Dumme spørgsmål er lig dumme svar

[Deleted]

Tråd til Castor Morgan

Marts 2057 - Aften - Klokken 21.45

Castor og Mariettas lejlighed

Det havde været en møgdag. En rigtig skod dag, for at sige det mildt. Godt nok var det efterhånden ved at være et par timer siden at Marietta var trådt indenfor døren i hende og Castors lejlighed, men derfor lå hun alligevel på sofaen, imens hun for en gangs skyld havde ladet lejligheden flyde med hvad der måtte være af opvask og vasketøj. Trods alt, var det ikke for ingenting at Marietta i dag lå på sofaen. – Nææ…Hun havde været en tur indenom Skt. Mongus om eftermiddagen for at få syet fem sting over det venstre øjenbryn, som hun havde flækket. Jo….Tæsk havde den lille dame fået, som hun åbenbart havde været lidt for kæk med et par spørgsmål ved en klient hun havde haft tidligere på dagen. En lummer herre, over de halvtreds, som hun havde mødtes med, nede på en af de mere gustne værtshuse i London. Godt, kunne man i hvert fald ikke påstå at interviewet var gået, som hun nu lå der med et flækket øjenbryn, lidt blodrester i enden af håret, selvom hun havde forsøgt at vaske det ud og et par blå mærker op af halsen, hvor manden tydeligvis havde haft grebet fat i hende. – Bevidst var det dog alligevel, at hun ikke havde sendt Castor en ugle. Trods alt, havde hun ikke set grund til at han skulle bekymre sig eller ikke skulle kunne koncentrere sig om sit arbejde. Han havde nok at se til….Og samtidig var hun ikke det mindste i tvivl om, at han ville sætte himmel og jord i bevægelse i afdelingen, for at finde stodderen og stille ham til regnskab, om det så var personligt eller for en jury. Ganske stille og roligt, lå hun derfor nu bare med Lady under tæppet på sofaen og puttede, imens hun nussede den lille spaniel bag øret. ”Mhmm…Du er dejlig varm, Lady..” Mumlede hun stille, som hun rykkede sig lidt og trak hvalpen ind til sig.

[Castor Morgan]

Det havde i det store hele været en ganske begivenhedsløs dag for Castor. Der havde ikke været nogen lange rapporter at gennemse, eller opgaver han selv havde været nødt til at tage ud i felten for at ordne. Hans afdeling havde kørt som på skinner de sidste par måneder, og det blev sjældnere at Castor blev nødt til at arbejde over – hvilket passede ham mere end godt, når nu han ikke bare havde en kæreste der ventede på ham derhjemme, men også en ganske opmærksomhedssyg hvalp.

Låsen i døren gik op med et klik da Castor trådte indenfor og hang sin frakke op på en krog i gangen. Mariettas frakke og sko stod der allerede, og bekræftede at hun også var hjemme. Fra stuen kunne han høre Lady gø, og et smil bredte sig omgående over hans læber, da han målrettet gik mod rummet hvor han vidste at både kæreste og hvalp ventede på ham.
”Hej, Mari.” hilste han hjemmevant da han drejede rundt om hjørnet og trådte ind i stuen, hvor hun havde placeret sig i sofaen under dynen. Castor kom gående ind bag hende, og det var først da han lænede sig ind over hendes skulder for at give hende et kys at han bemærkede flængen i hendes øjenbryn. Smilet falmede omgående fra hans læber da han trak sig en smule tilbage, så han kunne se hende ordentligt. Det flængede øjenbryn, mærkerne om halsen – var det blod i hendes hår? ”Hvad er der sket?” spurgte han. ”Hvem har gjort det mod dig?”

[Deleted]

Det var ikke fordi Marietta så direkte maltrakteret ud, som hun lå der på sofaen. Tværtimod. – Hun så nok bare lettere træt og omtumlet ud, som hun allerede var krøbet i en af sine natkjoler under tæppet, med hund og rodehår. Lady var hoppet ned fra sofaen, for at løbe Castor i møde, som låsen var klikket op ude i gangen og selv på afstand, gjorde hvalpens glædelige bjæffen næsten ondt i hovedet, på trods af at den tydeligvis bare var glad for at se sin hjemvendte herre. En lille grimasse blev skåret, som hun tog sig til hovedet, men hun fremtvang atter et lille smil, som Castor kom ind i stuen til hende, for som altid at give hende et lille ’goddag-kys’. Hun modtog det glædeligt, før hun tog sig lidt til brynet og hun rynkede blot panden lidt, før hun atter rystede lidt på hovedet. ”Det er ikke noget særligt…Jeg havde bare et møde tidligere i dag, der ikke helt gik som forventet.” Erklærede hun fast, som tydelig hentydning til at hun ikke gad drøfte det yderligere, end hvad hun havde tænkt sig at fortælle ham i det pågældende øjeblik. ”Dumme spørgsmål fra journalister, kræver trods alt også dumme svar indimellem.” Mumlede hun irritabelt, som hun forsøgte at sætte sig op, alt imens Lady stadig bjæffende for opmærksomhed hoppede rundt om benene på Castor. ”Saml hende lige op, gider du? Jeg har sådan en hovedpine..” Mumlede hun, efterfulgt af et lille suk.

[Castor Morgan]

Hendes affejende svar så ikke ud til at virke på ham, som Castor stadig så på hende med en blanding af uro og vrede. Han var klar over at Mariettas arbejde til tider kunne komme med en vis grad af risici han ikke nødvendigvis var bekvem med, men det var en anden ting at se hende komme hjem på den måde.
”Ikke noget særligt? Det ligner du har været i en slåskamp. Og tabt den, for øvrigt.” tilføjede han, før han endelig samlede den ivrige hvalp op fra gulvet mens han bevægede sig rundt om sofaen, så han kunne sætte sig i den ved siden af Marietta. Lady blev stille igen, nu hun var blevet samlet op, og gav sig i stedet til glædeligt at slikke den hånd Castor nussede hendes ansigt med. Men Castors opmærksomhed forblev på Marietta. Dumme spørgsmål? Det lød tydeligt som en eller anden begrundelse en idiot havde givet hende før han havde slået hende. Det fik obliviatoren til at bide tænderne sammen.
”Mari. Hvem har gjort det mod dig?” spurgte han igen. Det var tydeligt at hun ikke ville snakke om det, men han kunne ikke bare lade det gå upåagtet hen uden konsekvenser. Nogen havde gjort hende ondt, og fandme nej om han havde tænkt sig at lade dem slippe af med det! ”Du ved jeg kommer til at grave i det indtil jeg finder ud af det.”

[Deleted]

Mari skar en irriteret grimasse, som Castor kommenterede på hendes skade. Et suk gled over hendes læber og lidt irritabelt vendte hun sig en smule på sofaen, blot for at trække tæppet lidt mere op over ansigtet. ”Du lyder fandeme som min far..” Mumlede hun misbilligende, på trods af at hun godt vidste at Castor bare bekymrede sig. Var der en måde at få sin kæreste til at holde kæft på, måtte det være at sammenligne ham med svigerfaderen. – For hvem ville det ikke gå på? Hun rynkede brynene, men tog sig til hovedet, som det trak i stingene ved grimassen og puffede så lidt utålmodigt til tæppet. ”En eller anden lummer gråhåret type nede på Det Slagtede Lam. Han havde siddet inde i Azkaban tidligere for et eller andet…Alaric eller sådan noget…Mærkeligt navn…” Kommenterede hun henkastet, før hun atter gravede hovedet ind under tæppet. ”Jeg vil ikke have du gør noget ved det. Det var også derfor jeg ikke skrev…Kan du ikke bare lade det ligge?”

[Castor Morgan]

Alaric. Castor noterede sig navnet mentalt, mens han så småt begyndte at finde ud af hvordan han skulle håndtere situationen, mens han aktivt ignorerede måden hun havde sammenlignet ham med hendes far. Det burde være nemt at finde ud af hvem hun havde mødt. En tidligere Azkaban-fange ved navn Alaric som opholdt sig ved Det Slagtede Lam. Der burde være folk der havde set ham overfalde Marietta under interviewet – og gad vide hvor nemt det var at få sådan en mand sendt tilbage til Azkaban efter at have overfaldt nogen efter at være blevet løsladt? Ministeriets retssystem var ikke blide overfor vaneforbrydere.
”Okay. Vi lader det ligge.” gik han dog til sidst med til. Han gav intet løfte til om han ville gøre noget ved det eller ej, men han kunne lade emnet ligge for nu. Alt taget i betragtning virkede det heldigvis til at Marietta var okay.
En hånd søgte forsigtigt frem for at trække tæppet ned fra hendes hoved igen, så han forsigtigt kunne lægge hånden bag hendes nakke og blødt kærtegne hendes hovedbund. ”Men næste gang håber jeg du vil give mig besked, Mari.” bad han blødt. For han vidste der ville blive en næste gang. Det var ikke første gang hun havde interviewet farlige eller lyssky individer, og det her angreb ville næppe holde hende fra at gøre det igen, når hendes arbejde krævede det af hende.

[Deleted]

Marietta vidste så udmærket godt, at Castor ikke havde tænkt sig at lade sagen ligge. Det ville ikke ligne ham. Tværtimod, overraskede det hende, at han også bare lod det ligge for nu. Hun lukkede øjnene en smule, på trods af at han trak tæppet til side, for at nusse om hende og lidt træt, virrede hun en smule med hovedet. ”Jeg er lidt øm…” Kommenterede hun, som sagte hentydning til, at hun egentlig ikke følte det store behov for at blive nusset om. Selv, undveg hun dog tydeligvis også hans bøn, ligesom han havde ignoreret en del af hendes. ”Du har travlt på kontoret lige for tiden..” Kommenterede hun atter sigende, i et forsøg på at vende samtalen en smule.

[Castor Morgan]

Det var en svær balancegang at gå, når Castor skulle kæmpe mod behovet for at beskytte hende samtidig som han ville ivaretage Mariettas uafhængighed. Det ville være så nemt for ham at sætte himmel og jord i bevægelse for at beskytte hende, men samtidig ville det få hende til at tage afstand til ham. Så han tvang sig selv til at give hende plads – det ville også give hende mindre grund til at sammenligne ham med hendes far.
”Hrrm…. Du ved hvordan det er. Men det er ikke lige så travlt som det har plejet at være.” uddybede han roligt. Hånden ved hendes nakke var faldet igen, så hun kunne slippe for hans kærtegn, selv om det ikke var med hans gode vilje. ”Desværre vil der altid være ét eller andet magisks dyr som slippe ud blandt mugglerne, eller en eller anden ung heks eller troldmand som kommer til at bruge magi overfor dem. Du må vide det, du har skrevet lige så meget om den slags sager som jeg har skullet knokle for at dysse ned.” Han trak i et lille smil, men det virkede anstrengt. Han havde svært ved bare at ignorere situationen, specielt når han kunne se den blodige flænge.

[Deleted]

Det var ikke fordi Marietta ikke godt vidste at hun udfordrede Castor, når hun bad om ikke at blande sig. – Det vidste hun at hun gjorde…Men samtidig var det ikke hans bord. Godt nok var de et par, men de var også enkelte individer…Og selvom Marietta var glad for det de havde sammen, var tid også en afgørende faktor for at hun indfandt sig rigtigt med alt det der hørte til at være i et forhold igen. – Denne gang på en rigtig måde, så det ikke blev som sidst, hvor hun og Shawn delte alt og så alligevel ingenting. Hun nikkede derfor også bare forsigtigt til det han fortalte og prøvende sendte hun et lille smil i hans retning, imens Lady kravlede ned i revnen mellem hendes hofte og sofaens ryglæn, som hun lå med fronten ganske let imod. ”Jeg ved det godt..Du gør det også godt…” Roste hun, før hun rakte lidt ud efter hans hånd.

[Castor Morgan]

Han tog imod den udstrakte hånd og gav den et lille forsigtigt klem. Han var ikke i sit rette element, når han ikke havde kontrol, og Marietta var desværre den type kvinde der ikke lod ham tage den. Hvilket han bestemt respekterede hende for; hendes uafhængighed af ham var nok én af de mange ting ved hende som tiltrak ham. Han brød sig bare ikke om det i situationer som nu, hvor hun var kommet til skade og der intet var, han kunne gøre ved det.
”I lige måde.” svarede han hende med et smalt smil, inden han hævede hendes hånd til sine læber for forsigtigt at kysse hendes fingre. Han ville finde ham, der havde gjort det her ved hende, og stille ham til ansvar for hvad han havde gjort. Han havde forbindelserne til det.
”Er du sulten?” spurgte han tøvende. ”Jeg ved at maden på Skt. Mungos ikke ligefrem er værdig nogen michelinstjerne.”

[Deleted]

Marietta strøg ganske let Castors kæbeparti, efter at han ganske let havde plantet et kys imod hendes fingre. Hun trak derefter hånden til sig og gav sig i stedet til at nusse Lady en smule bag øret, som hun lå og møffede sig lidt op af Mariettas ben. ”Mhmm…Også i den grad…Jeg har ikke spist siden morgenmad.” Mumlede hun bekræftende, som hun tog en dyb indånding og flyttede sig lidt på sofaen. Efterhånden var hun ved at være en smule øm i kroppen efter at have ligget på samme måde henover flere timer. ”Er der noget godt i køleskabet?”

[Castor Morgan]

Det hjalp ikke på hans bekymringer. At Marietta ikke engang havde spist siden morgenmaden gjorde ham faktisk kun endnu mere bekymret for hvordan hun havde det efter hvad hun havde været udsat for. Hun havde brug for mad. Allerhelst ville han have krævet at hun blev hjemme fra arbejde den kommende dag, men hvis han kendte hende ret ville det slet ikke komme på tale.
”Der burde være noget jeg kan smække sammen. Vent her.” Han lænede sig ned for at kysse hendes pande før han rejste sig og gik ud i køkkenet.
Selv om at både han og Marietta tilbragte meget af deres tid på arbejde, kunne man altid vide sig sikker på at de havde mad i køleskabet. Castor skulle kun gå hylderne igennem i et kort øjeblik for at fastslå at han kunne lave en nem gryderet som burde mætte hende.
Der gik ikke lang tid før duften af maden fyldte køkkenet, så selv Lady satte sig op i sofaen og nysgerrigt kiggede med over sofaryggen.

[Deleted]

Vent her? Phff…Det var ikke fordi hun havde så mange andre valg på nuværende tidspunkt. Tanken fik hende til at smile, men roligt, lagde Marietta sig atter tilbage imod puderne, for at lukke øjnene lidt. Lydende ude fra køkkenet af Castor der rumsterede rundt, var dejligt betryggende og afslappet, lukkede hun øjnene for at hvile sig lidt, imens hendes partner gik og kokkererede for hende. Han var god til det. Ærligt, var han nok den bedste i køkkenet af de to. Ikke fordi Marietta ikke kunne smække noget nemt sammen…Men det var bestemt ikke der hendes styrke lå. Derfor, var hun da næsten også døset hen i en let søvn, på trods af at Lady rumsterede rundt.

[Castor Morgan]

Duften fyldte snart hele lejligheden, og da Castor igen kom ud af køkkenet bærende på to tallerkener med varm gryderet så det bestemt ud til at Lady selv havde fået en appetit. Hun sprang ned fra sofaen og spænede rundt om Castors ben indtil han måtte sætte tallerkenerne fra sig ved sofabordet og fik fyldt op i hvalpens madskål, som hun omgående gik i krig med. Smilende kløede Castor hvalpen bag øret før han satte sig tilbage i sofaen sammen med Marietta.
Han var langt fra ubrugelig i et køkken. Han havde trods alt været alene over en længere periode og havde haft tiden til at lære at færdes i et køkken. At Marietta var knapt så god på den front havde aldrig været et problem for ham; de fandt som regel en balance i det hele.
”Nu må du vågne, skat.” mumlede han blidt til hende mens han holdt hendes tallerken frem. ”Jeg går ikke ud fra at du behøver blive fodret?” indskød han spøgefuldt.

[Deleted]

Marietta havde ikke engang opdaget at Lady var hoppet ned fra sofaen. – Så træt havde hun alligevel været. Det gippede derfor også let i hende, da Castor tog plads ved siden af hende i sofaen og kaldte hende ud af hendes drømmeverden. Øjnene glippede en smule, som hun træt så sig en smule omkring, før hun atter satte sig op og rodede lidt søvndrukkent op i det mørke hår. ”Åh…Tak, det var lige, hvad jeg havde brug for..” Mumlede hun døsigt, som hun gned den ene kind kort, før hun tog imod tallerkenen han rakte hende, som han havde sat sig op. Maden duftede dejligt og som duften havde bredt sig i det meste af lejligheden, mærkede Marietta først rigtigt nu, hvor stort hullet i hendes mave egentlig var blevet og hvor sulten hun dermed var, da hun pustede lidt på den første mundfuld og gav sig til at spise med velbehag. ”Mhmm…”

//Afsluttes efter aftale