Post by Louisianna Winters on May 22, 2020 16:09:27 GMT
"Det er det heller ikke." Skyndte hun sig at tilføje selvom hendes blik flakkede lidt. Hvem prøvede hun at narrer? Det var helt tydeligt at Liam i hvert fald anskuede det som en date. Hun fulgte ham ned af stien og ud af parken. Det var næsten en lettelse af komme væk fra de begejstrede børnestemmer og vrissende forældre der forsøgte at skjule at de var stressede og i øvrigt heller ikke kunne lide hinanden mere. "Det er en god pointe. Men det sætter et hvis krav om at personen gør sig selv værd at huske på." Selvom det helt tydeligt var en drillende stikpille, så tog Anna den bare med et selvsikkert smil. Hun havde aldrig lagt skjul på at hun var kræsen. Liam var ikke ligefrem hendes typiske valg, men han var ret flot og havde selvtilliden i orden, hvilket gjorde ham interessant.
"Tja. Måske er jeg bare nysgerrig?" Hun så op på ham med et næsten lidt udfordrende blik der slet ikke harmonerede med måden hvorpå hun trak ligeså uskyldigt på skuldrene. Hun anede virkelig ikke hvad han tænkte på. Hendes blik var så fokuseret på ham at hun nærmest ikke holdt øje med hvor de var på vej hen, ud over at hun godt havde bemærket at de nærmede sig parken. Endelig tog hun blikket fra ham og sukkede. "Jeg havde en veninde der tænkte det var en god idé. Jeg tror at jeg er nødt til at genoverveje vores venskab." sagde hun ærligt. Det var selvfølgleig ment i sjov, men hun havde svært ved at tro hvordan hendes veninde overhovedet var kommet på den idé.
"Er vi på vej ud på en sympatida..ikke-date?" skyndte hun sig at korrigerer. "Eller tænkte du bare at du havde lyst til at spenderer din fridag med en fremmede kvinde der nok kunne være din mor? Har du mommy-issues, er det det?" hun vendte sig mod ham og selvom hendes tone stadig var drillende, så var hun oprigtigt nysgerrig på hvilken hjerneblødning han havde fået. Annas tunge havde altid været en smule skarp, hvis man ikke kendte hende blev hun hurtigt misforstået.
"Tja. Måske er jeg bare nysgerrig?" Hun så op på ham med et næsten lidt udfordrende blik der slet ikke harmonerede med måden hvorpå hun trak ligeså uskyldigt på skuldrene. Hun anede virkelig ikke hvad han tænkte på. Hendes blik var så fokuseret på ham at hun nærmest ikke holdt øje med hvor de var på vej hen, ud over at hun godt havde bemærket at de nærmede sig parken. Endelig tog hun blikket fra ham og sukkede. "Jeg havde en veninde der tænkte det var en god idé. Jeg tror at jeg er nødt til at genoverveje vores venskab." sagde hun ærligt. Det var selvfølgleig ment i sjov, men hun havde svært ved at tro hvordan hendes veninde overhovedet var kommet på den idé.
"Er vi på vej ud på en sympatida..ikke-date?" skyndte hun sig at korrigerer. "Eller tænkte du bare at du havde lyst til at spenderer din fridag med en fremmede kvinde der nok kunne være din mor? Har du mommy-issues, er det det?" hun vendte sig mod ham og selvom hendes tone stadig var drillende, så var hun oprigtigt nysgerrig på hvilken hjerneblødning han havde fået. Annas tunge havde altid været en smule skarp, hvis man ikke kendte hende blev hun hurtigt misforstået.
