Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 20, 2020 1:00:08 GMT
June pillede lidt ved hjørnet på tæppet der hang over sofaryggen i det lille rum. Normalt ville sådan noget som dette her afskrække hende en del, hvilket var derfor hun gjorde det. Hun trængte til at flytte sine grænser og overbevise sig selv om at hendes fortid ikke skulle styre hendes fremtid. I det samme lød døren til at gå op inde ved siden af. Hun rettede sig lidt op og slap det buldrede tæppehjørne som en mild nervøsitet skyllede ind over hende. Ikke den ubehagelige usikkerhed hun så mange gange før havde følt i selskab med en mand, men bare en hel naturlig frygtsom interesse for hvilken type hun stod overfor med kun en tynd væg som adskillelse. "Hej?" Hilste hun lettere prøvende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 20, 2020 6:08:23 GMT
August sukkede dæmpet og rodede lidt op i håret. Hvad var det her for noget han var blevet en del af? Men så så han op, da han hørte en søde kvindestemme på den anden side. “Hej. Nervøs?” Spurgte han så lige ud. August var ikke en der på den måde lagde skjul på følelser, og da slet ikke andres. Faktisk virkede det ofte som den bedste måde at lære folk at kende på. “Mit navn er August, og hvem har jeg æren af at møde?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 27, 2020 2:11:59 GMT
Han fik hurtigt smilet til at træde frem på hendes læber. Hun nikkede skønt hun godt var klar over at han ikke kunne se hende. ”En smule må jeg indrømme.” En kort pause efterfulgte. ”hvad med dig?” Hun nuldrede lidt videre på hjørnet af tæppet og kiggede imod den vandkande der stod på et lille bord i hjørnet af rummet. Hun følte sig pludselig lidt tør i halsen. ”Jamen hyggeligt at møde dig,” sagde hun sandfærdigt, ”mit navn er Juniper.” Præsenterede hun sig. Hun kiggede en smule undersøgende på væggen foran sig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2020 0:37:38 GMT
August trak på smilebåndet og man kunne svagt høre lyden af et lille grin eller et fnys forlade hans læber. Spørgsmålet hun stillede ham var jo absurd. Selvfølgelig var han ikke nervøs. Hvad skulle måske gøre ham nevøs her? - Et sted hvor man kunne date uden at blive set og uden at se. Tanken fik det til at snøre sig sammen i maven på ham. Ok jo han var nok nervøs, hvem var ikke det? Men hvad skulle han svare? Well det gode var vel her at ingen kunne se hvem han var. Med andre ord kunne han altså være ærlig. “Måske en smule nervøs” endte han så også med at svare og rejste sig for så at gå frem og tilbage i kapslen. “Nå Juniper. Jeg er nødt til at spørge dig, hvad ville du helst vælge, hvis vi var på restaurant en salat eller en rød bøf?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 11, 2020 23:41:30 GMT
Hun blev mødt af en let tavshed fra den anden side og frygtede kort om hun måske havde sagt noget forkert, men da kom svare. Hun åndede uhørbart lettet ud. ”Nå, men det er vel også kune en god ting. Så viser det blot at det betyder noget for en.” Konkluderede hun med smil i stemmen. Hvis man var ligeglad havde nervøsiteten det med at forsvinde, for hvorfor skulle man være nervøs over noget der ikke betød noget. Det mere direkte spørgsmål fik hende til at fryse lidt. Sandhedens time. Forventede han at hun var en “salat-pige”, tanken alene fik hende til at vrænge let på næsen, ikke over ham eller spørgsmålet, for det var faktisk et godt spørgsmål, men over tanken om at sidde og gnaske sig igennem en salat imens ens fyr spiste kød. Hun havde levet under et forhold hvor hendes mand bestemte alt over hende, den slags ville hun aldrig gå på kompromis med igen, derfor svarede hun ærligt, ”jeg er ikke god til alt for rødt kød, men jeg ville til enhver tid foretrække en bøf med bearnaise over en salat.” Indrømmede hun så, spændt på om det var “det rigtige svar” for ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 19, 2020 9:29:13 GMT
Han fnøs kort af hendes konklusion. Ikke fordi han direkte var uenig, men at snakke om følelser på den måde, var ikke noget han gjorde sig i. Følelser var svagheder, og svagheder skulle man ikke vise overfor andre - og da slet ikke snakke om dem! " Tja måske..." fejede han det så af. Ikke fordi han var ondskabsfuld eller led, men der var intet konstruktivt i at tale om det. det var ikke noget, der kunne få en frem i verden. Han smilede for sig selv, da han hørt svaret på hendes spørgsmål og mentalt satte han et flueben ved hende i hovedet. Det var det helt rette svar også selvom hun havde taget det lidt for bogstaveligt, det med det røde kød. "Så vil jeg antage, at du ikke er varulv, hvis kødet ikke må være for rødt." gav han hende muntert igen. Måske var det for mange ikke den rigtige indstilling til varulve, men for hans familie var tæt med mange glubske varulve, så han hørte tit hvordan de snakkede om rødt og til tider råt kød. "Bøf og Bearnaise, ikke dårligt. Og hvordan foretrækker du så en god date forløber?" August var meget direkte, men det var vel netop også det, dette program skulle kunne bruges til?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 22, 2020 13:42:59 GMT
Hun opfangede hurtigt den lette henkastelse i hans toneleje. Smilet falmede en let, men forsvandt ikke. "Du er måske ikke enig?" Spurgte hun ind. Måske hun overskred en usynlig grænse her, men de kunne jo ligeså godt få kortene på bordet. Det var jo derfor de var her. En mild latter fyldte rummet, "nej. Jeg må næsten antage at du er magiker med sådan et direkte spørgsmål?" Hvis ikke kan var kunne hun altid play it off med at sige det var en joke. Måske det ville fremstå som en dårlig en af slagsen, men det måtte hun jo så leve med. "Hmm." Hans spørgsmål fik hende til at tænke sig godt om. Begge ben blev trukket op i sofaen og blikket flyttet til loftet som hun prøvede at forestille sig, hvad der kunne glæde hende på en første date. "Jeg er nok ikke så svær at imponerer," nåede konklusionen frem til, "en aften i godt selskab kan haves mange steder, på en resturant, i en luftballon...i et lille rum med en sofa og en tynd væg som adskillelse." Hun smilede lidt for sig selv. "For mig er det nok ikke så vigtigt hvor man er og hvad man laver, så længe kemien er der." - "Hvad med dig?" Igen landede blikket på væggen, det var en smule mærkværdigt ikke at kunne se den person hun sad overfor, det eneste hun kunne læse på, var hans tonefald.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 23, 2020 17:59:51 GMT
August måtte bruge lidt tid på at vurdere sit svar, hvilket også betød at der en tid var stille inde fra hans side af væggen, Han var ikke typen der snakkede om følelser og blotlægge dem for en han end ikke vidste hvordan så ud, var slet ikke noget han brød sig om. Ikke fordi han var bange, men der virkede som om at give slip på den magt han besad, samt lægge privat viden over i hænderne på en fremmed. "Jeg snakker ikke så meget om mine følelser." forklarede han bare kort, mens han trak på skuldrene. Det var ikke fordi han ikke besad følelser, for det gjorde han bestemt, men August kom fra en verden, hvor følelser i de forkerte hænder hurtigt kunne blive brugt imod dig. Det ønskede han bestemt ikke skulle ske her. August var en meget lukket person og måske dette her ikke ville lykkes, hvis han fortsatte sådan her, men han var ikke typen, der bare serverede sig selv på et sølvfad. Til gengæld lyttede han spændt til, hvad hun fortalte om at være på date. Skulle sandheden frem blev han nok lidt skuffet, han ville gerne at hun var mere krævende, men omvendt, så kunne han egentlig ret godt lide essensen af det hun sagde. Han kom dog også til at grine lidt, som hun bemærkede en fortalelse han havde gjort sig. "Arh ja, magiker og det må du også være så? Fuldblod eller halvblod? måske endda mugglerfødt?" årh han håbede virkelig ikke på det sidste. Ikke fordi han havde direkte noget imod mugglerfødte, men det ville bare være noget lettere, hvis hun var mere end det. "en god date for mig? tja i bund og grund er det sgu nok bare en kvinde, der tør sige sin mening, som er selvstændig og som ved hvad hun vil."
|
|
|