Forår er tegn på nyt liv

[Grace Murphy]

Tråd til Benjamin Buchanan
Marts - 2057
outfit

---

Dagens timer var slut og Grace havde haft travlt med at skifte tøj fra skoleuniformen til almindelig civil tøj. Hun kunne nødigt rende omkring i Hogsmeade iført skoleuniform, på en hverdag, hvor eleverne slet ikke måtte forlade skolen. Der var dog en helt særlig anledning til at hun skulle afsted, hun havde været i brevsamtale med manden hun havde mødt en gang før i Hogsmeade, og han havde tilbudt at hjælpe hende. Efter situationen med Warren havde hun virkelig brug for hjælp og hun ville gerne finde et alternativ til sin påskeferie. Hun håbede manden kunne hjælpe hende med det også. 

Grace listede sig igennem en af de hemmelige tunneller og var snart i Hogsmeade, hun havde formået at aftale med en yngre grævling, at denne skulle fortælle at hun øvede magi i tårnet og ikke ville forstyrres. På den måde ville ingen undre sig over hvor hun var... ikke at nogen sikkert ville spørge til hende, det gjorde de stort set aldrig. Nogen så hende ikke engang når hun faktisk var der, men det gjorde hende intet. Hun ville hellere være neutral og komme gennem dagen, end bliver skubbet afsted af Warren og hans slæng. Hun nærmede sig de tre koste og svang tasken lidt bedre over skulderen, den havde været ved at glide ned i det hurtige tempo. Som hun nåede den lille kro søgte hun efter manden hun skulle møde. og ganske rigtigt sad han der også i en stol med avisen foldet ud og vippede med den ene fod. Det fik Grace til at smile, tempoet i foden fortalte at han læste, det havde han selv vist hende sidste gang de snakkede.
Høfligt gik hun hen til ham for at hilsen. "God eftermiddag Sir Benjamin, forstyrer jeg?"

[Deleted]

Ganske rigtigt så var Benjamin dukkede op på de tre koste for at mødes med Grace Murphy han havde bestemt set frem til dette møde for at høre hvordan det gik hende, men også fordi der var nogle ret seriøse ting der skulle diskuteres eller løses. Benjamin havde i den grad brugt sin tid på at undersøge hvad han faktisk kunne gøre for Grace, Han havde både gode nyheder, men også dårlige nyheder. Det var ikke lige så let som han troede det var, men det var jo også forståeligt.

"Hej Grace!" udbrød han med et stort smil da hun dukkede op. Han bed sig lidt i kinden men bevarede smilet til hende. Han vidste udemærket godt at nogle af de nyheder han havde til Grace ikke var gode, og hun højst sansynligt ville hade det. "Jeg har bestilt en græskarjuice til dig, håber det er okay" tilføjede han og rettede sin ryk og tog selv en tår af sin kaffe. Han havde fået fri i dagens anledning, han havde givet sin chef en dårlig undskyldning omkring en "mental day off" men chefen bed da på!

"Før jeg dykker ned i de lidt mere alvorlige ting, så vil jeg hellere spørge.... Hvordan har du det?"

[Grace Murphy]

Grace satte sig i stolen overfor ham og stillede tasken fra sig på jorden, hun smilede til ham og smagte lidt på juicen. Det var rart nok lige at få lidt at drikke oven på sin tur derned. Herefter smilede hun over til Benjamin. "Mange tak. Det er virkelig pænt af dig." Lød det så fra hende. Det skulle bestemt ikke hedde sig at hun ikke havde sine manere i orden. Det havde hun bestemt og hun agtede at vise sig fra sin aller bedste side, når nu Benjamin var så sød at hjælpe hende. Det var dog stadig lidt underligt at han var så villig til at hjælpe, den del var hun stadig ikke sikker på hun forstod, men hun var nu ret sikker på at han var til at stole på, så det gjorde hende ikke så meget med det andet. 

Næsen blev rynket let, som han stillede sit spørgsmål. "Hvordan det går? - Tjo det går vel fint. Jeg klare mig lidt i skolen, men jeg kæmper for det." Det var ærlig snak, men hvad der ellers skete havde hun ingen intention om at fortælle. Hun ville ikke stå der og fortælle om at hun var blevet truet på livet og var bange for en af de andre elever, og prøvede at undgå flere af slangerne. Hun tvang derfor et smil frem og så op på ham. "Hvordan går det med dig?"

[Deleted]

En af de ting som Benjamin havde lært gennem årene var at mærke når en person havde en facade på, og det havde Grace lige nu. Hendes mund sagde en ting, men hele hendes energi og kropsholdning sagde noget andet. Man kunne heller ikke forvente at hun bare lige ville åbne sig op sådan, hun havde mistillid til de voksne mennesker, og det var kun forståligt. Han smilede og nikkede til hende "Udemærket – Tak fordi du spørger Grace. Nu skal du høre.." han begyndte at at blade i sin lille taske han med med for at finde diverse papir frem.

"Jeg har kigget på din sag og den er lidt mere kompliceret end bare lige sådan. Selvom at børnehjemmet ikke ligefrem viser at du er velkommen, så er de stadig din gyldige værge, og hvis du bare blev væk som vi snakkede om på brev. Så vil der komme endnu større konsekvenser ved det, som på ingen måder gavner dig i sidste ende" han smilede skævt til hende, det var ikke ligefrem rart at skulle ødelægge hendes håb om en bedre fremtid på den måde, men han havde heldigvis et es i ærmet.

"Undtagen hvis..." han rynkede på næsen og fandt et dokument frem fra sin taske og gled det henover bordet til Grace. Han vidste godt det ville tage lidt tid for hende at læse det. "Jeg vil gerne slå fast at du skal forstå hvad der står i dette dokument. Der må ingen tvivl være fra din side af, og det er derfor du skal tænke over det. Brug lidt tid på skolen, det er en stor beslutning for dig"

[Grace Murphy]

Grace var kommet i den forventning om at Benjamin ville hjælpe hende med lektierne og havde derfor også et mindset om at være åben, tålmodig og generelt prøve at holde lidt igen med frustrationerne. Derfor var det også meget rart, at de startede med bare at snakke lidt. Det gav dog lidt et stik i siden at han fortalte omkring, at der ikke var meget at gøre med børnehjemmet, men det havde måske også været dårligt at få forventningerne op. Hun var trods alt bare en uønsket mudderblodstøs, som kun var i vejen og ikke duede til noget. Hun begyndte dog at pille lidt usikkert ved kanten af sin trøje som han fortsatte og så ellers ned i bordet.

Først da han skubbede et papir over til hende så hun op. Hun kiggede fra papiret og op på ham og så tilbage til papiret. Hvad var nu det? Han fortalte det ikke, men snakkede nærmest uden om det. Derfor endte hun med at tage papiret op og studere det længe. >>Adoption<< Øjnene hvilede længe på ordet og det var som om tiden gik i stå. Adoption.... Skulle hun adopteres? Men... Hun blinkede nogen gange og kiggede så igen på papiret, men glemte alt om at læse resten af brevet. Havde han fundet nogen der ville adoptere hende eller hvordan skulle det forstås? 
Endelig læste hun ned, eller rettere sagt så skimtede hun det, indtil øjnene nu nåede han navn, han havde en pæn håndskrift, men... Hun lagde papiret fra sig og så undrende på ham. "Jeg.. jeg forstår ikke, du er da ikke min værge? Hvad... Øhm... Undskyld sir, men Du kan da ikke stå for, at jeg bliver adopteret? Det er da børnehjemmets ansvar."

[Deleted]

Benjamin kunne sagtens forstå hvorfor Grace var så forvirret som hun nu var, det var også meget at smide på hendes skuldre sådan ud af det blå. "Jeg snakkede med børnehjemmet. Dette dokument fik jeg udleveret af dem, hvis jeg skulle adoptere dig. Og som du kan se har jeg skrevet under." han trak en smule på skuldrene og smilede til Grace

Det var måske lidt for meget at gøre for en pige, som han ikke kendte særlig godt, men Grace havde brug for det, og hvis han ikke gjorde noget, gik det imod alt hvad han stod for. Desuden havde de så meget til fælles, de var begge mugglerfødt, de var begge Hufflepuffer. Benjamin var måske ikke rig, men han ville sagtens kunne tage sig af en elev i et par år, mens hun færdiggjorde hendes uddannelse på Hogwarts. Det var trodsalt det vigtigste og børnehjemmet gav hende bestemt ikke særlig gode vilkår for at få success.

"Som jeg siger er det en stor mundfuld. Men jeg kan se på dig at du kan og vil livet, hvis du bare får et skub i den rigtige retning, et skub jeg ikke tror børnehjemmet kan give dig.

Jeg er ikke rig, og jeg bor i en lille lejlighed, men mit hjem er åbent for dig når du ikke er på skolen. Det er ikke fordi vi skal til at lege en glad lille familie. Jeg er blot en venlig sjæl der vil hjælpe dig videre i livet, og det er derfor jeg ingen krav vil stille til dig" han afsluttede sin lange smøre og kiggede ned på papiret på bordet. Var det nu det rigtige valg? Det måtte tiden vise. Det var Grace's beslutning i sidste ende.

[Grace Murphy]

Man skulle måske tro det var ment som i at hun tog hans ord meget bogstaveligt, hvert fald tog hun en stor mundfuld af sin græskarjuice og tømte næsten glasset, mens hun bare stirrede på det papir der lå mellem dem. Adoptionen var af hende... til ham... Hjertet bankede hårdt i brystet og hun glemte næsten at trække vejret. flygtigt kiggede hun flere gange op på ham, men uden at sige noget.
Var han virkelig ved at adoptere hende. Igen rakte hun ud efter papiret og læste det igennem. Hvert fald så godt hun kunne. Hun måtte læse det igennem flere gang og stoppe op ved en del ord, som hun var usikre på. Var det her virkelig et ægte adoptionsbevis? Hun glemte fuldstændig at høre på hvad han sagde, hun stirrede bare på papiret og den streg der endnu ikke var blevet skrevet et navn på... Hendes navn skulle stå det. Skrev hun sit navn, ville hun ikke længere være forældreløs. Skrev hun sit navn ville hun ikke skulle tilbage på børnehjemmet. Skrev hun sit navn, ville hun skulle bo hos den eneste voksne person, som faktisk havde set hende for hvem hun var!
Langsomt lagde hun papiret fra sig på bordet og så over på manden. Han var ikke så gammel, ville sagtens kunne få sine egne børn en dag, stifte sin egen familie. Ville der så være plads til hende også? uanset var det jo mest vigtigt det næste års tid til hun blev myndig, men tænk sig, hvis han faktisk kunne lære at holde af hende på den tid. Ikke at hun troede han ikke gjorde det nu, men sådan rigtigt holde af.. "Har du noget at skrive med?" Det gav et sug i maven, som hun hørte ordene komme ud af munden på hende. Hun følte at hele hendes krop rystede, men inderst inde, helt ind bagved, der vidste hun at det var det rigtige at gøre.

[Deleted]

Benjamin lagde en fjerpen ved siden af Graces hånd, men i det han lagde, lagde han også sin hånd ovenpå hendes. "Grace. Det er meget vigtigt at du er sikker i dit valg. Når du først har skrevet under, er det en bindende kontrakt." han fjernede sin hånd igen og lod hende tage sit valg selv. Det var op til hende om hun ville gøre det eller ej.

"Jeg går på toilet så kan du lige få et par minutter selv" sagde han og klappede hende på skulderen da han gik forbi hende mod badeværelset. Da han kom ud på det mørke badeværelset betragtede han sig selv i spejlet lidt. "Min egen familie?" han rystede på hovedet og smilede til sit spejlbillede.

Og efter nogle vente han retur til bordet hvor han havde snakket med Grace

[Grace Murphy]

Grace var egentlig klar til at skrive under på papiret og lade det hele ske, men da Benjamin så rakte hende fjerpenne og derefter lagde hånden over hendes, for så at sige at det var en bindende kontrakt, når hun havde skrevet under, så stoppede hun alligevel igen. Hun så undrende op på Benjamin og var ikke sikker på hun helt forstod ham. Det lød næsten som om han ikke ville have hende til at skrive under alligevel. Hun tøvede og trak så hånden til sig og så splittet på manden der skulle til at give hende, hvad hun altid havde drømt om. Panden blev rynket let og hun så efter ham som han gik. Da han var væk kiggede hun igen på papiret. Hun burde jo bare skrive under, hvor svært kunne det egentlig være. Men tanken om hvorfor han gjorde det her blev ved med at rumstere i hovedet på hende, derfor var stregen stadig blank, da Benjamin kom tilbage fra toilettet.

Da han havde sat sig kiggede hun forsigtigt på ham. "Hvorfor? Hvorfor mig? føler du dig presset ud i noget?" Hun måtte kende hans holdninger, så hun vidste om det ville ødelægge hans fremtid, eller om han faktisk gerne selv ville det også.

[Deleted]

Benjamin vidste godt at inderst inde ville der altid herske en tvivl i Graces hjerte, den kunne man ikke bare fjerne sådan, og når man var blevet svigtet gang på gang så var der bare ikke meget tillid at hente. "Det er mit helt eget valg at jeg har sat mit navn på det dokument" han smilede til hende og gav tegn til at hun skulle sætte sig til rette.

"Jeg vil gerne fortælle dig en historie.

Dengang jeg var en lille dreng, havde jeg en far som var meget modbydelig overfor mig. Jeg havde svært ved at få mine følelser til at hænge sammen. Jeg følte mig så alene, og samtidig så uvelkommen og uønsket. Det påvirkede min skolegang, mine relationer til andre mennesker, generelt hele mit liv i en negativ retning, og min største drøm var der ville komme en og tage mig væk derfra. Da jeg mødte dig den anden dag, var det som om det gik op for mig, jeg skulle aldrig tages væk herfra. Nej. Jeg skulle blive netop fordi der ville komme en dag, hvor der var et andet menneske som havde behov for en som mig. Din historie har rørt mig dybt Grace. Og det gør mig ondt at vide hvad du bliver udsat for, når jeg ved jeg kan stoppe det og vise dig at der er gode ting her i livet" han tog en dyb indånding.

"Jeg siger blot du skal være sikker på at du er klar til en ændring. Jeg er ikke perfekt, og der er tidspunkter hvor du nok vil hade mig, men det er en del af at være din værge. Jeg vil være din ven, og guide dig så godt som jeg nu kan"

[Grace Murphy]

Grace så på Ben i stilhed mens han fortalte. Der var så mange ting der rørte hende og egentlig fik hun en følelse af at kunne nikke genkende til meget af det. Et stik i hjertet fortalte også, at hun var ked af, hvad Benjamin havde været igennem, og måske havde lige så meget brug for en ny familie som hun havde, også selvom han var voksen. 
Hun kiggede på papiret igen, burde hun egentlig ikke have en eller anden voksen med sig, som kunne tjekke, at dette her forløb efter reglerne? En der kunne bevidne, hvordan det hele forløb? Hun nærede ingen mistillid til Benjamin, det var slet ikke sådan, det virkede bare... Skørt. 
"Tak fordi du deler din historie med mig. Det gør mig ondt, hvilket liv du har levet. Hvis det på nogen måde kan hjælpe, vil jeg gerne være der for dig. Ingen fortjener at være ensom. Jeg er glad for at du så mig, at du fandt mig. tak." Hun smilede og rakte så ud efter den fjerpen Benjamin havde lagt på bordet. Så kiggede hun igen ned på papiret. Det var helt så det trak sig sammen i maven. Så pludselig tøvede hun igen og så op på ham. "Men... Så skal jeg ikke bo på børnehjemmet mere? Mit hjem bliver hos dig?" Det var nok svært for omverdenen at vurdere om de netop var en god eller en dårlig ting, men Grace var heller ikke helt sikker på hun selv vidste det.

[Deleted]

Det var måske en meget stor ting at gøre af Benjamin, men det var virkelig det rigtige. Grace havde behov for støtte, og det kunne Børnehjemmet ikke give hende, så han måtte træde i karakter. "Ja Grace, dvs. du kommer til at bo hos mig." afsluttede han med et smil og tog endnu en slurk af sin græskarjuice.

Han rømmede sig en smule. "Du skal bare være sikker Grace. Jeg gør selvfølgelig mit for at hjælpe dig, men du skal også hjælpe dig selv"

[Grace Murphy]

Allerede inden at Banjamin var blevet færdig med at snakkede, havde Grace grebet ud efter fjerpennen og sat spidsen mod papiret, hvor hun skulle skrive. Hun mærkede hvordan hånden rystede og havde næsten svært ved at skrive sit navn, som hun da ellers kunne stave til. Noget tid efter stod navnet på linjen og hun tog en dyb indånding, før hun så lagde pennen fra sig og skubbede det hele over til Benjamin igen. 
Betød det nu at hun var hans? Fra netop dette øjeblik? Det var vildt at tænke på. Hun åbnede munden for at ville sige noget, men opgav så og lukkede munden og så ned i bordet. Hvad sagde man når man blev adopteret? Hun havde ikke ligefrem planlagt noget..
"Tak... For at... Benjamin." Hun kiggede forsigtigt over på ham. "Jeg... JEg vil gerne beholde mit eget efternavn, må jeg det?"

[Deleted]

Benjamin tog papiret og rullede det sammen og stoppede det ned i sin taske, så var den del da overstået, dog skulle børnehjemmet stadig informeres, så det var ikke helt officielt endnu, desuden havde Grace nok også nogle ting som skulle hentes. Han kunne dog ikke lade være med at grine over Graces ønske. "Dit navn er dit Grace. Jeg vil aldrig bede dig om at skifte dit navn." det var jo hendes identitet. Hun kæmpede i forvejen med mange ting, sin identitet skulle hun bestemt ikke også kæmpe med.

"Jeg tager papiret med til børnehjemmet i morgen når jeg har fri fra arbejde, og så vil det blive gjort officielt. Vil du med og hente dine ting, eller skal jeg bare få dem til at pakke dit værelse sammen og tage det med hjem til mig?" han havde aldrig prøvet det før, mon ikke der var nogle mennesker hun gerne ville sige farvel til på trods af den dårlige behandling?

[Grace Murphy]

Det var en mærkelig følelse Grace blev fyldt af efter at have skrevet under på papiret. Hun kiggede over på Benjamin uden rigtig at vide hvad hun skulle gøre eller sige. Hun sad bare og bøjede og strakte fingrene lidt mens hun bed sig i kinden. Det var så uforståeligt, at han havde valgt at gøre det her for hende. ”Tak…” Endte hun så med at sige lidt fraværrende. men så op på ham.
”Jeg har ikke så mange ting. Det meste er faktisk på skolen. Sengen og den slags er jo ikke min.” Hun havde allerede fra sit første år af Hogwarts haft de fleste af sine personlige ejendele på skolen, ikke at det var mange, men der var da et par bøger og nogle enkelte bamser. ”Hvad med skolen egentlig?”