Louisianna Winters
•
Magiker
Posts: 13
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 22.09.2020
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Fraskilt
Oprindelse: London, England
Bosat: London, England
Skole: Beauxbatons
Kollegium: Rouerie
Arbejdsplads: Sunshine & Winters
Stilling: Ejer og Advokat
|
Post by Louisianna Winters on Apr 13, 2020 9:18:57 GMT
Sted: Englands Zoo Tid: 15:28 Til: @liam ____________________________________________________________
Anna skævede for tyvende gang ned på sit armbåndsur, og overvejede hvornår hun kunne takke af uden at være for uhøflig. En af hendes veninder havde forsøgt at arrangerer en blind-date i evigheder. Den 'helt perfekte fyr' havde hun sagt, og selvom Anna i starten havde været mere end almindeligt afvisende, var hun kommet i tanke om at den sidste mand hun havde været på blind date med, var blevet hendes kæreste gennem en lang årrække, så hun havde overgivet sig - til sin store fortrydelse. Nu havde de vandret rundt i Zoo i over en time mens hendes date havde snakket om sig selv og hans passion for wild-life og natur, som Anna overhovedet ikke delte. Ud over det var han nok den type mand hun normalt var gået efter. Et par år ældre end hende, var en stor ejendomsivenstor her i London og var på ingen måde uattraktiv fysisk. Hun tog sig selv i at nikke igen som om hun lyttede til hvad han sagde, hvilket han stillede sig ret tilfreds med. Hun ville desuden have ønsket at han havde sagt de skulle i Zoo. Det var længe siden hun sidst havde været på en date, så hele tøjkrisen omkring det, havde været ret særlig. Hun var endt i et par mørke bukser, en hvid skjorte og en blazer, som hun havde tænkt virkede som en mindre formel idé, en den enkle, sorte kropsnærer kjole, hun ellers havde haft fremme. Det var endnu en ting hun fortrød nu. Med sine høje hæle og røde læbestift, lignede hun mest en advokat i en zoologisk have, hvilket hun jo egentlig også var, men hun stod ret meget ud blandt trætte mødre med uglede knolde og løse t-shirts. Der var rigeligt af både dem og børnene nu hvor det var blevet påskeferie. Hun huskede desuden for sig selv dengang hun selv havde været som dem, og priste sig i sit stille sind, lykkelig for at Lilja var ved t blive voksen, selvom det også betød at hun var blevet en ret stor pestilens til tider. "Se. Søløverne skal til at fodres. Kom med." udbrød hendes date med en nærmest pinlig entusiasme. Han greb hendes hånd og nærmest trak hende med ned til indhegningen, så hun nær var faldet i de upassende høje hæle. Det lykkedes ham at mase dem ind mellem en flok utilfredse børnefamilier så de kom ret langt frem. Anna sendte dem et undskyldende smil og trak sin hånd ud af hans. Det her var bizart pinligt. Som taget ud af et en dårlig komedieserie. Det eneste der manglede var dåselatteren i baggrunden for at fuldende oplevelsen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2020 22:35:12 GMT
Det var med det sædvanlige imødekommende smil at Liam bevægede sig ind i søbjørneanlægget sammen med en kollega lige i hælende. I hver hånd bar han en spand med forskellige fisk til den daglige fodring af de 5 søbjørne. Det var en dag som enhver anden dag i zooen, hvilket betød af den ikke lignende nogen af de andre. Vejret var med dem og stemningen høj, det var trods alt påske, og med det sagt kunne Liam selv ikke se hvordan man kunne finde en bedre måde at nyde dagen på. Som han placerede sig på sin plads, med ryggen til publikummet, stod han og småsnakkede og grinede som han sludrede med kollegaen, alt imens søbjørnene også gjorde klar ved at stille sig på de 5 platforme der var lavet til dem. Som det blev tid, vendte han sig om og lod ganske kort de blå øjne skue udover publikummet, hvorefter han trådte frem og allerede der kastede nogle fisk ud i vandet for at få søbjørnene til at hoppe ned igen. ,,Så er det blevet tid til søbjørnenes fodring. Mit navn er Liam, det her er min kollega Charlotte, og vi vil igennem fodringen præsentere vores forskellige søbjørne og bagefter er I mere end velkomne til at stille spørgsmål", præsenterede han. Hurtigt sprang han videre, trådte nogle skridt tilbage og fløjtede i trænings-fløjten, hvilket omgående fik 3 søbjørne op af vandet og som belønning fik de med det samme en fisk hver. Urørt af publikummet og med fokus på dyrene, pegede, fløjtede, præsenterede og belønnede Liam søbjørnene som de lavede de forskellige kunstre for at gøre sig fortjente til hver enkelt fisk. Et af de berømte søbjørne-kys blev ligeledes tildelt ham, hvilket størstedelen af publikummet reagerede positivt på - andre knap så meget. ,,Vi takker fordi I kikkede med. Den næste og sidste fodring for i dag starter om 30 minutter, nede hos de afrikanske vildhunde. Tak for i dag og god påske! I er mere end velkomne til at stille spørgsmål lige om lidt." Som slut bukkede Liam, kollegaen fulgte trop og ligeledes søbjørnene - på deres egne ''elegante'' måde, hvortil de sprang ned i vandet igen og Liam forlod anlægget. Ikke ret mange minutter efter stod han klar på den anden side af anlægget og ret hurtigt blev han stoppet af nogle med spørgsmål. ,,I naturen samler hannen oftest et harem, altså en større gruppe, af hunner, som han der forsvarer mod andre hanner, men da vi træner vores søbjørne hver dag, behøver vores han, Marley, ikke at beskytte hunnerne mod os", forklarede han herren der spurgte ind. Helt optaget, bemærkede Liam ikke kvinden der stod i baggrunden og mest af alt lignede en der ledte efter en form for undskyldning for at komme væk. Først som noget vand blev plasket op mod publikummet af en af de legesyge søbjørne, røg fokusset over på hende, da brunetten i det lidt for stilfulde tøj til en tur i zoo stod skudlinjen. Et mindre smørret grin gled over læberne, som Liam ellers forsøgte at sige til ham selv at han ikke skulle stå og grine alt for meget over hele situationen. Selvfølgelig var det den advokat-lignende der skulle rammes!
|
|
|
Louisianna Winters
•
Magiker
Posts: 13
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 22.09.2020
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Fraskilt
Oprindelse: London, England
Bosat: London, England
Skole: Beauxbatons
Kollegium: Rouerie
Arbejdsplads: Sunshine & Winters
Stilling: Ejer og Advokat
|
Post by Louisianna Winters on Apr 15, 2020 18:45:03 GMT
Anna tog kun kort notits af de to zoo-medarbejdere. Til gengæld tog hun sig at betragte dyrene med en vis grad af fascination. Hun havde brugt mange år af sit liv på at kæmpe for magiske dyrs rettigheder, vareulve i særdeleshed og selvom de var både større, farligere og halvt menneskelige, så var det dyriske det mest trygge ved hele denne bizarer situation. Heldigvis lod hendes date til at interesserer sig en del for showet, han sagde intet i de 10 minutter det stod på, hvilket gav hende 10 minutter med fred. Ivrige børn nærmest hoppede for at få lov til at stille spørgsmålene... og så var der hendes date der fortsatte den pinlige seance, ved selv at række hånden op med en serie af spørgsmål. Anna lagde armene over kors og sukkede. "Ja det lyder som enhver mands drøm." Mumlede hun til forklaringen om haremmet og lagde armene over kors. Hendes tanker drev lidt væk igen, mens stemmerne tjente som baggrundsstøj - lige indtil noget koldt og vådt, ramte hende. Hun slap at overrasket gisp og vendte hovedet. Bagved indhegningen stod en lidt for selvtilfreds søløve og klappede sig i.. ja hvad end den nu havde. Anna sendte den et skulende blik, hvorefter hun så ned af sig selv. Hendes hvide skjorte var våd nok til at afslører skyggen af hendes sorte BH. Hun så op og lagde mærke til at flere grinede. Børnene pegede, men hendes blik faldt i særdeleshed på den unge dyrepasser der stod og lignede en der tvang smilet ind med samme anstrengelse som man prøvede at holde på luft. Hans smørrede grin, gav hende mere end nogensinde lyst til at tørre det væk, helst med en knytnæve, men siden det ikke var en mulighed, besluttede hun sig for at genvinde sin værdighed. "Jeg vidste ikke du ville være våd for mig allerede," hørte hun sin date sige med lummer stemmeføring. Anna rettede sig op, glattede sit tøj og sendte den grinende befolkning et upåvirket smil, der til sidst landede tilbage ved den unge dyrepasser hvis navn hun ikke huskede. Der var noget triumferende i hendes blik hvis man kiggede nok efter. "Dave, du virker som en sød mand. Men vores date slutter her." hun sendte ham et bestemt blik og nød lidt hans overraskede udtryk. "Mit navn er Shane." svarede han bittert, rettede demonstrativt sin jakke og forsvandt efter et par irriterende udtryk. Flokken af gæster var desuden begyndt at tynde en lille smule ud. Hun så igen ned af sit, våde plettede tøj. "Så.. jeg er glad for at nogen har det sjovt," pointerede hun henvendt til den unge mand der stod tilbage.
|
|
|
Isabella Collins
•
Magiker
Posts: 321
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 01.01.2031
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Status: Willieslægt
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Darcel Lavoie
Oprindelse: England
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Florish Og Blotts
Stilling: Ejer
Fritidsjob: Chefredaktør for MSN & Forfatter
|
Post by Isabella Collins on Apr 15, 2020 19:52:27 GMT
Isabella havde siddet sammen med sine to, efterhånden ikke så små mere, børn og se søbjørne blive fodret. Tvillingerne, Samantha og Sebastian, var så store nu, at klapvognen var blevet pakket væk. Når man snart var 7 år gamle, så kunne man altså sagtens gå selv. Hun kunne dog også godt mærke på dem, at de var ved at være trætte, men de havde så også været afsted siden klokken 9 i morges, så det var der nok ikke så meget at sige til. "Hvad siger I til en is og så hjemad?" spurgte den blonde willieslægt, hvilket fik begge børn til at juble, "Så løb i forvejen og stil jer i kø," sagde hun morende, hvilket begge børn gjorde med det samme. Dog betød det de skulle forbi dyrepasseren og kvinden, som stod og snakkede. Lige som Samantha forbipasserede dem, vendte hun blikket tilbage mod dem, da det gik op for hende, at det var en dyrepasser, "Hils søbjørnenene, fra miiiig hr. dyrepasser!" grinte den lille pige og løb videre over i køen sammen med sin tvillingebror. "Det må I virkelig undskylde," lød det oprigtigt undskyldende fra Isabella, som hun forbipasserede kvinden og dyrepasseren, før hun forsvandt over i køen til is, sammen med sine børn.
//OUT
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 16, 2020 0:28:41 GMT
Liam måtte bide det i sig, og det lykkedes også delvist for den unge troldmand, lige indtil manden, som han havde besvaret et spørgsmål for, og som åbenbart også var på date med kvinden der havde stået lige i skudlinjen, fyrede en lummer kommentar af. Brynene blev hævet, øjnene spærret op og ansigtet en anelse langt. Han kunne passende havde lavet en lille ohh-lyd alt imens hånden gled overrasket op til munden, bare for at køre hele udtrykket ud, men undlod. I stedet sænkede han hagen og fulgte diskret med som kvinden rankede ryggen. Som sekunderne gik og Liam følte at det blev hans stikord til at smutte, greb han om de to tomme spande der imellem tiden var blevet placeret på jorden. Han kom dog ikke videre som han forsat ud af øjenkrogen fulgte med i den lille samtale de havde kørende og der overhørte den akavede afslutning. Tilbage med brunetten, sendte han hende et forsat åbnet og måske en kende drillende smil. ,,Jeg er vidst ikke den eneste", svarede han lettere underholdt og skævede derefter i retning på den skyldige søbjørn der forsat svømmede rundt i bassinet og der kom med det klassiske søbjørne-grin. Det passede omtrent samme øjeblik med at nogle børn derefter kom over, hvilket fik fulde dyrepasserens opmærksomhed. ,,Det skal jeg huske at gøre", grinede han, hvorefter blikket gled over på den blonde kvinde der kom og undskyldte. ,,Det er helt i orden. God påske." ,,Han virkede da ellers som århundredes fangst", lød det ironisk nogle tavse sekunder efter, hvortil Liam atter drejede fokusset over på brunetten igen. Hun lignede ikke typen der normalt tog i Zoo, og det var måske og med den tankegang at han forventede at hun ville finde udgangen så hurtigt som muligt.
|
|
|
Louisianna Winters
•
Magiker
Posts: 13
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 22.09.2020
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Fraskilt
Oprindelse: London, England
Bosat: London, England
Skole: Beauxbatons
Kollegium: Rouerie
Arbejdsplads: Sunshine & Winters
Stilling: Ejer og Advokat
|
Post by Louisianna Winters on Apr 18, 2020 8:30:09 GMT
Efter flokken var stilnet af, var de efterladt bare de to og en kvinde med hendes to børn. Anna så ned på den lille pige, og for et øjeblik mildnedes hendes blik en lille smule. Hun savnede inderligt dengang Lilja var i den alder, før hun interesserede sig for drenge, tøj og make-up. "Det skal du ikke tænke på." sagde Anna bare, det var jo ikke fordi hun stod og havde en dybt privat samtale med dyrepasseren, desuden følte hun virkelig med den lidt pressede mor. Hun lagde armene på kors over brystet og vendte blikket tilbage til den unge fyr. Hun vidste stadig ikke rigtigt hvorfor hun overhovedet havde henvendt sig til ham. Hendes blik dalede til de tomme spande hvorfra der til tider kom en lidt ubehagelig dunst af fisk. Hun prøvede ihærdigt ikke at lave en grimasse. Hans kommentar fik hende til at slippe et fnys. "Ih ja." svarede hun med dryppende sarkasme og rystede på hovedet. "Om ikke andet så kan du takke din søløve for at give mig en undskyldning for at snige mig ud af den kattepine," hun vendte sig om for at studerer dyret lidt. Hun var næsten misundelig på hvor meget den lod til at nyde livet. En tanke slog hende lidt som lynet fra en klar himmel. Prøvede hun at flirte med dyrepasseren? Nej han var knap ældre end Lilja. Var det derfor hun havde følt en trang til at komme i kontakt med ham? Hun slukkede tankerne før de drev for langt. "Nå men jeg vil ikke opholde dig længere. Du har sikkert flere dyr der står og venter på snacks." hun nikkede mod spandene og tog et par skridt baglæns væk, som tegn til at hun hellere måtte videre, desuden var hun gennemblødt. Hun burde nok bare tage hjem og skifte og derefter tage tilbage til kontoret for at lave noget mere fornuftigt end at rende rundt og se på dyr i et bur.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 20, 2020 23:33:07 GMT
Dyrepasseren sendte endnu et underholdt smil i kvindens retning som hun slap det lette fnys. Tonen dryppede af sarkasme. Var det forkert at han morede sig på hendes bekostninger? Skulle sandheden frem så dømte Liam hende nu ikke, fyren hun havde været på date med havde virket en smule mærkelig, og det kom fra manden der til dagligt kyssede med sine søbjørne. I stedet for at svare tilbage, betragtede Liam i stedet den mørkhårede kvinde som hun vendte sig om og betragtede søbjørnen som stadigvæk havde århundredes fest. I det korte øjeblik modstod han samtidigt trangen til at rette hende. Søløve.. Som hun vendte sig om og de igen fik øjenkontakt, rankede Liam ryggen, da han måske en smule ubevidst var faldet i staver over kvinden foran sig. ,,Jeg går ikke ud fra at jeg ser dig igen lige foreløbigt?" Spurgte han lettere underholdt, alt imens han forsat lod de blå øjne følge hende som hun trådte nogle skridt tilbage. Efter spørgsmålet lød, begyndte han selv at træde nogle skridt baglæns. Det var nok ikke helt løgn at Liam var klar til at dreje om på hælen og bevæge sig hen til foderhuset for at komme af med spandene og endelig få fri, men noget i ham stoppede ham. ,,Men jeg kunne selvfølgelig også altid bare invitere dig ud på en date?" ,,- Jeg lover at jeg ikke trækker dig med i zoo" Han trak spørgende på den ene skulder. Det friske smil hvilede på læberne som han afventede hendes reaktion.
|
|
|
Louisianna Winters
•
Magiker
Posts: 13
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 22.09.2020
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Fraskilt
Oprindelse: London, England
Bosat: London, England
Skole: Beauxbatons
Kollegium: Rouerie
Arbejdsplads: Sunshine & Winters
Stilling: Ejer og Advokat
|
Post by Louisianna Winters on Apr 21, 2020 18:00:50 GMT
"Formentlig ikke. Zoologisk have er ikke lige mit hang-out sted." indrømmede hun og trak på skuldrene. Hendes blik fangede hans. Han var en flot mand, men ung. Havde hun været ti år yngre, så ville hun helt sikkert have følt sig tiltrukket af ham... eller hun var tiltrukket af ham, men trods alt fornuftig nok til at vide bedre end at kaste sig ud i noget med en så ung mand. Hun stoppede op et par gode meter fra ham og vendte sig om med et lidt overrasket udtryk. Et øjeblik kiggede hun bare på ham, som om hun forventede at han ville bryde ud i latter over sin egen joke, men hans blik virkede alvorligt nok, så i stedet kom hun til at slippe et grin. "Er du altid så smart?" spurgte hun og satte en hånd på hoften. Det var egentlig et ret stort kompliment, og noget i hende nød hans opmærksomhed lidt for meget, og hun forsøgte ikke engang at stoppe det. "Selvom det er et fristende tilbud, så er jeg bange for at dating ikke står i min travle kalender." forsøgte hun, måske fordi hun reelt ikke havde lyst til at afvise ham, men heller ikke helt kunne få sig selv til bare at sige ja. Et par løbende børn passerede hende med iver for at komme hen og kigge på søløverne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 25, 2020 9:40:38 GMT
Overraskelsen stod tydelig skrevet henover hendes ansigt, hvilket i sig selv var underholdning nok. Kommentaren hun herefter fyrede af gjorde dog at Liam ikke helt kunne holde masken længere; præcis som kvinden, slap han et lille underholdt grin, hvilket afslørede det pæne tandsmil. Han rystede svagt på hovedet, over hele situationen. Derefter trak den unge mand igen på skuldrene og lod denne gang både arme og spande følge med, blot for at overdrive det tydelige spørgsmål hans krop skreg. Hvem ved? Han stoppede. ,,Travlt? Men ikke travlt nok siden du står og overvejer det", lød det tydeligt muntert fra ham. Igen begyndte han at træde nogle små skridt tilbage. ,,Jeg har fri om en halv time", uden at det var et direkte spørgsmål, så var det alligevel et indirekte spørgsmål. Hun kunne stadigvæk nå at ændre mening og sige ja. Det krævede også snart et svar, som afstanden mellem dem kun blev større og større, medmindre hun altså intet havde imod at skråle henover hovederne på de enkle der passerede forbi om at det var en date.
|
|
|
Louisianna Winters
•
Magiker
Posts: 13
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 22.09.2020
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Fraskilt
Oprindelse: London, England
Bosat: London, England
Skole: Beauxbatons
Kollegium: Rouerie
Arbejdsplads: Sunshine & Winters
Stilling: Ejer og Advokat
|
Post by Louisianna Winters on Apr 25, 2020 10:14:20 GMT
Anna lagde armene over kors og betragtede ham stadig med et lidt overbærende smil. Den stakkels dreng anede tilsyneladende ikke hvad han var på vej ud i, problemet var at det gjorde hun heller ikke selv. "Hvem siger jeg overvejer det?" spurgte hun med et lidt drillende glimt i øjet. Hun ville helst ikke blive til grin, hvis han lige om lidt brød ud i latter og sagde at det bare var for sjov, og hun havde en lille mistanke om at det kunne ske. Afstanden mellem dem blev endnu større. Hun kunne kun lige høre hvad han sagde gennem menneskemængden. Endelig himlede hun med øjnene og slap en lille latter. Hun havde ikke nået at gennemtænke nogle af hendes ord da hun åbnede munden. "Okay fint. Men kun fordi jeg allerede har taget dagen fri og alligevel ikke har bedre at lave. Og det er i øvrigt ikke en date." tilføjede hun bare så de lige havde forventningsafstemt. Hun vendte hovedet og så op på en cafe der ved hovedindgangen. "Jeg sætter mig derover og venter." hun gjorde et kast med hovedet i retning af caféen. "Vi ses om lidt." hun drejede om på hælen igen og gik op mod caféen stadig med armene foldet over brystet. Der var en lille underlig sitren i hendes mave, der vidst mere handlede om at hun følte sig lidt småkriminel over at have sagt ja til at gå på date med en så ung mand, og at hun anede hvad hun egentlig havde gang i. Som aftalt satte hun sig på cafeen med en kop kaffe foran sig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 17, 2020 22:40:23 GMT
Det var ikke til at tage fejl af, selv på afstand kunne det store smil tydeligt ses og dertil underholdningen over den samtale de havde kørende. Hendes spørgsmål lod Liam glide ubesvaret hen, ikke at han ikke havde noget at tilføje, for det havde han, men det handlede nok nærmere om at det usagte sagde langt mere end noget andet på givende tidspunkt. ,,Det er en aftale, det er en date" lød det lettere drillende som hun fandt det ekstra nødvendigt at pointere at det ikke var en date. Som han efterhånden forsvandt længere og længere bagud blev det til sidst umuligt at høre hvad hun sagde. Et sidst vink med hånden blev kastet i hendes retning som hun samtidigt gjorde et kast med hovedet og derefter drejede han ligeså om på hælen for at bevæge sig mod foderhuset. Smilet forblev hængende og Liam fangede sig selv i at ryste svagt på hovedet som han gennemgik hvad der rent faktisk lige var sket. Det havde taget en så uventet drejning som det overhovedet kunne, men et eller andet ved den mørkhårede kvinde havde åbenbart fået den unge dyrepasser til at handle impulsivt. Det var en førstegangsting, ikke at han ikke havde inviteret kvinder ud før, men måden det var sket på var. Liam kendte ikke en gang hendes navn, eller alder, det eneste han vidste var at hun lige havde afsluttet sin date og at fyren hed Shane, og ikke Dave. En halv time efter blev arbejdstøjet skiftet ud med det normale hverdagstøj. ,,Vi ses i morgen", var de sidste ord han delte med kollegaerne, hvorefter han med læderjakken hængende over underarmen, bevægede sig mod den café han havde set hun havde nikket mod. Man kunne vel næsten kalde det et knald-eller-fald situation, for enten sad hun i caféen eller også var hun smuttet. Hovedet stak han ind af cafédøren og der tabte han hurtigt kampen med at holde det drengede smil tilbage som han lynhurtigt fik øje på hende ved det nærmeste bord. ,,Jeg blev efterhånden nervøs for at du havde fortrudt", lød det muntert, som han samtidigt trådte frem i døren og afslørede sig selv.
|
|
|
Louisianna Winters
•
Magiker
Posts: 13
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 22.09.2020
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Fraskilt
Oprindelse: London, England
Bosat: London, England
Skole: Beauxbatons
Kollegium: Rouerie
Arbejdsplads: Sunshine & Winters
Stilling: Ejer og Advokat
|
Post by Louisianna Winters on May 20, 2020 14:03:43 GMT
Flere gange i ventetiden, havde Anna rejst sig fra stolen for at gå. Hun var ikke sikker på hvorfor hun var blevet, men hver gang havde hun bare sat sig ned og bestilt en ny kop kaffe, hvilket havde vist sig også at give bagslag, for hun nu skulle hun bare tisse hver andet sekund, og nu turde hun ikke i frygt for at han ville tro hun var gået. Hendes blik skævede i retning af uret. Han kunne dukke op når som helst. Dagen var endt på en helt anden måde en forventet. For en time siden havde hun været på en date med Dave.. eller Shane.. eller hvad hans navn nu havde været, og nu sad hun og ventede på en eller anden alt for ung muggler, det var i hvert fald hvad hun gik ud fra. Hvorfor ellers arbejde i Zoo? Tanken fik hende til at fortryde sit valg endnu engang. Hun rejste sig op igen, besluttet på at gå, men da hun vendte sig om og så ham stå i døråbningen med sit drengede smil, fortrød hun også den beslutning. "Det har jeg også. Et par gange." indrømmede hun og foldede armene hen over brystet med et diskret smil. "Men her er vi... Så Hr. Dyrepasser, hvor skal vi hen?" spurgte hun. Han havde trods alt lovet hende for at blive fri for Zoo. Hun tog sin egen blazer fra stoleryggen og lagde den over sin arm ligesom han havde sin. Hun måtte indrømme at han ikke ligefrem var mindre.. tiltrækkende i sit normale tøj, men den tanke skyndte hun sig at parkerer, det føltes nærmest kriminelt at tænke sådan om en mand der muligvis var et par år ældre end hendes datter.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 21, 2020 20:50:30 GMT
Et svagt underholdt fnys samt tandpastasmil blev sendt i hendes retning som indrømmelsen lød. Hvorfor undrede det ham ikke? - Ikke at Liam tog det som nogen fornemmelse, hun var trods alt blevet. ,,Det er vi", svarede han i første omgang. ,, - Men, tja… jeg tænkte at vi ikke skulle gå så langt, men hvis du nu bare følger med, så kan du måske gætte det når vi er fremme?" Han trådte et skridt tilbage og havnede atter ved døren, og allerede parat, svang Liam armen ud og skubbede døren op og ventede galant på at den mørkhårede kvinde ville følge efter. Det den yngre løve havde i tankerne var måske ikke den ideelle date, i hvert fald ikke for den business kvinde hun virkede til at være, men det var måske også derfor at det gjorde det hele bedre? Liam havde i hvert fald hvert svært ved at skrue ned for smilet, som hans egne hemmelighedsfulde ord forlod hans mund, og forsat som han stod der, i døren og afventede på at hun ville følge med. ,,Jeg tror aldrig at vi fik præsenteret os?" Lød det roligt, som de sammen forlod caféen og side og side derefter bevægede sig mod udgangen. ,,Jeg hedder Liam."
|
|
|
Louisianna Winters
•
Magiker
Posts: 13
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 22.09.2020
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Fraskilt
Oprindelse: London, England
Bosat: London, England
Skole: Beauxbatons
Kollegium: Rouerie
Arbejdsplads: Sunshine & Winters
Stilling: Ejer og Advokat
|
Post by Louisianna Winters on May 21, 2020 21:07:22 GMT
Anna skød et slankt øjenbryn i vejret. Hun var nysgerrig på hvad den unge fyr havde udtænkt. Det var ikke nemt for hende at være i det ubevidste, det var et kontroltab og den slags var hun elendig til. "Du har ikke tænkt dig at give mig et hint?" forsøgte hun lidt håbefuldt. Bare hun ikke om 10 minutter ville sidde på en eller anden kikset bar eller studentercafé fyldt med svedige unge, halvliderlige mænd. Alt hun kunne gøre var at håbe at han var mere stilfuld end som så. Idet hun passerede ham i døren, sendte hun ham et lille smil. Det slog hende at han var højere end hun huskede. Trods hendes hæle var han nok omtrent et hoved højere. "Det tror jeg ikke." medgav hun. "Jeg hedder Anna," præsenterede hun. Med sit valg af fodtøj var hun halvlykkelig over at vide at de ikke skulle så langt væk. "Så.. Liam.. er det her din ting? At inviterer tilfældige kvinder på date ud på en anden date?" spurgte hun og så op på ham med et lidt drillende glimt i hendes ellers intense mørke øjne. Hun var tilsyneladende meget lidt bange af sig. Hun overvejede at spørge ham om hvor gammel han egentlig var, men det virkede som et ret upassende spørgsmål, så hun lod værre for nu og forsøgte i stedet at gennemtænke en diskret måde at spørge ham på senere.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 21, 2020 22:01:51 GMT
Hendes håbefulde ord kom som sådan ikke bag på Liam. Hun lignede en kvinde der var vant til at være i kontrol, og det var måske også derfor at det var så umådeligt svært for ham at få styr på smiletøjet. Med det sagt, besvarede smilet således også hendes spørgsmål som hun passerede ham i døren; det forblev en hemmelighed. Samtidigt kunne det ikke undgås, for Liams vedkommende i hvert fald, at han udnyttede situationen og betragtede det lidt for kønne ansigt. Alt ved hende tiltalte ham. Han nikkede svagt som hun præsenterede sig selv. Det næste hun sagde fik ham dog til at slippe et lille grin og som de gik og fokusset skiftevis røg fra stien og til hende, endte han til sidst med at låse blikket på hende. ,,Jeg troede ikke at det her var en date?" Skød han i første omgang drillende tilbage. ,,Men, for at besvare dit spørgsmål, så kommer det an på så meget.. Jeg har lært at det er meget godt at man i første omgang kan huske navnet på den person man er på date med." Det var næsten oplagt og det var også tydeligt at se på Liam at han morede sig over sine egne ord. ,,Hvilket må betyde, at jeg har gjort et eller andet rigtigt", pointerede han derefter, forsat i det høje humør. Som de nåede ind- og udgangen til zoo'en, drejede de derefter til venstre for at bevæge sig mod Regents Park. ,,Hvad fik dig overhovedet til at gå på date med den fyr?" Selvfølgelig var Liam nysgerrig, og skulle han være ærlig kunne de også snildt havde lignet et par udefra. Måske havde han også lydt en anelse dømmende, men det var udelukkende fordi han efter bare 5 sekunder allerede havde gættet sig til at Shane, eller Dave, eller hvad det var, og Anna ikke havde haft noget som helst tilfælles. Derudover kunne de også besvare andre spørgsmål; havde det været et booty call, eller med håb for noget mere seriøst?
|
|
|