Angry Birds....

[Deleted]

Tråd til @maya1
April - 2057
Outfit

---

Det var altid en fornøjelse at træne med Maya, og Ramon nød det lige meget hver gang. De havde ryddet at stykke af Foderbrættet, for at gøre plads til træningen, og mens Maya havde gang i at træne sine evner med sin kampstav, havde Ramon valgt en lang jernkæde som sit våben. Kampen havde været igang længe, og sveden dryppede allerede af panden på Ramon. Maya kunne være en hård modstander, men hun var jo også trænet godt af Ramon selv. 
På mange måder var hun den mest trofaste blandt fuglene på brættet, det dog ved siden af @vladimir, som Ramon også nærede stor tillid til. Men hvor Vladimir var mere udspekuleret og politisk, var Maya ren muskelmasse og kampsnilde. Ramon var stolt over at have hende i sin flok og ikke mindst var han stolt af at se, hvad hun var blevet til siden den dag de havde mødtes. 

Dog skulle der ikke forventes at Ramon tog let på tingene eller behandlede Maya bedre end de andre fugle, om nogen var hun nok den af alle, der blev udsat for den hårdeste træning, men hun fordi han vidste at hun kunne klare det! og ikke mindst fordi hun havde potentiale til at udvikle sig. 
Da der igen kom en åbning til det, svang Ramon kæden afsted, så den forhåbenlig ville svirpe hende over armen eller i bedste tilfælde over kinden. Derefter, fik han let til beds flyttet sig, så han ikke ville blive ramt af hendes stav. Et veltilfreds smil lagde sig på hans læber, som han undgik hendes angreb. "Kom så Mejse." Han brugte altid det navn imod hende, når han forsøgte at provokere hende. De vidste begge at hun blev anset som fiskehejren, men Mejse lå bare så ubeskriveligt tæt op af hendes navn; Maya.

[Deleted]

Outfit 

---

Maya tog sin træning med Ramon ufattelig seriøs. Hun havde aldrig kendt andet end livet her. Det sølle liv hun havde levet før foderbrættet, havde hun ganske enkelt valgt at glemme. Mindet var der endnu, men hun tænkte aldrig på det. For hende begyndte hendes liv dengang hun mødte Ramon.
Som ham var hun svedig, det lange sølvgrå hår hang ned i øjet på hende, men hun lod sig ikke anfægte eller distraherer af det. Et split sekunds uopmærksomhed kunne gøre forskellen mellem liv eller død. Ikke af Ramon her selvfølgelig, men i en hveranden situaiton.
Det brune øje stirrede hårdt tilbage på manden. Ikke fordi hun var vred, men fordi hun var koncentreret. Kæden kom susende imod hende og hun nåede at bruge kæppen til at blokerer hendes ansigt, i stedet smældede den over hendes overarm. Et undertrykt gisp undslap hendes læber som smerten skød igennem hende. Kampstaven blev vejet et par gange i hænderne før hun lod et nyt angreb udspille sig imod hendes leder, et angreb som det lykkedes ham at undgå til trods for at provokationen virkede. Mejse. Det var et navn hun både elskede og hadede på samme tid, en ting var sikkert, skulle nogen anden end Ramon forsøge sig med dét kælenavn hos hende, ville de komme til at fortryde det bittert. "Vær du bare glad for at du er dig, ellers havde jeg ikke lade dig slippe så let." Informerede hun forpustet. De vidste dog begge godt at det var løgn. Maya gav sig altid 100%, også imod Ramon, men fact var at han var stærkere og dygtigere. Han var den eneste hun følte sig afslappet nok til at joke omkring. "Så er der kommet nogen nye opgaver ind i dag?" Her mente hun naturligvis til hende. Hun spurgte aldrig hvad de andre fik af opgaver, for hun stolede på at Ramon fortalte hende hvis det var noget hun skulle forholde sig til.

[Deleted]

Det var altid en fryd at træne med Maya. Du var altid sikker på at få noget for pengene, og han skulle ikke bekymre sig om at holde igen, ikke at det var noget han var kendt for, men mod maya gav han sig altid fuldt ud. han havde så stor tillid til den pige, plus han virkelig forventede at hun ydede sit bedste hele tiden. Endnu var han da heller ikke blevet skuffet. 
Det var ikke mange der kunne holde til den sti han strøg for hendes fødder, men det var vigtigt for ham at presse hende det yderste hele tiden. Skulle sandheden frem, så var Ramon indforstået med, at hvis han en dag måtte lade livet, så var det Maya, der ville skulle overtage tronen. Det var dog ikke noget han nogensinde havde sagt højt til nogen, men der lå en seddel omkring hvad der skulle ske ved hans bortgang, og der var bla en beskrivelse at et helt særligt minde, som skulle kigges igennem den dag han ikke var der mere.
For nu havde det da heldigvis ikke været nødvendigt. og han håbede heller ikke på at det blev det. Et skævt smil voksede frem på hans læber, mens han så hånligt på hende. "Lille Mejse, pas nu på med hvad du siger, du virker træt i dag." hånede han hende, for netop at få hende til at give sig yderligere. Han grinede så lidt som hun spurgte til opgaver. "Jeg vil gerne have dig til at tjekke ministervalget ud, hvordan du gør det, finder du bare ud af, men det må være et godt sted for skandaler."

[Deleted]

For Maya var Ramon en form for helgen. Måske ikke i helt så bibelsk forstand, men hun stolede på ham med alt hvad hun havde. Hun ville aldrig forråde ham.
Hun var ikke uvindede om at de to havde et særligt bånd, et bånd, som hun ikke havde set ham have med de andre fugle. Dog vidste hun ikke, at hun stod som “tronarving” af Ramons selv-opbyggede kongerige.
Ærligt havde tanken aldrig strejfet hende, ikke sådan rigtigt. I hendes hovede ville han altid være der. Et liv uden ham ville være både kedeligt og intetsigende.
Heksen med det sølvgrå hår sendte ham et blik med det ene brune øje og kastede sig imod ham på ny, med alt hvad hun havde i sig. ”Mig træt?” Hun lavede et imponerende cirkelspark, så højt at hendes fod sigtede efter hans ansigt skønt han var over et hoved højere end hende. ”Jeg bliver aldrig træt.” Hun kunne lægge sig og sove på stedet, men man viste ikke sine svagheder på den måde.
Et let nik, som indikerede at hun havde forstået, blev sendt i hans retning. ”Jeg har hørt noget om at de stille boder op,” fortate hun, ”her vil man kunne stille dem spørgsmål. Skal jeg se om jeg kan få dem til at svede lidt?” Et sjældent, lille skævt smil meldte sig i den ene mundvig.

[Deleted]

Træning var noget af det bedste Ramon kendte til og var hans træningspartner Maya, så kunne han sjældent bede om mere. Hun var på mange måder hans stolthed, hans eftermæle og han var så tilfreds med hvad hun var blevet til.
Han var imponeret over hendes cirkelspark, og det havde da også ramt ham i ansigtet, hvis ikke det var fordi han nåede at parere med sin underarm, så hun ikke ramte ham. Det fik ham dog kun til at le imponeret over, at hun havde prøvet i første omgang. ”Så det gør du ikke? Og hvor meget vil du så vædde på, at jeg kan køre dig træt i træningen?” ville han gerne vide og så provokerende på hende. Han elskede denne form for pingpong. Elskede at lege og nød at træne med hende. Hun havde virkelig ben i næsen.
Hendes snak om ministervalget fik ham kort til at trække på skuldrene. ”Det er din opgave, men tag gerne nogle af dumpapperne med, så kan de altid lette lidt af folks lommer.”

[Deleted]

Hun havde næsten forventet at han ville afværge hendes spark, han havde trods alt selv trænet hende op. Med sin smidighed og gode balance, holdt hun posen i noget tid imens hun tænkte. Hun vidste at han havde ret. ”Jeg har desværre ikke noget at vædde om.” Svarede hun en anelse kækt tilbage og sendte ham et snedigt smil, som skulle manglen på håndøre forhindre hende i at lave et væddemål.
Hun lod benet falde ned som han forklarede hende opgaven i store træk. Dette blev besvaret med et enkelt nik. Egentlig ville hun helst klare opgaven alene, hun var bedst til at arbejde solo, så slap hun også for at skulle redde røven på en af dumpapperne, hvis de skulle blive opdaget. Heldigvis var de fleste af dem dog temmelig fingrenemme og blev sjældent busted. ”Udemærket, jeg kan godt agerer babysitter for en eftermiddag.” Det skulle ikke være en hemmelighed at hun så sig selv som værende højere i hierarkiet end dem, og hun lagde bestemt ikke skjul på det.

[Deleted]

Ramon rystede på hovedet og stoppede næsten helt op for at se på hende. "Nu skuffer du mig næsten Maya." Kunne det virkelig passe, at hun slet ikke var med på noget? Hun plejede da ellers nok at ville more sig, men nej. måske var hun bange? Tanken fik ham til at trække på smilebåndet. Maya havde en særlig plads i hans hjerte, også selvom han bestemt ikke ville være ved det, hvis nogen spurgte om det. Det var han lille hemmelighed. Om Maya selv vidste det var han ikke engang sikker på, men det var heller ikke vigtigt for ham. Det ville ikke ændre på noget uanset. 
Han grinede lidt som hun snakkede om at skulle babysitte. "Rolig nu Maya, hvis du mener de ikke klare sig ordentlig så kan du selv få lov at dømme dem og straffe dem. Jeg skal ikke blande mig." Lød det næsten muntert fra ham, mest fordi han morede sig over Mayas utilfredshed (?)
Ramon vidste dog at hele sagen var i gode hænder, når han sendte Maya afsted og det var i bund og grund det vigtigste af det hele. 

[Deleted]

Hun trak let på skuldrene. ”Det beklager jeg,” svarede hun med et glimt i øjet. Hun elskede den pingpong der var imellem hende og Ramon. Han var virkelig en person med stor betydning i hendes liv. Med andre ord, dén person der havde mest betydning.
Et nyt glimt kunne spottes i det mørke øje som han nævnet at hun kunne “straffe” dem der ikke levede op til forventningerne. Hun var ret kold når det kom til de øvrige medlemmer af Foderbrættet. Ikke fordi hun kunne finde på at backstappe nogen, men fordi hun bare generelt ikke bekymrede sig om så mange andre end sig selv og selvfølgelig Ramon. ”Udemærket.” Slog hun fast. Hun nød ikke direkte at gøre skade på andre, men hun nød at demonstrerer sin magt. ”Så vil jeg smutte ud og samle tropperne.” Hun rankede ryggen og et smil formede sig på hendes læber. ”Vi ses senere.” Med de ord og et enkelt nik med hovedet, forlod hun træningsområdet.

// out