Velkommen til

[Stella Todd]

Tråd til Edward 'Eddie' Rigel
Marts - 2057
Outfit

---

Stella havde fundet sig en solskinsplet i en vindueskarm og havde der sat sig med sin bog, som hun nu var godt fordybet i. Dog havde hun stadig antennerne ud for, hvad der skete omkring hende. Det var ikke længe siden hun havde fået tæsk af Beatrix, og hun huskede stadig smerten hun havde følt i ansigtet. Mens Timorthy Lavoie var ude at træne sin sport sad hun derfor tæt ved køkkenet og læste. På den måde ville hun hurtigt komme væk, hvis @themadhatterwasher12 skulle dukke op.

Da hun hørte de store egetræsdører gå kiggede hun derfor op, for en sikkerheds skyld for at finde ud af om det var ven eller fjende. Hovedet blev dog lagt lidt på skrå, da fyren i døren ikke var en hun havde set på skolen før. Dette vækkede straks minder tilbage til dengang hun havde mødt Timmy for første gang og selv den tanke fik hende til at smile lykkeligt for sig selv. Det havde virkelig været den bedste dag i hendes liv! Med det i tankerne klappede hun bogen i, hoppede ned af karmen og gik over til ham. "Hej, du må være ny her? Velkommen til."

[Edward 'Eddie' Rigel]

Eddie havde ikke været i hjemme i seks år efterhånden. Faktisk så han mere Frankrig, som sit hjem efterhånden. Han havde ikke brug for sine forældre til, at tage med ham første skole dag på Hogwarts. Han var varulv, der var ikke dét han ikke kunne klare selv. Så skulle det måske lige være tanken, om at stå for skud overfor Zain Rigel og hans mentale helbred. Og klør. Og tænder. Ja, Zain var nok noget af det eneste, hvis ikke den eneste i verden, som Eddie direkte frygtede. Han havde stor respekt til sin far, Carmine Rigel , ingen tvivl om det, men der var forskel på frygt og respekt.
Med et tyggegummi i munden, hænderne i lommerne, en rettet ryg og et charmende smil på sine læber, trådte han ind af de store døre, med en attitude, som tydeligt fortalt, at han allerede ejede stedet og kun en tåbe, ville lægge sig ud med ham. Selvtilliden fejlede intet og man skulle ikke lægge sig ud med ham. Han lagde ikke skjul på, hvad han var. At være varulv var en gave. Intet andet. Man skulle dog ikke tage fejl af ham. Han var altid imødekommende, selvom han selvfølgelig var opdraget til, at varulve var bedre end de plesløse, så følte han på en eller anden måde, at det var lidt hans medansvar, at passe på de stakkels plesløse. Han var en god ven og han var altid glad og smilende, man skulle bare ikke gøre ham sur.
Han stoppede lidt op og så sig lidt rundt, men han flittigt tyggede på sit tyggegummi. Han vendte hurtigt blikket mod den fine lille brunette, som kom mod ham og bød ham velkommen. Straks blev smilet mere drenget og et kækt glimt viste sig i hans klare blå øjne, "Waow, får alle nye elever, sådan en velkomst, eller er jeg bare heldig og møde ind på en dag, hvor en sand engel beslutter sig for, at sige velkommen?" spurgte han og blinkede til hende, som han rettede lidt på sin sorte læderjakke.

Outfit

[Stella Todd]

Stella gik han til ham og blev en smule betaget af... hele ham og stod i nogen øjeblikke bare og stirrede lidt på ham, wauw han var... han var som taget ud af en eller anden film eller sådan noget. og da han så åbnede munden, han var så selvsikker! Det var som sådan ikke ham der slog benene væk under hende, men mere han attitude, som fuldstændig tryllebandt ham. Han var som en troldmand eller magiker, Ikke sådan en som, ja alle i den magiske verden, Nej sådan en rigtig eventyrs troldmand. Hun skævede lidt til ham, det her var underligt. For næsten et år siden har hun mødt sin grønne prins på denne måde. Ham her, han var mere som en slags "Tankernes illusionist". Tanken var fjollet det vidste hun godt, og det var ikke fordi hun skulle til at skrive et eventyr om ham, som hun havde gjort omkring Timorthy Lavoie , det som hun stod der og kiggede på ham, fik hun alligevel en forbindelse til Arthur og Merlin... Gad vide om Timmy ville kunne lide fyren her?
Stella rystede lidt på hovedet for at komme ud af sine tanker og stoppe med at stirre på fyren foran hende. Hun rettede på håret og smilede så til ham, mens hun prøvede at samle sig lidt igen. "Det tror jeg nu ikke rigtig. Jeg øhm.. jeg så dig bare og ville tjekke om du havde brug for hjælp til at finde rundt?" Hun holdt sin bog fat i favnen og så lidt fra ham og op imod trapperne. Så kløede hun sig lidt i håret. "Du skal vel op til Rektor og sige du er her? Navnet er Stella forresten, rart at møde dig." Hilste hun så venligt og sendte ham endnu et smil.

[Edward 'Eddie' Rigel]

Eddie ejede ikke en usikker celle i hele sin krop. Selvtilliden strålede ud af ham, på flere meters afstand. Det kom derfor heller ikke bag på ham, at den lidt ældre pige så sådan på ham. Hvem ville ikke have et stykke af ulven? Skønt det lød højrøvet, så var Eddie en ret afslappet fyr, som hvilede utroligt meget i sig selv. Han mente livet var for kort, og han ville hellere sidde som 90 årig og se tilbage på sit liv med tanken om, at han ikke kunne fatte at han havde gjort tingene, frem for en fortrydelse om, at han ville ønske han havde gjort det.
Hans læber gled op i et charmende smil, mens han nikkede let, "Yeah sure, hvorfor ik Bambi?" spurgte han kækt og så sig lidt rundt, før blikket vendte tilbage til brunetten og et drenget smil viste sig på hans blege læber. "Jeps, det var i hvert fald planen. Jamen i lige måde, Stella," han blinkede let til hende, før han rakte en hånd frem mod hende, "Eddie," præsenterede han sig.

[Stella Todd]

Stella rynkede lidt på brynene og så på ham med undren i blikket. "Bambi? Mig?" Det var en underlig fyr hun havde mødt, og hun burde nok egentlig fortælle at hun havde en kæreste og/ eller bare gå væk, men hvorfor gjorde hun det så ikke? Hun vidste dette her ville ende galt. Der stod malet hen over det. Timmy ville blive så ked af det, hvis han så dem sammen. Også selvom Stella aldrig ville kunne få det med andre, som hun havde med Timmy. "Jeg er ingen engel. Jeg er bare en en ligegyldig pige, uden title som ikke er vigtig." Forklarede hen så henkastet, præcis som hun også havde gjort for et år siden til Timmy. Det var altså hendes måde at byde folk velkommen på? Hun kom til at grine kort ved tanken. Det var nu et ret sjovt statement at have på sig. 
"Hyggeligt at møde dig Eddie. Der burde nok egentlig komme en vejleder og hjælpe dig, jeg er bare en menig elev, men altså, det ikke første gang jeg hjælper nye elever så tja.." Hvorfor snakkede hun så meget? Det var ellers sjældent hun gjorde det, men noget ved Eddie fik hende altså til det. Det var mærkeligt, og hun vidste faktisk ikke helt om hun kunne lide det.

[Edward 'Eddie' Rigel]

Eddie smilede roligt til brunetten, "Nej, du ved dådyret bag dig.. Ja, dig sgu da," drillede han og blinkede kækt til hende. Okay hans sprogbrug var ikke altid det pæneste, men på hans gamle skole, havde mange af pigerne fundet det charmende. Han smilede roligt til hende, "Waow, en ligegyldig pige? Er det virkelig alt jeg får, som velkomst? Pff, jeg tror bare jeg smutter tilbage til, hvor jeg kom fra så," hans smil var stadig kækt og tydeligvis drillende. Han syntes altid det var en skam, som en pige ikke viste selvtillid. Det gjorde ikke noget, de var en smule usikre, men selvtillid var virkelig noget af det frækkeste en pige kunne bæger, hvis man spurgte ham - og selvfølgelig et varulve gen, men det kunne han jo altid tilføje, hvis det skulle være dét.
Han rettede lidt på sit hår, ved huekanten og rettede derefter sin taske, "Oh well, indtil da har jeg dig. Såh, hvad vej til rektorens kontor?" spurgte han roligt og så lidt ned af gangene til begge sider. Dog var der noget blikfang og en velkendt duft, fra den ene gang. Var det..? Neeeeeej, det kunne ikke passe. Kunne det? "Timmy?" spurgte han lavmeldt og han gik forbi Stella og direkte mod duften og det grønne hår i det fjerne. Han havde selv haft skrigene pink hår, sidst gang de havde set hinanden. Han lo let, "Timmy Freaking Lavoie," han begyndte at grine mere og så mod Stella, "Sorry prettyface, men jeg tror min ven viser mig vej herfra, men hey, vi ses nok," han blinkede til hende, hvorefter han knipsede overlegent med begge hænder og gik sin ven i møde.

Timorthy Lavoie

[Timorthy Lavoie]

Timmy kom gående ned af gangen mod storsalen. Han havde planer om at sætte sig og indhente noget læsning frem til aftensmaden så i den ene hånd bar han en bog fra magiske dyrs pasning og pleje, som han gik og læste i, og i den anden hånd et æble som han lystigt gumlede på.
Grundet blikket var låst til siderne i bogen opdagede han ikke de to velkendte ansigter for enden af gangen. Han stak æblet mellem tænderne fom han bladrede om til næste side, og hørte da sit navn blive nævnt i en meget velkendt stemme.
Han var først overbevist om at han måtte have hørt forkert. De brune øjne blev rettet imod lyden og landede omgående på Eddie.
”Edii?” Udbrød han temmelig utydeligt, eftersom æblet stadigvæk hang i munden som på en helstegt pattegris fra tegnefilm. Han var stoppet helt op. Han fik derefter øje på Stella bag vennen og tanken strejfede ham kort om dette her var noget hun havde arrangeret? Ikke at han anede hvordan det skulle lykkedes for hende. Men alligevel.
Han tog æblet ud af munden med den frie hånd. ”Eddie?! Hvad laver du her?” Udbrød han i et forvirret grin og gav sin ven et kammerateligt kram hvorefter han gik mod Stella med Eddie efter sig, han lagde stolt armen om sin kæreste og smilede, ”har I...mødt hinanden?” Spurget han så og så fra den ene til den anden.

[Stella Todd]

Måden Eddie talte til hende gjorde næsten en smule ondt. Stella følte sig uværdig i hans selskab, eller måske lidt som en dulle der bare var der, og hun skulle også lige til at sige noget, som han så udbrød hendes kærestes navn. Kendte de to hinanden? Hun håbede det ikke rigtigt. Stella kunne slet ikke se hvordan der skulle kunne være plads til hende, med både en Eddie og en Kimmy. Det blev simpelthen formerer for den endnu usikre lille grævling. ”hvis det er Timmy du hentyder til, så ses vi helt sikkert igen.” stemmen var en anelse spydig, men hun kunne pludselig ikke lide denne Eddie så godt mere. Hun havde tilbudt sin og så var hun blevet smidt ud til højre, da et bedre tilbud var dukket op.
Det var meget tiltrængt at Timmy nu lagde sin arm om hende, ellers var hun nok smuttet. Hun så på ham for at svare på om hun og Eddie havde mødt hinanden. ”Tja.. jeg sad og læste da jeg så ham træde ind på skolen, ikke helt så larmende som du var det, men ja jeg tilbød at vise ham vej til kontoret. Pludselig var jeg bare ikke… jeg var ikke.. han… “ et lidt såret udtryk gled over hendes blik. ”undskyld Timmy du virker til at kende ham… og kunne lide ham. Så… måske vi bare skal mødes senere?” Eddies ord havde ramt hende hårdere end hun ville være ved. Nok var han ikke led som Beatrix, men hun kunne bestemt ikke lide ham.

[Edward 'Eddie' Rigel]

Eddie havde ingen idé om, at den unge brunette tog den glædelige genforening, som en personlig fornærmelse. Han ville aldrig komme mellem et kærestepar. Han var vant til at leve i en flok, hvor der skulle være plads til alle. Jo flere, jo sjovere, var nok hans motto. Han så derfor undrende på hende, da hun pludselig blev spydig overfor ham, i hans øjne helt uden grund. "Woow, blev du lige.. sur?" spurgte han direkte, for ja, han var en meget direkte person, men det var primært, fordi han ikke gad dramaet, så kunne man ligeså godt være ærlig.
Han lo morende, ved synet af Timmy, som mest lignede en der havde leget helstegt pattegris. "Jeg er blevet kaldt hjem til flokken, dude," svarede han med et nyt grin og slog sine arme om vennen, klappede hans ryg et par gange og slap ham så igen. Han så tilbage mod Stella og tippede hovedet lidt til den ene side, som Timmy lagde armen om hende, "Woooow, duuuude... Er I..? Har du fået kæreste? OG du har ikke engang fortalt mig det? Her gik jeg og troede vi var venner," lød det dramatisk fra ham, før han brød ud i et nyt grin, da det havde været ment i sjov. "Du behøver altså ikke, at gå for min skyld," sagde han roligt og trak lidt på den ene skulder, før han vendte blikket tilbage på Timmy, "Og undskyld mig, men kan vi for to minutter lige snakke om, at dit hår stadig er grønt?" et nyt grin brød varulvens læber, hvis hår i sin tid havde været skrigende pink, hvilket farmand Carmine, ikke havde været vildt begejstret for.

[Timorthy Lavoie]

Timmy havde ikke lige nogen ide om hvad der var forgået mellem de to øvrige elever. Han vidste bare at han var glad for at se sin bedste ven og at ikke kunne vente med at introducerer ham og Stella for hinanden. De var begge to virkelig skønne mennesker.
”Er du? Hvad med ham der….din bror?” Spurgte han lidt forsigtigt. Det havde vidst været ret dramatisk. Han vendte derefter blikket imod Stella og smilede glædestrålende. ”Well nu har vi ikke rigtigt snakket sammen siden jeg flyttede,” svarede han med et skuldertræk. Det var nu ikke fordi at han ikke ville fortælle om Stella, men der havde bare været sket så meget, så han havde ærlig talt slet ikke haft overskud til at skrive noget. ”Jeg mødte Stella min allerførste dag her på skolen, hun var så sød at vise mig til rektors kontor.” Forklarede han hjertevarmt.
”Hvordan går det med de andre?” Spurgte han nysgerrigt.
”Nej nej Stella bliv,” bad han og gav hende et let klem og et kys i mundvigen. ”Øh kan vi snakke om at dit ikke er pink?” Sendte han spørgsmålet tilbage med et bredt smil og en let hovedrysten.

[Stella Todd]

Stella var ikke rigtig tryg ved denne Eddies holdning til ting. Han gjorde hende virkelig usikker og hele hans måde at være på virkede for hende både selvglad og overlegen. Så da Eddie spurgte om hun var blevet sur fik fremstammet et svar. ”Ne.. Nej.. nej” før hun så trådte et halvt skridt ind bag Timmy, som for at være i sikkerhed der. Her fulgte hun så med i samtalen og prøvede at finde ud af hvad de snakkede om. Han måtte have en stor familie, siden de omtalte den som “flokken”, og samtidig en eller anden bror, som… hun vidste det faktisk ikke.
Hun kiggede dog lidt frem igen, da hun så blev præsenteret for Eddie. En præsentation , som fik hende til at smile til Timmy. Et smil der sagde sit tydelige sprog om at hun var forelsket. ”Jeg hjælper gerne med at finde rundt… Når jeg altså får lov. “ hun skævede lidt imod Eddie som jo netop ikke havde ladet hende hjælpe særlig længe. Derefter vendte hun blikket imod Timmy igen. Den dag havde hun også forsøgt at stikke af, det gik ikke det blev sådan altid. Heldigvis var der et spørgsmål der fangede hende; håret. Hun så overrasket over på Eddie. ”Så du er en af dem? Pink? Timmys hår er flot og det…” hun tav og blev knaldrød i hovedet. Hun havde netop været ved at fortælle om den grønne prins. I stedet så hun nu op på Timmy. ”Betyder det så du har vundet? Og hvor er præmien så?” hun glemte lidt det med at gå. Bare hun havde Timmy skulle hun nok klare sig.

[Edward 'Eddie' Rigel]

Eddie løftede hænderne i vejret, som Stella trådte om bag ved Timmy. Var hun bange for ham? Han havde da ikke gjort hende noget? "Okaaay," svarede han en smule tvivlsomt, men valgt derefter at lade det ligge, for i stedet at vende blikket mod den grønhåret ven, "Zain? Han har været stille på det sidste, så min far mener det er sikkert for mig og mine søskende, at vende hjem," svarede han med et stort smil over sine læber. Han var glad for at være hjemme i vante omgivelser, men det var også en smule underligt, at skulle vende sig til, at snakke engelsk igen, frem for det franske, som han jo havde været vant til på Beauxbatons. "Men alligevel. Har I ikke ugler her?" spurgte han med et kækt glimt i de blå øjne. "Nice," lød det roligt fra ham, som han nikkede lidt og så lidt rundt i indgangshallen, før han vendte blikket tilbage mod Stella, "Hør Hon', det var intet personligt, men jeg kan godt mærke, vi er kommet lidt skævt ind på hinanden. Jeg er lige kommet til skolen, fra et andet land, tilgiv for at søge mod en jeg kender," han gjorde et buk, som nærmest var en prinsesse værdig, før han rettede sig op igen og smilede til hende.
Et nærmest legesygt smil meldte sig på hans læber, som Timmy spurgte ind til de andre. "Abby har det godt, hvis det er dét, du spørg om," tungen blev stukket ud, mens øjenbrynene blev hævet og sinket et par hurtige gange efter hinanden, før et grin forlod hans læber.
Han lo igen, "Min far ville sgu da slå mig ihjel, hvis jeg kom hjem med pink hår," smilet på hans læber forblev der. "Kage," besvarede han Stellas spørgsmål om præmien, "Kage, når som helst, hvor som helst," grinte han og havde vendt sig, så han forsatte med at gå baglæns, da hun var stoppet op.

[Timorthy Lavoie]

Timmy fornemmede godt at tingene måske var lidt akavede lige pludselig. Han vidste at Stella var ret forsigtig, men han ønskede ikke at hun skulle føle sig udenfor. Han smilede også bredt ved hendes kommentar. Han ønskede så brændende at de to kunne sammen da de begge to var virkelig vigtige mennekser for ham. "Helt bestemt, den bedste vejviser jeg nogensinde har haft," roste han hende og sendte et lige så kærligt blik tilbage i hendes retning.
Smilet voksede sig kun større af de rosende ord Stella havde om hans hår. "Jah, jeg tænker at beholde det lidt endnu," konkluderede han og sendte et snedigt smil til Stella, "det er jo nærmest blevet mit trademark." Han blinkede til hende og vendte atter opmærksomheden imod Eddie.
"Altsåå still som I at han ikke kommer tilbage?" Det var måske et naivt håb, men han vidste at Zain havde fyldt meget i Eddies liv uden egentlig at være der så meget. "Og ja lige nøjagtigt," besvarede han også Stellas spørgsmål.
Blikket blev rettet imod vennen, et let bebrejdende blik, skønt det ikke var alvorlig hvilket han godt vidste at Eddie ville gennemskue, "jo da vi har ugler, me så vigtig er du heller ikke." Det var ingen hemmelighed hvor rædselslagen Timmy var for fugle så alene tanken om at skulle nærme sig ugleriet var nærmest ikke eksisterende.
"Hvad?" For et kort øjeblik blev Timmy en smule bleg, "det var ikke dét jeg mente," svarede han hurtigt og sandfærdigt, ærlig talt havde han ikke rigtig tænkt på Abby, ikke på den måde i hvert fald. Ikke siden han havde forelsket sig i Stella. Han skævede let til sin kæreste og håbede ikke at hun fik det forkerte indtryk.
Han lo som Eddie kommenterede på at Carmine ville myrde ham hvis han kom hjem med pink hår, "nå virkelig, hvad blev der af "lev hver dag som det var den sidste?"" Dette blev sagt med højtidelig røst.

[Stella Todd]

Stella stod på sikker afstand fra Eddie og prøvede blot at finde ud af hele situationen, inden hun rigtig turde gå mere ind i den igen. Det lød som noget af en familie denne Eddie kom fra og hun blev faktisk en smule ked af det på hans vegne. "Har du været sendt væk fra din familie, bare pga din bror? Kunne I da ikke tale om tingene?" Uvidende om hvordan sandheden egentlig var, var hun komplet uforstående overfor dette valgt. Hun tænkte på Jacob Todd, hun ville jo give sin højre arm og benet med, for at løse enhver konflikt, der kunne være skyld i at han ville rejse! Hun blev dog stoppet af Timmys ord om at hans hår var et trademark, hvilket fik hende til at smile. "Jeg vidste ikke den grønne Prins havde en.. trofast? illusionist ved sin side." Hviskede hun til Timmy, så kun han kunne høre det. Han skulle vide at hun nu allerede havde sat denne Eddie i bås. Eddie med det flabede sprog, som hun ikke brød sig om. Hun slog blikket over på Eddie igen. "Jeg hedder altså Stella, ikke.. Hon" usikkerheden var til at føle på i stemmen og hun mærkede hvordan det knugede sig helt sammen i maven på sig, som hun netop havde sagt ordene. PAnden blev rynket lidt og hun så op på Timmy, for så at se på denne Eddie. "Undskyld Eddie.. jeg... øhm..." Hun så igen op på Timmy, hun kunne ikke helt finde ud af at sige det hun gerne ville. "... undskyld"

Som de snakkede om ugler og om at sende breve gled Stellas mund pludselig op i et overrasket O. "Timmy! Du... Du kunne godt have sagt at du havde Eddie i Frankrig, så kunne vi være gået i ugleriet sammen, i stedet for altid bare at feje det af med at du ikke havde nogen at sende breve til. Hvis jeg skal... skal lære at flyve, så skal du også snakke med de ugler." Hun havde været ved at kaste op af frygt for koste og havde følt sig fysisk dårlig, men hun havde alligevel prøvet... lidt hvert fald. Det var først nu det egentlig gik op for hende, hvor lidt de havde arbejdet med Timmys frygt. 
Tanken blev dog hurtigt erstattet af en ny, da Eddie nævnte en Abby. Timmy havde altid sagt at hun var hans første, og han havde lovet at der ikke var noget med Kimmy, men hvem var nu denne Abby?! Hende havde hun aldrig hørt om. Med et mærkede hun hvordan det trak sig sammen i hendes mave, og hun bed ned i underlæben og så ned på sine sko. Måske var der alligevel ikke plads til hende her. 
Hun sukkede lidt og prøvede så at finde en undskyldning for at gå. "Der er kage i køkkenet, jeg kan hente noget til jer, hvis det er."  Hun overvejede kort om hun bare skulle gå mod køkkenet, så ødelagde hun da ikke mere for Timmy.

[Edward 'Eddie' Rigel]

Eddie grinte let, "Du ser skide fræk ud med grønt hår, Timmy," lød det støttende til vennen. Han måtte dog slippe et nyt grin ved Timmys naive håb, "Åååh Tim, jeg elsker dig, men nogengange er du altså lidt naiv. Det er Zain, han kommer altid tilbage, det er bare et spørgsmål om tid," svarede han og trak lidt på den ene skulder. Han havde lært fra barns ben af, ikke at vise svagheder og dermed ikke vise, at han rent faktisk var pisse bange for Zain. Han så mod Stella ved hendes spørgsmål. Han burde virkelig ikke grine, for hun kendte ham eller hans familie. "Yeah, nej.. Min flok er ikke ligefrem en man sidder og synger kumbayah med," svarede han med et skævt smil over sine læber. Han følte ikke han manglede noget, da det var det eneste han kendte til, så det var dét der var normalt for ham. Hans skarpede hørelse gjorde, at han sagtens kunne høre hendes hvisken til Timmy, hvilket fik ham til at udstøde et drenget fnis. Den grønne pris. Åååh det var sjovt. Det ville Timmy kommer til at høre for. Han hævede lidt det ene øjenbryn, da hun påpegede hun hed Stella, "wow, elle est un peu serrée dans la couverture," mumlede han på flydende fransk og rullede let med øjnene. Han lagde ikke skjule på sine meninger. Han sendte hende et roligt smil, som Stella undskyldte, "Regel nummer et; aldrig undskylde for at være dig selv," han blinkede roligt til hende.
Han lo atter, "Jeg elsker seriøst, du er bange for uglerne," han var underholdt, som han slog hænderne sammen en enkelt gang. Han forblev forsat underholdt, da Timmy afviste at det var Mishel han havde hentydet til, "Ookaay.. Jamen Mishel og de andre har det godt. Vi har selvfølgelig savnet dig, men jeg har hørt @mishel måske også flytter til Hogwarts," ubevidst blev dette sagt med et håb om at det rent faktisk ville ske. Han havde ligesom Timmy, længe været små lun på Mishel. Hun var så skøn, men han havde aldrig ville gøre noget ved sine følelser. Både fordi hun ikke var varulv, ergo tvivlede han på farmand-Carmine ville godtage hende, men også fordi Timmy havde været små lun på hende og Eddie holdt sig til bros before hoes.
Han slog ud med armene, "Jojo, lev hver dag som var det den sidste, men jeg har aldrig sagt; 'opsøg døden', vel?" lød det morende fra ham. Han havde en voldsom stor respekt for sin far. Han så mod Stella igen, "Og efterlade mig med alene hans stedsans? Jeg vil gerne frem til rektors kontor i dag," drillede han, uden at opfange, hun ikke kunne lide ham.

//OOG: Abby er lige blevet skiftet ud med en karakter, som er blevet oprettet: @mishel