En god ven til middag og hygge

[Deleted]

Tag: Jacob Todd
Sted: Hjemme hos Samia
Vejr: solskin og dejligt varmt
Tid: omkring kl 16.30
Dag: Fredag
outfit

---

Samia havde en fridag og hun havde vidst hvad hun skulle bruge dagen på, hun havde derfor valgt at invitere en god ven på aftensmad, hun havde brugt hele dagen på at handle ind til hendes ynglingsret, som hun ville præsentere for Jacob, når han kom. Hun håbet inderligt at han ikke var alt for kræsen og ikke ville prøve det. Da Samia ikke var god til at lave Engelsk mad spiste hun oftest det hun altid havde fået og andre retter fra hendes hjemland. Det gjorde hende bestemt ikke noget, men det havde været noget af en tilvænning at komme til landet her og at tingene ikke var som det var der hjemme. Der kunne eller og enhver ikke bare gå ind i butikker og handle og man skulle ikke sikre sig at der var svine kød i det man købte, for det var ikke alle butikker der forhandlede ting med svinekød i. Hun var ikke typen der blandede sig i hvad andre spiste og hun var ikke typen og prækede hvad andre skulle spise og ikke spise eller hvad de skulle tro eller ikke tro. Så længe man ikke blandede sig i hendes liv og hendes tro, så var hun glad. 

Hun havde intet kørekort og ingen bil, ikke engang en cykel havde hun. Derfor havde det været hårdt for hende at slæbe alle hendes vare med hjem, normalt lavede hun ikke det store til aftensmad, når hun var sig selv. Men hun gjorde altid noget ud af det når hun fik gæster, sådan var hun opdraget og lige de ting ville hun aldrig ændre på! Efter at have fået slæbt det hele hjem og puttet det på køl. havde hun taget et bad og haft muligheden for at få hendes hår til at tørre så meget som muligt. En udfordring som Samia havde var nok det med at hun altid lavede for meget mad, ikke bare til sig selv men også når hun fik gæster, men når man var vokset op med at der aldrig var mangel på noget og altid var meget mad i overskud, tænkte man nok ikke over det på samme måde som andre. 

Samia gik igang med at forberede alle tingene til aftensmaden. Hun ordnede to hele kyllinger og en grøn arabisk salat. Samia spiste ikke så meget  kartofler og pasta, mest ris hvis hun skulle have noget og så hendes hjemmelavede madbrød. Hun havde lært opskriften af deres kok der hjemme i skjul for hendes forældre, hun havde lavet en god portion af brødet dagen forinden så de var klar. Kyllingerne var blevet marinerede og stod på køl til de skulle i ovnen. Det var helt tilfældigt at Samia opdagede hvad klokken var, der var godt 20 minutter til Jacob ville komme og hun var ikke klar. 

Hun fik tørret håret, hoppede i tøjet der var lagt klar på hendes seng og fik sat håret inden hun fik sat sit tørklæde på plads. Hun havde aldrig mænd i huset uden at hun havde tørklæde på, sådanvar det bare. Dog var det yderst sjældent hun ikke havde det på når veninderne var der. Hun forlod aldrig sit hjem uden heller. Samia kunne nu bare vente på at Jacob ville komme, hun havde imellemtiden sat vand over til te eller kaffe. Der var ingen alkohol i hendes hjem, hun drak ikke alkohol. Men Hun havde købt drikke vare ind, så der var andet end bare vand.

[Jacob Todd]

Outfit

Det havde været en kølig morgen og det havde fået Jacob til at tage lidt ekstra tøj på. Men jo mere dagen var kommet jo varmere var det blevet. Universitetet havde været det samme hele dagen, timerne var bare gået der ud af, men han skulle også snart til en eksame så han havde studeret hårdt på biblioteket i den magiske afdeling. Han havde faktisk helt glemt alt om tiden da en af hans venner spurgte om han ikke skulle gå. Han nærmest kastede bøgerne på plads og stak papirer i tasken inden han for ud af biblioteket for at skulle hjem til Samia. Det var et stykke tid siden han havde set hende, og egentlig ville det nemmeste have været at smide en ugle i hendes retningen, men hun var muggler så det ville aldrig gå. Og han havde ingen mobiltelefon så det ville også bare være mærkeligt at få sådan en pga hende. Nej han levede nu meget godt uden, og desuden så fandt de altid på en eller anden måde at kontakte hinanden på, også selvom han boede et af de magiske steder hvor hun ikke kunne komme hen.  Selvom Samia var en god veninde så havde han ikke så mange af dem. Så det gjorde ham faktisk ikke rigtig noget at de ikke havde set hinanden så meget på det sidste. Skolen havde lagt et pres på ham, og det at han heller ikke rigtig havde set sin kæreste åd ham op indvendig.

Skuldertasken klaskede imod hans lår som han skyndte sig afsted igennem gaderne for at nå frem til Samia's bopæl til tiden. Nu håbede han bare at han ikke kom for sent, for så ville det alt sammen være hans skyld. Han havde siddet og småspist hele eftermiddagen på biblioteket så det var ikke fordi han var vildt sulten, men sulten skulle nok komme når han først duftede til noget mad. Uanset hvad Samia så ville servere ville han spise det. Han var hverken sart eller kræsen. Men en gang i mellem ville han faktisk ønske at han var. Måske var det bare fordi han ikke ville skuffe folk at han var sådan over for andre. Han ville nødig have at nogen skulle hade ham, også selvom han faktisk burde lære at sætte foden ned og sige hvad det var han ville have.

Endelig nåede han Kings Cross og han var næsten helt stakåndet da han dukkede op foran opgangen. Han skulle lige til at ringe på dørtelefonen da der var en anden der dukkede op for at skulle ud. Han smilte venligt og trådte ind i opgangen inden den lukkede. Så skulle han bare op på den sal hun boede på og så var han der. Små sved perler havde samlet sig på pandne af ham efter at have løbet så langt og så hurtigt for at nå frem til hans destination, men det var ikke så slemt igen. Han var vant til hårdt arbejde, det var jo ikke nemt at være magizoolog når det kom til stykket. Endelig nåede han salen og han ringede på klokken og han kunne høre hvordan klokken skar igennem døren. Så var det bare at vente til hun dukkede op. Han tårede sig lidt på panden i jakken og rettede kort tid efter på skuldertasken.

[Deleted]

Samia holde ikke rigtigt styr på tiden, lige nu, hun gik og puslede lidt rundt med nogle forskellige ting, og mens hun ventede blev hun enig med sig selv om at det var på tiden at hun fortalte ham sandheden om hende selv, han vidste at hun var stukket af fra et arrangerede ægteskab i Qatar, men han vidste at hun faktisk var en prinsesse og det at hun var stukket af ikke lige frem var det bedste og at hun nok ikke kunne vise sig i Qatar uden at risikere at blive holdt indespærrede af hendes far og at ægteskabet ville blive gennemført om hun ville det eller ej.

Dog blev hun hevet ud af hendes tanker som det ringede på døren, og med et lille forskrækket spjæt skyndte hun sig ud til døren og låste den op før hun åbnede den. Hendes dør var altid låst, da hun var skide bange for at hendes far ville troppe op og hente hende hjem! Han vidste hun var i England men om han vidste hvor hun var henne i England vidste hun ikke. ” Heej” sagde hun og krammede ham blidt og kyssede ham blidt på hver kind. Det gjorde hun altid, hun var opdraget til at hilse sådan og det var ikke noget hun lige kunne lægge fra sig. ”Du ligner en der at løbet stærkt? Så tænker jeg ikke du vil have te eller kaffe, jeg har noget koldt at drikke vil du have noget af det?” spurgte hun og gjorde klar til at tage i mod hans jakke og taske, skoene kunne han selv tage af og sætte på plads på sko hylden.

[Jacob Todd]

Der gik ikke ret lang tid før Samia åbnede døren og budte ham velkommen. Han var glad for at se hende igen, men det var altid lidt mærkeligt at hun kyssede ham på begge kinder. Det var jo ikke sådan han gjorde det, men han var lige glad. Det var sådan hun var, og hun skulle altså ikke ændre sig bare på grund af ham. "Hej" kom det fra ham og trådte ind i døråbningen for at tage jakken af og stille tasken fra sig, men inden han overhovedet havde nået at stille tasken ret langt væk tog hun den og hans jakke. Hun var altid så hurtig, men det gjorde virkelig ikke noget. Han var bare glad for at se hende igen, og forhåbentlig ville de få nogle hurtige timer og nyde det hele. "Jeg fik lidt travlt og der var lang vej." kom det fra ham og små grinte lidt for sig selv. "Men lidt koldt ville være forfriskende." kom det fra ham og trådte ind imod stuen han vidste hvor lå. Han var altid så imponeret over hvordan der så ud her inde. Der var altid noget nyt at kigge på, eller også havde han bare virkelig dårlig hukommelse og nød at være en del af alt dette her liv. Også selvom han var magiker og havde en magisk kæreste han forhåbentlig skulle giftes med en dag. Han håbede i hvert fald at hun ville sige ja når det kom til stykket. "Det er ved at være lang tid siden sidst Samia" kom det fra ham og lagde hænderne om bag ryggen og kiggede lidt rundt i lokalet.

[Deleted]

Hvis man ikke var vant til denne hilseform, kunne det for mange være grænseoverskridende, og hvis folk ikke ville have det, gjorde hun det heller ikke. Men hun havde aldrig mærkede at Jacob havde noget imod det ellers regnede hun med at han ville sige det. Hun kunne mærke på ham at han virkelig havde skyndt sig for at nå her til tiden og derfor måske havde løbet? ”åhh, det gjorde altså ikke noget hvis du kom forsent” Sagde hun og sendte ham et stort smil med ærlighed og oprigtighed i stemmen. Alle kunne komme ud for at komme for sent til en aftale, ikke at hun var god til det men man var ikke altid herre over alle ting.

”Yes, så får du noget koldt, jeg har noget på køl” Sagde hun og sendte ham et stort smil som hun havde taget hans ting og hængt på plads og sat på plads. ”Har du haft en god dag?” Spurgte hun oprigtigt og smilende som hun gik i køkkenet for at hente noget koldt at drikke til ham og hende selv, hun ville ikke tage noget varmt og drikke lige nu. Hun rakte glasset til ham og smilede over hvordan han kiggede på hendes ting, hun havde fået lidt nyt i lejligheden og særligt efter at hun havde fundet en butik hvor hun kunne købe ting som kom fra hendes eget hjemland eller tæt på der nede men var den stil og indretning som hun var vokset op med og den elskede hun så hvorfor lave om det? Han spørgsmål, kom til hende og hun nikkede bekræftende. ”Alt for længe siden”Sagde hun og kunne mærke hvordan hendes nervøsitet nu begyndte at ramme hende for alvor! Det hun gerne ville fortælle ham! Forklare ham hvorfor hun egentligt var her og hvem hun i virkeligheden var! ”der noget jeg gerne vil snakke med dig om Jacob” Sagde hun og kiggede nervøst og usikkert ned på sit glas, man kunne svagt ane hendes hænder ryste af nervøsitet. ”Skal vi ikke sætte os ind i stuen, det er lidt mere hyggeligt? Jeg skal bare have sat kyllingerne i ovnen på et tidspunkt” Sagde hun og gik mod stuen. Hvordan ville han reagere? Ville han forsvinde fra hende? Hendes liv? Mistede hun et venskab hvis hun fortalte det? Var det overhovedet nødvendigt? Ja for hende var det? For ham? Måske ikke, men hun havde brug for at fortælle det.