Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2020 9:18:10 GMT
@themadhatterwasher22 Kl. 01.30 London's gågade Dawn anede ikke hvad klokken var, men hun havde sovet virkeligt uroligt fordi hun var begyndt at have ondt i sin alt for store mave. Hun havde boet på kvindehjemmet i nogen uger, men de sidste par dage havde hun sovet udenfor. Det var som om hun slet ikke kunne holde nogen mennesker ud og hun havde bare brug for at være alene. HUn havde ikke helt styr på hvornår hun skulle føde, hun havde jo kun været til et enkelt tjek lige i starten. Hun var så træt af livet, hvilket nok egentligt var synd. dawn var et godt menneske og en sød person, hun havde bare altid haft det svært.
Lige nu lå hun bare på en bænk og svedte noget så kraftigt, hun havde veer men hun anede det ikke. Alligevel så var hun relativt nervøs, måske var der noget galt? Det var lidt som om at hun havde glemt at den del af det at være gravid var at barnet skulle ud på et tidspunkt, og Dawn vidste jo ikke engang helt hvordan hun skulle passe det.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2020 15:19:02 GMT
Kathryn var på vej hjem. Tiden på kontoret var gået, for hun havde noget ekstraarbejde, som skulle ordnes, og det havde altså taget indtil nu: klokken halv 2 om natten. Det var ikke så mærkeligt igen, for det var ofte sådan det gik til. Hun havde ikke nogen der ventede på sig derhjemme, så hun arbejdede over. Det gav trods alt også en del penge at arbejde over, så det sagde hun heller ikke nej til. Overarbejdsløn var lækkert, og gjorde at hun kunne holde den lækre lejlighed, selvom mindre sikkert også kunne gøre det.
Men nu var hun på vej gennem gågaden i London. Hun var ikke meget for at transferere sig hjem, nej hun foretrak faktisk metroen eller sub'en eller hvad den nu hed. Hun var ligeglad, sådan set, for hun havde et kort til den, så det var nemt nok. Intet problem overhoved.
Og som hun gik, hørte hun nogen der trak vejret mærkeligt. Det gav hende øjeblikkeligt minder fra Voldemorts tid, hvor folk trak vejret gennem en maske, men den her vejrtrækning var anderledes. Hurtig. det var lidt skræmmende faktisk. Hun så rundt i området, og fandt en kvinde liggende på en bænk. Hun så ikke ud til at have det godt, så Kathryn holdt afstand i starten. Hun var ikke ude på at blive smittet med noget som helst.
"Godaften, eller well nat, er du ok?" spurgte hun pigen, som hun nærmede sig hende, og lagde en hånd forsigtigt på hendes skulder, for at ruske let i hende.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 1, 2020 13:14:01 GMT
Dawn prøvede at huske hvad det var hun havde lært da hun havde været på sygehuset for et halvt år siden. Det var dog svært at huske på noget som helst. Dawn var egentligt pæn i tøjet og hun var også en ganske køn pige. Hun gjorde sig i stand på de offentlige toiletter. HUn havde meldt sig ud af mafiaen og det havde fået hende til at leve på gaden. En del af hende vidste jo godt at hun kunne opsøge sin bror Justin, han ville sikkert hjælpe hende - men hun skammede sig alt for meget over den person hun var blevet til.
Hun kiggede op som hun hørte en stemme der talte til hende. Hun havde ikke engang bemærket at nogen havde nærmet sig, hun havde så ondt at alt var lukket ude af hendes hoved lige nu: "Jeg..." fik hun sagt som hun kunne mærke det stilnede af igen, det kom i nogen ret aggressive sus. "Jeg tror jeg skal føde" sagde hun og kiggede ned i mod sin kæmpe mave. Hun anede ikke engang om hun skulle have en dreng eller en pige. Hun vidste bare at hun ikke kunne få en abort igen, hun havde allerede fået en abort en gang og det havde på alle måder været rigeligt.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 1, 2020 19:14:28 GMT
Kathryn så lidt forvirret på den unge pige. Hun så nogenlunde redelig ud, men hun kunne ikke rigtig finde ud af, hvad der var off ved hende. Hun løftede det ene bryn, som pigen kun fik sagt 'jeg'. Men som hun kom tættere på kunne hun godt se, hvad der var galt. Allerede inden pigen sagde, hvad det var, kunne hun se det. Pigen var så tydeligt gravid. Så for søren!
"Skal vi så ikke få dig på hospitalet, lille du?" spurgte hun med et opmuntrende smil.
Hun forsøgte at regne ud, om pigen var magiker eller ej, men besluttede sig så for at spørge hende så inddirekte hun kunne. Hun skævede til nærmeste subway, og forsøgte at finde ud af, om de skulle den vej eller om hun bare skulle transferere dem direkte til Sankt Mungos. Men så var de tilbage til spørgsmålet om, om pigen var magiker eller ej.
"Hvor er du blevet skannet henne? For så skulle vi måske tage derhen?" Hun så på den pustende kvinde, før hun tilføjede: "Kan du stå? Jeg hedder forresten Kathryn, hvad hedder du?"
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 6, 2020 13:59:12 GMT
Dawn kiggede i mod hende, hun svedte og hun kunne allerede mærke bekymringerne komme. Dawn havde jo ikke noget sted at være og hun kunne slet ikke overskue livet lige nu. Det eneste hun vidste var at hun aldrig nogensinde skulle i nærheden af Judas eller mafiaen igen, hun ville leve et almindeligt liv. Hun skulle bare lige prøve at finde ud af hvordan man gjorde det, og hun vidste godt hun burde opsøge sin bror, hun var bare så bange or at han ville dømme hende.
"Mungos.., jeg skal til Mungos" sagde hun og anede ikke engang om kvinden var magiker, hun havde bare brug for hjælp lige nu og hun tænkte ikke så langt. HUn kneb øjnene sammen som hun mærkede en ny ve komme og hun gispede efter vejret. Hun kunne slet ikke forstå at der allerede var gået ni måneder, hun følte at det var igår hun opdagede at hun var gravid. Men hun måtte jo bare vente, se hvad der skete og håbe at hun på en eller anden måde kunne give barnet godt godt liv. "Please hjælP" sagde hun, som det aftog igen.
|
|