Jeg kan ikke mere!

[Deleted]

Tiltænkt: Balázs "Blaze" Valko
Tid: 16.30
Sted: Søen
Vejr: Overskyet, trækker op til regn

---

Undervisningen var egentligt stadig i gang, men Cher var stormet ud fra Forsvar Mod Mørkets Kræfter, efter nogle i klassen igen havde moret sig over hvordan hun havde svært ved og klare opgaverne, endnu engang havde hun snublet over nogle bogstabler, da de skulle afprøve en besværgelse, Expelliarmus denne gang. Cher kunne ikke klare det og var derfor væltet på bagen. Hun var stormet ud med det samme og løbet afsted, hun stoppede først da hun nåede søen. Uden omtanke for om nogen fulgte efter hende, venner eller fjender, stod hun bare helt panisk foran søen. "Jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere, hvorfor mig?" Hun hulkede, det var så forfærdeligt, så ynkeligt af hende, men samtidig bare forfærdeligt. Hun havde ikke tænkt over hvilken kattepine hun sad i, hun vidste kun hun ikke vidste hvordan hun skulle komme ud af den.

[Balázs "Blaze" Valko]

Forsvar mod mørkets kræfter var jo egentlig Blazes yndlingsfag, men når han så folk drille sin ven når hun tydeligt havde det stramt med at skulle arbejde med Expelliarmus besværgelsen, så blev timen altså også bare træls at sidde til. Han besluttede sig derfor for at gå efter Cherette, da hun stormede ud af lokalet. Han var ligeglad med at professoren kaldte på ham for at han ikke skulle gå, for han havde travlt med andre ting nu. Han var helt sikker på, at det ikke havde været komfortabelt for Cherette, alt det her. Og egentlig ville han jo sådan set også have brugt expelliarmus besværgelsen inde i klassen, til at hævne sig lidt på drille-idioterne, men det var jo time og så dum var han nu alligevel heller ikke. Men det var fandme ikke damning glemt, han ville tage den op med dem. Senere.

I stedet havde han nu fulgt efter Cherette på afstand til hun stod ved søen og var begyndt at græde. Han havde godt hørt hendes spørgsmål, så han stillede sig hen ved siden af hende med respektfuld afstand til hun selv ville sige om hun havde behov for komfort af nogen art. Han stirrede ud mod søen for at hun ikke skulle føle sig nedstirret. "Fordi de keder sig og har brug for nogen at irritere. Det er ikke dig, der er noget galt med," erklærede han i et roligt tonefald, hænderne stukket i lommerne og et eftertænksomt udtryk i ansigtet.

[Deleted]

Lige meget hvor oprørt hun var, ligemeget hvor sur hun var, så var der bare den ene person der kunne få hende til og fnise og ja, det var Blaze. Det var ikke et stort grin og det stoppede ikke tårernes strøm, men det sjove var der alligevel mellem det hele. Det var jo heller ikke fordi de ikke havde oplevet det før og inderst inde vidste hun jo godt det var dem der havde problemer, men det var ikke det hun følte når hun stod i situationerne. "Jeg ved det godt, men det er bare det samme hver gang og det er som om de placerer bøgerne så jeg falder over dem!" Hun sukkede og tørrede øjnene, selvom der stadig kom nye tårer ud. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle håndtere det mere, det blev bare værre.

[Balázs "Blaze" Valko]

Blaze trak meget let på smilebåndet over det lille fnis der alligevel slap ud af Cher. Det var altid rart at kunne få hende til at få det bare den lille smule bedre, især nu hvor han ikke lige havde haft muligheden for at give mobberne tilbage af samme skuffe. Han rakte forsigtigt ud og gav hendes overarm et let klem. "Hm.. Så spark til de bøger, det er sikkert nogen grimme bøger alligevel," mumlede han i mangel på noget bedre at sige. Han var en mand af få ord og det var faktisk mest af alt Cher, han talte mere end få sætninger til, fordi de kendte hinanden godt nok til det. "Nogle folk fortjener bare en high-five i fjæset alligevel.."

[Deleted]

Det var lidt mærkeligt, det var sjovt og på samme tid så forkert man sparkede ikke til noget der ikke havde gjort en noget og det var jo idioterne der havde stilt bøgerne der, så det var ikke bøgernes skyld. "Bøger har altså også følelser, de er ligesom du og jeg, de skal også bruge en til og slå andre ned for sig." Hun sagde det i sin dybeste alvor, hun sukkede endda efter hun havde sagt det, men hun mente det også, for dem der havde lagt dem der hvor de var blevet lagt havde jo såret bøgerne ved at hun skulle falde over dem. Hun kunne dog ikke lade være med og smile stort af hans hi5 kommentar, men det var jo også de samme omkring bøgerne sikkert.

[Balázs "Blaze" Valko]

Der var kun én grund til at Blaze ikke grinede af Chers kommentar: Hun var dybt seriøs og det havde han respekt for. Han var ret stolt af sin egen situationsfornemmelse på det punkt.
"Rigtig nok... Øh, så spark til idioterne der satte bøgerne i vejen?" prøvede han i stedet. Et vanddryp landede på hans næse og fik ham til at fnyse før han tørrede dråben væk.
"Ikke for at være en Captain Obvious, men... Vi burde nok finde et træ... Altså med mindre vi har planer om at drukne i regnen," han skævede over mod det nærmeste træ der ville kunne skærme dem bare en lille smule, for selvom det ville være vildt nemt, bare at bruge Accio besværgelsen til at hente den paraply han havde liggende i Gryffindor-tårnet, så ville han nødigt forskrække Cher lige nu.

[Deleted]

"Vi kunne også bare kysse i regnen, så ville det være mit første kys som endda var et virkelig vådt kys, så kan vi sparke de andre mellem benene senere," fnøs hun. Det var ikke for og være flabet eller noget i den stil, men hun var for oprørt til ikke bare og tænke over hun aldrig ville få et kys, alt hvad man kunne sige kunne blive til noget ganske sårbart for hende og lige der var hun straight forward men også kun fordi det var en hun vidste kunne kapere det hun sagde og enten ville grine af det eller gå hele vejen, hun var ikke bekymret for og sige det i hvert fald.

[Balázs "Blaze" Valko]

Blaze måtte lige stoppe op kort ved de ord der røg ud af Chers mund. Sagde hun lige? Ej, det gjorde hun vel ikke?`Han var stille et lille stykke tid, før det igen trak lidt på smilebåndet. Han vendte sig endelig helt med front mod hende. "Dit første kys," konstaterede han, overraskende rolig, før han trådte et enkelt skridt tættere på hende. "Skal være en god ting. Er du sikker på, at du har lyst til at det skal være mig?" lige nu tænkte Blaze ikke en skid over konsekvenserne for sådan en handling. De var venner, helt sikkert, men hvordan ville det være bagefter? Det var ikke i Blazes hoved på det her tidspunkt, for han var og blev en farlig flirt, om det var bekendtskaber eller venner.
Han rakte ud og lagde sin hånd på hendes arm igen, men denne gang var han ikke så flygtig som sidst, for hans hånd forblev der, mens han holdt øjenkontakten, hans blik mere intenst end normalt.

[Deleted]

Der skulle meget til og gøre et sådan moment seriøst, men lige der blev hun seriøs, hun syntes det var ganske rart han faktisk lyttede, men der var også noget ved det med det seriøse i det, ikke at hun havde tænkt det på den måde, men ville de virkelig vide hvordan det var mellem dem før de havde prøvet det? Tårestrømmen stoppede og hun kiggede ham ind i øjnene, mens hun nærmest nød grebet fra hans hånd. Hun var ikke i tvivl om hvad hun skulle sige. "Ingen kan vide om det er forkert, før vi har prøvet vel? Og hvem kan i det hele taget sige de har haft så vådt et kys?" Det sidste var mere ment som en slesk bemærkning, men det var jo også rigtigt, helt oprigtigt talt.

[Balázs "Blaze" Valko]

Det var lidt svært at lyve over for sig selv: Cher var tiltrækkende, det var der ikke noget løben rundt om busken omkring, men hun var stadig en virkelig god ven. En ven, som Blaze havde al respekt for. Men når de begge to var med på dette, så var det okay i hans perspektiv. De måtte godt, og så måtte de jo vel bare finde ud af alt det andet senere. Han lukkede afstanden næsten helt mellem dem, så der nærmest kun var centimeter mellem deres ansigter, Blaze stående lidt højere end Cher som hans hånd gled op ad hendes arm, til han holdt et blidt greb ved hendes nakke.
"Hvis du synes det er okay.. Så gør jeg også," erklærede han lavt, så det kun ville være de to der kunne høre det. Der var en gnist over hans øjne.

"Vådt, tørt, et kys er stadig en virkelig god oplevelse," igen blev det sagt i det lave toneleje. Ikke fordi han mente at dette skulle holdes hemmeligt, hele skolen kunne se på og han ville være pisse ligeglad. Lige nu var det momentet der betød noget for Blaze, da han med sit greb om hendes nakke, lukkede afstanden mellem dem og lod læber mødes i et - korrekt gættet - vådt kys. For så snart det skete, blev hiumlen enig med Cher og skyerne åbnede sig, ladende regnen skylle over dem, dramatisk og passioneret.

[Deleted]

Hvis nogen havde fortalt hende, at hun i dag ville stå og kysse med sin bedste ven, så havde hun grint af den der sagde det, men sandheden var at hun stod der, med regnen omfavnende omkring de to der havde læberne helt sammen og til trods for det var hendes nakke der var blevet taget om, så lod hun sig glide fuldt ind i kysset, mens hun selv lod armene falde om på hans ryg og trække ham ind mod sig selv, så hun også selv kunne være med til og holde kysset i længere tid.

Som kysset stoppede mærkede hun det klæbrige tøj, trak lidt på skuldrene og kyssede ham så igen, for det var en rar følelse, en skræmmende rar følelse.

[Balázs "Blaze" Valko]

Præcis som det var rart for Cherette, så var det også en vidunderlig fornemmelse for Blaze. Det var det jo sådan set altid for ham, for han var evigt en meget passioneret person. Og selvom han så Cher som sin bedste ven, så ændrede det altså ikke på de følelser et varmt kys gav ham. Hans frie hånd rakte op og berørte blidt Cherettes kind, blivende der. Kysset stoppede kun meget kort og ikke engang den kølige regn kunne stoppe nogle af dem fra at kysse igen. Denne gang var lige så rar som sidste og Blaze vidste, at det var lidt anderledes her. For det var det jo. De var bedste venner og der var måske noget forbudt over det? Men samtidig var der et tillidsbånd mellem dem der gjorde det hele så meget mere intimt og følelsesladet, og Blaze kunne også godt mærke at selvom følelsen af kysset i starten havde været genkendeligt, så blev det gradvist mere anderledes. På den gode måde.

[Deleted]

Berøringen på hendes kind skød nærmest flammer gennem kroppen, var det her kærlighed? Hvad var det der skete i kroppen på hende? Spørgsmålene var mange som kysset fortsatte og lige til det til sidst stoppede og hun igen måtte se sin bedste ven i øjnene, men noget var... forandret. Der var næsten hjerter i hendes øjne, hun kunne ikke beskrive det, det var vidunderligt, som om han havde gjort noget ved hende, hun havde aldrig kysset før, men hun følte slet ikke de var færdige med kysset, det var ikke noget hun havde lyst til og stoppe med, men dog var det akavet hvis hun intet sagde. "Du kysser godt."

[Balázs "Blaze" Valko]

Blaze var stadig ikke helt sikker på hvilke følelser der var vakt i ham, og han var også næsten helt nervøs for at tænke for meget over det. Så han valgte at lukke ned for tankerne og lod sig blot undfange af det der skete. Handling frem for tanker. Det var sådan, det fungerede for ham normalt og det var også sådan havde haft det bedst hidtil. Og det var så indtil de begge havde behov for en pause, og endnu vigtigere, luft. Deres pander berørtes kort før der blev skabt en lille afstand mellem dem og han kunne se hende i øjnene. Han kunne godt genkende hvad det var for nogle følelser der strålede ud af hendes øjne, men intet var sikkert, og Blaze var i tvivl om det hele. Ikke fordi han fortrød noget. Det gjorde han virkelig ikke.

Men hvordan ting ville udvikle sig fra nu af, var ærligt talt en anelse skræmmende at tænke på. "Mhm, det er du også," svarede han ærligt. Selvom det var hendes første kys, så havde det været meget naturligt og rart for ham. Hans øjne flakkede let og et lille smil dukkede op på hans fyldige læber. Han skænkede stadig ikke regnen en eneste tanke. For en gangs skyld besluttede han sig for, at det ikke ville være ham, der tog føringen. Det var op til Cherette.

[Deleted]

Komplimentet fik hende til og rødme, hun havde ikke kysset andre før så at han sagde det var virkelig prisværdigt, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun trak ham bare ind til sig igen, dog uden og kysse ham, men så ham i stedet for direkte i øjnene, mens regnen stadig badede dem som små badeænder. "Hvordan har du det egentligt med mig... ærligt?" Selvom hun godt vidste der kunne komme svar som patetisk, hulkende og lignende, så var det håbet om han fortalte om kærlighed, men hvad hun skulle forvente lige nu var mega svært.