We Need to Talk About Kevin

[Raysal Andrew Fox]

Sted: Professor A. Fox' kontor

Tid: Marts 2057

Tag: Margus W. Dragowska Fox

Det var en sen eftermiddag, eleverne havde haft deres sidste timer, de stræbsomme elever var igang med lektierne, imens de andre tog sig en slapper oven på timerne. I sin tid, havde Raysal været en del af de først nævnte. Hun havde altid været meget viden hungerene, og det var derfor en selvfølge, at hun var endt på Ravenclaw. Gode gamle Ravenclaw. Der var en tid, hvor hun havde troet hun ville en dag blive overhoved for Ravenclaw, men grundet hendes mindre heldige fortid, var det ikke muligt. Det var ærligtalt en bedrift, at hun overhovedet havde fået sig et ærligt og redeligt job! Hun var så glad for sit job, selvom at nogle dage var mere kedelige end andre. I sær en dag som i dag, hvor hun sad og skulle rette 6 års elevernes stile. De var lange, tørre, og nogle af dem var direkte kopiret af fra deres lærerbog. Det var kun en stil i ny og næ, der var virkelig god og spændende at læse. 
Hun strakte sig kort, imens hun lænede sig tilbage i stolen, for tage et kort kig ud ad vinduet, så hendes øjne kunne få et lille hvil fra at læse. Hendes blik hvilede kort på et træ, hvis skygge fik hende til at spekulere på hvad klokken var, for hun mente Margus havde kort sagt til middag, at han ville snakke med hende omkring en elev fra hendes kollegie. Hun vidste ikke hvilken elev det drejede sig om, eller hvad det var han ville snakke om angående eleven. Det var ikke så tit Margus ville snakke om en elev, så det gjorde Raysal nysgerrig og en lille smule utålmodig, fordi hun ikke kunne regne ud, hvad det var han ville snakke med hende om.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus bankede på døren ind til Raysals kontor. Han ventede ikke på at hun svarede, og åbnede døren og gik ind. "Hej Raysal. Det er godt du er her." sagde han, og smilede kort. Margus satte sig ned på stolen, foran hendes skrivebord. Han begyndte at ligge nogle papirer på bordet, og to også en lille flaske med en gylden substans frem. "Det drejer sig om Kevin Mangowic. Jeg vil høre om jeg må låne ham, til et forskningsprojekt." Sagde han, og lod den lille gyldne flaske glide mellem fingrene før han satte den på bordet, og kørte den hen imod Raysal. "Som du ved, er jeg en del af Logen for oplyste Elixir interesserede Hekse og Troldmænd. Vi mødes et par gange om året, for at diskuterer de nyeste teknikker indenfor elixir faget. Derudover skal vi én gang om året, tage stilling til om vi hver især skal tage os af ét spirende talent." Sagde Margus og pegede så på papirene på bordet. "Her kommer Hr. Mangowic ind i billedet. Han er sidsteårs elev, og aner endnu ikke hvad han vil efter skolen, men har dog en interesse for elixir. Jeg vil give ham chancen for at blive stillet for rådet og i sidste ende måske skaffe ham en plads på universitetet i London. Det er sådan at Mangowic i allerførste forsøg fik fremskabt en yderst fin Felix Felicis. Der er en del fejl stadig, men det har klart potentiale." Sagde han og smilede endnu bredere.

[Raysal Andrew Fox]

Blikket fra stilene fløj op, i det en banken på døren lød og skulle til at sige kom ind, men nåede slet ikke så langt før den blev åbent af en hun kendte yderst godt. Hendes kusines ægtemand Margus. Trods deres familiebånd, sendte Raysal Margus et koldt blik, for at været braset ind på sit kontor. "Hvad er meningen med at banke på døren, hvis du alligevel ikke venter på et svar?" Hendes stemme var kold som is, og havde en undertone fra den gang hun var leder af dødsgardisterne. Den gang hun dræbte sådan en opførelse uden så meget som at blinke. Det passede sig desværre ikke i hendes nye stilling, og hun havde forgæves fundet på noget lige så effektivt. Hun skulle finde på noget, som både 1. og 7. års elever ville se som en passende straf. Eller, i det mindste skolebestyrelsen.

Trods Margus' uopdragen opførelse, lyttede hun intetrestant og opmærksomt til hvad han havde at sige. Hun kiggede på eliksiren i glasset længe, imens hun studerede det nøje og tænkte over hans ord. "Ja, Mangowic har i sandhed været en af de elever, jeg har haft sværrest ved at hjælpe videre her i livet. Det virker som om alle mine forslag bliver slået til jorden, før de overhovedet er blevet sagt." Et dybt og opgivende suk undslap hendes læber, i det hun tog sig til tindingen. "Men Margus, hvad får dig til at tro han vil sige ja til dit forslag, når han ikke har lyttet til mine? Eller de mange andre forslag fra vores kollegaer?" Hun lod igen blikket falde på eliksiren imens hun undrede sig. "7. år, næsten en fejlfri felix eliksir i første forsøg, meget imponerende." Mumlede hun for sig selv, og huskede kort sin tid på Hogwarts. Hun havde haft svært ved den eliksir, så det sagde en del om hans talent.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus smilede. "Imponerende ikke sandt?" Sagde Margus "Og nu til dit spørgsmål." Margus rømmede sig " ”Jeg vil lærer ham at forhekse  sindet og narre sanserne … Jeg vil lærer ham at indfange berømmelse, brygge storhed og endda standse døden – hvis han altså er lidt mere vågen og intelligent end som så.” Sagde han med et glimt i øjet. Det citat var fra ét af Margus største idoler indenfor eliksir, Severus Snape. Snape havde brugt det citat hver gang han opstartede en ny klasse. Margus havde taget citatet til sig, og nærmest levet efter det i sin tid som professor. "Jeg vil prøve at vise ham de skjulte sider ved eliksir brygning. Og hvem ved? Måske vil jeg lærer ham ooklumensi en dag."