Vildskab i vildmarken

[Deleted]

Tråd til @diego

Det Skotske Højland

Marts 2057 - Sen aften

Stjerneklart vejr

Det var en af de lunere forårsaftener og det var efterhånden ved at være knapt tre måneder siden at Diego var troppet op på Aylas dørtærskel. Mørket havde for længst sænket sig over højlandet og over Ayla, blinkede stjernerne klart på himlen. Hun var rykket tæt ind til bålet, på trods af at vejret egentlig var mildere end det plejede at være på denne tid af året. Hun småfrøs og omkring sig havde hun trukket et af de tæpper, som hun og Diego havde haft med. Han havde netop haft rejst sig for at lægge mere brænde på og selv lå Ayla i den lille ’rede’ af puder og tæpper de havde bredt ud foran deres lille telt. – Hvad end man skulle tro det eller ej, havde det faktisk været ulven der havde taget initiativ til turen. – Om det havde været grundet et særligt formål eller særlig lejlighed var hun ikke klar over, men derfor nød hun det alligevel. Det var en anden måde at være sammen på og når hun kiggede tilbage, havde hun endnu ikke fortrudt, at hun havde givet ulven en chance til. Dét, heller ikke, på trods af at hun indimellem alligevel frygtede den skjulte side han havde. Den mørkere side, som indimellem prikkede lidt til hende. Med et lille smil på læben, inviterede hun ham dog ind under tæppet hos hende, som hun lå der ved bålet. ”Det bliver sjovt, sagde du…Ja, hvis man er 40 grader varm….Her er tudsekoldt Diego…”, Erklærede hun drilagtigt.

[Deleted]

,,Tudsekoldt? Overdriver du ikke lidt?" Lød det tilbage i samme drilagtige toneleje. Samtidigt skævede Diego sig halvt over skulderen, som han stod ved bålet, for at sende dronningen i tæppe- og pudeborgen et drillende smil. Månederne var gået hurtigt og hvor mærkeligt det end lød, følte Diego at kæresterollen, som han havde påtaget sig, passede ham godt; det var i hvert fald endt ud i at være langt lettere end han nogensinde havde forestillet sig - og hørt fra andre for den sags skyld, eller også var det fordi at han var så forblindet af Ayla.
Hænderne blev herefter børstet af alt imens ulven bevægede sig hen til den lille hyggekrog. Smilet blev hængende som Ayla løftede tæppet op, en invitation Diego på ingen måder kunne afslå. ,,Eller måske var det taktiske grunde…" Lød det, en anelse lusket, som han kravlede henover Ayla for derefter havnede bag hende. Armene var derfra ikke et sekund for langsomme til at lukke sig om hende. ,,Det har sine fordele at være varulv", mumlede han roligt, som han samtidigt kæmpede en brag kamp igennem det tykke hår for så endelig at kunne plante et kys på hendes hals. 

[Deleted]

”Jeg overdriver aldrig.” Ayla skævede op imod Diego med et lille, men kærligt smil på trods af at han drillede hende. Deres forhold havde vist sig at være indbegrebet af god dynamik. – I hvert fald det meste af tiden, når ikke Ayla måtte brokke sig over Diegos svagere sider i fx husholdningen, når han var hos hende. – Hvilket han for det meste var. Ikke alene, var hendes lejlighed større, men den var også bedre istandsat. Set i bakspejlet, var det så nok en af ulemperne ved Diegos ’anden side’. ”..Jeg ved det godt…Men er det ikke altid sådan med dig?” Et lille fnys forlod hende, som Diego kravlede ind bag hende og i samme ombæring smed en lummer kommentar. Alligevel, kunne hun ikke lade være med at finde det lidt morsomt. Diego kunne være lummer indimellem…Han var betænksom…Hensynsfuld – det meste af tiden i hvert fald…Og ikke mindst tålmodig. – Men han var også en mand…Og var der noget hun havde fundet ud af, så var det, at han også kunne være en krævende en af slagsen. Hun lænede sig dog alligevel en smule tilbage imod ham og lukkede derpå øjnene lidt, som hun mærkede hans bløde læber imod hendes sarte hud. Varmen emmede næsten fra ham, som han lagde sig tæt op af hende og glædeligt puttede hun sig dermed lidt op af ham. ”Mhmm..Men så vist også kun den ene.” Mumlede hun stille. Uanset hvad, ville det trods alt nok aldrig blive en del af ham hun ville være fan af, på trods af at hun lige nu levede med det.

[Deleted]

Det var nok ikke helt løgn det Ayla sagde, hvilket det noget mere drengede smil også afslørede som Diego fik sneget sig om bag heksen og der ikke spor tøvende lod armene glide om hende for derfor temmeligt insisterende trak den noget mindre skikkelse tættere ind til ham. De fleste handlinger blev oftest gjort med en bagtanke, ikke at det var noget nyt i det, men skulle Diego være ærlig, så føltes det bare som om at det dag fra dag blev sværere og sværere at holde fingrene fra Ayla. Med hånden på hjertet fattede han nok stadigvæk heller ikke helt at hun var hans - og han var hendes.
Som de ømme kys blev fordelt ud, indåndede han samtidigt duften af hendes shampoo. ,,Mmhm, du skulle bare vide..", mumlede han mellem kyssene. Diego kunne på ingen måder forsvare sine egne ord, hverken nu, i går eller i morgen, men lige nu følte han sig nærmest også helt høj. ,,Har du fået varmen lidt?" Spurgt han stille, samtidigt som kyssende stoppede.

[Deleted]

”Ugh..” Et lille gisp forlod Aylas læber, som Diego trak hende tæt ind til sig, efter at have lagt sig ned hos hende. Hans bestemte og dominerende træk var komme ten smule bag på hende, på trods af at hun i virkeligheden nok ikke burde have forventet andet. En lille grimasse blev skåret, men et lille smil gled atter over den rødhåredes læber. Hun puttede sig ganske let ind imod ham, som hun tydeligt kunne mærke hans kropsvarme imod hendes ryg og ganske let, lukkede hun øjnene en smule i et forsøg på at hvile sig lidt. Hun var træt, efter at have arbejdet mange aftenvagter de seneste dage og ikke mindst efter at have sat telt op sammen med ulven. Som Diego gav sig til at kysse hendes hals, strakte hun sig alligevel en smule, før hun gjorde mine til at vende sig lidt imod ham. ”Mhmm..Lidt. – Men kender jeg dig ret, ville du ønske at jeg svarede nej.” Tonen var drilagtig og ganske let, placerede hun en hånd omkring hans baghoved for at hive ham ganske let ned imod sig til et lille kys, hun dog lod ham slippe fra, relativt hurtigt igen. De grønne øjne lod hun dog fortsat hvile i hans, som han lå der og næsten så ned på hende, som hun lå halvt på ryggen under ham.

[Deleted]

Ikke helt tilfreds, kom ulven hurtigt til fornuftig som han slap grebet og lod Ayla vende sig om. Smilet blev dertil også kun større, først af hvad hun sagde, hvor han der, sammen med healeren, delte en dæmpet latter, for det derefter blev hængende som hun noget krævende trak hans hoved tættere på hendes for det korte kys. En dæmpet brummen lød efterfølgende og uden nogen former for skam i livet slog han de mørke øjne op og betragtede hende. Hånden fandt hurtigt hvile på hendes kind og lod der tommelfingeren kærtegnede den bløde hud med enkle strøg. ,,Har jeg nogensinde fortalt hvor smuk du er?" Brød han den ellers noget så behagelige tavshed. Det var næppe første gang og det ville næppe heller ikke blive sidste gang at han spurgte. ,,Mmh, kunne du nogensinde forestille dig at bo sådan et her sted? Bare os to.. Det simple liv", sagde han og lod derefter blikket glide væk fra Ayla og ud mod natten. Den mørkeblå himmel var skyfri og stjernerig og takket været halvmånens skarpe lys lignede det et billede man ønskede at man forevigt kunne ramme ind.

[Deleted]

Ayla smilede vagt for sig selv, som hun mærkede Diegos ru tommelfinger stryge hen over hendes kind. Hun strøg kinden ganske svagt imod hans hånd i hengivenhed over hans kærtegn og roligt brummede hun som svar. ”Mhmm…Et par gange, mener jeg..” Hendes stemme var lav, som hun igen lod de grågrønne øjne glide op for at fange hans blik og et lille smil hvilede over de buede lyserøde læber. Smilet falmede dog en smule ved hans spørgsmål og lidt uroligt flyttede hun på sig, som hun bemærkede Diegos blik flakke ud imod mørket og stjernehimmelen. På mange måder komplimenterede Diego hende godt. Han udfordrede hende og ikke mindst udfyldte han den barnlige side af Ayla, som hun indimellem kunne mangle lidt af. Som de lå der…Lige nu, virkede han dog alvorlig og eftertænksom, på en måde der fik uroen til at indfinde sig lidt hos den rødhårede heks. Tankerne om, hvad fremtiden måtte bringe og hvad de hver især lod til at ønske sig, fik bekymringerne til at ligge og ulme. Trods alt, var alting heller ikke altid uden komplikationer eller uenigheder. Hun tav derfor en stund, før hun tøvende spurgte: ”Herude? I ingenting..? I et telt?” Stemmen var lavmælt og det var tydeligt at Ayla mere spurgte som hentydning til om han selv kunne forestille sig hende herude, end hvad hun egentlig spurgte om. Modsat Diego havde Ayla trods alt altid holdt af sine faste rammer. - Struktur, hvorimod Diego var lidt mere af en strejfer.

[Deleted]

I et split sekund drømte Diego sig helt væk og nok en kende tilbage til dengang han rent faktisk havde forladt byen for det skotske højland. I otte år havde han boet i den efterladte hytte han helt tilfældigvis var stødt på. Hvor mærkeligt det end lød, havde det været lettere dengang, det hele. Alligevel formåede Ayla at få trukket ulven ud af sin tankestrøm. Et drillende grin gled over hans læber som hendes tone tydeligt afslørede hendes manglende begejstring - dertil forestilling om hende i vildmarken. ,,Ja?" Svarede han i første omgang, lettere drillende. ,,Kan du ikke det? Selvfølgelig ikke i et telt, men i en lille hytte", gik han mere i dybden. ,,Du skulle bare sørge for at se godt ud, hvilket ikke er noget problem og så… skulle jeg nok sørge for mad og alt andet dit hjerte ellers ville begære." Diego fandt det tydeligvis morsomt, tonen afslørede det i hvert fald, men den gjorde det også svært om at tyde på om han rent faktisk mente det eller sagde det hele i en joke. Samtidigt trak han sig lidt væk fra Ayla, så han i stedet havnede nede ved siden af hende og der gjorde brug af sin arm som pude.

[Deleted]

Ayla lå og så lidt op på stjernerne for sig selv, som hun skeptisk havde tilkendegivet sin forundring over Diegos spørgsmål. Der var smukt herude i mørket…Så meget måtte hun give ulven…Men der var også koldt. – Og på en eller anden måde, kunne Ayla ikke lade være med så småt at frygte, hvad der kunne gemme sig i de mørke skove omkring dem. Dét, på trods af at det farligste bæst, velsagtens måtte være dem som ham hun lå ved siden af. – At han ikke lod til at frygte det mindste, kunne hun altså ikke bebrejde ham. Der ville næppe være noget eller nogen, der ville kunne gøre ham fortræd. "Åh, virkelig?" Et lille smil fandt vej over hendes læber ved tanken, som han uddybede sine tanker og lidt klukkende, vendte hun sig imod ham, som han flyttede sig. Selv, vendte heksen sig også en smule, så hun nu lænede sig lidt ind over ham. Hun lod en hånd kærtegne hans brystkasse lidt løst udenpå t-shirten og ganske sagte, lagde hun hovedet på skrå, som hun lå der, indover ham. Tavsheden indfandt sig for en lille stund, men Aylas mine, blev så atter en smule mere alvorlig. ”Savner du det? Herude?” Spurgte hun. ”I det fri? Strejferlivet…? Ikke at…skulle være bundet til noget…Eller nogen?”

[Deleted]

Smilet forblev på ulvens læber som Ayla lod til at finde hans ord underholdende. Det gjorde samtidigt helt godt at ændre stilling, men det blev selvfølgelig kun bedre som hun fulgte med. En svag brummen lød som han lynhurtigt fandt behag i de blide strøg heksen begyndte at foretage sig på hans brystkasse. Diego var endt ud i at være en større puttenussetrold end han havde regnet med - ja faktisk kunne han ende ud i at falde i søvn hurtigere end nogen kunne nå at remse alfabet op.
Han bed ikke videre notits i den rødhårede heks' udtryk som det ændrede sig. Øjnene var allerede på vej til at føles tungere, men som Ayla åbnede munden vendte Diego stærkt tilbage til virkeligheden og lyttede ellers som hun begyndte at smide med en masse spørgsmål. Han sank og slog blikket lidt op mod himlen som han overvejede spørgsmålet og dertil sit svar. ,,… Jeg savner vel nok.. enkeltheden der fulgte med i det, det at bo ude i … ingenting", svarede hen noget tøvende. Diego boede trods alt noget mere primitivt end Ayla, det havde han altid gjort, fra hans fødsels hjem, til han stak af og emigrererede fra Spanien til England og til dagen i dag, hvilket nok også var hovedgrunden til at de 90% af tiden var hos Ayla. Et lille smil listede sig derefter frem på hans læber, alt imens de mørke øjne forsigtigt gled over healeren. ,,Men..Fik jeg muligheden for at vende tilbage, og få det hele som jeg havde det den gang, så ville jeg sige nej.." Han betragtede hende let som den lille tilståelse lød.

[Deleted]

For en lille stund, lå Ayla bare afslappet og betragtede Diego, som hun nussede om ham. Han så så sød ud, når han småsov. Så fredfyldt, når han lå og småsnorkede eller tydeligvis bare gav sig hen til at nyde hendes kærtegn. Hun stoppede forsigtigt sine kærtegn, som han begyndte at tale, men hun lod alligevel hånden hvile let på hans brystkasse. Indimellem, kunne hun godt frygte at hun fastholdt ulven i noget han ikke syntes at trivedes fuldstændig med. At han mistrivedes med den hverdag og det liv hun indimellem påduttede ham. At han så alligevel ikke ønskede sig det han måske før havde haft, lettede alligevel en smule. Et sagte smil gled over healerens læber, men tøvende, betragtede hun atter sin hånd, som hun gav sig til at nusse forsigtigt om ham igen. ”Men hvad så….Fremadrettet? Hvad ønsker du dig? Hvad vil du gerne med dit liv…?” Forsøgte hun, i håbet om ikke at skræmme ham væk med samtalen om fremtidsplaner.

[Deleted]

Forsat med de mørke øjne rettet mod healeren, tippede Diego hovedet en kende på skrå som det næste spørgsmål lød. Han vidste snart ikke om hun fiskede efter noget, noget dybere - det virkede i hvert fald sådan, og dermed strejfede tanken ham om hun gik med tankerne om en drøm om at stifte familie. ,,Fremadrettet?" Gentog han lettere mumlende og rettede samtidigt lidt på sig, så han igen havnede på siden og med hjælp fra hånden fik støttet hovedet. Diego havde nok aldrig tænkt vanvittigt meget over fremtiden, hvad han ønskede og hvad han ville med sit liv. De sidste mange år havde han levet højt og helligt på at man skulle leve hver dag som var det den sidste. Desuden havde han heller aldrig troet at han ville finde en og rent faktisk binde sig til, som han gjort med Ayla. ,,Mhm… det ved jeg ikke?" Svarede han ærligt. ,, - jeg har nok aldrig tænkt på det, hvis jeg skal være ærlig", tilføjede han sekunder efter den lille indrømmelse.
,,Hvad med dig selv?"

[Deleted]

Ayla flyttede lidt forsigtigt på sig, som healeren gjorde mine til at rette sig lidt mere op og forsigtigt gled hendes hånd ned og hvile på tæppet på jorden i stedet for at nusse videre om ham. De grågrønne øjne betragtede ham afventende, som han trak på hendes spørgsmål og ganske let, gravede de slanke fingre sig længere ned i tæppet under hende, som hun lå og pillede lidt rastløst ved, imens den anden hånd støttede hendes hvilende hoved. Hun trak forsigtigt på skuldrene af hans spørgsmål, som hendes blik flakkede væk fra ham og op på aftenhimmelen og ganske forsigtigt rullede hun så igen ned på ryggen og ligge, så hun kunne ligge og kigge op på stjernerne, imens bålet knitrede lavmælt ved siden af hende. ”…Jeg…Jeg ved det ikke.” Konstaterede hun selv, lettere usikkert, som hun åndede tungt ud og lagde hovedet lidt tilbage. ”Jeg…Jeg vil vel gerne have børn på et tidspunkt….Flytte i et hus..- Ikke lige nu selvfølgelig, men..” Hun tav, tydeligt tøvende og hun fugtede så eftertænksomt underlæben en smule, som hun lå dér og spekulerede. Trods alt..Var hun ikker sikker på om hun og Diego kunne dele de samme drømme for fremtiden.