Velkommen til

[Timorthy Lavoie]

Som altid beundrede Timmy, Stella og hele hendes søde måde at se verden på. Han kendte Eddie og skønt han aldrig havde mødt familien, vidste han alligevel at de ikke bare lige var folk man snakkede med.
Han smilede skævt til hende som hun nævnte Den Grønne Prins. Hendes eventyr, med prinsen med det grønne hår. Det kunne godt være at nogen ville mene det var en kende cheesy, men Timmy kunne ærlig talt godt lide det. Faktisk havde han måske ikke fortalt hende helt så meget om sin tid på Beauxbatons, hvilket måske nok havde været for bedre at kunne se fremad.
Timmy ville ufattelig gerne fortælle Stella at Eddie var varulv, og at tingene ikke var helt så simple for ham, men samtdig følte han ikke helt at det var hans historie at fortælle. Han kunne jo ikke vide om Eddie havde tænkt sig at vende et nyt blad i sit liv.
”Muligvis, men jeg vandt væddemålet på det, så ha!” udbrød han triumferende.
Alene tanken om ugler fik ham til at gyse let, han hadede fugle, de sigtede jo nærmest altid efter ham! Den værste tid på dagen for ham, var uden sammenligning også om morgenen når uglerne kom ind med morgenposten. Det var jo et mareridt!
Han sendte også Eddie et lidt skarpt blik ved hans franske ord. Han var ikke interesseret i at svare tilbage på fransk, da han ikke ville stå og snakke over hovedet på Stella. Hun var nok bare nervøs. Han sævede atter til hende, ”jaah...naah...jeg tænker ugleriet er lidt drastisk for et enkelt brev.” Sagde han, med uskyldig mine. ”Vent hvad?” Denne gang lød han oprigtig bekymret. Det var langt lettere når det var hendes frygt de skulle overvinde.
Igen blev han overrasket som han så på Eddie, ”gør hun det?” Et flabet smil formede sig på hans læber, ”Så I kunne ikke undvære mig, og nu kommer I allesammen rendende.” Jokede han underholdt. Timmy havde ikke følelser for @mishel længere. Det havde heller aldrig været dybe følelser, nærmere et let crush, men hun var en god veninde.
Timmy lo let og vendte blikket tilbage til Stella, ”han har ret, du er en langt bedre vejviser.” Erklærede han sig enig. Der var begyndt at tegne sig lidt et mønster for ham, når Stella følte sig usikker trak hun sig, og gik. Det ønskede han ikke at hun skulle gøre denne gang, for han var sikker på at Eddie og hun nok skulle finde ud af det, skønt de var meget forskellige.

[Stella Todd]

Stella følte sig virkelig som en der ikke passede ind og havde svært ved hvad hun overhovedet skulle sige eller gøre. Med blikket søgte hun lidt støtte hos Timmy, men det var som om han var et helt andet sted og da så Eddie begyndte at tale fransk, mærkede hun rigtig hvordan hun følte sig udenfor, og følte sig som en der virkelig trængte sig på. "Jeg.. Så god er jeg altså ikke til fransk endnu." forklarede hun og lyttede til hvordan de snakkede om de snakkede om Timmys gamle slæng. Hvis de alle kom til London og skulle gå på Hogwarts, ville der så overhovedet være plads til hende?

Stella begyndte at få ondt i maven som modet sank og hun havde mest af alt bare lyst til at gå. Hun var tredjehulet og kun i vejen for alle andre. Hvordan ville det ikke også blive, hvis de andre kom? Hun anede intet om hans tid i Frankring og hvem var pigen, de snakkede om. havde det været en tidligere kæreste? Stella bed sig i kinden og sukkede lidt. "Jeg.. jeg.." Hun gik baglæns mens hun sagde det for at øge afstanden imellem dem. "jeg vil ikke forstyre dig Timy, så vi kan bare snakkes ved på et andet tidspunkt." Hun sendte ham et af de smil som tydeligt bare var en del af en maske. Der var ingen passion eller glæde lige nu. Derefter vendte hun sig imod Eddie. "Jeg håber du bliver glad for at være her og det lykkes med din flokfamilie."derpå et nik og et smil imod den nyankommende og så var hun klar til at gå.

[Edward 'Eddie' Rigel]

Eddie ville aldrig lægge skjul på, at han var varulv. Han så det som en gave. Det var sådan han var opdraget. Varulve var bedre end plesløse. Det betød dog ikke, at han ikke ville være venner med ikke-varulve. På Beauxbatons havde han været den eneste varulv - så vidt han havde vidst i hvert fald. Det antog han helt automatisk også, at han var her, men man kunne selvfølgelig aldrig vide. Han grinte med Timmy, "Yeah, vi burde besøge de andre en dag og fortælle dem det," lød det morende fra ham. Han vendte blikket mod Stella, som hun fortalte om sine manglende fransktalende evner, "Sorry, det var ingenting, sveske," svarede han hende og blinkede til hende, med et roligt smil på sine læber.
Øjenbrynene blev vippet et par hurtige gange, "Ja, det bliver godt, at have noget lækkert at se på. Har I nogle willieslægter her?" spurgte han, som tungespidsen kort blev stukket ud, som han bed i den og blinkede med det ene øjne. Han havde altid haft en svaghed for willier og willieslægte, nok også lidt mere end andre, fordi deres duft var en helt anden, end almindelige piger. "Pff, lad det ikke stige dig til hovedet, det kan ikke tåle, at blive større," svarede han på Timmys drillende ord, dog stadig morende.
"Man kan umuligt være en dårligere vejviser end dig," mumlede han, hvorefter et stort smil meldte sig på hans læber, som en tydelig indikation på, at det var sagt i sjov. Han vendte blikket mod Stella igen, "Hør, hvis du virkelig gerne vil gå, så gå. Ingen holder på dig. Men du skal ikke gå for min skyld. Du er Timmys kæreste, jeg vil gerne lærer dig at kende," han smilede venligt til hende, som han endnu engang forsøgte, at være venlig overfor hende og få hende til, at føle sig velkommen.

[Timorthy Lavoie]

Timmy så mod Stella med et medfølende blik. Han ønskede ikke at hun skulle føle sig udenfor, tvært imod. Han ville elske at de to kunne finde ud af det sammen. "Sorry," sagde han mildt og lænede sig ind for at give hende et kys på kinden.
Han blev lidt opslugt i samtalen om det gamle slæng, og ja han havde haft et crush på @mishel , men igen, det var længe siden nu. Det føltes som evigheder siden han var blevet flyttet fra Beauxbatons. Ko han savnede sine venner, men det betød ikke at han ikke var glad for at være her. "Ja måske skulle vi gøre det," erklærede han sig enig med Eddie i et grin. Timmy smilede skævt til Eddie over hans kommentar med "noget lækkert at se på." "Knock yourself out, jeg har alt jeg har brug for lige her." Sagde han og smilede imod Stella. Lidt pladderromantisk måske, men han mente det. Han vidste godt at Eddie kunne være lidt direkte sommetider, men han mente ikke noget ondt med det.
Timmy sendte sin ven et lidt mistroisk blik, "ja det har vi, hvorfor?" Han vidste udemærket hvorfor, men han ville ikke sende Eddie efter Kimberly, hun var hans veninde og han vidste at hun havde det skidt med at folk ikke kunne se udenom hendes williegen.
Et lidt forundret blik blev rettet imod kæresten, "selvfølgelig forstyrre du ikke Stella," sagde han ærligt. "Er du okay?" Hun så lidt ud som om hun var utilpas. Han havde godt oplevet hende gøre det samme dengang han snakkede med Kimberly. Var hun virkelig så bange for at gå i vejen? Timmy sendte Eddie et venskabeligt smil, "ja, kom nu, vi kan vise ham det sammen." Sagde han let lokkende og så på hende med et bedende blik. Hånden blev strakt lidt frem mod hende, som en invitation til at hun skulle tage den. Måske de skulle have en snak om det på et tidspunkt, hun skulle jo ikke føle sig utilpas og føle hun var i vejen for ham.

[Stella Todd]

Hvor ville hun dog bare ønske at hun var langt væk lige nu. Hun kunne slet ikke finde ud af denne Eddie og slet ikke når så Timmy begyndte at snakke om sin tid i Frankrig. Hun bed lidt ned i læben og glemte måske nok at høre efter. Hun mærkede det lille kys på kinden fra Timmy. det fik hende alligevel til at smile lidt og være mere nærværende igen. Hun var bare så pokkers genert. Hans ord om allerede at have det han havde brug for fik hende til at rødme en anelse, hvilket bare var virkelig flovt og hun skyndte sig at gemme sig bag Timmy, så Eddie ikke så det. Det måtte han ikke, han virkede så cool og sej, det var slet ikke hende. Han ville helt sikkert komme på gryffindor, med den attitude, men... hun var også selv en gryffindor, det havde hatten selv forklaret hende, da hun startede på skolen. Måske skulle hun til at vise det. 
Hun var bestemt ikke okay, hun var nervøs og kunne ikke slappe af. Hun så på Timmy og så kort på Eddie. Det kunne tydeligt ses på hende at hun var i vildrede.men så sagde Timmy at de kunne følges sammen. Det hjalp hende en hel del. Et lille smil fandt igen frem på hendes læber og forsigtigt trådte hun et skridt nærmere Eddie. Hun rømmede sig lidt og rakte så hånden frem imod den nyankomne. "Hej, velkommen til. Dejligt at møde dig. Jeg... jeg vidste ikke at du kendte Timmy." Hun brugte så meget energi på at smile og virke glad, mens hun indvendigt, havde det som om hun skulle dø og panikke.

[Edward 'Eddie' Rigel]

Eddie havde det meget blandt omkring, at skulle gå på Hogwarts. Han var altid frisk på, at prøve noget nyt, men han var stadig bange for Zain. Kun en tåbe, ville ikke være det og det kunne godt være Eddie var overmodig til tider, men han var ikke dum. Han vidste godt, hvornår han bare skulle lægge sig om på maven og tigge om nåede. Ikke at det ville hjælpe noget hos Zain, men man kunne vel altid håbe på, at blive slået ihjel hurtigt og smertefrit, i det mindste. Han ville savne Beauxbatons, men i det mindste var Timmy her på Hogwarts, og hvis Mishel også kom efter sommerferien, så ville han have to af sine gamle venner, hvilket var perfekt for ham. "Altså Mishel kommer først, efter sommerferien, har jeg hørt, men måske i påskeferien?" foreslog han med et stort smil. Kort overvejede han at sige, Stella selvfølgelig bare kunne komme med, men hun virkede altså lidt som en dødbider, og det ville være synd. Han skar en grimmasse, "Puha, jeg tror jeg gensmagte min morgenmad lige der," drillede han og tog sig til maven. Nej, romantiker, ville han nok aldrig blive, men selvfølgelig var han glad på sin vens vegne.
Det mistroiske blik, blev gengældt med et legesygt et, "Hvorfor tror du, dude?" øjenbrynene blev hævet og sunket et par gange, "Chill, jeg skal nok opføre mig pænt. Nok se, ikke røre," grinte han og blinkede morende til Timmy. Han ville aldrig gøre en pige noget. Hvis hun så meget som gav det mindste lille udtryk for, ikke at ville, så stoppede han. Han var ikke en røv, selvom han måske til tider opførte sig lidt sådan at man skulle tro det. Én ting var hvordan han snakkede, noget andet var, hvordan han var.
Eddie vendte blikket mod Stella, da Timmy spurgte om hun var okay. Han så intenst på hende, som han lyttede efter hendes hjerterytme. "Er du bange for mig? Nervøs?" spurgte han direkte, dog i en rolig tone. Hun havde ingen grund til det, men han syntes virkelig han havde gjort sit, for at få hende til, at blive. Han var ikke typen, som tiggede og bad. Han så lidt forundret på hende, da hun valgte at række hånden frem mod ham på ny og hilse på ham, som om de lige havde mødt hinanden. Han tog dog hendes hånd, med sin evige varme egen hånd, "Hej og tak. Fornøjelsen er helt på min side," svarede han og slap hendes hånd igen, mens et frisk, drenget smil blev sendt til hende. Det var fint, hvis hun ville starte på en frisk med deres lille møde.

[Timorthy Lavoie]

Han så fra Eddie til Stella som han spurgte hende om hun var nervøs. Han brugte sikkert sine varulvesanser til at læse hende. Timmy havde set Eddie gøre det nogle gange, det kunne godt være en lidt ubehagelig følelse.
Timmy var godt klar over at Stella var genert og tilbageholden, dette kunne måske godt ses for nogen som om hun ikke var interesseret i at snakke med nogen. Timmy var dog ret sikker på at det ikke var tilfældet.
Han så til som hun præsenterede sig på ny. Det var lidt som om at de var kommet skævt fra start, men forhåbentlig ville de kunne finde ud af og løse det nu. Han ønskede så inderligt at de to ville finde ud af det sammen.
Han vendte blikket imod Eddie en kende afventende for om vennen accepterede. Det gjorde han til Timmys store lettelse.
Han nikkede, ”det ved jeg ikke lige om jeg bare får lov til,” sagde han med et skævt smil. Det var trods alt ikke bare lige en anden by, det var et andet land. ”Jamen velbekommen så.” Svarede han blot med et skævt smil og fangede Stellas ene hånd med sin. Han kunne intet andet end at ryste let på hovedet. Eddie og hans piger.

//OOG: Jeg prøvede lige at cutte lidt ned i svaret, så de ikke ender med at blive 4 sider kange haha xD <3

[Stella Todd]

Stella stirrede på Eddie, som en Hjort fanger i skæret fra et sæt billygter, og sank en lill klump. Hans spørgsmål havde været så direkte og hun var nødt til at bruge et øjeblik på at vurdere hvad svaret skulle være. Hun skævede lidt op til Timmy for at finde den tryghed han altid gav hende, og vendte sig så imod Eddie igen. ”Jeg kan ikke gøre for det. Din...øhm… det hele blev bare lidt.. jeg er ikke så god til alt de vilde og sprudlende og… og alt det du sagde…” hun så undskyldende på ham opvarmning tydeligvis ked af hele situationen. Han synes sikkert hun var dum at høre på, men han var også Timmys ven! Det måtte hun ikke glemme. ”Jeg.. syntes egentlig du var meget sej, indtil… ja ikke noget. Du er.. vel cool. Jeg har bare lidt svært ved alt det der” Hun pegede lidt tøvende på ham. Det var jo ikke fordi hun ville være led, men hele hans sprudlende væsen gjorde hende meget nervøs. Det virkede dog til at Timmy var vant til det så måske var det ikke så slemt.

[Edward 'Eddie' Rigel]

Eddie trak lidt på skulderen, "Pjat med dig, TimTim, du siger bare du er hos mig og så gør jeg det samme," et snedigt smil meldte sig på den unge varulvs læber. Han vidste godt, at det ikke var nemt, at lyve for hans far, men hvis det var for et godt formål, så kunne han altid spørger sin mor først og så Carmine, hvis mor sagde nej.
Han slog let ud med den ene hånd, "Don't worry. Min awesomeness overfusere også mig nogen gange," han blinkede kækt til hende. "Og med 'alt det der', mener du hele mig?" spurgte han og hævede let det ene øjenbryn. Det var okay, hvis hun ikke kunne lide ham, han ville aldrig ændre på sig selv. Folk måtte tage ham, som han var. Han var varulv og i hans øjne, over alle andre. Han var til tider måske også en anelse overmodig, i form af, at tage chancer andre måske ville tænke over en gang eller to mere, før de sprang ud i det. Eddie vidste han kun levede én gang, og det eneste han var lovet i livet, var at han en dag skulle herfra, så hvorfor ikke få det bedste ud af det, mens han var her? "Anyway. Vil I vise mig vej til rektorens kontor? Jeg skulle have meldt min ankomst for like... en time siden ish," han kløede sig let i nakken, mens et smil legede på hans læber.

[Timorthy Lavoie]

Timmy gav lidt forsigtigt hendes hånd et klem. Han havde lidt ondt af hende. Han vidste godt at Eddie kunne være lidt “out there” og at Stella var temmelig genert, men han håbede alligevel at de ville komme overens, for han var ret sikker på at de ville kunne berige hinanden.
Han så tilbage på Eddie med hans skeptiske blik, ”og så tager vi til Frankrig uden nogen ved det? Det tror jeg ikke.” Han lo let. Han turde slet ikke tænke på hvor store problemer han ville havne i. Han håbede dog ikke at Eddie ville tage Stellas ord for personligt.
Timmy nikkede til Eddies forspørgsel. ”Ja selvfølgelig, kom med.” Han begyndte at trække Stella med sig, da han stadigvæk havde hendes hånd i sin. Og med et smil imod Eddie, begav han sig i retning af rektors kontor, Eddie måtte jo hellere se at bliver meldt ind.

// out.