Påske i godt selskab

[Lydia Weasley-Lupin]

Tråd til @remus
Formiddag, April - 2057
Outfit

---

Det var blevet forår, og påsken stod for døren. Lydia var netop kommet hjem på ferien i muslingehytten og glædede sig over en uge sammen med sin storebror, som var den eneste af hendes søskende, hun ikke så dagligt. De andre gik trods alt på Hogwarts ligesom hende. Men Remus.. ham havde hun virkelig savnet. Der var så mange ting at fortælle! Foruden dem hun selvfølgelig allerede havde fortalt om i de mange ugler hun havde sendt ham siden jul. Herunder var emnet @horace dog ikke dukket op. Hun vidste ærligt talt ikke hvordan man bedst fortalte at man havde fået følelser for en der muligvis var 5-6 år ældre end en selv. Men så var der selvfølgelig alle andre ting hun kunne fortælle om. Om de andre familiemedlemmer og værst af alt, det møde hun havde med en boggart. Dét havde virkelig givet hende mareridt.

Bu sad hun dog her i muslingehyttens største rum. Det var ligesom både køkken, entre og stue på en gang, men det var præcis som det skulle være, hvert fald hvis man spurgte Lydia. Hun havde netop bygget sig en kop te, som hun satte sig med i den ene sofa. Som altid havde hun bare fødder og satte sig derfor uden problemer i skrædderstilling i sofaen. Hele huset duftede af hav, men også af friskbagte boller. Det var det bedste Lydia vidste, når hun var hjemme. 
Mens hun sad der i sine egne afslappede tanker hørte hun et gulvbrædde knirke i værelset ved siden af, og hun så op. "Remus? er det dig?" 

[Deleted]

Det sidste lange stykke tid af Remus liv, havde gået med eksamener med hans uddannelse og ansøgninger der skulle sendes, sådan at han sikrede sig et job når han var færdig uddannet. Han havde søgt forskellige steder, men det han håbede mest på at få af de jobs han søgt var i ministeriet, de havde altid været en drøm for ham at arbejde i ministeriet.

Han havde derfor ikke haft tiden til at kunne besøge sin lille søster Lydia eller have anden form for kontakt med hende end over ugle. Men han besvarede alle hendes ugler, man kunne vel godt sige at Lydia var hans bedste veninde selvom hun var hans lille søster. Han smed gerne hvad han havde i hænderne for at være hos hende, men i denne tid vidste hun at han havde mere travlt end normalt. Han havde også sendt hende en ugle et par dage inden han skulle til sin afsluttende eksamen, for at hun skulle krydse finger for ham og sende ham en masse held og lykke.

Som eksamen var overstået og han havde været til den afgørende jobsamtale i ministeriet for at få stillingen som ”Adfærdsspecialist i drage håndtering”. Da han havde taget lige præcis den uddannelse. Han havde dog ikke skrevet til hende om jobsamtalen, da han ikke ville have at hun skulle ked af det hvis han nu ikke fik stillingen. Påsken nærmede sig hastigt og han havde lovede Lydia at komme hjem en tur et par dage, sådan at de kunne være sammen. Han havde dagen før sin afrejse fået svaret at han nu var ansat i ministeriet efter at have bestået sin eksamen med næst højst karakter! Hvilket han var mere end godt tilfreds med. I uglen havde han skrevet at han havde en kæmpe overraskelse til hende, men at han ikke ville fortælle hvad det var i uglen.

Dagen var kommet til at Remus skulle afsted, han glædede sig helt vildt til at se Lydia og give hende et kæmpe kram! Og fortælle hende den gode nyhed. Da han endelig nåede frem, stod han lidt fra Muslingehytten som han kort faldt ind i sine egne tanker og nyd synet af hytten. Remus havde ikke banket på hoveddøren men var egentligt bare gået ind, der virkede noget dødt i huset, mon de andre sov? Dog blev det hurtigt afkræftet at de alle sov, som han hørte Lydia dejlige og blide stemme. ” Ja det kan man vidst godt sige” sagde han med et smil som han kom tættere på Lydia. ” Dejligt at se dig ” sagde han og satte sin kuffert og skulder taske på gulvet.

[Lydia Weasley-Lupin]

På et splitsekund havde Lydia stillet tekoppen fra sig og var kommet op af sofaen, for så at løbe sin storebror i møde med et smil der nærmest gik fra øre til øre. Som hun nærmede sig kastede hun armen omkring ham i et tæt kram. Hun Elskede sin storebror virkelig højt, og de havde et helt særligt bånd, som ikke kunne måle sig med noget andet. 
Efter et langt kram slap hun ham og daskede ham let over skulderen. "Hvorfor kommer du først nu!" Hun så irriteret på ham, skøn det stadig var morgen og der sikker var omkring nu han havde planlagt at komme, men for Lydia var det for sent uanset hvor tidligt han kom. Sådan var det altid. "Du skal sove inde ved mig, du kan bare sætte sin taske ind. Eller nej vent! Stil her og fortæl mig hvad det er for en overraskelse du havde!" Hun hoppede nærmest op og ned af bare glæde. Men det var jo også hendes bror.

[Deleted]

Remus smilte så stort som det overhovedet var muligt, hans smil gik helt op til ørerne i overført betydning. Han kunne ikke lade med selv at slå armene ud som han gjorde sig klar til at gribe Lydia ind i et kæmpe bjørne kram! Han elskede hende mere end noget andet og deres bånd kunne mås sammenlignes med et ægtepar der virkelig elskede hinanden, pånær det at de så var søskende.. Men ingen skulle gøre hende noget! Ingen skulle gøre hende fortræd! Og ingen skulle såre hende! For så fik de med Remus at bestille og det vidste Lydia. Han krammede hende tæt ind til sig, sådan et rigtigt bjørne kram! Han gav hende et kys på den venstre kind, det gjorde han altid! Og det var altid den venstre kind!

Som hun slap krammet, grinte han lidt som han det lette dask over skulderen ”heeeey, klokken er da ikke 11 endnu er den?” sagde han og kløede sig i nakken. ” Skrev jeg ikke at jeg ville være her senest kl 11?” sagde han grindende, for han var lidt i tvivl om at han faktisk var kommet forsent. Han vidste godt at Lydia altid sagde han kom forsent uanset hvad det og ofte glemte han det når og blev altid en lille anelse usikker når det var. Han havde tendensen til at glemme tiden, særligt hvis han lavede noget arbejde af den ene eller anden slags.

Da Lydia fortalte at han skulle sove inde hos hende og han bare kunne sætte sin tasker og kuffert ind på værelse, havde han bukket sig ned for at tage fat i det for at bære det ind. ” øhmm, faktisk sååå skal jeg lige finde det i min taske” sagde han og grinte og satte tasken ned igen. ” Men, du skal love mig du ikke begynder at græde” sagde han drillende og blinkede til hende. Han tog sin lædertaske og gik over til bordet for at stille den på bordet og finde papirerne frem. Han tog pergamentrullen som var hans eksamens bevis, ” først skal du se denne, jeg siger ikke hvad det er, du må selv læse det” sagde han kærligt og rakte hende rullen. På eksamens beviset ville hun kunne se at han havde afsluttet ”Adfærdsspecialist i Dragehåndtering” med anden højeste karakter.

[Lydia Weasley-Lupin]

"Netop, Senest kl. 11. Klokken er fem minutter i! Du burde være kommet for længe siden." De vidste selvfølgelig begge at det ikke var fordi hun var sur over det, at hun bare drillede, og det blev da også hurtigt lagt væk, nu han endelig var kommet. Hendes te havde hun glemt alt om og den var sikkert allerede godt på vej til at blive lunken. Men hun var egentlig ret ligeglad. Remus var kommet så måtte teen vente. 

Hun så nysgerrigt med som han ville finde noget i tasken, hvad kunne det min være? Hun rynkede også brynene lidt som han sagde hun ikke måtte begynde at græde. Hvad var det for en overraskelse?? Hun blev lettere nervøs, da han derefter tog et pergament op og rakte det til hende. Bare det ikke var noget frygteligt der stod! Nej, nej så ville han vel ikke stå der og smile? Langsomt åbnede hun pergamentet og begyndte at læse. 
Øjnene gled over papiret mens smilet blev større og som hun havde læst det så hun op på ham igen som en smilende glad lille julegris. "Åh Remus er det rigtigt! Tillykke!" Hun hævede sig op på tæerne og kyssede ham på venstre kind, som han havde gjort det ved hende før. "Så skal du bare have et job. Hvor er du god!"

[Deleted]

Remus grinte, jep hvis det stod til Lydia skulle han nærmest flytte hjem, han havde ikke lysten til at stille spørgsmålet om han skulle. Han elskede sin lejlighed og ville gerne blive boende! Men Lydia vidste også godt at hun altid ville være velkommen, hvis hun havde brug for det.

Dog som hun stod og læste hans eksamensbevis, kunne han mærke sommerfuglene ramme hans mave, hvordan mon hun ville reagere på den, altså han gik aldrig efter topkarakter, men han gik efter at lave opgaverne ordentligt og bestemt ikke at sjuske! Han havde sjuskeri! Han smilte og grinte lidt ” Det er vildt, jeg havde ikke regnet med den karakter” sagde han med et lille grin og kunne godt mærke det samme fornemmelse over at være lykkelig og glad, som han havde læst sit eksamensbevis for første gang. ”Og ja.. job..” sagde han og kunne ikke helt lade være med at spille lidt på den og kløede sig i nakken. ” øhm, ja hvordan skal jeg sige det?” sagde han og kiggede lidt rundt. Men længere kunne han ikke holde den og et kæmpe smil spredte sig på hans læber. ”øhm jeg skal arbejde i ministeriet for magi, som adfærdsspecialist i dragehånterings kontoret” sagde han grinte lidt af sig selv.

[Lydia Weasley-Lupin]

Lydia så smilende over på ham da hun havde læst brevet. Det var jo helt vildt! Hun vidste hvor meget han havde kæmpet med sin eksamener. Det havde tydeligvis givet pote. Hun gav ham endnu et krav af bare glæde. Det var jo helt fantastisk. Så skulle han bare have et job, det skulle han nok få. Det skulle dog snart vise sig at Remus fortsat havde hemmeligheder at dele ud af, Lydia fangede det godt med den måde Remus grinede på, og der gik da heller ikke længe før han så fortalte at han faktisk allerede havde fået job. Da han så forklarede hvor han skulle arbejde tabte Lydia nærmest underkæben i bare overraskelse. "Det er løgn! Er det rigtigt! åh hvor er det godt Rem.!" endnu et lykønsknings kram fulgte de andre, og det var tydeligt at se på hende at hun var ved at springes af lykke. Det var helt så hun strålede, nærmest i bogstaveligste forstand, men hun var selvfølgelig også MAtemorph og havde ikke helt lært at styre det endnu. "Hvor er du vild!" DEt varden bedste gave Lydia kunne ønske sig lige nu og hun var så glad på sin brors vegne.

[Deleted]

Remus så på hende, som hendes reaktion virkelig kom frem nu, gjorde ham bare endnu mere glad og lykkelig over at han havde klaret sig igennem uddannelsen og virkelig kæmpet, ikke kun kæmpet for sig selv men også for Lydia! Han havde lovet hende at han nok skulle klare den og få uddannelsen, selvom han havde haft det svært med uddannelsen i starten, fordi der var så mange ting og han ikke rigtigt havde tiden til noget som helst andet. ja det er rigtigt Lydia, jeg er færdig uddannet og har fået et job” sagde han og grinte og kunne ikke lade være med at trække hende ind i endnu et kram!



” jeg er kun vild, fordi jeg har så awesome en lille søster som tror endnu mere på mig selv end jeg selv gør nogle gange” Sagde han og grinte som han slap krammet og rodede hende i håret, bare for at drille hende lidt. ” Hvordan går det med dig? Altså udover alt det du fortæller i uglerne? Har min søster mon snart fundet den store kærlighed” sagde han uden at vide noget om det, men han synes hun skulle finde en sød fyr som kunne passe på hende og behandle hende godt! Ellers ville han personligt komme efter den fyr! Ingen skulle gøre hans lille søster ondt! At han ikke selv havde fundet kærligheden, var en anden side af sagen, han havde jo ikke tiden til det og det der kærligheds halløj det var altså en anelse besværligt, hvis man spurgte ham. ”Nåå jeg tænker lige at gå ind med mine ting på dit værelse, har du ryddet op og gjort klar til mig?” Spurgte han det sidste med oprydningen var bare drilleri, det var ikke lige frem fordi han selv var det største ordensmenneske! Han havde bøger og pergamenter liggende overalt mere eller mindre.

[Lydia Weasley-Lupin]

Stoltheden over sin storebror lyste ud af Lydia, så den ikke var til at tage fejl af. Hun havde aldrig tvivlet det mindste på at Remus ville kunne klare uddannelsen, men det nu at stå der, have eksamensbeviset og endda at han havde et job allerede, bekræftede hende bare i, hvor sej han var. Hun gengældte glædeligt det nye kram og kunne slet ikke stoppe med at grine. Det var den bedste overraskelse hun kunne få. "Ih Remus, det skal da fejres! Vi må fortælle det til de andre!" For hende måtte det dog gerne vente lidt, hun ville gerne have sin bror lidt for sig selv inden Tabita og Willis dukkede op også. Gad vide egentlig, hvor de var? Måske på stranden eller noget, det kunne ligne dem.

Lydia smilede og rystede så lidt på hovedet af ham. "Nu er jeg jo ikke din eneste lillesøster, Remus. Men jeg ved godt jeg nok er den sejeste." drillede hun lidt. Det havde egentlig altid være meget lige delt op. Lydia søgte som oftest Remus' selskab og Tabita søgte Willis', ikke at de to tvillinger ikke kunne sammen, men der havde altid været et naturligt skel mellem dem. Lydia elskede sin tvilling lige så højt som sine andre søskende, men Remus havde bare altid været der når hun havde været bange og havde haft mareridt. Det havde helt sikkert sat sine tydelige spor i hende. 
Hans spørgsmål fik hende til at bide lidt ned i sin læbe og synke en lille klump. Hun kunne ikke rigtig fortælle om Horace, ikke når han var ældre end hende, og slet ikke sådan som hun havde snakket ned om sin egen familie overfor ham. "Tjo jeg har det fint Rem, men nej, der er ikke lige noget på skolen, der får mit hjerte til at banke ekstra hurtigt." Prøvede hun så at forklare og priste sig egentlig lykkelig over hun netop havde smil så meget af Remus' overraskelse, måske dét smil kunne dække over det som @horace fik frem på hendes læber?

[Deleted]

At Lydia gerne ville fejre det, var han slet ikke i tvivl om. Han var heller ikke i tvivl om at hun var glad, det lyste ud af hende. ” Jeg har taget lidt med for at fejre det, jeg har det i kufferten” Sagde han og smilte til hende, han vidste ikke helt hvornår de andre ville komme, men han ville gerne bruge lidt tid sammen med sin lille søster alene, det var tros alt længe siden han havde set hende rigtigt.



Remus var godt klar over at Lydia ikke var hans eneste lille søster, men han havde ikke det samme forhold til hende som han havde til Lydia. Han elskede sine søskende men Lydia og ham havde noget særligt sammen, som han ikke ville kunne få med andre. ”Nej det ved jeg da godt Lydia” sagde han drillende. ”men du er den sejeste bom færdig” sagde han drillende og kiggede omkring sig og kunne ikke helt være med at sige ”Det ligner sig selv her, som altid jeg elsker at komme her hjem” sagde han og hankede op i sin kuffert og sin taske. ” Har du gjort dit værelse pænt, nu når den bedste bror er kommet hjem” sagde han og grinte til hende.



Som hun svarede ham at hun havde det fint og at der ikke rigtigt var en fyr på skolen der havde fået hendes hjerte til banke ekstra hurtigt. ”Er du sikker på det” sagde han og kiggede på hende ”jeg synes du smiler så stort” sagde han drillende, han tænkte at hun smilte så stort fordi hun var så glad lige nu, men han kunne vel altid lige drille hende lidt og se om han kunne få noget afvide, han var nysgerrig og det vidste hun. ” Jeg har faktisk en lille ting til dig” sagde han og gik mod hendes værelse for at komme ind og få sat sine ting, så han kunne rodde sin kuffert igennem for at finde den lille pakke han havde til hende.

[Lydia Weasley-Lupin]

Lydias opmærksomhed var vagt, som han fortalte at han havde taget noget med. Gad vide hvad det kunne være? Nysgerrige øjne forsøge at se den men uden held. "Hvad? Hvad er det?" Hun var ret nysgerrig omkring sin bror, men det var nok også fordi det var ham der kom med de bedste overraskelser altid. Hvert fald hvis man spurgte hende. 
Hun rystede lidt på hovedet af ham, som han kommenterede på at der faktisk var to søskende mere. Det var nok lidt weasleyerne i en nøddeskal. De var hvert fald altid kærlige om hjertet. Og hytten emmede af kærlighed. Det var sket meget i tiden løb i netop denne hytte det var ret vildt at tænke på faktisk. Men det var også bare med til at gøre den til en del af familien. 

Hun kunne ikke fortælle om Horace, men der var faktisk en anden ting hun kunne fortælle. Tænk det faktisk kom hende til gode. "altså jeg har faktisk været på en date med en fra skolen. Men vi fungerede ikke rigtig sammen." Det var jo en ærlig sag. Raphael Kovinsky var egentlig sød nok, han var bare ikke rigtig hendes type. nu var hun jo så også forelsket i en anden, så det var lidt svært at slå ham af pinden.
Blikket blev igen rettet imod ham. "En ting til mig? Hvorfor?"

[Deleted]

En ting som Remus var god til af magi! Det var at han kunne få en masse ting til at være i sin kuffert som normalt ikke ville kunne være der, hvis det ikke var fordi han tog en større kuffert! Han elskede virkelig den besværgelse! Tros at kufferten selvfølgelig blev noget tungere jo mere der var i den, var det praktisk kun at skulle bære på en kuffert og ikke flere, han havde tros alt kun to hænder til at bære med. ”Det finder du ud af, når vi kommer ind på dit værelse” Sagde han og forsætte ind til hendes værelse. Han havde kufferten på hendes seng, tog sin sko af og kravlede op og satte sig i hendes seng i skrædderstilling. Han elskede at sidde i skrædderstilling, det var så behageligt og så skulle man ikke have sine ben i en akavet stilling eller hele tiden rykke på dem, for at sidde ordentligt. Han vendte sin kuffert og åbnede den ” Hvornår lære jeg at pakke praktisk” mumlede han for sig selv som han tog ting op efter ting… Han havde taget bøger med, hvorfor vidste han ikke helt, men det kunne jo være de blev nødvendige.. Han lagde den ene bog efter den anden ud på sengen. ” aha her er det” Sagde han med et grin. ”Jeg mødte en mugglerfødt på mit studie, han fortalte om den her mugger slik butik som han synes jeg skulle prøve, det var vist hans fætter som ejede den. Men nøj hvor er muggler sjove i deres slik, Her den er til dig” Sagde han og hev en papir pose op af kufferten næsten proppet til randen så den kun lige kunne lukkes. ” 1 kilo bland selv muggler slik til min lille søster” Sagde han og rakte hende den inden han ledte videre. ”aha her er den anden” Sagde han og grinte lidt. ”Jeg er ikke helt sikker på hvad det helt præcist er, men jeg fik afvide det skulle være godt.. Jeg tror vist nok han kaldte det noget med Soda?? Et eller andet” Sagde han og hev en flaske Coca cola op af kufferten..

Han vendte sin fulde opmærksomhed mod hende som hun fortalte at hun faktisk havde været på date! Han spærrede øjnene op og nåede slet ikke at høre hvad mere hun fortalte, han var hurtigt ude af hendes seng og hev hende med hen i hendes seng, som han satte sig i skrædderstilling igen. ”Det skal jeg høre mere om? Så han godt ud? Var han sød? Hvad hedder han?” røg det ud af ham i en kæmpe fart, hans lille søster havde været på date!!!! Han var nødt til at skulle høre alt om det fra start til slut og ned til mindste deltajle! Hendes spørgsmål om at han havde en ting til hende og hvorfor han havde det, valgte han at overhøre! Hun kunne altid før den bagefter, nu ville han høre om hendes date!

[Lydia Weasley-Lupin]

Det var svært ikke at komme til at grine af lykke nær Remus, men nu var Lydia jo også allerede virkelig glad over de gode nyheder Remus var kommet med, så at han nu gik total oldefar-Arthur-mode fik hende kun til at grine yderligere. Hun kendte ikke rigtig sin oldefar, men hun havde hørt mange historier om ham, og han lød fuldstændig som Remus opførte sig når han blev ivrig over et nyt “muggler-fund”.
Lydia tog imod posen med slik og drejede den rundt i hænderne for at studere dens indhold. Der var meget forskelligt slik, men skulle det virkelig være bedre end det, de havde hos Kandisbaronen? Hun tvivlede lidt. Dermed ikke sagt hun var utaknemmelig, for det var hun bestemt ikke, hvilket også var grunden for at hun nu gav Remus et nyt kram. ”Tak Rem! Jeg vil glæde mig til at smage det.” lød det så ganske oprigtig fra hende før hun gik over og lagde posen på sit bord. Flasken med cola kom samme vej, det virkede bedst at gemme det til lidt senere.
Efter at have stolt tingene fra sig, satte hun sig på sengen og kiggede på sin bror. ”hmm det hele startede i sommers med at jeg fik et anonymt brev. Fra en der syntes jeg var sød og… tja altså det var vel egentlig bare et kærestebrev. Der var bare ikke nogen afsender på. Flere måneder senere kom Raphael så ig fortalte mig at det var ham der havde sendt det. Han undskyldte sin handling ig lød ikke helt til at være så forelsket alligevel, men altså vi havde en hyggelig dag i Hogsmeade, så det var vel ok.” hun håbede på at kunne lade det slippe der. Hun ville helst undgå Horace, mest fordi hun var 6 år ældre og hun havde løjet om hvem hun var.

[Deleted]

Remus elskede muggler ting, om han havde det var fra deres olde far kunne han ikke svare på! Men han var ikke typen der var bange for muggler ting, han havde selv flere af slagsen der hjemme det var der ingen tvivl om. Han havde dog ikke det muggler ville kalde et TV han havde vidste ikke hvordan man brugte det og synes også de var en taaaand for dyre til han ville købe et.

Som Lydia blev glad for slikken og for colaen var kun godt og han omfavnede hende igen med et kæmpe smil på læberne! Han vidste at hendes smil og glæde var ægte han kunne se det på hende, og det fik da også kun hans eget smil til at blive endnu større og lige så ægte.

Efter hun havde stilt tingene fra sig og han havde hevet hende med over i hendes seng og sidde lyttede han nyssgerig til hende, det var spænde at høre om hendes date og om hun måske lidt alligevel var en tand forelsket i denne fyr, uden at ville indrømme det. Men som hun fortalt og som han aflæste hendes ansigt var der ikke meget lykke og glæde i fortælling som fortalte at hun var forelsket og det virkede heller ikke til at fyren havde været lige så forelsket i hende som han først havde angivet. ”Der kommer også en til dig Lydia, man skal ikke haste og stresse over at finde kærligheden! For så det ikke ægte kærlighed. Lige som jeg, jeg har heller ikke fundet den rette endnu” sagde han og kløede sig smilende i nakken, at det havde været fordi han ikke havde haft tid og mulighed for at finde kærligheden var så en anden side af sagen, det behøvede hun ikke vide, vis ikke hun allerede vidste det.

Han håbede bare at hun ville finde den rette og en som passede godt på hende og ikke gjorde hende fortræd! For så skulle Remus nok tage fat i fyren! Det var sikkert og vist! Han kiggede kort rundt i værelset inden han vendte næsen mod sin kuffert igen og begyndte at lede i den, til han fandt en lille firkantet pakke. ”For resten, så har jeg jo en lille gave til dig, det ikke noget særligt. Jeg fandt den på et sted jeg var under min uddannelse og så fik jeg pudset den lidt og sådan og lavet til en halskæde. Som jeg synes du skulle have” Sagde han og rakte den til hende, den var indpakket dog ikke den smukkeste indpakning og så med et lille bånd omkring, inden i var en lille smykke æske til halskæder, det var en sløv kæde med en lille drage klo i som han havde fundet liggende på jorden, den var ikke så stor og passede perfekt i en halskæde. ”Håber du kan bruge den Lydia” sagde han og smilte stort og en anelse usikkert til hende.

[Lydia Weasley-Lupin]

På mange måder havde det ikke været en god ting, at Remus var flyttet hjemmefra. Lydia blev forkælet alt for meget, når Remus var på besøg hjemme. Hvilken hun da også på sin vis godt kunne lide, men det var også lidt meget. Hun ville jo egentlig bare gerne have sin bror. Meget mere behøvede hun egentlig ikke. Hun var da taknemmelig for gaverne, men det vigtigste var helt sikkert at have Remus hos sig igen. 

Alt han begyndte at pusle om den mislykkedes date fik hun egentlig lidt dårlig samvittighed over. Raphael var en fin ven men blev ikke mere end det og det havde hun egentlig heller ikke brug for. Hun havde jo @horace nu. Ham ville hun til gengæld gøre meget for ikke at miste. Hun var bare ikke heeeelt klar på at fortælle Remus om ham endnu. Nok havde de været på en date, men ellers havde det jo mest været snak gennem breve. Hun havde sendt ham en æske med chokolade både til jul og til valentine. 
Nok sad Remus her og fortalte at han ville acceptere enhver fyr der var sød ved hende, men Lydia var nu alligevel lidt usikker og noget tilbageholden. Hun vidste også bare at Remus sikkert ikke ville kunne holde sig væk, hvis først han fandt ud af der var en fyr hun faktisk var forelsket i.

Remus bukkede sig igen efter en gave og Lydia kom til at himle kærligt med øjnene. "Sig mig, er det juleaften eller hvad foregår der?" Grinede hun så og så på gaven han holdt. Hun blev dog lettere mundlam, da hun så pakkens indhold. "Wauw! Hvor er den flot Rem. Men.. har du også så meget med til Tabita og Willis? det er da alt for meget."