Hogwarts, my home

[Deleted]

Starten af dagen, morgenmad.
Hogwarts, Storsalen.
Dette emne er lavet til Noah Lynch

Lyden af talende elever kunne høres, som man åbnede døren ind til den mægtige storsal. Lyden af hundredvis af elever kunne høres, som Mason gjorde sin entre til morgenmaden. 
Han kørte træt hånden igennem det halv lange hår, som han holdte døren for nogle 3 års elever der skulle ud af salen. Hans blik gled hen over bordene, og fik et kort af glimp af nogle bekendte fra Gryffindor og Hufflepuff. Dog satte han i skridt hen imod sit eget bord: Ravenclaw. 
Mason fik skubbet tasken ned under bænken, da han havde fundet en fri plads. Han dumpede ned mellem nogle af sine kammerater, og sagde roligt og lettere træt.
"Godmorgen." 
Han var og blev aldrig begejstret for morgener. "Vi har Eliksir i første time i dag?" lød det, som han så hen over skulderen på sin klassekammerats skema, hvorefter han vendte fokusset mod morgenmaden. Han fik skovlet lidt æg, bacon og pølse over på hans tallerken, inden han greb om kanden med græskarjuice og hældte op til ham selv.
Hans blik gled hen imod en anden ung mand, som satte sig.
"Arh Noah, godmorgen. Sæt dig endelig. Sovet godt?" lød det fra Mason, som bød Noah velkommen - inden han tog en gaffel med æg i munden.

[Noah Lynch]

Noah skjulte et mindre gab bag håndryggen. Under normale omstændigheder var han faktisk ret god til at stå tidligt op og “få noget ud af dagen” som man sagde. Men han havde været lidt for længe oppe den foregående aften. Han havde en aflevering som han havde glemt -hvilket ellers aldrig skete for ham, så han havde måtte bruge til langt ud på natten for at få den færdig. Derfor var det ikke med største tilfredsstillelse, at han var stået op her til morgen, men han vidste at han ville fortryde hvis han missede morgenmaden.
Han søgte mod en tom plads ved siden af Mason, En elev på en årgang under ham selv. På den andens bud, satte han sig ned og lod de trætte øjne glide over det prægtige morgenmadsbord. Det var helt sikkert en af de ting han ville komme til at savne når han gik ud til sommer.
Som om spørgsmålet mindede ham om hans manglende søvn, sneg et nyt gab sig ind på ham, han skjulte det på ny og sukkede så. ”Jeg havde glemt at vi havde en opgave for i Eliksir,” indrømmede han gned kort sine øjne, ”Jeg tror jeg har sovet 3 timer.” Han skar en grimasse og fulgte medørnens eksempel med at skovle æg på tallerkenen. ”Hvad med dig?” Han tog en bid og så på den anden.

[Deleted]

Noah var en god fyr. Han var en dygtig præfekt, og havde altid været den første til at hjælpe - hvis der var behov for det. Ikke at Mason havde spurgt, men det var dog stadigvæk bemærkelsesværdigt. Han sendte Noah et smil, som han nævnte hans opgave i eliksir. Det kendte han godt, de nætter hvor man sad op til sent. I håb om at man kunne få skrevet noget ned på papir, som gav mening. Dog havde Mason erfaret at det ikke altid levede op til forventningerne, når man var i de sene nattetimer.
Mason greb fat i græskarjuicen og hældte et glas koldt juice op, til hans lettere trætte ven. "Så for søren Noah. Lyder uoverskue.." Mason måtte holde op med at tale, da han løftede sin frie hånd op foran munden og gabte. "Det smitter det fis." sagde han og stilte græskarjuicen fra sig, inden han lagde den ene arm på bordet og hvilede hovedet på det.
"Men lyder uoverskueligt. Lykkedes det at lave noget som vil gøre Professor Knight tilfreds?" spurgte han roligt, inden han igen fyldte munden med morgenmad.

[Noah Lynch]

Han nikkede træt til Masons ord og bed sig i underlæben, med en undskyldende mine, som gaberiet gik videre til medørnen. ”Ja det gør det virkelig!” Han måtte selv kæmpe imod at gabe igen, dog var det en tabt kamp fra begyndeslen og endnu engang måtte have gemme munden bag håndryggen, for ikke at virke uhøflig.
Han tog endnu en bid af sine æg og tænkte sig lidt om. Han plejede som regel at få ret gode karakterer, på trods af at han aldrig var helt tilfreds med de ting han afleverede. ”Det er svært at sige,” indrømmede han og så kort frem for sig, for så atter at venne sig mod medkollegianen med et træt smil, ”men jeg synes nu professor Knight plejer at være ret sød.” Det kunne selvfølgelig også godt bare være hans indtryk, men Noah havde nu aldrig haft problemer med hende.
”Har du egentlig quidditch-træning her senere i dag?” Spurgte han så en smule random. Og tog den sidste bid af sine æg, for så at give sig i kast med at smøre et rundstykke. Noah havde aldrig været den allerstørste quidditch enthusiast, dette skyldtes nok at hans storebror gik på Slytherin, da han gik på skolen, og Noah havde altid svært ved helhjertet at heppe på Ravenclaw når de to hold spillede imod hinanden.

[Deleted]

Morgenmaden smagte fantastisk. Det var virkelig noget, som man lærte at sætte pris på. Den her morgenmad på Hogwarts, den var vidunderlig.
Han sendte Noah et smil, det havde han egentlig ret i. Professor Knight var slet ikke så slem, og som regel havde hun også udvist stor forståelse, for hvis Mason havde været til quidditch træning og var lidt bagud med læsningen. Det var kun sket en gang, men hun havde stadigvæk udvist stor sympati.
"Ja, det har du selvfølgelig ret i." anderkendte Mason, som han tog en tår af juicen.
Han vendte blikket kort mod en bekendt og gengældte et fistbump, inden han vendte ansigtet imod Noah, som spurgte om han skulle til quidditch.
"Ja, det var planen. Hvorfor? overvejer du at stille op som spiller?" spurgte han forundret, Noah snakkede sjældent om Quidditch.

[Noah Lynch]

Noah fik efter lidt, tømt sin tallerken. Han tyggede energisk af munden og tog en tår af glasset foran ham. Han lod lidt søgende blikket glide ned af langbordet i et skjult håb om at fange et glimt af Ethel Emsworth. Det var efterhånden nok ikke nogen hemmelighed blandt kollegianerne at Noah var ret så skudt i medørnen, selvom han forsøgte ikke at fremstå alt for desperat omkring det.
Da han ikke lige umildbart fik øje på hende, vendte han atter opmærksomheden tilbage imod Mason. Han nikkede. Der var helt sikkert nogle ret hårde professorer imellem, men det var nu sjældent at Noah følte at han kom i klemme hos dem. -Heldigvis.
Han rettede et overrasket blik imod Mason ved spørgsmålet, "mig? Nej for pokker, jeg ville ende med at ødelægge både mig selv, kost og bane hvis jeg skulle prøve at spille Quidditch." Dette blev sagt med et svagt smil. Han duede virkelig ikke til sportsgrene. Han kunne lige se for sig hvordan han ville ende på hospitalsfløjen allerede inden tromleren var givet op.

[Deleted]

Mason trak på smilebåndet, som Noah erkendte at quidditch ikke var hans stærkeste side. Han grinte let, og færdiggjorde hans mad. Som han havde tygget af munden lagde han pænt kniv og gaffel på tallerken og skubbede den til side, inden han lod armene hvile på bordet.
"Jeg kunne ellers godt se dig, svinge den gamle kølle og slå nogle smashere i hovedet på nogle Slytherin folk." lød det med et grin, som han viftede med hånden illustrerende.
For at være ærlig, så tvivlede Mason virkelig på Noahs evner med en kost - dog var han ganske underholdt af idéen om det.
"Eller som målmand." han sendte ham et smil.

[Noah Lynch]

Noah måtte bide sig selv en anelse i kinden, for ikke at bryde direkte ud i latter ved tanken om sig selv som basker. "Du tager gas på mig ik? Jeg ville bare ende med at komme galt afsted." Den unge fyr skar en grimasse. Alene tanken skræmte ham faktisk. "Nja, jeg må nok hellere holde mig til det jeg kan finde ud af." Han skød brystet let frem, så det blankpolerede Præfektskilt kom mere i fokus.
"Målmand.." Gentog han alligevel med et lille smil legende i den ene mundvig, imens han så frem for sig. "Vi ville komme så langt bagud, at selv vores børnebørn skulle kæmpe for at komme tilbage i skoleturneringen." Jokede han, velvidende om at pointsystemet blev nulstillet hvert år, og at Ravenclaw selvfølgelig aldrig ville blive smidt ud af Quidditchskoleturneringen, men overdrivelse fremmede forståelse som man sagde.

[Deleted]

Et grin brød ud fra Mason, som virkelig ikke kunne holde det tilbage. Årh det varmede. Han sendte Noah et smil, og tørte sine øjne.
"Så det godt jeg ville afslutte kampen før den begyndte." sagde han og daskede selvsikkert til Noah.
Der var mange muligheder og en af dem var bestemt, at de ville tabe stort. Dog havde Mason altid haft en masse tiltro til sine holdkammerater.
"Mon ikke vi ville finde en løsning. Desuden er du ret dygtig til dit nuværende job, jeg tror også du kunne lære det andet." lød det kammerateligt.

[Ethel Emsworth]

,,Godmooorgen Noah", lød det muntert, efterfuld af et lille fnis fra Ethel og den gruppe piger hun fulgtes med. Det var uden den mindste advarsel at hun stoppede op og der nærmest fløj hen og krammede Noah bagfra som hun samme øjeblik kun lige og lige lagde mærke til at det var ham hun passerede. Uvidende om hun afbrød en vigtig samtale eller ej, forsatte hun og gav kæresten et hjertevarmt kys på kinden. Hendes ansigt forblev tæt på Noahs, det glade smil blev hængende og derefter skævede Ethel over på Mason, hvor hun hurtigt lagde to og to sammen om at de to medørne havde haft en eller anden samtale kørende. ,, - Og godmorgen til dig, Mason." Sagt med et smil, røg fokusset igen hen på Noah. ,,Husk vores aftale senere..." Hun stak ham et mindre drillende smil, som det næsten kunne lyde helt forkert, så plantede hun et nyt kys på kinden, hvorefter hun trak sig for så at træde nogle skridt baglæns. ,,Vi ses senere ooog Mason, du skal spise lidt flere æg hvis de arme skal blive større", det drillende smil blev hængende, hun blinkede frisk og lidt demostrende løftede hun derefter den ene arm for at køre joken ud. Derefter drejede blondinen om på hælen og forsvandt væk med den lille gruppe af piger.

[Noah Lynch]

Denne gang var det Noahs tur til at smile bredt. Det skulle ikke være nogen hemmelighed at han sommetider ville ønkse at han havde den samme selvsikkerhed. Hans bror Luke havde den også. Det måtte være befriende ikke altid at være fastlåst i frygt for hvad folk tænkte om en. ”Du lyder meget overbevisende.” Konstaterede han.
En lille tanke skød ind, Noah havde frem til nu været ret overbevist om at Mason lavede sjov, at han -som Noah selv, godt var klar over at han ikke ville være til nogen som helst hjælp på banen. ”Du er seriøs?” Slyngede han ud og skar en grimasse. Mente vennen virkelig at han syntes Noah skulle blive en del af holdet.
I det samme lød en velkendt stemme og Noah mærkede nakkehårerne rejse sig, og en behagelig varme skyde gennem sig. Han drejede hovedet og fik øje på Ethel i samme sekund som hun slyngede armene om ham bagfra. Han hjerte begyndte at hamre, og det blev kun hurtigere ved kysset på kinden. Et let goofy smil formede sig på hans læber. Han havde ærligt talt stadigvæk ikke vendt sig til tanken om at hun faktisk var hans kæreste og han havde ikke været forberedt på denne lide søde gestus. Det gik op for ham at han ikke havde svaret hende. ”Godmorgen, og bare rolig, den glemmer jeg skam ikke!” Lovede han hende med et let drømmende blik. Han så fra hende til Mason som hun kommenterede på æggene og smilet blev kun større. De brune øjne fulgte hende da også hele vejen ud af storsalen før han atter blev nærværende og opmærksom på hvor komplet latterlig han havde måtte set ud, en komplet lovesick puppy. Han rømmede sig en smule og så på Mason uden helt at vide hvad han skulle sige, ”jeg øh….hun er min kæreste...” Kommenterede han komplet akavet og som om at det ikke var temmelig åbenlyst.

[Deleted]

Mason trak på skulderne, hvorfor ikke? Der var da ingen grund til han ikke kunne prøve at blive en del af holdet? Desuden vidste Mason virkelig ikke om Noah kunne flyve særlig godt, men han kunne da prøve at blive en del af det. Worst case så ville han ikke komme på holdet.
Mason vendte dog blikket mod Ethel og sendte hende et venligt smil, og et nik som hun gik helt tæt på Noah og omfavnede ham.. Oh den vidste han ikke? Hvorfor havde han ikke opsnappet det endnu? "Godmorgen til dig Ethel" sagde han med et smil. Han betragtede det yndige par og tog sit glas op og drak resten af juicen. Han løftede den ene hånd og viftede den hilsende til Ethel, som hun forsvandt igen. Han så hen på sine arme og rystede på hovedet, som hun sagde han skulle spise flere æg.

"Oh.. Ja okay.. " sagde han med et grin, og kunne godt se de var kærester. Han grinte let og lagde hovedet på skrå efter Ethel, og vendte så blikket mod Noah og nikkede anerkende.
"Nice, godt klaret." lød det mere drenget fra Mason som grinte let.

[Noah Lynch]

Hans øjne blev store og runde og han lo en kende forlegent. ”Quidditch er slet ikke noget for mig. Ikke på den måde,” indrømmede han og førte en hånd gennem det mørke hår, ”jeg vil nok hellere bare holde mig til at læse om det.” Tanken om at joine holdet havde ikke engang strejfet ham. Det ville han aldrig fungerer med, han var alt for klodset. ”Desuden..” han tøvede lidt, ”der er ikke så lang tid til at skoien er forbi, det er nok bedre at jeg holder mit fokus på lektier og eksamenslæsning.” Som sagt af en helhjertet ørn. Han kunne simpelthen ikke se sig igennem at skulle til at lære at spille quidditch midt i alt det.
Efter Ethels lille besøg kunne han godt mærke at han blev en smule hyldet ud af den. Det var den effekt hun altid havde på ham. Han mærkede atter den rødlige nuance brede sig en smule i kinderne. Ved den andens ord, som havde det ikke været komplet åbenlyst da Ethel selv kom hen.
Noah rømmede sig for at genfinde fatningen og havde nær tippet sit glas med juice, men nåede at gribe det inden det spildte for meget af indholdet udover på bordet. ”Woops, sorry.” Han sendte et undskyldende blik til Mason skøn han ikke havde ramt ham, ”jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg bliver åbenbart altid lidt...diffus når hun er i nærheden.” Indrømmede han og forsøgte at kæmpe imod den tiltagende rødmen.
Kommentaren om at det var “godt klaret” fik ham om muligt til at rødme endnu dybere og han nikkede i enighed. Ikke fordi han selv mente at han havde været en “ørn” til at score hende, men fordi han slet ikke kunne begribe hvor heldig han havde været, at hun rent faktisk have valgt ham. ”Ja...jeg er virkelig heldig..” Indrømmede han og bed sig kort i underlæben.