If you wanna say something’s shitty, say it’s shitty

[Deleted]

Fredag Februar 2057 - Frokosttid - Blæst og regn

Storsalen - Hogwarts - Skotland 

Påklædning - Haru Faa

De havde alle lige spist frokost i storsalen, men de fleste havde forladt den nu. Vigtigst af alt havde Professorerne forladt den, og så kunne Beatrix komme igang med sin plan. Hun skulle have fat i den lille homo til Haru Faa, og konfrontere ham med netop det valg i livet. For det var sådan Beatrix så homoseksualitet: som et valg.

Regnen hamrede mod ruderne, som Beatrix gik gennem storsalen, for at finde ham. Og der var han! Hun tog sin tryllestav op af lommen og råbte efter ham:

"Hey Haru! Kom lige herhen!"

Hun regnede selvfølgelig med, at han gjorde præcis som hun sagde. Det gjorde alle, i hvert fald hvis det stod til Beatrix. Folk skulle gøre som hun sagde, og sådan var det bare. Og hvis de ikke gjorde det, så skulle hun nok vise dem deres plads på ranglisten!

[Deleted]

Outfit

Haru havde det godt for tiden. Har var faldet godt til og han glædede sig til at skulle spille quidditch igen. Der havde netop været kamp i weekenden, Ravenclaw vs. Gryffindor, hvor han havde set sin kusine spille. Men der var stadig længe til April hvor han vidste hans egen kamp lå. Denne var også imos Ravenclaw, så havde glædede sig. Det skulle nok blive sjovt. 

Han havde netop spist det sidste af sin mad og skulle til at rejse sig for at gå ud og trække lidt frisk luft, da han hørte nogen sige hans navn. Han så kort rundt og fik øje på en lyshåret pige fra slytherin. Hun var også quidditchspiller vidste han, måske det var derfor hun ville snakke? HAn gik over til hende, for at undgå at skulle råbe. "Hej, du vil snak?"

[Deleted]

Beatrix ventede næsten tålmodigt på, at den blåhårede dreng kom hen til hende. Hun havde noget at sige ham, og det hastede, men hun ville ikke vise sin sande intention, før han var tættere på. Før han ikke kunne nå at stikke af... Det var hendes plan!

"SnakKE," rettede hun ham irriteret, og rullede øjne af ham.

"Haru Faa, right?" spurgte hun så, og lagde armene over kors. Det var tydeligt, at hun forlangte svar, og det skulle være nu. Hun ville ikke lade vente på sig.

[Deleted]

Haru nærmede sig Beatrix, han havde godt set lidt til hvad hun var for en, men det gjorde ham nu ikke bange. Hans holdning var at hun ikke var mere end de ord der kom ud af munden på hende, der var ligesom ikke meget handling i dem.  Han kløede sig lidt i nakken som han nåede hen til hende, og da hun så rettede hans tale gjorde han noget, måske nok mest for at provokere lidt, da han havde en fornemmelse af hvor dette her kunne bære hen. Han smilede til hende. "Tak, det rart du hjælper mig når ordne er forkert." Han gjorde alt for at sige det rigtig, hvilket også fik udtalelsen til at blive længere og lidt mere hakket. Så nikkede han til hvem han var. "Jo. Min fætter og kosine går her os."

[Deleted]

Beatrix bed hårdt tænderne sammen, som han ikke reagerede på hendes ydmygelse på den måde som hun ønskede. Han takkede hende bare, og det gjorde hende vred. Meget vred endda. Hun knyttede den ene hånd under kappen, mens den anden var placeret over lommen på hendes nederdel, hvor hendes stav var lige nu.

Men hun valgte at smile sig igennem det - noget så sødt og uskyldigt, selvom hun var rasende lige nu -, noget stramt, og sagde: "Så lidt."

"Det ved jeg Faa." Hun viftede afvisende med den ene hånd, og rullede øjne af ham.

Så stod hun lidt og forsøgte at finde ud af, hvordan hun bedst kunne fornærme ham, og få en reaktion ud af ham. Men så kom hun i tanke om hvor langsomt han havde snakket, og det fik hende til at smile. Der var rigeligt at mobbe med, hun skulle bare vinkle det!

"Faa, tal dog lidt hurtigere, det umuligt at forstå dig, når du mumler sådan," sagde hun med et grin, og rullede igen øjne af ham, hvorefter hun fortsatte: "Du er homo, ikke? Nu skal jeg bare finde frem til hvem din kæreste er, din røvpuler."

[Deleted]

Haru rystede på hovedet af slangen og fangede rimelig hurtigt hvad der var hendes intention med det hele. Heldigvis var Haru dog ingen sart knægt, han kom fra en stram og hård familie, så at tøsen her troede hun kunne skræmme ham så nemt, så tog hun fejl. Desuden hjælp det meget at have Ever og vide at han altid ville støtte Haru. "så do kendor min familje." Lød det fra ham lidt mere sjusket, men med et smil på læben. 
Igen kløede han sig lidt, denne gang på hagen, mens han overvejede et godt comeback. "Arh selvføli gør du det. Du spiller quidditch mod dem ja? De siger du var for langsom til at scor mål." måske stod han netop og smed benzin på bålet lige nu, men han ville ikke lade sig tryne af en der virkede så selvglad. "og joo, vidst er jeg homo, desværre, uanset, så var do ik min typ" Med de ord vente han sig om for at gå, de havde tydeligvis ikke mere at snakke om.

[Deleted]

Beatrix rullede øjne af Haru. Selvfølgelig kendte hun til Familien Faa. De var trods alt fuldblods, og hun kendte alt til alle fuldblodsfamilier. Det blev forventet af hende, som fuldblodsmagiker, at hun kendte til fuldblodsfamilierne, som befandt sig i Storbritannien. Nok var der sådan nogen i familien som homoen Haru, men resten af familien skulle være god nok - så vidt Beatrix vidste i hvert fald.

"Selvfølgelig gør jeg det, Faa. Jeg kender alt til landets fuldblodsfamilier." Igen himlede hun med øjnene.

"Mig? HA! Du må tænke på den anden. Jeg er trods alt Slytherins bedste angriber," pralede hun højlydt, og lod sig bestemt ikke tryne af sådan en homo. Hun skulle trods alt være ovenpå i den her sammenhæng, og der gik det ikke, at temperamentet løb af med hende. Slet ikke!

"Jeg er dælme ikke interesseret i en homo, som ikke kan tale engelsk. Nej, jeg har højere standarder end det, Faa!" lo hun ondskabsfuldt.

"Men hvem er din lille kæreste egentlig? Du bør fortælle mig det, for jeg kunne jo finde på at gå til din tante, og fortælle om dine tendenser..." truede hun forbavsende roligt, og smilede ledt til ham på en måde som fortalte, at hun mere grinede af ham end hun prøvede at være venligt.

[Deleted]

Haru snurrede omkring, så han igen kunne se på Beatrix. Han var egentlig ikke som sådan bange for hende. Hun virkede ikke som nogen stor trussel og han følte for nu at han havde overhånden, hvilket var en god ting.
Med et skævt smil på læberne, gik han langsomt men sikkert tættere på slangen og så op og ned af hende. Han havde mødt mange som hende i Japan. Det var bestemt ikke første gang. 
"Ja, det fortællo nået om Slytorings angriber generelt, hvis du er bedst." Han måtte modstå at grine af det, men det var virkelig sjovt og så længe det var sport så han ingen problemer i det. Det var jo intet personligt som sådan. Han måtte dog ryste på hovedet af hende, da hun så slog fast at hun ikke var interesseret i en homo som ham, hvortil han holdt en hånd op og gik et lille skridt bagud. "Hvis jeg endeli var til pier, så var der mang andre jeg hellor vil vælge, at do ve det" På ny vendte han ryggen til hende, men måtte stoppe op som hun snakkede om at ville sladre. "Hebi wa shippo o subayaku kamu koto ga dekiru node chūi shite kudasai!" Derpå grinede han før han endnu engang øgede afstanden, hun måtte jo følge med hvis hun ville ham noget.

[Deleted]

Beatrix knyttede vredt hænderne. Hun ville ikke lade sig kue af en japansk homo som talte dårligt engelsk, slet ikke, men han gjorde hende vred! Meget vred! Og da han fornærmede hendes quidditchevner så direkte, endnu en gang, hev hun sin tryllestav frem, og pegede ham direkte i ansigtet med den.

"Gentag det!" knurrede hun, som hun udfordrede ham til at vove at gentage de ord igen. Hun troede ikke, at han turde.

Hun pegede stadigvæk på ham med sin stav, da han fornærmede hende endnu en gang, vendte ryggen til og talte et sprog hun ikke forstod. Hun pegede på ham med en hånd der nærmest rystede af vrede, men bad ham ikke vende sig om. Hun løb i stedet efter ham, og hen foran ham, for at stoppe ham med den pegende stav.

"Hvad sagde du der, blodforrædder?!" brølede hun i vrede, og var i dette øjeblik ikke spor rationel.

[Deleted]

Haru frydede sig over at have fundet den rigtige knap at skrue på hos Beatrix, det var næsten som at være tilbage i Japan og de smarte folk der var der. Det galt bare om at finde deres bløde punkt før de fandt din. Dog havde Haru ikke været så heldig med Raphael Kovinsky, men hans angreb havde også været langt mere personlig og modbydeligt end Beas. Hun var jo blot en vandslange, som troede hun havde dødelig gift i tænderne. Nogen skulle måske fortælle hende at det ikke var sandt. Han rømmede sig derfor også for så at gentage. "De fortællo nåt om jers hold!" Det var nu en kort gengivelse af det, men han vidste at det ville være nok til at genere hende yderligere. 

Da han havde vendt sig og var begyndt at gå, grinede han blot som hun fik overhalet og stoppet ham. "Si mig, hør du dårli?" Han rømmede sig lidt og gentog så ordene meget langsomt og tydeligt. "Hebi wa shippo o subayaku kamu koto ga dekiru node chūi shite kudasai!"

[Deleted]

Beatrix var ved at koge over lige nu. Hun måtte bide sig hårdt i tungen, for ikke bare at svinge sin stav og kaste crucio efter ham. Jovist kendte hun til de forbudte forbandelser, men hun havde, i ren praksis, faktisk aldrig brugt en. Og hun ønskede virkelig ikke at komme til at kaste den på skolen. Det ville betyde bortvisning og så mange værrere ting. Nej tak, sagde hun bare!

"Engelsk Haru! Ingen fatter det der hulla-bulla sprog!" bed hun igen, og pegede på ham truende med sin stav.

[Deleted]

Haru trak på smilebåndet. Han var egentlig ikke super bange for hende, slet ikke som hun nu begyndte at te sig. ”Nej Beatrix. Det ik hulbula det japansk. Et sprog udbredt over majet a verden.” Han trak næsten provokerende på skuldrene som om det var det mest logiske i hele verden. Men hun kunne jo også bare fjerne sin stav og lige finde en måde at snakke sammen som civiliserede mennesker. Hun var jo et vilddyr på alle mulige måder. ”hva vel do Mai enlig?” endte han med at spørge direkte.