig usikker på at hun nok vil blive snuppet og sendt hjem igen.  Hun kiggede rundt da det virkede til at hun nu endelige var kommet ud i ankomst hallen. Og der stod hun Enya, så smuk som hun også havde været da hun så hende første gang. "Enya" sagde hun stor smilende og vinkede som hun var på vej der hen.

[Enya Rose]

At rejse ud i verden havde altid været en af Enyas store drømme. Lige fra hun var lille, havde hun elsket at høre alle mulige mennesker fortælle om unikke og mærkelige lande, der lå langt væk, og hun havde tit sidet i vinduet og drømt om, hvordan det ville være selv at tage afsted. Det havde været en vidunderlig drøm, men også en uvirkelig drøm. De mennesker der rejste rundt i verden og oplevede alle de ting var ikke folk som hende, og hun ville sansynligvis aldrig forlade England.
Det var i hvertfald det, hun havde troet, men livet kunne være finurligt nogle gange. Efter mange års hårdt arbejde og opsparing var drømmen, der havde virket så uvirkelig, pludselig blevet mulig, og det havde været en spændt og nysgerrig ung kvinde, der var rejst ud i verden sammen med Mallisia.
Det havde stadig virket uvirkeligt, og hvert sted de havde besøgt, var mere fantastisk end det næste. De havde rejst på både på magikernes og mugglernes måde og havde da også mødt rigeligt af begge slags.
Efter flere måneder rejse var Mallisia dog blevet nødt til at tage hjem og tage eksamner, mens Enya rejste videre alene.

En af de personer, som hun havde mødt, var Samia. De havde mødt hinanden på en gåtur og var faldet i snak sammen. Samia var kun et år yngre end Enya, men hun var så anderledes ligesom resten af kulturen i Quatar, og Enya var facineret af hende. De havde da også mødtes flere gange, inden Enya skulle hjem, og hun var lidt trist over at skulle sige farvel.

Efter hun var kommet hjem, havde de stadig holdt kontakten på mugglernes måde, men alligevel kom det som lidt af et chok, da brevet ankom. Var hendes veninde virkelig kongelig? Enya havde altid set kongelige som en flok ophøjede væsner, der aldrig ville spilde deres tid på en som hende, men Samia havde været både sød og venlig. Det havde taget noget tid at vænne sig til tanken, og helt forstå hvad det var der skete, men hun stolede på Samia, selvom de ikke havde kendt hinanden så lang tid. Det var også derfor, at hun imod alt forventning til sig selv sagde ja til at hjælpe. Hun kunne jo trods alt godt forstå Samias grund til at flygte, og hun vidste hvordan det var at føle sig fanget... i hvertfald på en måde.

Der gik ikke lang tid fra, at hun havde sendt sit svar, før hun modtog det næste brev, med informationer om hvornår og hvor Samia ankom. Det var hende en gåde, hvordan hun overhovedet ville komme med flyet, og ventetiden indtil den 12 August var lang. Da selve dagen kom, havde hun næsten ikke sovet om natten. Hun havde nervøst ventet på, om hun ville modtage besked om at Samia blevet taget i at flygte, eller om hun overhovedet ville dukke op i lufthavnen.
Det var derfor med en smule svedige håndflader og et bankende hjerte, at hun stod i Heathrows lufthavn og ventede på hende. Ankomsthallen var fyldt ad en stor flok af alverdens mennesker, der snakkede højere og højere for at overdøve hinanden, mens de ledte efter deres familie eller venner, og hver gang en ung kvinde med mørkt hår nærmede sig, måtte Enya tjekke en ekstra gang, om det var Samia.
Da hun endelig dukkede op imellem de mange mennesker, var Enya dog ikke i tvivl om, at det var hende, og hun åndede lettet ud, mens hun gik hende i møde. "Samia" sagde hun med et smil. Et kort øjeblik strejfede tanken hende om, at hun måske skulle tiltale hende med mere respekt, men hun skød den hurtigt fra sig igen. Hun var trods alt først og fremmest hendes veninde, og sådan ville hun også behandle hende. Hun trak hende derfor også ind i et hurtigt kram, af ren og skær lettelse over at hun rent faktisk stod der. "Så det lykkedes?" spurgte hun, selvom svaret nok var tydeligt.

[Deleted]

Samia havde måtte tage tørklædet af inden hun var gået ind i lufthavnen i Qatar, da det andet ville være let genkendeligt for at, hvis hun havde tørklædet på. Hun havde aldrig taget det af før på den måde, men det havde været hendes eneste måde at kunne komme igennem. Heldigvis havde hun haft en veninde der havde sørget for at hun ikke ville live opdaget så nemt til hjælpe hende i Qatar, men det var også kun fordi hendes veninde var et par år ældre end hende og sad fast i et arrangerede ægteskab hun bestemt ikke havde det godt i og var virkelig undertrykt. Dog havde Samia taget tørklædet på igen inden hun var steget på flyet på et dame toilet.
Men nu stod hun i en lufthavn i et fremmede land, hun kun havde været i en gang før i sit liv. Hun er nervøs og bange for hvordan det ville blive! For hun vidste at hun ville skulle leve et normalt liv som så mange andre, ikke at det gjorde hende noget for det ville hun hellere end at tvinges til at blive gift og ikke kunne få en uddannelse og have et arbejde som alle andre. Samia ville ikke have at Enya skulle tiltale hende kongeligt, men hun skulle tiltale hende som var hun en almindelige veninde. For hun vidste at hun ikke ville kunne leve som kongelig her, og det havde hun det egentligt ganske fint med. Samia krammede Enya tilbage og blidt kyssede hende på begge kinder, sådan var hun opdraget til at hilse og det nok ikke noget der var så nem at fralægge sig igen. ” Ja, det gjorde, jeg troede aldrig det ville lykkes, jeg var virkelig bange hele vejen” sagde hun og smilede til hende, hun talte med meget tydelig accent og ikke altid lagde trykket rigtigt på de engelske ord. ” kan vi komme ud her fra hurtigt? Vagterne kigger på meget efter mig” Spurgte hun usikkert, hun var bange for at hendes far allerede havde opdaget det og måske allerede havde vidst det på forhånd og fået skygget hende hele vejen. Hun var paranoid, men hvem ville ikke være det, når man var ung kvinde som kom fra den kultur hun gjorde og valgte at stikke af for ikke at blive tvangs gift og så ovenikøbet være Prinsesse? Det var hun nemlig.

Som de var kommet udenfor, kunne hun godt mærke at vejret her ikke var det samme som derhjemme, der var ikke lige så varmt her selvom der heller ikke var koldt her og vinden var noget mere kølig her end derhjemme. Hun måtte erkende at hun nok måtte have en lille jakke på, hun stillede sin sportstaske på en bænk og trak sin tynde sommer læderjakke frem, som virkelig ikke var et billigt mærke og den var speciel syet til hende så den passede hendes krop perfekt uden at vise for mange former frem. Hun havde ikke ret meget tøj overhovedet der viste former, det var noget hendes far nægtede hende at gå! ”Kan vi finde et sted og få lidt og spise og drikke?” spurgte hun forsigtigt i håb om at det ikke ville gøre noget, men hun var virkelig sulten og tørstig. Hun havde sit betalingskort med sig og som sagens kunne bruges her i landet, det havde hun sikret sig. Den gode ting ved kortet var at hendes far ikke havde adgang til hendes konto eller kunne tjekke hvor det blev brugt, da det stod i hendes eget navn og hun havde sikrede sig det, som hun var fyldt 18 år at det ikke kunne ske.