Post by Bryce Keefer on May 25, 2020 20:23:40 GMT
Et let chokeret gisp havde forladt hans læber som hun havde nevet ham bagi. Et par farverige gloser forlod ham over hendes barnlighed -som om han ikke selv ville have kunnet finde på det.
Under øjenkontakten, der blev udvekslet efter hun blev sat ned, og fik rettet på tøj og hår, kunne han som hende, mærkede han godt et lille velkendt strejf af noget der ikke burde være der. Noget som han havde været flygtet fra dengang, fordi det ikke var ham og hans måde at leve på. Han rystede det af sig. Det var jo latterligt!
Blair havde da altid forstået sig på at gøre en entré...eller exit -som man nu tog det. Måske ville han også have grint højt, havde situationen været anderledes, men for nu gloede han bare på hende som hun mere eller mindre væltede ud af døren og nær var stået på røven, til Bryces store fornøjelse. For nu måtte han holde sig til en munter lavmeldt klukken. Ikke specielt professionelt, men for helvede hvor så hun sjov ud i ansigtet.
Han undveg som den mudderbefængte hånd kom frem mod ham. Smilet blev ikke mindre af hendes besvær. ”Det er en mineskakt skatter, jeg tror ikke der er nogen hoveddør.” Han så lidt op og ned af hende, ”men altså hvis du er utilfreds, kan du da altid gå ind og spørge om vej.” Han hævede et bryn. Blikket faldt ned på hendes stilletter. Hælen var allerede forsvundet i den porøse bund. Hans egne blankpolerede sko så nu heller ikke for godt ud. ”Måske du ville få mere ud af at tage dem af?” Foreslog han oprigtigt. Hun vile nok kunne bevæge sig hurtigere på den måde.
Under øjenkontakten, der blev udvekslet efter hun blev sat ned, og fik rettet på tøj og hår, kunne han som hende, mærkede han godt et lille velkendt strejf af noget der ikke burde være der. Noget som han havde været flygtet fra dengang, fordi det ikke var ham og hans måde at leve på. Han rystede det af sig. Det var jo latterligt!
Blair havde da altid forstået sig på at gøre en entré...eller exit -som man nu tog det. Måske ville han også have grint højt, havde situationen været anderledes, men for nu gloede han bare på hende som hun mere eller mindre væltede ud af døren og nær var stået på røven, til Bryces store fornøjelse. For nu måtte han holde sig til en munter lavmeldt klukken. Ikke specielt professionelt, men for helvede hvor så hun sjov ud i ansigtet.
Han undveg som den mudderbefængte hånd kom frem mod ham. Smilet blev ikke mindre af hendes besvær. ”Det er en mineskakt skatter, jeg tror ikke der er nogen hoveddør.” Han så lidt op og ned af hende, ”men altså hvis du er utilfreds, kan du da altid gå ind og spørge om vej.” Han hævede et bryn. Blikket faldt ned på hendes stilletter. Hælen var allerede forsvundet i den porøse bund. Hans egne blankpolerede sko så nu heller ikke for godt ud. ”Måske du ville få mere ud af at tage dem af?” Foreslog han oprigtigt. Hun vile nok kunne bevæge sig hurtigere på den måde.
