Påske i godt selskab

[Deleted]

Hvordan Remus ville reagere når hun fortalt hun var forelsket eller fortalt at hun havde fået en kæreste kunne han ikke svare på lige nu og her og særligt fordi han helst ikke ville sige hvordan han ville reagere og det så ikke skete eller han reagerede helt stik modsat af det. Så hellere lade være med at sige noget! Men Lydia vidste at han ville passe på hende og ikke ville have der skulle ske hende noget som helst!

Som han rakte hende gaven, vidste han ikke helt hvordan han skulle forklare det, for han var lidt bange for at hun ville blive sur på ham. ”øhmmm nej det tror jeg da ikke det er” Sagde han og kløede hende i nakken. ” altså det faktisk din egen halskæde, jeg fandt den hjemme hos mig, efter du kiggede forbi sidst tror jeg og så tænkte jeg bare at den manglede et vedhæng” Sagde han og så på hende. ”så faktisk er det bare din egen halskæde med et vedhæng” Sagde han og håbede lidt at hun ikke ville blive alt for vred på ham over at han ikke havde afleverede halskæden tilbage før nu. ” Jeg har også ting med til dem, bare rolig.” Sagde han og smilte stort over hele ansigtet.

” Hvordan går det oppe på skolen? Klare du timerne?” Spurgte han for at skifte emne, han ville helst ikke snakke om at han måske forkælede hende lidt for meget, men han havde da ikke glemt sine andre søskende! Overhovedet ikke, men nu var han jo alene sammen med Lydia og så skulle hun have det og særligt halskæde for han ville helst ikke have de andre skulle blive alt for jaloux på dem, mest fordi han faktisk ikke måtte tage kloen men havde været fristet til at gøre det alligevel.

[Lydia Weasley-Lupin]

Lydia inspicerede kæden hun havde fået at sin bror og tog særligt klogere bedre i øjesyn. Den var virkelig flot! ”hvor er det vildt, at du har fundet den” lød det så fra hende før hun til sidst tog den på og rettede den, så den kunne hænge pænt om hendes hals. Den passede måske ikke helt til hendes stil ellers, der var meget boheme, men det gjorde hende ikke noget. Det var en gave fra Remus, det var vigtigst.

Remus skiftede emne til skolen, hvilket Lydia havde det fint med. Der var egentlig ikke så meget at sige, men det var okay. ”Det går helt fint. Både Gwen og Ines er super søde de…. øhm Gwen har mødt en prins. Eller altså kronprins Archi går jo på skolen sammen med os, så det er ikke så mærkeligt, men jeg tror måske hun har forelsket sig.” Det var nok ikke helt fair at Lydia sad her og sladrede, men hun havde været tæt på at fortælle hvordan begge piger havde hjulpet hende med Horace? Men så ville hun dermed også blive nødt til at fortælle om ham, hvilket hun stadig ikke ville. Hun holdt normalt ikke hemmeligheder for Remus, men lige den her var hun ikke klar til at fortælle om.

[Deleted]

Som han så hvordan hun tog den på og rettede den til så den sad pænt, fik kun smilet til at vokse større på hans læber. ”Hvis nogle spørger hvor du har den fra, så er det den ikke ægte” sagde han og så på hende som han kiggede på hende og rejste sig for at rette på den. ”Den klæder dig rigtig meget, jeg har fået fortalt af en lidt tosse, jeg mødte på stedet hvor vi var og se dragerne at en klo fra en baby drage, giver held i kærlighed” Sagde han tænkende som han kom til at tænke på det.

Heldigvis var det lykkes ham at skifte emne og hun var ikke vendt tilbage til emnet, han rettede sin opmærksomhed på hende som hun fortalte, man kunne tydeligt se at han tænkte og lyttede samtidig. ”Det lyder da hyggeligt en Prins lige frem? Altså mener du det seriøst? Hmm Du skulle da næsten prøve at snuppe ham” sagde han tydeligt drillende og puffede blidt til hende med et grin, for at indikere at han bestemt ikke mente det seriøst. ” Må vi snart ud sammen, så vi kan finde en flot fyr til dig, måske jeg skulle komme op og besøge dig på skolen og så kigge på fyre sammen med dig” Sagde han med et kæmpe grin på læberne. Han ville ikke presse hende, og han ville ikke tvinge hende! Det vidste hun godt, men han kunne godt lide at drille lidt, han ville dog stoppe hvis hun bad ham om det. ” Skal vi gå en tur? Det jo dejligt vejr uden for?” Spurgte han, det var dejligt at gå ture og særligt hvis de kunne finde nogle dyr at kigge på.

[Lydia Weasley-Lupin]

Det var utroligt som Remus skulle snakke om kærlighed, man skulle tro, at han havde hørt rygter og Lydia og @horace, og bare ventede på at hun ville knække og fortælle ham alt om fyren fra boghandleren. Men hun ville ikke.. Hun havde brug for at holde det for sig selv, hun bed ned i læben og prøvede ikke at tænke for meget på det hele. Dog kom hun til at grine lidt også. "hvis nogen spørger, så har jeg den fra min storebror. Jeg har al den kærlighed jeg behøver." På den måde fik hun også sat at hun ikke havde brug for at han blandede sig i hendes kærlighedsliv mere end højst nødvendigt, om han forstod den vidste hun ikke. Men han virkede altså som den rene kirsten giftekniv og det havde hun virkelig ikke lyst til lige nu. 

Hun rystede lidt på hovedet af ham, som han responderede på informationen om Gwendoline Granger-Weasley og Archibald J. W. Windsor, det var bare lidt for langt ude. "Ja en rigtig prins. Jeg har da virkelig ikke lyst til at stjæle min kusinens kæreste! Overvej lige hvor akavet det ville være til vores familie sammenkomster. Jeg skal ikke være den der laver en ny Arcadiuz (SLÆGT FJERNET). Det er tragisk nok at der er en af mine grandfætre jeg aldrig ser eller hører fra, men at Gwen skulle ende med samme distance, det har jeg ikke lyst til. Og da slet ikke grundet en fyr jeg ikke er forelsket i." Hun kunne ikke lige helt følge ham i den plan måtte hun indrømme. Bare fordi Archi var prins betød det jo ikke han passede til hende. Hun ville meget hellere have en boghandler.
Lydia tabte næsten underkæben, som Remus nu foreslog at de skulle ud sammen og kigge efter kærester. Det var hun da slet ikke gemmel nok til. Det ville være virkelig underligt! "Remus, tror du ikke du bør vente et par år endnu med det der. Jeg er altså kun 17." Han var simpelthen utrolig, men bestemt også dejlig, så hun klagede ikke. "Jo vi kan gå ned til vandet hvis du vil? måske vi finder dig en havfrue." Drillede hun så.

[Deleted]

Remus anede intet, intet om hun havde nogen fyr eller så en, han ville bare gerne have hans søster havde det godt og ville finde den helt rette fyr til hende når hun var klar til det, men han kunne nu alligevel godt lide at drille hende lidt med det. Tros han ikke selv havde fundet kærligheden, men han havde bestemt heller ikke travlt. Yes, se det var en god forklaring” Sagde han og kløede sig nakken med et lille grin og som hun sagde hun havde alt den kærlighed hun behøvede grinte han lidt og nikkede ”Jep, for du har din storebror lige her” sagde han drillende. Men han kunne da godt fornemme at hun ikke havde lysten til at snakke mere om det eller komme yderligere ind på det. Og det var også helt iorden med ham, men han ville have at hun selv skulle sige det til ham. Tros han nu kunne fornemme det, ville han da helt sikkert skrue ned for det.
Som hun svarede ham om Gwen og den fyr som var en rigtig prins kunne han ikke lade være med at grine lidt og ryste på hovedet. ”hey hey ro på Lydia, jeg sagde det altså kun i sjov og dril, jeg mente det bestemt ikke på nogen måde” Sagde han og kunne mærke at han begyndte at blive vildt usikker og håbede virkelig ikke at hun havde taget det alt for seriøst.
Han grinte højt som hun reagerede som hun gjorde, han rystede på hovedet. ” Hvor er du bare sød Lydia,” sagde han og grinte lidt over det. ” Jeg er virkelig i hopla i dag, det må du virkelig undskyld Lydia” sagde han og kiggede virkelig undskyldende på hende, med et usikkert blik.
At hun var frisk på at gå en tur ned til vandet og måske de kunne finde en havfrue til ham. ” UHhhh se Havfruer, er faktisk ret interessante. Jeg har aldrig mødt en, men jeg har læst om dem og de…” Sagde han og tøvede som han lagde en finger på hagen for at prøve at huske det han havde læst, han gik helt ind i en form for trance som han altid gjorde, når han begyndte at snakke om magiske væsner og dyr.. Det var jo tros alt hans store interesse.

[Lydia Weasley-Lupin]

Nogengange var det ikke altid til at forstå Remus og hans tankegang. Hvad mente han med at det ville være en god forklaring? Det var jo sandheden. Hun rynkede brynene lidt og så ned på kæden. "Rem? er... Er det ulovligt, at jeg har den her tand?" hun så op på ham og prøvede virkelig at aflæse ham. Hun havde ikke lyst til at gå med den hvis det kunne få hende i problemer. Men så igen, det var jo Remus, selvfølgelig ville Remus ikke udsætte hende for fare, det vidste hun jo godt!
Hun gav sin bror et hjertevarmt kram og glædede sig over at han endelig havde trukket følehornene lidt tilbage. Hun ønskede virkelig ikke på nuværende tidspunkt at sige mere end højst nødvendigt. "Den bedste storebror man kan ønske sig." Fedtede hun sig lidt ind mens hun sende ham et stort smil.
Hun rystede lidt på hovedet af sin bror, han havde da vidst fået kuller af at blive færdig med sin uddannelse og få job, men omvendt kunne hun også godt forstå ham, det havde været måneder med stor koncentration og hårdt arbejde, det var logisk at han havde brug for at slå sig løs nu. Typisk nok skulle Remus så også lege mester leksikon, som hun nævnte ordet havfrue, hvilket fik Lydia til drillende at himle med øjnene. "Jeg mente ikke en rigtig havfrue smarte. Jeg mente en reel pige du kunne forelske dig i, så det ikke er så fokuseret på mit kærlighedsliv."

[Deleted]

Remus så på hende som hun spurgte om den var ulovlig, han rystede på hovedet for at gøre det tydeligt. ”Nej den er ikke ulovlig, bare rolig Lydia” sagde han og grinte lidt af det, ” Men mange vil rigtig gerne have en ægte klo, og jeg vil ikke have der sker dig noget, fordi jeg har givet dig den” sagde han usikkert og kiggede væk! Han havde jo ikke givet hende den for at hun skulle blive overfaldet og nogen skulle stjæle den fra hende..

Han var glad for at hun godtage hans undskyldning og forklaring på det han havde sagt, det havde bestemt ikke været fordi han ville blande sig alt for meget i hendes kærlighedsliv. Som hun gav ham et hjertevarmt kram, krammede han lige så varmt tilbage. ” Jeg vil bare ikke have der skal ske dig noget” sagde han forsigtigt som han lidt efter trak sig fra krammet.

Måske havde hans studier og bøger, eksamen og uddannelsen overtaget hans hjerne lige for meget. Og han måske egentligt bare skulle prøve at holde fri! Disse dage, men det var godt nok svært! Han kunne ikke lade være med at spille fornærmet over hun drillende himlede med øjnene. ” Heey, Havfruer er faktisk et meget specielt væsen, det kunne være vi skulle prøve om der ikke var en”sagde han og puffede blidt til hende. ”jeg tror dit kærligheds liv altid vil være langt mere spændende end mit.” Sagde han og grinte lidt af det. ”Vi kan tage min ene bog med og så kan vi kigge i den om der er noget om havfruer, jeg ikke helt sikkert og jeg kan ellers huske de fleste af alle mine bøger, men måske vi er heldige” sagde han denne gang, kun i sjov for at drille hende lidt mere med det. ” uhm skal vi?” spurgte han som han gik mod hendes dør, for at de kunne komme udenfor, uden nogen bog om havfruer.

[Lydia Weasley-Lupin]

Lydia blev noget mere rolig, som hun fik at vide, at tanden ikke var ulovlig at have på sig. Hun smilede til sin bror og gav ham et kram. "Tak Remus. Jeg er glad for den"Det betød meget for hende at have en ting fra sin storebror, som hun altid kunne have med sig. På den måde havde hun altid noget, der kunne få hende til at tænke på ham. Remus beskyttede hende altid, hvilket var virkelig rart og noget hun altid havde været, somme tider kunne det dog godt blive lidt for meget. "Der sker mig ikke noget Rem, det lover jeg dig." forsikrede hun ham så med endnu et smil. Han behøvede ikke være så nervøs, hun var jo ved at være stor nu og burde kunne klare sig selv. Han kunne ikke blive ved med at passe på hende og gribe hende når hun faldt. 
Hun rystede på hovedet af ham, som han begyndte på en lang forklaring omkring havfruer, hun forventede virkelig ikke at der ville være havfruer i havet lige ved muslingehytten, men derfor ville hun ikke sætte en kæp i hjulet for Remus. Hun tog derfor sin bluse og smilede til ham. "Ja, lad os det."

- out?

[Deleted]

Det var måske det at Lydia var ved at blive voksen der gjorde at han ville beskyttende hende endnu mere end han havde gjort som barn. Han følte også indimellem at han nok havde svigtede hende igennem hans uddannelse, men det var jo hans drøm og et sted vidste han godt at Lydia ikke havde noget imod det. Hendes kram var dejligt og han gav hende et stort klem tilbage før han trak sig for at de kunne komme afsted. ”Det ved jeg Lydia, men du ved også at jeg altid vil beskytte dig uanset hvad det er”sagde han og nikkede, han lod sine bøger ligge for at trække i sin trøje for at følge med hende udenfor til en dejlig gåtur.

//out