Jeg kan ikke mere!

[Balázs "Blaze" Valko]

Normalt var Blaze meget nochalant når det kom til piger der rødmede over hvad han sagde, men det gav ham en sær fornemmelse i kroppen, at Cherette gjorde det. Han fattede ikke helt hvad der foregik og det var så forvirrende. Han var handlings- og tankelammet for første gang i lang tid og idet Cher trak ham ind til sig, var han i starten ikke responsiv, før han også formåede at lægge sine arme om hende. Var det virkelig derfor han var så beskyttende? Var der mere imellem dem end venskab. Hendes spørgsmål ragede kun mere op i hans tankemylder. Han kløede sig i nakken, som han forsøgte at finde rundt i det hele. "Godt.. Altså.." han måtte igen få sat gang i hjernen. Han var jo ikke vant til at snakke om tingene, så selvfølgelig havde han svært ved det. "Jeg holder af dig. Du er min bedste ven.. Den person jeg snakker mest med.. Jeg.. Taler ikke så meget med andre.. Og øhm.. Der skete noget, da vi kyssede, men jeg kan ikke rigtig.. Øhm.. Jeg kan ikke forklare det," forklarede han en anelse kejtet.

[Deleted]

Det var virkelig blandede signaler der sad i hovedet på Cher, men hun bed sig let i læben da han begyndte og tale om hvordan han havde det med det efter kysset, der var sket noget og hun var absolut ikke alene om og føle det. Det var ikke fordi der var noget forkert i det han sagde for hun havde det jo meget på samme måde, men hvordan skulle hun dog få sine tanker ud uden det lød helt forkert? "Jeg... jeg har det på samme måde. Du betyder så meget og..." Hun gik i stå, af en eller anden grund var hun bange for og spørge/sige det hun tænkte allermest på.

[Balázs "Blaze" Valko]

Måden Cher bed sig i læben vakte flere følelser i Blaze. Normalt var det et gigantisk turn-on for ham, men nu var der mere. Det fyldte virkelig meget i hans hoved og han kunne ikke lade være med at trække hende mere ind til sig for derefter at kysse hende på toppen af hovedet, blidt og komfortabelt. Han var så damning forvirret.
"Hm? Vi.. Kan altid finde ud af hvad det her er for noget.. Sammen?" spurgte han til sidst tøvende. Han tog igen øjenkontakt med Cher, som han skabte lidt distance på ny. Han kunne ikke lade være med at føre en lok af hendes hår væk fra hendes ansigt, fordi den hang faretruende tæt på hendes øje. damning regn.

[Deleted]

Det her havde virkelig taget en uventet drejning, dejlig, men virkelig uventet. Hun blev så rolig af hans kys på hovedet og hans fjerning af hårtotten, han var så... rolig omkring hende, men samtidig så intim og betagende. Det var ikke et spørgsmål om de skulle finde ud af det her sammen, det skulle de og hun var glad for han kom ind på det, for hun syntes det var svært, men tænkte han det samme som hende? "Altså som... kærester? Eller?" Igen bed hun sig i læben, hun ville virkelig gerne have han sagde ja og hun havde virkelig lyst til bare og mødes i læbernes dans med ham igen og igen, det var skræmmende, men det var også det hun virkelig gerne ville.

[Balázs "Blaze" Valko]

Der var den igen! Læbebideriet, Blazes ene store svaghed. Han kunne mærke hjertet banke af sted mod sit bryst, som ville det forsøge at slippe væk hvad øjeblik det skulle være. Han følte sig pludselig tør i halsen og han kunne mærke en varme i nakken. Det overraskede ham at hun spurgte om de skulle finde ud af det som kærester, for den havde han virkelig ikke forventet. Han havde haft 2 forhold før. Korte, kaotiske og de var begge endt galt. Og begge gange beskyldte han sig selv for det. Hvad hvis det også skulle gå galt med Cherette?
"Jeg.. Er det noget, du vil? Du kender mig.. Er du sikker?" han snublede godt over sine ord og var for en gangs skyld den der famlede klodset rundt.

[Deleted]

Der var et eller andet sødt, betagende, over den måde han var anderledes på, at tingene ikke var som de plejede og være. Hun kunne jo godt forstå hvordan han havde det, hun vidste godt om nogle af de oplevelser han havde haft, men hun var hende! "Søde, du og jeg, vi er skabt af noget andet, vi ér the real deal." Hun lagde meget tryg på the real deal, for hun var sikker på de kunne noget meget sammen, en han ville kunne med så mange andre og virkelig... Ingen havde ramt så langt ind i hende, han var unik.

[Balázs "Blaze" Valko]

Cherette lød så sikker i sin sag. Blaze var stadig nervøs for det, mest fordi han så godt kendte sig selv og fordi han ikke ville ende med at såre Cher senere, på nogen tænkelige måder. Hun betød bare alt for meget for ham. Han tog en dyb indånding. "Ingen tvivl der," gav han hende ret som han gav hende et blidt kys på panden.
"Men jeg vil heller ikke gøre dig noget ondt.. Og... Det risikerer at ske. Er du okay med det?" han var ikke sikker på hvordan han ellers skulle stille spørgsmålet for det var et dybt et lige gyldig hvordan det blev formuleret. Og Blaze talte aldrig rigtig i dybe spørgsmål og svar. Han kørte et par fingre gennem hendes våde lokker, nærmest fascineret af dem. Det var helt nyt territorie, det her.

[Deleted]

Cher lagde sin håndflade mod hans i ønsket om og flette fingre, mens hun pressede sig helt op af ham stadig med regnen dryppende fra håret. "Du må ikke tænke på den slags, jeg vil være med til og gøre dig glad, du kommer ikke til og såre mig, jeg kender dig og... jeg tror jeg holder mere af dig end jeg troede i morges." Hendes kinder blussede op i en rødmen, hvilket gjorde hun skyndte sig og sætte sine læber ind i et kys igen, både for han skulle forstå han ikke skulle protestere og for han ikke skulle se hendes rødmen. Hun var ikke helt sikker på hvad der var rigtigt og forkert, men hun ville gerne prøve.

[Balázs "Blaze" Valko]

Cherettes gestus blev gengældt. Deres håndflader mødtes og han ventede kort med at lade deres fingre flettes, før det blev gjort mens han igen holdt øjenkontakt med hende. Hun virkede så sikker i sin sag og han følte ikke, at han kunne sige nej mere. Han måtte give dette en chance. Før han nåede at sige noget blev afstanden lukket helt som deres læber mødtes endnu en gang. Det var præcis lige så godt som sidst og Blaze kunne mærke hjertet slå hårdt i hans bryst mens det kildrede i maven på en helt ny måde, som han slet ikke var vant til.

Han holdt kysset et længere stykke tid, som han blev opslugt af de rå anderledes følelser der bølgede igennem hele hans krop og sind. Efter noget tid, stoppede han for at give hende et alvorligt blik. Dog blev blikket efterfulgt af et smil af en varm, kærlig art. "Okay... Okay.. Så ehm... Så lad os være.. Du ved.. Øh. Kærester," Det var som om athans hjerne havde valgt at få sig en kortslutning, for Blazes evne til at kommunikere var pludselig næsten ikke-eksisterende.

[Deleted]

Det var svært ikke og forblive i kysset til evig tid, det var som en fortryllelse og det skræmte hende lidt det først skete nu, det var så vidunderligt, så betryggende, hun elskede virkelig alt ved det. Hvis de her følelser kunne blive ved for evigt, så kunne hun ikke se hvordan de ikke skulle blive gamle sammen og så var det altså ligemeget hvad Blaze sagde, men da kysset stoppede, så sagde han da også det hun gerne ville høre. "Så, du er virkelig min?" Det var som om der skete noget helt umuligt, men det her var ikke umuligt, det var virkeligt, de var et par!

[Balázs "Blaze" Valko]

Blaze var som altid. Hans ord usikre, men hans handlinger som en ekspert i det, han lavede. Han lagde begge hænder på Cherettes kinder. "Ja," sagde han i et still tonefald, før han gav hende et mere flygtigt kys. Derefter lod han igen deres pander hvile mod hinanden, skabende den intime kontakt som han sådan nød. "Jeg er din, så længe du vil have mig," formåede han at sige, noget mere klart end hans førhenværende stammeri. Hans hænder kørte om i hendes hår, mærkende hendes bløde lokker, som han egentlig bare nødt hendes tilstedeværelse og hvordan hele den her situation havde taget så pludselig en drejning.

[Deleted]

Ordene var nærmest magiske, han var hendes til hun ikke ville mere? Det var nærmest en drømmende følelse der strømmede igennem hende og hun kunne lide det. Det var gået fra og være sådan en forfærdelig dag til den mest vidunderlige, hun havde fået et kys og en kæreste, men ikke en hvilken som helst en, det var Blaze, hendes bedste ven, hendes livs melodi så og sige. Hun kyssede ham blidt, inden hun grinende så på ham. "Tænk vi skulle have et vådt kys og blive kærester pga de dumme idioter. Jeg holder så meget af dig." Hun lænede siden af hovedet mod hans skulder og smilede som regnen stadig omfavnede og klæbede sig til dem.

[Balázs "Blaze" Valko]

Blaze kunne se lykken i Cherettes øjne, hvordan den funklede ud af hende. Den smittede direkte over til ham, og fik et sus til at gå gennem maven på ham. Han havde ikke oplevet en lykke som denne her før, aldrig. Men han kom jo så også fra en ret underlig familie, så det kunne han vel næsten ikke fortænkes i. Han lagde sine arme om hende og holdt hende tæt ind til sig efter at de havde kysset og lænede sin kind mod hendes hoved som de stod der. En lav, klukkende latter slap ud af ham, som havde den været bevaret i et fængsel i længere tid.
"Yeah.. Jeg skal stadig have et par ord eller to med dem. Især nu. Ingen skal gøre dig noget ondt," sagde han, i et løfte. Og selvfølgelig ville han ikke bare "snakke" med idioterne. De skulle have så damning mange bank.

[Deleted]

Det var sødt han altid passede sådan på hende og hun kunne ikke andet end og smile, selvom hun godt vidste, at hans måde og snakke på ikke altid var særlig rar, det betød alligevel noget han passede på hende og for den sags skyld andre også.

Det var ikke fordi hun ikke ville ønske hun kunne stoppe ham, men hun følte ikke det var hendes opgave, hun syntes mere det var hendes pligt og støtte op om ham og det gjorde hun i dette tilfælde ved ikke og snakke om det, hvorfor hun skiftede totalt emne i stedet. "Skal vi ikke gå indenfor eller i det mindste under et træ, skat?" Det var helt mærkeligt og kunne tillade sig og kalde ham skat, men det gjorde også et eller andet behageligt ved hendes indre.

[Balázs "Blaze" Valko]

Det gik først nu op for Blaze hvor absolut gennemblødte de begge to var, da Cherette spurgte om de ikke skulle gå ind eller finde et træ. Læ. Væk fra regnen. Selvom det egentlig allerede var for sent og de begge to nærmest lige så godt bare kunne hoppe i søen med så gennemblødte som de i forvejen var. "Right! Øh, indenfor?" han tog fat om Cherettes hånd og begyndte at lede vejen mod selve slottet igen. "Altså vi er godt nok allerede druknede, men vi behøver heller ikke fryse ihjel herude også," jokede han med sin sædvanlige meget sorte, mørke humor. Det her ville blive en interessant tid. Ham og Cherette. Sammen.

//Out