Hej Carol, we need to talk!

[Deleted]

Sted : Hjemme hos Carol

Tid : Fortid - Vinterferien - Sidst på formiddagen - Onsdag

Vejr : Køligt men solskin.
Tag: @themadhatterwasher35

---

Det var ikke så tit at Shepius valgt at tage hjem til sin søster og særligt ikke uventet. Han havde været på natte arbejde hele natten, ikke at der havde været det store at lave, så han havde brugt det meste af natten på at sidde på sit kontor og ordne en masse papir arbejde, tros for at det var noget at det værste at lave, hvis man spurgte ham.. Der var da også røget en del kaffe ned i de mange timer han havde siddet der. Heldigvis havde han da ikke siddet der alene, en af de andre som var en god kollega havde også kæmpet med en masse papir arbejde natten igennem. 


Tanken om at skulle tage hjem og få sovet, for at han kunne være frisk til at skulle have endnu en nattevagt var ikke lige frem det han havde allermest lyst til! Hans drenge var hjemme fra Hogwarts i ferien, det var altid dejligt at have dem i huset, så der ikke var så stille altid. Men han havde de sidste par dage gået og tænkt meget på Carol, han vidste ikke helt hvorfor, det havde været så meget de sidste dage. Han havde følelsen af at der var noget der ikke var rigtigt, at der var noget galt med hende. Det var ikke noget han talte med sin kone ret meget om, faktisk talte han næsten aldrig med nogen om hende, i hvert fald ikke positivt! 


Selvom han var træt, besluttede han sig for at tage forbi Carol på vejen hjem. Så da tiden ramte slutningen på hans vagt, pakkede han sammen for at tage afsted. Han håbede et sted at hendes mand ikke var hjemme, han kunne ærlig talt ikke fordrage ham og ville ikke give ham opmærksomhed overhovedet! Han var mugglerfødt og langt under hans egen værdighed, så han havde intet at skulle have sagt til ham.


Da Shepius endelig stod ude foran hendes hoveddør, bankede han på døren hårdt, bestemt og kort. Hos de fleste venner og andet han kom hos, kunne han sagens finde på bare at banke på og åbne døren. Men han gjorde det ikke her og ikke idag, han havde ikke lysten til at skulle starte ud med et skænderi over at han bare var gået ind. Shepius var iført sit arbejdestøj, tros han havde fri men han havde ikke gidet at klæde om inden.  

[Deleted]

PÅKLÆDNING

Carol gabte og rejste sig fra sofaen. Hun var vågnet alt for tidligt i dag, fordi hun havde alle fire unger rendende. Det var trods alt ferie, og når hun selv havde fri fra professor-gerningen, så havde børnene det også. Og at have 2 teenagere og 2 pre-teens rendende rundt var lidt af en belastning, når man bare gerne ville sove sine tømmermænd væk.

Set i bakspejlet havde hun nok gået lidt for ivrigt til den med flasken, efter alle andre end hun selv var gået i seng, men hun havde bildt sig selv ind, at hun havde haft brug for det. Det mente hun også nu 100%, at hun havde haft. Men tømmermændene kunne hun nu altså godt have været foruden. Hovedpinen var ved at drive hende til vanvid, og hendes mund var mere tør end Sahara.

Faktisk var tømmermændene også grunden til, at hun havde smidt sine tvillingedrenge ud af huset, så de kunne hjælpe deres far i marken. De kunne lige så godt få nogle life skills. Hun havde også sendt den yngste af sine døtre ud med dem. Den ældste var dog umulige at få ud af huset. Hun var blevet så hemmelighedsfuld, at Carol var sikker på, at hun måske havde fået en kæreste.

Men som Carol var på vej ud i køkkenet efter et glas et-eller-andet til sine tømmermænd - hun troede på at mere alkohol ville gøre det bedre - bankede det på døren. Hårdt og kort. Hun løftede et øjenbryn, og lavede en grimasse af den bevægelse. Mere hovedpine... Så hun gik ud til døren.

Hun var iklædt en gul top med en kortærmet, mønstret cardigan udover. Derudover havde hun røde jeans på, og brune lædersko. Det var det hun havde taget på for knap en time siden, da hun havde sendt børnene ud af huset. Hun åbnede døren, og så med et løftet bryn på sin storebror, som hun bestemt ikke havde forventet at se. Han var faktisk det sidste hun havde ventet at se i dag.

"Shepius," sagde hun langsomt, mens hun placerede armene over kors. "Hvad laver du dog her?"

[Deleted]

Shepius havde ingen forventninger til at hun var forberedt på at han ville komme, for han havde ikke kontaktet hende, han foretrak at møde op uden at have givet besked. Særligt lige denne dag, for han ville vide hvad der skete! Han kunne ikke svare på hvad det var, men noget var der.

Dog som han havde banket på og døren blev åbnet, var det heldigvis Carol der åbnede døren… godt nok… Hendes reaktion over det var ham der stod på den anden side af hoveddøren, var ikke overraskende. ” Carol” sagde han med et fast og bestemt tone, som han mere eller mindre altid havde når han talte til Carol. Han havde stadigvæk ikke forliget sig med at hun havde valgt at gifte sig med en mugglerfødt, og ville nok heller aldrig støtte hende op om at blive sammen med ham, hvis hun spurgte ham til råds, men han gik nu heller ikke ud fra at hun nogensinde ville gøre det. ” Jeg vil tale med dig” sagde han og kiggede omkring sig ” Er du alene?” kom det kort efter fra ham, lige så fast og bestemt. Han vidste hun havde 4 børn, og børn han nok et sted faktisk holde af, men ikke noget han gav udtryk for, og valgte ikke at svare på spørgsmål om hvad han synes om hendes børn. Den bedste løsning på det var egentligt bare at skifte emne.

Han kiggede bestemt på hende, han kunne tydeligt se på hende at hun ikke var på toppen, hun lignede ja han vidste ikke hvad, tros for at han ikke så hende så tit igen, var han ikke tvivl.… Hans antagelser om der var noget galt, begyndte at give mere og mere mening for ham, for hun lignede bestemt ikke en der havde det helt godt. ” Vi du tale her, eller skal vi gå en tur?” sagde han, egentligt uden at det rigtigt var et spørgsmål men mere en konstatering.

Om han bare skulle gå ind i huset og lade som om han var hjemme eller blive stående på dørtærsklen og ligner en idiot der er gået forkert, vidste han ikke helt, han ville helst ikke have at de allerede nu skulle ende i en diskussion, det var ikke derfor han kom!

[Deleted]

Carol rynkede panden, som han sagde, at han ville tale med hende. Om hvad? Tænkte hun, men lod det blive i tankerne. Hun havde ikke nogen større lyst til at snakke med ham, især ikke lige nu, men hvad havde hun af valg? Hvis ikke nu, så blev det senere, og hun kunne vel lige så godt få det overstået, ikke?

"Er jeg nogensinde alene, Sephius?" spurgte hun retorisk, og blev stående blokerede døren, så han ikke kunne træde ind, uden hendes tilladelse.

Så sukkede hun: "Finella og tvillingerne er ude hos deres far på marken. Men Ainslie er ovenpå, så ikke noget med at begynde at råbe op."

Da han spurgte hvor de skulle snakke, kunne hun ikke lade vær med at himle med øjnene. Hun mindedes ikke, at hun på noget tidspunkt havde sagt 'ja' eller sagt at hun var interesseret i at tale med ham, men det var da typisk ham at antage, at alle bare åbnede deres hjem for ham. Det fik hende til at rulle øjne en ekstra gang for effekt.

"Jeg foretrækker at tale med dig et sted jeg kan smide dig ud fra, hvis du bliver for meget," svarede hun spidst, hvorefter hun vendte rundt og gik ind i huset igen. Så måtte han jo følge efter, hvis han ville. Eller lade vær.

[Deleted]

Det var tydeligt at Carol ikke skjulte at hun ikke havde lysten til at se eller tale med ham. Men det var han ret ligeglad med lige nu, han skulle tale med hende om hun ville det eller ej! Hun burde vide at han ikke bare kom her for at snik snakke, da han helst så at han kunne undlade det! ” Nej det tænker jeg ikke Carol, men jeg er ikke interesserede i at tale med dig, med din mand til stede. Og jeg tænker at du fortrækker jeg møder op her og ikke oppe på Hogwarts,” sagde han noget mere bestemt. Han havde godt se at hun havde stillet sig og blokerede døren så han ikke bare kunne vade ind i deres hjem, det gjorde han heller ikke denne gang. Han ville ikke skabe et kæmpe skænderi allerede inden, han var kommet til sagen.

Hendes børn var hjemme på ferie, lige som hans egne, det havde han dog ikke lige tænkt over at de ville være hjemme. Nogen af Hogwarts elever blev jo på skolen i ferien, hvorfor han havde regnet med at hendes børn også var blevet på skolen, kunne han ikke lige finde et svar på. ” Super, så må vi jo håber at ingen af os begynder at råbe op” sagde han nærmest som var det en helt normal sætning han sagde flere gange om dagen. ”hvordan går det dem på skolen? Kan de klare sig?” spurgte han roligt og noget mere blidt.

Måden hun himlede med øjne, var lige ved at få ham til at himle med sine, men han lod være, han valgte at holde sig nærmest udtryksløst i ansigtet, det var den bedste måde at skjule sit humør og tanker. Hendes svar fik dog Shepius til at smile stort, ” Det jo ingen skam at gå selv når man kan blive smidt ud” sagde han med et smil på læben som han valgte at følge efter hende ind i huset. ” Hvordan har du det? Du ligner ikke en som har det særlig godt” sagde han og så på hende. Han kunne sagens have gået direkte til sagen, men han lod være for nu. Han havde et håb om at hun ville vælge at være ærlig for ham og fortælle det selv uden at han behøvede at stille alt for mange spørgsmål. Tros han var trænet i gennem sin auror uddannelse til at stille spørgsmål og aflæse om folk løj for ham.

[Deleted]

Carol himlede med øjnene, for guderne måtte vide hvilken gang den her gang. Han var da også håbløs. Hun vidste godt at han, og resten af familien, ikke var særlig tilfreds med, at hun havde giftet sig med Broodie, men det var nu engang sådan det var, og det måtte de begynde at lære at leve med, hvis de ville se hende eller børnene.

”Broodie er mugglerfødt. Ikke en lort under din sko, Sephius. Prøv at opføre dig lidt voksent,” brummede hun irriteret, og slog sig ned på sofaen i stuen.

”Jeg råber lige så meget i mit eget hus, som jeg har lyst til, Sephius. Den regel gjaldt kun dig,” nærmest knurrede hun, og hev en lommelærke op af lommen på sin cardigan. Hun tog et ordentligt drag, og vendte så opmærksomheden mod ham igen: “Mine børn klarer sig ubemærket tak. Hvad med dit eget kuld? Nej, vent. Det ved jeg jo allerede, jeg underviser dem jo.”

Hun var meget lidt interesseret i at høre om hans familie lige nu, men hun kunne ikke lade vær med at spørger, bare for at provokere. Hun rettede sig lidt op i sofaen, for så til sidst at rejse sig op igen. Hun var ikke ret høj, men ikke tale om, at hun ville lade sig kue af sin egen storebror. Men da han spurgte hvordan hun havde det, slog hun en spottende latter op.

”Mig? Jeg har det ubemærket, Sephius. Men det er vidst ikke det du er her for at snakke om, er det? Hvem vil du kritisere den her gang? Mig? Min husbond? Eller måske mine børn? Intet er for grimt til dig, trods alt.” Hun rullede øjne, og tog endnu en tår af flakonen.

[Deleted]

Shepius på hende og hævede øjenbrynet som hun endnu engang himlede med øjnene. Man skulle nærmest tro at hun var blevet teenager igen, han overvejede om han skulle føre en ”pas på øjnene ikke sidder fast” kommentar til hendes rullende øjne. At hun var gift med en mugglerfødt var en skændsel for familien og det vidste Carol udmærket godt at han havde den holdning og det var ikke en han stoppede med at have.

” Broodie? Er det det han hedder? Ynkeligt” svarede han blot, han havde ikke gidet at prøve på at huske hans navn, det skulle ikke sidde fast i hans hjerne og forgifte den med hans muggler skidt.. ”opføre mig lidt voksent? Hvem er det som ter sig om en teenager” ryg det ud af ham, som han rystede på hovedet. Han træk vejret dybt, det var ikke fordi han havde lysten til at begynde et skænderi, det var også derfor han toneleje var helt stille og roligt, nærmeste faretruende roligt. ” Jeg har heller ikke i sinde at råbe Carol” sagde han og holde øje med hendes hænder, måske det var en ”arbejdsskade” man fik som auror. Han fik øje på lommelærken.. hmm… ” Hvad er der i den lommelærke?” spurgte han og så på hende med et bestemt blik, han ville vide det! For sådan som hun så ud, var det nok ikke lige frem græskar jucie! ” jo tak, fordi du spørger, de klare den fint” svarede han blot høfligt tilbage. Han vidste udmærket at hans unger lavede ballade og fik den ene eftersidning efter den anden.. ” Ja det gør du” svarede han bare med et lille smil.

Hendes måde at være på, hendes måde at hun satte sig ned og kort efter rejste sig igen, gjorde ikke lige frem at hans mistanke til at der var noget galt mindre, men derimod større. ” Carol, du kan ikke lyve for mig! Der er noget galt og det ved du også godt selv” sagde han blidt uden at virke vred. ”Giv mig din lommelærke Carol” sagde han og gik et par skridt tættere på hende. ” Giv mig den Carol” sagde han og rakte hånden frem, med et lidt mere bestemt blik. ”Der er alkohol i den ikke? Du stinker af alkohol” sagde han som han var kommet tættere på hende, stadigvæk med fremstrakt hånd. ” Kom nu Carol” sagde han roligt.

”Nej jeg er ikke for at kritisere dig, din såkaldte mand eller dine unger..” tilføjede han og så bestemt på hende. ”Hvis Hogwarts finder ud af at deres ene professor har stor hang til alkohol, hvor længe tror du så du har dit job?, fortæl mig Carol. Hvor længe har du drukket?” sagde han og så på hende stift. Han vidste ikke hvor længe hun havde drukket eller om hun bare havde drukket dagen forinden.. Men han kendte sine tricks, man lærte jo ting og sager som auror..

Hvis man spurgte Shepius var der noget galt når man valgte at have en lommelærke i sin trøje, det var ikke normalt medmindre man havde brug for alkoholen for at kunne klare dagen. ” Jeg vil råde dig til at være ærlig overfor mig kære søster” sagde han stille og afventede hende. Og håbede denne udtalelse ville få hende til at være ærlig om hvad der foregik omkring hende. Selvom hun var gift med et udskud, så var hun alligevel hans søster og det ville hun altid være.

[Deleted]

Carol sukkede træt, som han fandt enhver årsag til at kritisere hendes familie. Også selvom det bare var hendes tåbelige husbond Broodie. Han var et kvaj, og det vidste hun også godt selv. Det var slet ikke det overhoved. Hun synes også selv, at han var noget så håbløs, men hvad kunne man gøre? Hun havde fire unger med ham, og kunne ikke bare sådan lige tage sit gode tøj og gå. Det her var nu engang hendes liv, og hun havde lært at leve med det. Sådan da.

"Græskar juice," svarede hun syrligt.

Hun tog endnu en slurk, for så at sætte låg på igen med den hensigt at proppe den i lommen igen. Men så rakte Shepius ud efter den. Det skulle han aldrig have gjort. For nok havde hun tømmermænd, men hun var ret så klar i hovedet, og formåede forholdsvist nemt at holde den udenfor hans rækkevide. Hun havde ingen interesse i, at han fandt ud af, hvad der var i den. Overhoved ikke. Hun kunne miste sit job, og det var hun ikke interesseret i - selvom hun drak som et hul i jorden for tiden.

"Nej," knurrede hun, og stoppede lommelærken i lommen igen. "Det kommer aldeles ikke dig ved, Sephius," fortsatte hun vred. Hun ville ikke finde sig i hans beskyldninger, og slet ikke i sit eget hus!

"Hvad ved du overhoved om mig?" spyttede hun, inden hun fortsatte: "Du ved absolut ingenting! Intet! Vi ses ikke Sephius. Vi drikker ikke kaffe sammen om søndagen eller følger børnene til Hogwarts Expressen sammen. Det er ikke os. Så bland dig udenom mit liv, tak!" Hendes stemmeleje havde hævet sig en del, siden hun begyndte, men hun råbte endnu ikke - ikke helt i hvert fald.

Men hans næste ord gjorde hende vred. Hvor vovede han! Hun så med lynende øjne på ham, og pegede på ham med en kort finger. Tryllestaven lå stadigvæk i hendes lomme, for hun følte ikke, at hun havde brug for den. Ikke endnu i hvert fald.

"UD! UD af mit hus!" Hun pegede aggressivt på døren, og det var lige før hun også trampede i gulvet, for nu råbte hun!

[Deleted]

Shepius så på hende og rystede på hovedet, ja den var god græskar jucie… tro om.. Han var ikke i idiot, man gemte ikke græskar jucie i en lommelærke, han var jo godt klar at hun løj for ham og han hadede når nogen begyndte at lyve overfor. Særligt hans egen familie når det var så åbenlys at man løgn. ”Carol, ærligt du lyver” sagde han bare helt stille og nærmest afslappede. Han kiggede omkring sig, et sted håbede han ikke hendes børn ville komme rendende, mest fordi han ikke synes de skulle overvære dette. ”Giv mig den” sagde han nærmest lige så afslappet. Det var bestemt ikke fordi han var afslappet, men han var nødt til at holde hovedet koldt og ikke blive lige så ophidset som det virkede til At Carol var på vej til, det ville ikke ende kønt og der var ikke en nødvendighed.. hvis man spurgte ham lige nu… om et par minutter kunne det være han skiftede mening, altså hvis det blev nødvendigt.

”jo det gør det Carol, du drikker gør du ikke? ” sagde han og lagde hovedet på skrå. ” Hvorfor ikke bare være ærlig?” sagde han og kiggede omkring sig for at sikre sig hendes børn ikke var på vej ind. Tros de var børn af et udskud behøvede de ikke være vidne til dette. ” Jeg ved en del om dig, mere end du nok tror” sagde han som var en ligegyldighed. ” Nej, det gør vi ikke, Carol der er fuldt ud korrekt men du ved også hvorfor” svarede han hovedrystende. ” Hvis du ikke giver mig lommelærken eller fortæller mig sandheden, så jeg nød til at indberette dig” sagde han og valgte at måske lidt for meget at benytte sig af sin stilling som Auror. Hvis hun havde stor hang til alkohol, var det ikke forsvarligt at hun underviste på Hogwarts eller havde sine børn hjemme, for så var hun ikke i stand til at tage vare på dem…. Hvis man spurgte efter Shepius’ mening og holdning til det. Om han oprigtigt ville gøre dette mod sin søster, var han ikke helt sikker på i sidste ende, men hun måtte forstå alvoren af dette.

Som hendes stemme hævede sig, og som hun tydeligt blev vred på ham, han kunne nærmest se lynene i hendes øjne. ” Drop det Carol, jeg forlader ikke huset før du fortæller mig sandheden” sagde han og så på hende, og rystede svagt på hoved, han havde selv endnu ikke hævet stemmen, men han kunne godt mærke at hun jo ikke lige frem ville samarbejde eller være ærlig..

[Deleted]

Carol rystede fast på hovedet med hånden over lommen med lommelærken. Hun stod halvt med siden til ham, lommen så langt væk fra ham som overhoved muligt. Hun var ikke interesseret i, at han skulle finde ud af noget som helst. Mest af alt fordi det ikke kom ham ved. Faktisk måske mindst af alt ham ved, for han var ikke en del af hendes liv.

"Alle drikker, Sephius. Hele tiden endda, hvad er problemet i det? Jeg er ingen alkoholiker," sagde hun fast nu med armene over kors.

"De-det kan du ikke! Det er magtmisbrug!" spruttede hun med store øjne. Hun var ikke sikker på, om hun troede ham på hans ord. Faktisk troede hun ikke på, at han kunne finde på det. Men på den anden side... havde man spurgt hende om Sephius for 20 år siden, så havde hendes svar på alt omkring ham været anderledes.

Hun ville have ham ud af sit hus, og det skulle være nu! Han kunne ikke stå her og truede hende, det kunne han bare ikke! Hun ville ikke finde sig i det! Hun gjorde et enkelt tramp med den ene fod, tog en dyb indånding og løftede så blikket til hans. På sekunder hev hun sin tryllestav frem og pegede på ham.

"Du skal ud. Og du skal ud nu!" brølede hun med staven pegende på ham, og fingeren pegende på døren.

Og netop som det passede allerværst kom Carols ældste datter nedenunder: Ainslie Bryce. Hun så fra sin mor til sin onkel og tilbage på sin mor igen med store, bange øjne. Så så hun sin mors tryllestav, og spærrede øjnene yderligere op. Hun åbnede og lukkede munden et par gange, som hun stod på trappens tredje trin, inden hun genfandt evnen til at tale: "Mor, hvad sker der?"

[Deleted]

Måden som hun stod på, måden hun holdt hånden over lommelærken i hendes lomme, var et tydeligt tegn! Hun ville kæmpe for at beholde sin alkohol. Shepius ville kæmpe for at få sandheden afvide! Om det skulle koste et kæmpe skænderi, ville han ikke gå fra stedet før han havde fået svaret fra hende! ” Ikke det? hvis du ikke er alkoholiker, hvorfor holder du så hånden på din lomme? Hvor i din lommelærke lægger med alkohol i?” svarede han lige så fast tilbage, tros hun valgte at lægge armene over kors inden han havde fået talt færdigt. Han sukkede tungt ” Hvorfor hidse dig sådan op, hvis du ikke er alkoholiker Carol, kan du ikke selv se det? Det er jo åbenlyst.” sagde han og havde puttet hånden i lommen på sin kappe klar til at trække sin stav, som han med den anden hånd fjernede kappen fra hans venstre hofte, hvor han havde sit auror skilt siddende i bæltet. Han regnede ikke med at hun vidste at han faktisk næsten lige havde fået fri fra vagt eller om han kom her i pause. Mange ville måske kalde det magtmisbrug men det gjorde han ikke, ikke lige nu i hvert fald, men kun hvis man spurgte ham. Carol ville nok ikke dele samme mening om det.

”Carol” råbte ham iskoldt med en tydeligt ildevarslende stemme, ikke fordi han var bange for hende men fordi han ville have hende til at komme til fornuft. ” Det kan godt være du kalder det magtmisbrug, men ikke i dette tilfælde Carol” sagde han og havde atter et normalt toneleje. ”Jeg forlader ikke dette hus, før du fortæller mig sandheden, og din stav? Pak den hellere væk inden du kommer til skade” sagde han og så advarende på hende.

At de blev afbrudt af en ung kvinde stemme, kiggede han hurtigt over hvor den kom fra. Ainslie, det var længe siden han havde set hende. ” Hey Ainslie, længe siden. Kom lige her over min pige” sagde han og smilte helt roligt og venligt til hende. ” Der er noget jeg skal spørge dig om” sagde han og kiggede kort over på Carol. Hvis ikke hun selv ville sige det måtte han jo bruge lidt hjælp til det..

[Deleted]

Carol pegede truende med sin stav på ham, fuldstændig ligeglad med hans ord.

"Det er ikke noget jeg behøver at diskutere med dig, Shepius. Det er nemlig en ting der ikke kommer dig ved! Jeg er et voksent menneske, så jeg har lov til at drikke, når jeg har lyst til det. Det er ikke noget du skal blande dig i, når det ikke påvirker mine evner som Professor eller eller min evne til at være mor til mine børn!" knurrede hun stadigvæk med staven pegende på ham.

At han var auror var hun ligeglad med. Hun ville personligt tilkalde dem snart, hvis han ikke forlod hendes hus. Det ville hun ikke tøve med! Hun skulle nok få fat i dem, hvis det var det der skulle til, før at han forlod hendes hus. For ud det skulle han! Hun skulle til at true ham med det, da Ainslie kom ned at trappen. Hun så på sin datter, og pegede på det punkt bag sig.

Ainslie så forvirret fra sin mor til sin onkel. Hun havde ikke noget godt forhold til sin onkel, fordi hun engang havde hørt ham omtale mugglerfødte som beskidte - men han vidste selvfølgelig ikke, at hun havde hørt det. Så hun havde ikke ret meget tilovers for ham. Hun elskede trods alt sin far uanset hans blodstatus, og det skulle hendes onkel ikke være i tvivl om.

"Om bag mig, skat. Du skal ikke gå over til din onkel. Han bruger ikke sit hoved lige nu," sagde hun til hende.

Ainslie så forvirret på sin mor, men tvivlede som altid aldrig på hende. Hun skyndte sig om bag sin mor, men var som altid lidt dumdristig og måske også lidt for ung og grøn, så hun trak sin egen stav. Den havde hun haft i baglommen. Hun så stædigt på sin onkel, og satte en hånd på hoften, stadigvæk halvt skjult bag sin mor, og sagde: "Mor siger, at du skal gå. Så gå."

[Deleted]

*åhh gud, skal vi nu til dette* tænkte han for sig selv, som hun blev ved med at pege truende på ham med hendes stav, han rystede blot på hovedet og valgte måske noget af det dummeste! Han ville være sikker på at hvis Zacharias havde set ham gøre dette, ville han få tæsk med hans stok! Han tog hånden op af lommen, hvor han altid bar sin stav, for at vise at han ikke var interesserede i at skulle til at tyde til magi. ” læg din stav Carol” sagde han roligt og fattede.. De fleste ville nok være en anelse nervøse og usikker med en stav rettet mod sig, men det var nok igen det at være auror og nok også en hel del at han var i garden.

Men Shepius var ikke bange for Carol og det vidste Carol udmærket. Han var særdeles heller ikke bange for hendes udskud af en mand. ” Et voksent menneske? Som om Carol” sagde han og lagde armene over kors, måske han udfordrede skæbnen men han vidste det ikke hjalp noget råbe højre og selv trække sin stav. Om Carol ville bruge magi på ham vidste han ikke, men hun ville næppe kunne gøre stor skade på ham. Skade mente han de utilgivelige forbandelser… ” Opfør dig som et voksent menneske og læg din stav” sagde han og lagde hoved på skrå for at knække nakken en ting han altid havde gjort når han begyndte at blive rigtig vred.

Gid han var tankelæser! Han ville gerne vide hvad hun havde af planer og tanker lige nu! Måske det var det eneste der manglede hos fuldblods nemlig at de var tankelæser! At hendes datter valgte at komme hen mod dem fik ham til at smile, men at hun valgte at stille sig bag sin mor var ikke lige det han havde regnet mest med. ”bruger jeg ikke mit hoved?? Carol det er dig der ikke bruger dit hoved” sagde han og så på Ainslie. ” jeg er ked af at fortælle dig det Ainslie, men din mor er åbenbart ikke selv i stand til at se sandheden i øjnene… Din mor er alkoholiker” sagde han med en snærren i stemmen, en stemme der tydeligt viste at han talte sandt og var vred. ” Carol, du får ikke noget ud af det her og slet ikke at få din datter til at bruge magi.. Du ved udmærket godt at mindre årige ikke må bruge magi…” sagde han og så på Carol og Ainslie skiftevist..

[Deleted]

Carol så blot vredt på ham, læberne i en stram lige linje. Hun sagde dog ikke noget, for hun vidste, at hun ikke kunne sige noget på en pæn og ordentlig måde lige nu. Og hun havde mindst af alt tænkt sig at sænke sin stav. Det var godt nok det dummeste hun kunne gøre lige nu. Nok var Shepius rent magisk mere advanceret end hun selv, men hun kunne sagtens ramme ham med en besværgelse, som ville slå hårdt! Det skulle han ikke være i tvivl om.

Men da han begyndte at belære hende om hvordan hun skulle opdrage sin datter, blev hun vred. Meget vred. Han skulle ikke komme her og fortælle hende hvad hendes familie kunne og ikke kunne! Bestemt ikke!

"M-" Mere nåede hun ikke at sige, før Ainslie tog ordet selv.

"Jeg er 17 år, onkel Shepius, så jeg er myndig og kan bruge min magi som jeg finder fornuftigt," svarede hendes datter, hvilket fik Carols hjerte til at svulme af stolthed.

"Du skal ikke tale sådan til min datter! Det er ikke dit sted at fortælle hende den slags, især ikke når du kun spytter løgne! Jeg har intet problem med alkohol-" Hun så på sin datter med et kærligt smil, og strøg hende kort over håret. "-og det ved du selvfølgelig godt, ikke Any?"

Ainslie stod lidt og så usikker ud. Hun vidste godt, at hendes mor drak, selvfølgelig gjorde hun det, men hun havde aldrig set det som et problem. Men kun fordi det aldrig havde forhindret hendes mor i at passe sit job, både som mor og professor. Ja, hun havde da kunne lugte det nogen gange, men det var aldrig gået udover hende eller hendes søskende. OG aldrig udover Carols job heller. Hun havde altid passet tingene til kryds og slange.

"Mor?" kom det nervøst fra Ainslie, inden hun pegede på Shepius igen.

"Shepius. Ud. Nu!" bed Carol af sin storebror, så vendte hun sig mod sin datter og så på hende, men blikket og opmærksomheden veg ikke fra Shepius. "Skat, gå ud og tilkald Aurorne. Nu. Du ved hvordan!"

"Men Mor jeg-" Carol afbrød sin datter.

"Nu skat. Nu!" Hun pegede mod bagdøren og sendte sin datter i den retning.

Ainslie løb ud af døren, hævede sin stav og råbte: "Expecto Patronus!"

En sølvfarvet ugle fløj ud af hendes stav, og i retning af Ministeriet. Den ville komme derhen snart, for en patronus var hurtig. De ville ikke kunne nå at sende en ugle dertil alligevel. Der var dog begrænsninger for de flyvende følgesvende, som ikke gjaldt patronuser. Den kunne klare det, selvom Ainslies patronus ikke var så stærk endnu. Det skulle den, hvis blot hun holdt koncentrationen.

Carol vendte opmærksomheden tilbage på sin storebror, og smilede overlegent: "Aurorne kommer snart, Shepius. Det ville være smart af dig at forsvinde nu, hvis ikke du vil have, at jeg skal fortælle hvad du går og laver i din fritid."

Det var bestemt ikke en tom trussel. Hun ønskede ikke sin bror til Azkaban, men hun følte ikke, at hun havde andet valg lige nu.

[Deleted]

Shepius var på ingen måde i tvivl om at hun var vred, han kunne læse det hendes ansigt mimik. Også måde hun holde på sin stav, han overvejede om han skulle trække sin og forsvare sig, men han gik ikke lige frem ud fra at hun havde tænkt sig at kaste besværgelser på ham. Hun kunne ikke dræbe ham, men hun kunne sagens få ham til at få smerter og nok også nogen skader.

Han så over på Ainslie, ”Ainslie, din mor har brug for professionel hjælp, hun har det ikke godt, du gør det bestemt ikke bedre at du forsvare hende” sagde han og så over på Ainslie og for en kort stund havde han valgte at skubbe Carol ud af sit fokus. ”Hvis du er 17 år og fornuftig, så hjælper du din mor med at få noget hjælp Ainslie” sagde han noget mere fast men rolig, heldigt at han auror uddannelse og oplæring i garden havde lært ham altid at holde overblik uanset situationen og bevare fatningen. Som Carol afbryd ham som han skulle til at forsætte sin tale, måtte han for nu alvor trække sin stav, han brugte den ikke, men han var ved at nå grænsen for hvad han ville finde sig i! ”Hvis du ikke har et problem med alkohol Carol, hvorfor går du så og gemmer en lommelærke i din trøje med alkohol i? En alkoholiker lyver altid om sit alkohols forbrug ” sagde han truende og bidende. Han gik tættere på hende, han var ved at miste fatningen tros han virkelig gjorde sit for at beholde dem.. Han dirrede indeni! ” CAROL KOM TIL FORNUFT!!!” råbte han truende..

” Du hjælper bestemt ikke dine børn, ved at sige sådan.. Jeg tvivler på de ved hvor stor et forbrug du har, jeg tvivler på du selv har overblikket” sagde han.. ”tilkalde Aurorerne, sødseste Carol jeg står lige her” sagde han og grinte håneligt at hende.. ” Ainslie, du skal nok hellere tilkalde hjælp fra Skt mungos.” svarede han som hun valgte at tøve og prøve at tale til sin mor. Han rystede på hovedet, som han svang sin stav og mumlede lavt ordene ” expelliarmus” mod hendes egen stav, han var nødt til at afvæbne hende bare for at være sikker. Tros han vidste hun var god med en stav, men det virkede ikke til at hun var ved sine fulde fem, så håbet om at den ville ramme perfekt var der… ” Carol du har brug for hjælp” sagde han efterfølgende igen..

”Husk på, at du ødelægger mere end du gavner! Så var din mund tøs” snerrede han fare truende.. ” Du kan ikke angive mig, for så mister du ALT! Høre du ! Du mister ALT! Og jeg skal personligt sørge for det, vil du det? Miste din såkaldte udskud af en mand, dit job, din familie, dine børn alt Carol!” sagde han lige så truende og som han kunne, det lynnede i hans øjne ” og er det ikke mig der gør det, så bliver det en anden.. Husk det” sagde han og så på truende på hende.