Whoops, you didn't see me there

[Bryce Keefer]

Athena D. B. Hopkins

Oxford Street

Kl. 16.30

April 2057

Påklædning

---

Bryce holdt øje på behørig afstand. Skønt han sad og sippede til en kop varm te i ny og næ, og ellers havde en udfoldet udgave af dagens avis i hånden, var hans opmærksomhed rettet ganske andre steder. Ikke så langt fra det bord han befandt sig ved, sad en ung kvinde. Naturlig smuk med langt mørkt hår og store brune bambiøjne.
Hun var hans mål for i dag. Eller det havde hun faktisk været i noget tid efterhånden, dog ikke med samme uheldige følge som de fleste af hans mål var ude for. Denne sag var anderledes. Han var hendes usynlige bodyguard. Hendes gurdian angel, om man så kunne sige. Hans opgave bestod i at holde hende i sikkerhed. Se de ting hun ikke selv bemærkede, og helst uden at hun fandt ud af hvem han var.
Hans mørke øjne gled atter over på hende, kun et splitsekund før de igen vendte tilbage til avisen. Bryce var top trænet i at se alt med kun et enkelt blik, derudover hjalp hans særlige evne til at kunne læse folks tanker naturligvis også. En mand nærmede sig hendes bord og Bryce rettede diskret blikket imod dem. Tryllestaven blev placeret i en position der gjorde at han kunne ramme den fremmede med lethed, skulle han få nogen gode ideer.
Sommetider ville kongehusentusiasterne, bare gerne have en selfie med prinsessen fra Belgien, dette tillod han hvis hun gjorde, men ingen skulle prøve at lægge sig ud med hende, og denne mand havde en ret aggressiv fremgang så det ud til.

[Deleted]

Outfit: link

De travle gader på Oxford street var et perfekt skalkeskjul, for en prinsesse der fortrak sin anonymitet. At være låst inde hele dagen, for at undgå at blive genkendt, var dog som selvmord. Forholdsreglerne blev taget. Tryllestaven var i skjorte lommen. Solbrillerne dækkede for øjnene og tøjet virkede 'almindeligt'.

Det havde gået indtil nu. Hun var kun i mindre grad blevet genkendt, og det var efterhånden mere tilladeligt at gå med solbriller, fordi forårsmånederne bød på solskin. At være ude blandt mugglere i sådan et vejr, fik dog smilet frem hos Athena. Det var her hun følte sig mest tilpas og ingen stoppede op for at tage billeder. Et par enkle mænd kiggede en ekstra gang, men det måtte de vel gerne. Hun var ikke i byen for at få opmærksomhed. Bare nyde idylden, helt alene og uforstyrret.

Det varede ikke længe før en jævnaldrene herre kom hen til hendes bord. Et smørret smil og den måde han havde lagt hænderne om den modsatte stol, afgav at han ville hende noget. Fyren lavede et hovednik til hende. "Hey smukke. Har jeg ikke set dig før? Du er vel ikke skuespiller eller model? Du er smukt nok til at være det"

Athena sukkede dybt og så ud over solbrille kanten. "Nej, det er jeg ikke. Jeg vil fortrække at forblive i mit eget selskab, tak"
Afvisningen lod dog ikke til at gå manden på, så i stedet satte han sig på stolen og begyndte at insistere på at hun skulle gå med ham og vennerne i byen. Selvom den kære prinsesse forholdte sig rolig og afvisende, blev manden dog ved. Langsomt skiftede det også over i en mere manipulerende tone.

[Bryce Keefer]

Bryce iagttog det lille optrin. Fokusset var hundrede procent rettet imod det scenarie som var i færd med at udfolde sig foran ham. Grebet om tryllestaven blev strammere, den lå perfekt i hans hånd. Så let det ville være, at kaste en ubehagelig besværgelse imod det omvandrende stykke spild af plads, han ville aldrig vide hvad ramte ham, men selvfølgelig var det ikke noget den midaldrende magiker gav sig i kast med. Ikke når der var så mage mennekser omkring.
I stedet tog han sig kort den frihed at springe ind i klaphattens sølle tankegang, -hvilket umuligt kunne tage særlig lang tid, bare lige for at få bekræftet hvad Bryce allerede vidste. Manden havde ikke tænkt sig at give op og lade prisessen være.
Dette var nok. Bryce rejste sig. Foldede fornemt avisen sammen og stak den under armen som han gik over til bordet med de to. "Undskyld mig." Begyndte han i et behersket tonefald, der bestemt ikke faldt ham nemt. "-Ja jeg blander mig lige, da jeg kunne ikke undgå at høre, at denne nydelige unge kvinde tydeligvis ikke er interesseret i dit umådelig påtrængende selskab." Han lod de brune øjne glide op og ned af den fremmede mand. Der var en yderst provokerende undertone i stemmen. Bryce havde allerede beregnet hvor han skulle placerer sine slag, skulle dette udvikle sig til en slåskamp. Slag der ville få denne fremmede til at gå i gulvet på ganske får sekunder. Blikket gled til prinsessen som fik et charmerende smil med på vejen.
Ærligt var Bryce ikke helt sikker på om hun havde tænkt sig at skælde ham ud for at blande sig, men for nu. lod han dette stå som en overraskelse. Hvad sjov ville der være i at aflæse alting. Han elskede legen i det.

[Deleted]

Både Athena og den fremmede mand, blev overrasket over det nye selskab, der afbrød deres snak. Manden pustede sig først op og gennemgik sine muligheder. Han ville ikke have en chance, hvis det blev til en slåskamp og var ikke alkohol påvirket til at forsøge. At lyve, ville heller ikke hjælpe, med den sippet møgkælling. Derfor måtte han gøre det eneste der kunne holde på hans værdighed. "Tjo altså. Tøsen er alligevel en snerpet møg so. Hvis du gerne vil prøve kræfter med hende så værsgo!"

Athena måbede, men rejste sig bare fra bordet og tog fat i mandens krave. Sådan en opførsel skulle man ikke have overfor hende, så reaktionen fra den søde prinsesse var at hamre mandens hoved ned i bordet, hvorefter hun slap ham igen.
Den fremmede mand vræltede et par skridt tilbage og holdte mod sin nu blødene næse. Flere omkring dem så gispende til, for hvad der havde udspillet sig. "Lorte kælling!" skreg han, før han stak halen mellem benene.
Små irriteret begyndte hun at pakke sine ting sammen og havde en ret anspændt kropsholdning, som at hun var klar til at slå flere personer, hvis de kom i vejen.

[Bryce Keefer]

Hånden på hjertet havde Bryce måske lidt håbet på at kunne give kvajhovedet noget at tænke over. Dog lod det ikke til at blive en mulighed.
Efter manden havde afmålt Bryce, og derefter valgte at åbne munden, skulle agenten selv til at gribe “heltekappen” -hvilket ellers normalt ikke var hans størrelse- og ellers sætte ham på plads. Prinsessen kom ham dog i forkøbet.
Dette kom så meget bag på den høje muskuløse magiker at han tog sig selv i at stå og stirre i nogle lange sekunder. Han var normalt ikke en man overraskede, men dén der havde han ikke set komme.
Han forholdt sig tavs -og med et morende smil på læben, som det tredje hjul tog flugten. Herefter blev opmærksomheden vendt imod prinsessen. Hvilket de omkring siddende gæster også havde gjort. En ældre fornem kvinde komplet med sin saltkringle halvt hængende ud mellem de overmalede læber.
”Hold da op, mind mig lige om ikke at pisse på din sukkermad.” Slyngede han ufortrødent ud. Den høflige facade var glemt i den tydelige morskab over situationen.

[Deleted]

Et påtvunget smil, blev rettet mod den fremmede, som havde gjort sit forsøg på at hjælpe. Hun burde være taknemmelig, men hvis hans intention var den samme som det andet afskum, så havde hun ikke meget taknemmelighed tilbage. Tasken blev slynget over skulderen.
"Jeg ved ikke hvem du er, eller hvorfor du mener at du skal blande dig i mine sager, men vær venlig af holde dig væk." Athena gned sit håndled, som hun netop havde brugt til at fyre den anden mands hoved ned i bordet.
Det faktummet at manden for nogen kunne kaldes eftertragtlighed, var ikke en hindring for den arrigskab der stadig var ved at finde ro. Athena ville fjerne sig fra cafeen og de mange øjne der hvilede på hende, men kroppen ville ligesom ikke makke ret. Hånden blev støttene sat i bordet, som hun nær havde væltet og blev kvalme bleg i ansigtet.

[Bryce Keefer]

Brynene blev skudt i vejret over den affejende holdning. "De forstår virkelig at vise taknemmelighed for den person der forsøgte at hjælpe Dem der." Kommenterede han en kende tørt, "Jeg er næsten rørt til tårer." Bryce havde nok aldrig været voldsomt god til at holde sin kæft, hvis sandheden lige skulle frem.
Han droppede dog alligevel attituden som det lignede farven forlod hendes ansigt og efterlod hende tilbage som en ligbleg afspejling af sig selv. Automatisk trådte han frem og lagde en støttende arm omkring hende. Han ville faktisk allerhelst have hende væk fra menneskemængden lige nu, så han kunne checke op på hende. "Er De okay frøken?" Spurgte han i en lavmeldt tone, kun tildelt hende og ikke de nysgerrige omkringsiddende gæster. "Hvad siger De til at vi lige får Dem væk herfra?" Stemmen var rolig og fast, den charmerende munterhed, var blevet erstattet med en seriøs alvor.

[Deleted]

Athena brummede utilfreds. Hun bad sjælendt om hjælp, medmindre det altså var penge fra forældrene. Hun så helst at denne mand forblev på afstand, men det var svært når hun havde det utilpas, og måtte støtte sig til ham, for bare at holde sig op.
Det lille ildebefindene agtede en smule ud af sig selv, men hun havde stadig kvamle. "Okay så... Men hvis du prøver på noget" sukkede hun træt, og fulgte så med hvorhen manden nu mente var bedst.
"Er det normalt for dig at lege helt, eller var det mon bare min heldige dag?" fortsat var der ingen formaliteter i hendes sprog, selvom hun var blevet mødt med det. I denne tilstand og i frustationen der stadig ulmede, var der ikke meget til overs for hankønnet. "Hvad hedder du?"

[Bryce Keefer]

Bryce ville helst ikke lægge sig ud med hende mod hendes vilje, nok ikke helt af de samme årsager som hun måske ville tro. Han vidste hvem hun var, og hvilken magt hendes familie besad -og hvilken formue. Han ville ikke stå i hendes dårlige bog da det hurtigt kunne gå hen og gøre han arbejde problematisk. Så hellere fake et smil og en høflig tilgang.
"Tag et bare helt roligt Ms, De har intet at frygte fra mig." Forsikrede han som han galant støttede op om hende og trak hende væk fra de lurende blikke.
Et lille smil fandt vej til hans læber, "jeg havde alligevel min heltekappe med i tasken i dag, så kunne lige så godt få den brugt." Svarede han og guidede dem ned af en lille sidegade til en lidt afsides krostue. Han hjalp hende indenfor og hen til nærmeste bord hvor hun, mere eller mindre, blev placeret i en blød sofagruppe. "Vent her så henter jeg noget vand." Han forsvandt væk fra bordet og op i den tomme bar. Det varede ikke længe før han var tilbage med en kande koldt vand og et stort glas.
Imens han fyldte glasset drejede han sin opmærksomhed omkring det stillede spørgsmål. "Keefer. Bryce Keefer." Svarede han, som taget ud af en James Bond-film. Ikke at det var ment til at lyde sådan, men han var vandt til at give folk sit efternavn først, og blev egentlig kun kaldt Bryce af sine næreste venner. Ikke at de var så tætte igen, men han havde da en lille håndfuld der var tættere end den øvrige befolkning. "Og De er?" En høflighedsfrase. Han vidste udemærket hvem hun var.

[Deleted]

Den lille joke kunne nemt havde underholdt Athena, hvis ikke hun var så anspændt over situation. Alligevel lod hun sig følge hen på en behagelig krostue, hvor der stadig var andre mennesker, men mere roligt og intimt. Hvis manden ønskede at gøre noget ondt, var dette ikke stedet hvor det var muligt.
Hun tog glasset op til læberne og drak det grådigt. Solbrillerne blev lagt på bordet. "hm. Athena Hopkins..." Hendes ansigt blev undersøgt for hvad der gravede sig under. Venlighed? Denne Hr. Keefer var velklædt, poleret og bar sig med selvtillid. Hvorfor skulle han have lyst til at hjælpe hende? "Sig mig hr. Keefer. Skal jeg se denne gerning som et ønske fra Dem om at redde verdenen, eller har de andre intentioner der indebærer mig, siden De stadig er her i mit nærvær?" Nu var det prinsessen der talte. Farven i ansigtet var også tilbage, men mistroen voksede.
"Sandheden vil tillade at jeg ikke forlader stedet omgående."

[Bryce Keefer]

Bryce betragtede kvinden som hun slubrede vandet i sig. Forhåbentlig ville de give hende lidt kulør tilbage i ansigtet, for lige nu mindede hun ham mest om spøgelserne fra Hogwarts. Et let skævt smil legede på læberne som han blot nikkede til hendes præsentation. "Jeg må sandelig sige Ms. Hopkins, De forstår at skabe en scene." Konkluderede han, før han satte sig i sofagruppen, men overfor hende i stedet for ved siden af. Han lod hende få noget albuerum.
Det følgende spørgsmål blev besværet med et let kryptisk blik, som forsøgte han at gennemtænke hvilket svar han ville få mest ud af at leverer. "De ville måske foretrække at jeg blot læssede Dem af her og forsvandt videre ud i verden?" Besvarede han hendes spørgsmål med et spørgsmål. Han var ikke sikker på om hun ville være specielt tilfreds med at høre han var blevet hyret af hendes far til at holde øje med hende. Dog -efter at have været vidne til det lille optrin, havde han en god ide om hvorfor hendes far mente hun burde være under opsyn, hun virkede ganske enkelt som typen der hurtigt kunne rode sig ud i problemer.

[Deleted]

Der var gensidighed i at undersøge hvad modparten måtte tænke. Athena havde meget lidt at gå efter og på dette tidspunkt havde hun placeret Bryce i muggler kategorien, hvorfra hun måtte følte sig mere sikker, men samtidig sårbar. En muggler ville måske have hørt om hvem hun var fra tv eller en avis. Et smil voksede frem fra hende, som hun lænede sig tilbage i sin plads. Stadig lidt fortumlet efter den lille hændelse udenfor. Samvær gjorde hende intet og en flot mand kunne hun vel ikke sådan afvise?
"Det ville jeg nok normaltvis gøre. Ud over heltegerningen, hvad er så Deres plan for hvad der skal ske nu? Jeg hader at ødelægge en god samtale med sådanne nogle spørgsmål, men min nysgerrighed er oprigtig i hvad jeg kan forvente. Har De tænkt Dem at invitere mussen ud De lige har reddet, eller forbliver De kun til den har styrket sig nok og er klar til at komme ud i den farlige verden igen?"
Ingen skulle sige at Athena holdte sig tilbage. Bryce havde lige reddet... forsøgt at redde hende, han var en køn og veltalende mand og så havde hun intet andet at lave.

[Bryce Keefer]

Bryce forholdt sig rolig. Han havde ikke lyst til at give for meget fra sig, eftersom han havde en opgave i hende. Han var hendes bodyguard, ikke hendes ven. Dette betød dog ikke at han ikke kunne smile og forgive at tingene var anderledes. "Det lyder som en frygtelig kedsom tilværelse." Svarede han med et glimt i øjet og hovedet der blev kastet en anelse på skrå.
Spørgsmålet fik et oprigtigt overrasket udtryk tilkæmpet fra hans side. Hovedet forblev på skrå imens han atter nærstuderede hende. Han kunne vælge at træde ind i hendes tanker, læse sig frem til hvilket svar hun helst ønskede, men hvad ville det sjove være i det. Ja dette her var hans arbejde, men var der noget Bryce elskede mere end sit arbejde, så var det en god omgang katten efter musen. Han elskede at gætte sig frem til tingene uden brug af sine særlige evner. Det var måske åndsvagt når nu han rent faktisk havde muligheden for at finde alle de svar han søgte. Han ville bare ikke lade “legen” gå til spile. ”Min oprigtige plan var at drikke min te, læse min avis og måske gå en tur i parken og nyde det gode vejr bagefter,” besvarede han. ”Men alt taget i betragtning, kunne det være jeg skulle byde Dem på en omgang frokost i stedet?” Hun lignede en der godt kunne bruge lidt i maven skønt hun trods alt havde fået farven tilbage i kinderne.