I just got a book down in my head

[Deleted]

Tag: @ayla
Sted: Skt mungos akut modtagelsen
Omgivelser: lidt forskellige folk med skader
Dag & Tid : Søndag i Påsken kl 21.00

---

Bølgerne var gået lidt høje denne dag og aften i det lille hjem, og Noah havde endt med at få en lussing der virkelig sagde spar to, hvis man spurgte Noah, han havde ikke været forberedt på den og var endt i forskrækkelse med at vælte til siden og ramme hovedet ind i kanten på spisebordet, han havde fået en lille flænge i øjenbrynet. I vrede og frustration havde han taget sine sko og sin jakke og var løbet ud af døren! Noah ville aldrig kunne finde på at anmelde sin far! uanset hvad hans far gjorde ved ham! Han elskede sin far men han sagde det aldrig! Han var jo selv skyld i at de endte sådan her, han kunne ikke lade være med at lave ballade og andre ting som han ikke måtte. Så han bad jo selvom det.

Han havde gået rundt i noget tid, før han mødte en anden magiker som havde opdagede at han blødte fra øjenbrynet tros han havde hætten på sin slidte hættetrøje på. Han spurgte om han havde brug for hjælp? Noah havde først ikke ville svare ham, men blev enig med sig selv om at spørge efter vejen til Skt mungos. Han ville gerne have ordnet øjenbrynet sådan at han ikke havde det når han skulle tilbage til skolen, der var mange der ville stille spørgsmål og han orkede det ikke! 

Efter at have fået hjælpen til at komme til skt mungos og ind på selve hospitalet, vidste han ikke helt hvor han skulle gå hen, han havde kun været her en enkelt gang før, hvor han som mindre var kommet til skade, han kunne ikke helt huske hvad der var sket dengang. Han takkede manden for hjælpen, og gik op til skranken for at melde sin ankomst, så han kunne komme til akutmodtagelsen. Han fik afvide hvor han skulle gå hen for at kommer der hen.

Noah fandt frem til stedet og vente rummet, hvor han bare satte sig, stadigvæk med trøjen trukket ned over hans hoved, han kunne mærke at blodet der var løbet fra den lille flænge var stivnet og hvordan hans højre øje var begyndt at hæve efter sammenstødet med bordkanten, og at han mærkede hvordan han fik hovedpine. Han hånd røg op på venstre kind hvor hans far havde ramt ham, det var lidt ømt og varmt, han havde ikke overvejede at kigge sig i et spejl for at se om hans kind var rød, han tænkte ikke så meget over det.

[Deleted]

Der havde været rigeligt at lave på Skt. Mongus til aften. Indimellem, var det faktisk ligefrem imponerende, hvor ofte folk kom galt afsted. Den rødhårede heks havde tulret frem og tilbage imellem flere af sygestuerne henover aftenen, men som klokken atter pludselig blev mange, blev hun alligevel sendt tilbage til sit kontor. Hun havde lige en enkelt patient mere, før hun kunne tage hjem til Diego for aftenen. Et lille smil bredte sig over hendes læber ved tanken og roligt trådte hun ind på sit kontor på første sal, hvor en yngre knægt allerede sad placeret i stolen overfor hendes skrivebord. – Han kunne knapt være mere end 15 eller 16 år gammel. Stille og roligt, nærmede hun sig ham, efter at have lukket døren bag sig, og høfligt rakte hun ham derpå hånden. ”Hej…Overhealer, Ayla Ruadh..” Det lille smil krusede sig fortsat på Aylas læber, som hun tilsmilede den unge mand. Stemmeføringen var blød og venlig. – Ikke at det sikkert havde været nødvendigt. Ayla var køn..Og hun bar williegenet, som de fleste andre kvinder i hendes familie, hvilket ofte gjorde hende særligt attraktiv, eller vellidt hos det modsatte køn.

[Deleted]

Noah havde siddet og ventet på at det blev hans tur, så da han blev kaldt ind på et kontor, hvor han faktisk kunne genkende kontoret, han var sikker på han havde været her inde før, dog uden at huske om det er præcis det sammen kontor. Men han var ikke helt sikker, måske han slet ikke havde været her? Måske det var hans hovedpine der gjorde det. ”Hej Noah” sagde han og kiggede på hendes hånd, han ville gerne tage den. Men han havde blod på begge hænder så han så på hende. ” Øhm jeg har blod på mine hænder så vil helst ikke give dig blod på hænderne ” sagde han forsigtigt. ”Jeg har bare slået mit hoved, jeg fik en bog ned i hovedet, kan du lappe det sammen?” spurgte han usikkert, han vidste ikke hvordan det så ud, og om han havde fået et ordentligt sæbe øje, det var i hvert fald hævet kunne han mærke. Det var dog tydeligt at se på ham at han løj om at have fået en bog i hovedet, men han havde ikke sinde at fortælle det grunden til han havde den flænge og det blå øje var fordi han var blevet slået af sin far og var væltede ned i bordet med hovedet. Noah kunne ikke lade være med at tjekke hende ud, hun så nu ikke helt værst ud og han kunne heller ikke lade være med lige at give hende krop et lille elevator blik, dog med håbet om hun ikke opdagede det alt for meget.

[Deleted]

Ayla trak sin hånd til sig igen, straks som hun bemærkede at den unge mand foran hende sad med blod på hænderne. Hun nikkede roligt af hans ord og hun bevægede sig om bag skrivebordet for at rode lidt i en af skufferne, før hun bevægede sig om til knægten igen og rakte ham et par vådservietter at tørre det værste af fingre i. Hjælpe med at vaske ham ordentligt af, kunne hun altid, når hun havde kigget på skaderne, som hun endnu ikke havde kendskab til ift. Graden af alvor. Hun betragtede ham med en smule skepsis, som han forklarede at han havde fået en bog ned i hovedet, men hun sendte ham atter et varmt og venligt smil. ”Det må have været en tung bog.” Kommenterede hun drilagtigt, før hun trak en stol over foran den unge mands og satte sig til rette. Hun rakte ind over skrivebordet, for at hive en lille bakke frem imod sig på bordet og hun tog så nærmere øjemål af Noahs flænge, som hun blidt placere et par fingre under hans hage og et par imod hans tinding, for forsigtigt at kunne dreje hans hoved og tilse hans skader rigtigt. ”Jeg kan lappe det meste sammen. Du bliver så god som ny.” Svarede hun, før hun tog kluden der lå på bakken og vred den op i den vandskål hun havde stående på sit bord. – Den var selvrensende og fikset med magi således, at skålen og vandet konstant udskiftedes. Men den våde klud, gav hun sig så forsigtigt til at duppe hans sår. At han havde givet hende elevatorblikket, som hun havde rakt ud efter kluden, kunne hun ikke lade være med at smile lidt bredere af for sig selv. Trods alt, virkede det en smule upassende for så ung en knægt at sidde og være betaget af hende. ”Det er willie-generne. Det er ikke noget at være flov over, at du kigger..” Forsøgte hun, i håbet om at lette stemningen lidt.

[Deleted]

Vådservietterne tog han imod med et smil på læberne og begyndte at tørre sine fingre af. ”Tak sagde han som svar på at hun havde givet ham dem. Han ville ikke fortælle det var på grund af hans far, han ville ikke have der skulle ske hans far noget og han var skam også 100% sikker på at hans far ville låse ham inde for altid, hvis han sagde noget til nogen. Men han kunne godt høre på hende at hun ikke troede på ham, altså troede på at han havde fået en bog i hovedet, det var jo ikke lige frem fordi man fik et hævet blåt øje og en flænge som denne ved at få en bog i hovedet. ” Det var ikke en bog” sagde han stille uden at kigge på hende. Dog som hun lagde et par finger under hans hage og mod hans tinding, måtte han ømme sig lidt for højlydt end planlagt og i refleks kort trak hovedet til sig, før han satte det tilbage igen sådan at hun kunne rense flængen, det gjorde virkelig ondt på ham, mere end han havde lysten til at hun skulle se, dog trillede der et par enkelte tåre ned af kinderne, ikke fordi han var ked af det, men fordi det gjorde ondt på ham. ” Kan du fjerne det hele?” spurgte han forsigtigt og håbede virkelig at hun kunne få det hele væk. Hendes smil og svar på hans elevator blik, fik ham til at smile tilbage til hende. ” En willie? Er du en rigtig Willie?” spurgte han som han imellem ømmede sig over kluden mod hans øje og flænge.

[Deleted]

Ayla nikkede en smule kort for hovedet som svar til den unge mand tak. Hun sendte ham et forsigtigt smil, på trods af at hun nu sad og nærstudere hans flænge og forsigtigt slap hun sit tag i ham, som han efter første forsøg lod til at tvinge sig selv til at sidde stille til sidst. Hun rensede hans sår så grundigt, som hun nu kunne komme til det med både klud og vand og som hun syntes at nå i bund, lagde hun kluden fra sig på bakken. Kommentaren om at det alligevel ikke var en bog, valgte hun ikke at sige noget til. Trods alt, kunne det jo være at knægten ville fortsætte med at tale, hvis han fandt tavsheden for intimiderende. Ganske let, brummede hun dog, som han spurgte om hun ville kunne fjerne flængen helt. ”Nu må vi se…Nu skal vi lige have lappet dig sammen og syet først…Jeg tror du skal have et par sting.” Svarede hun en smule kort for hovedet. Hun stoppede dog op, som han alligevel spurgte til hendes gener. ”Mhmm…Men kun kvart…” Svarede hun forsigtigt.

[Deleted]

Noah lod hende vaske flængen og den del af ansigtet hun var i gang med, det gjorde fandens ondt på ham, men han prøvede at skjule det, mest fordi han jo var en mand! Altså hvis man spurgte ham, hans far havde måske ikke helt samme holdning men sådan var det. At hun ikke svarede på hans ord om at det ikke var bog, fik han til at føle at han nok ikke skulle snakke overhovedet. Men stilheden var svær for ham at håndtere, men han ville aldrig nogensinde sige det var hans far der havde sørget for at han havde fået længen og det meget blå øje, det kunne han aldrig finde på. ” Kan du ikke fjerne den med magi? Jeg vil helst ikke have den, når jeg skal tilbage på skolen, folk vil bare stille spørgsmål” sagde han stille og om hun ville tackle hans svar som at det måske ikke var et almindelige ”drenge slagsmål” eller en bog, havde han ikke lige tænkt over. ” Det gør virkelig ondt i mit hoved” sagde han som en voldsom smerte ramte hans hoved og en svimmelhed samt kvalme ramte ham. ”Jeg har det altså ikke så godt” kom det stille fra ham. Han mærkede hvordan hans mundspyt blev øgede, han vidste at det betyd at han nok ville ende med at kaste op. ” har du en pose?” spurgte han stille, og håbede lidt at hun fangede hvad han mente. Noah kunne ikke fokusere på at svare hende på at hun kun var kvart willie.

[Deleted]

Ayla rynkede lidt på knægtens spørgsmål. Godt nok var hun magiker…Men tryllekunstner var hun trods alt alligevel ikke. Hun fandt den bedøvende salve frem, som hun havde stående på sin bakke og hun smurte så forsigtigt hans flænge en smule ind. ”Man kan meget med magi…Men den er også begrænset.” Svarede hun, som hun satte salvedåsen fra sig. ”Jeg er nødt til lige at sy dig med et par sting, men du kommer ikke til at kunne mærke det.” Forsøgte hun at berolige ham, før hun rejste sig og rakte ind på bordet efter en skål, i fald af at han skulle kaste op. – Bedre i den end ud over gulvet, trods alt…Og lige nu, havde hun ikke nogen spand. ”Vil du have et glas vand?”

[Deleted]

Han så på hende og som hun begyndte at smøre salve på hans flænge ømmede han sig ” det sviger” sagde han stille og prøvede virkelig ikke at hivehovedet væk fra hende. ” jeg troede i kun brugte magi her til at ordne skader?” sagde han stille spørgende og følte sig virkelig dum lige nu! Det at hun skulle sy ham gjorde det bestemt ikke bedre! Han havde nålestræk og hans kvalme var virkelig ikke god. ” jeg har det virkelig ikke godt” sagde han og tog i mod skålen og nåede også kun at bukke sig forover og stikke hovedet ned i skålen før han kastede op. ” Hvad er der galt med mig?” spurgte han og med skælven stemme og et par tåre ned af kinderne. ” jo tak” sagde han stille og lukkede øjnene for at få styr på sit hoved. ”er jeg alvorligt skadet?” spurgte han stille og vidste ikke hvad han skulle gøre! Han ville ikke fortælle det var hans far skyld! Det kunne han aldrig finde på at gøre!

[Deleted]

”Ja, sådan er det nu engang.” Ayla bed tænderne en smule sammen, for at holde et suk inde og hun slap så atter knægten foran sig, som hun fik smurt salven smurt ud. Hun havde tålmodighed til en vis grad, men på en sen aften som denne og efter lang tids arbejde, blev hendes tolerance alligevel lettere udfordret ved hans klynkeri. Hun rystede derved blot forsigtigt på hovedet af hans spørgsmål, som hun forsøgte at sende ham et lille smil. ”Nej…Du skal nok blive god igen. Jeg tvivler på at det er andet end en mild hjernerystelse.” Erklærede hun, som hun betragtede ham lidt, som han sad der med skålen og kastede op.

[Deleted]

Noah så på hende, og han kunne godt fornemme at hun var ved at være træt af ham, og det fik ham også til at blive tavs. Han tænkte en del tanker og han overvejede også at spørge hende om råd, men han ville jo ikke på nogen måde anklage hans far eller gå i mod ham, for tros han ikke ville indrømme det elskede han ham jo. Han nikkede meget let for at indikere at han havde forstået at hun var sikker på at det bare var en mild hjernerystelse. ”Må man gerne slå på børn? kom det stille fra ham. Han bed sig usikkert i læben, hun behøvede jo ikke at vide hvem hans far var og hvor han boede og at det var hans far, det kunne jo være hans mor eller en anden i familien. Hun ville jo ikke vide at han ikke havde nogen mor, eller at hun ikke var i hans liv eller ville hun? Stod det i hans papir? Kunne hun se alt i hans papir?

[Deleted]

Ayla rynkede brynene ved knægtens spørgsmål, som kom lidt efter. Hun havde siddet og stirret lidt småtræt ud i luften, men hendes grågrønne øjne var atter vandret tilbage imod ham, som hun lidt undrende svarede ham. ”Slå? Nej. – Om folk gør det er noget andet. – Er der nogen der har slået dig?” Spurgte hun, som hun lidt forsigtigt tog fat om hans hage og nu lidt mere dybdegående tog notits af ham. ”Får du bank derhjemme?” Spurgte hun så, med lettere sammenknebne øjne. – tydeligt en smule fordømmende over for de, som måtte have ansvaret for knejten.

[Deleted]

Noah så på hende og han kunne sagens se at hun tog dette noget mere alvorligt lige nu, han bed sig forsigtigt i underlæben som hun tog i hans hage og kiggede mere på ham. Hendes ord gjorde ham bange, han havde sagt for meget allerede! Han ville ikke have nogen gjorde hans far noget! Han ville ikke have nogen tog ham væk fra sin far! Han var jo den eneste han havde og han kunne jo ikke klare sig uden ham! ”Det min egen skyld” Sagde han som var på hendes spørgsmål, det var det jo?? Han kunne jo bare opføre sig ordentligt? Lige som hans far sagde hver gang, han slog ham fordi det jo var for at få fornuft ind hans hjerne. ”Jeg er selv skyld i at det sker, fordi jeg ikke kan opføre mig ordentligt” Sagde han og overvejede at trække sig lidt væk fra hende, men han turde ikke helt.

[Deleted]

Ayla gav et lille suk fra sig, som hun slap sit tag omkring den unge ands hage. Hun rystede vagt på hovedet, som hun trak sig lidt væk igen og hun strøg så atter en af de røde lokker om bag sit øre. ”Det er aldrig børns skyld, når voksne slår.” Erklærede hun fast, før hun gav sig til at rydde nogle af de ting op, som lå på skrivebordet.