Du er min drøm

[Deleted]

Aylas Lejlighed
Let snefuld aften
Starten af Januar
Tråden er tilegnet @ayla

---

Hvor længe var der gået? Diego havde snart ikke styr på dagene, månederne. Efter det uheldige møde med Ayla dén nat havde han i hvert fald holdt sig væk fra healeren. Det var ikke meningen at det skulle være sket, ham og hende, følelserne, eller at hun skulle finde ud af sandheden om ham og hans såkaldte forbandelse. Sket var sket og som noget nyt havde Diego ikke vendt tilbage, udelukkende med den tanke at Ayla med garanti ikke ønskede at se ham. En modbydelig skabning. Ordene jagtede ham stadigvæk.
Det var derfor ren tilfældighed som han passerede en ikke ukendt gade i Diagonalstræde, at den søde og genkendelig duft invaderede hans forstærkede sanser og i et split sekund fik ulven til at standse sin vandren som sindet spillede ham et puds og formåede at male et tydeligt billede af den rødhårede heks foran ham. Glad. Smukkere end før. En anelse stakåndet og forstenet til jorden, lod han blikket glide op mod de belyste vinduer og spottede der hurtigt et vindue der stod halvt åbent og afslørede en skygge bevæge sig. Hun var lige der, så tæt på og alligevel så langt fra. Den iskolde luft afslørede hurtigt den lydløse varme udånding i forbindelse med at han tænkte den tanke. Det var så længe siden… måske var han desperat, naiv, eller noget helt tredje, men efter den korte stirren, tog han sig selv i at bevæge sig hen mod døren til lejligheden, hvor han uden den mindste tøven lukkede sig ind i opgangen for derefter målrettet at bevæge sig op af trapperne han vidste ville føre til hendes lejlighed. For hvert skridt blev duften kun stærkere og før Diego var klar over det, stod han foran døren og havde allerede banket på.

[Deleted]

Det havde ikke været nemt for Ayla at glemme ulven. At glemme Diego og i det hele taget de små stunder de havde haft sammen. Hans væsen…Eller for den sags skyld de ord, der var lydt fra hans mund under deres sidste møde. Erklæringen om, at han var faldet for hende. – Også selvom det ikke havde været meningen. At hun således sad alene i sin lejlighed denne aften også, var ikke noget under. For det meste arbejdede hun, for at drukne tankestrømmene…Dét, når ikke hun havde bedre at se sig til. Hendes liv syntes trods alt pludselig alligevel at være blevet umådeligt kompliceret. – Ikke alene havde hun været igennem en længere proces med hendes arm, der var blevet halvt maltrakteret af en vred ulv, men hendes veninde Priscilla Rigel Cooper , havde hun heller ikke hørt fra længe. – Som sunket i jorden var hun…Og det bekymrede healeren. Hun havde oftere været forbi lejligheden. Fjernet gamle aviser, foran hoveddøren…- Forsøgt at lure sig frem til, om der var aktivitet…- Og dog uden held, hvorfor hun nu igen, sad alene. Hun havde netop taget sig et karbad, hvorefter hun var trukket i sin lille korte silkenatkjole og udover havde hun en sort badekåbe. Det røde hår var fugtigt og stille tulrede hun omkring, imens hun kiggede til aftensmaden i ovnen. Med undren, var det således også, at bevægede sig ud i entreen, da en ubuden gæst bankede på. Minen var blød, da hun åbnede, men fortrak sig hurtigt i hvad der syntes både at være sammenbidt og frustreret. Tonen var fast og kølig. ”Diego? – Hvad vil du?” Hun var overrasket over at han kom. Over at han i det hele taget turde vise sig, hvilket tydeligt afspejlede sig på hendes kropsholdning. Hun lænede sig nemlig ganske let op af døren. Som om hun ønskede at blokere den, for at han ikke ville kunne komme ind. Så hun til enhver tid, ville kunne smække den i hovedet på ham.

[Deleted]

Per automatik rankede ulven ryggen en anelse som døren gik op. Det var overraskelsen og ærligtalt også en anelse nervøsiteten der gjorde ham stum de første par sekunder, som han så bare ellers stod der og betragtede kvinden der havde formået at få ham til at føle at hans hjerte var blevet større. Hendes signaler var tydelige, hun ønskede at han skulle komme ind, hvilket ikke ligefrem hjalp på sagen - ikke at han havde forventet hun ville stå med armene åbne. ,,Ayla.." Lød det i første omgang, hvorefter han slog blikket ned og overvejede hendes spørgsmål, hvilket den lille rynke i panden afslørede. Hvorfor var han her og hvad ville han hende? Ærligtalt så havde han intet godt svar, ikke udover at hun stadigvæk jagtede hans tanker, både dag og nat, og at han savnede hende mere end noget andet. Atter slog han de mørke øjne op på healeren foran sig. ,,Jeg…" ,, - jeg ville se hvordan du havde det.."

[Deleted]

Det var tydeligt at Ayla ikke havde forventet at det var Diego der ville stå ude foran døren. At hun ikke havde ventet gæster i det hele taget og at hun syntes alt andet end glad for at se netop ham. Dét på trods af at hun samtidig havde savnet en del af ham noget så forfærdeligt. De søde ord, han havde hvisket i hendes øre..De blide fingre, der så fint havde kærtegnet hende og ikke mindst hans silkebløde læber, omkrandset af den lettere strittende skægstubbe. De grønne øjne havde flittigt studeret ham, henover de sekunder det tog ham at fremstamme sine ord, men de gled atter en smule imod gulvet, som hun sank den klump der havde sat sig i hendes hals og hun ganske let rømmede sig. For et øjeblik var hun tavs..Men hun rettede sig så atter lidt op og mødte hans blik. ”Fint. – Bedre end sidst.” Erklærede hun en smule køligt, som hun lod øjnene glide nedover ham endnu en gang og hun fugtede læberne lidt nervøst med spidsen af tungen. ”Du ligner en der har set bedre dage…” Erklærede hun lidt fast, som hans mutte tilstand var iøjefaldende for hende.

[Deleted]

Forsat med øjnene hvilende på Ayla, hørte han hendes svar. Det blev præsenteret kort og kontant, hvilket ikke ligefrem hjalp på at han ikke følte sig særligt velkommen, hvilket han samtidigt også godt forstod. I stedet for at bruge ord, endte han med at nikke et par sølle gange, hvorefter han til sidst, endelig fik sagt et dæmpet ;,,godt."
Healerens næste ord fik atter fanget hans opmærksomhed, da han imellem tiden havde ladet øjnene vandre en smule væk. Det var sandt, så sandt som det kunne være og som sådan benægtede ulven det heller ikke. Nu stod han foran Ayla, langt fra planlagt og kunne næsten ikke kikke på hende, med frygt for at hun ville sige det ene eller andet. ,,Jeg.. Jeg har savnet dig", erklærede han.

[Deleted]

Stemningen var akavet. Tung, og ikke mindst nervepirrende, som de stod der overfor hinanden. Det var tydeligt at Diego havde svært ved at få ordene frem og ikke mindst at Ayla havde det lige sådan. Den ene hånd havde knyttet sig fast omkring døren, så knoerne var ved at blive helt hvide og øjnene havde imidlertid søgt en smule imod gulvet, som ulven havde sagt at han savnede hende. En lille ufrivillig brummen forlod hende i anderkendelse, men derudover fortrak hun ikke yderligere miner, udover at puffe lidt usikkert til dørkarmen med den ene storetå. – For selvom ordene varmede hende og udfyldte den længsel og det savn hun ligeledes havde haft til ham, gjorde de også ondt. Det gjorde hende ondt, fordi hun på en måde også nåede en erkendelse af, at hun ikke kunne undvære ham helt. – At han stadig fyldte i hendes hoved. For en lille stund lod hun tavsheden fylde opgangen, men hun lod så atter de grågrønne øjne glide op igen, for at møde hans. ”Jeg har også savnet dig..” Hun fejede en af de røde lokker om bag øret, med den frie hånd, som hun havde for vane, når de hang hende i øjnene og hun rankede sig atter en smule. Det var dog tydeligvis lettere besværet. ”…Selvom jeg tror det måske betød noget andet for dig, end det gjorde for mig..” Mumlede hun stille.

[Deleted]

Ordene blev sagt med forsigtighed og forsat uden de sorte øjne helt turde bevæge sig op og låse sig fast i i de grønlige øjne. Diego havde som sådan intentioner med ordene, ej forhåbninger om at høre lignende ord tilbage. Det var måske også derfor at han, noget overrasket - og endelig - slog blikket de sidste centimeter op og der søgte hendes blik. Det lettede, og gjorde samtidigt at ulven mærkede en anden form for nervøsitet i maven. Helt ubevidst sank han en lydløs klump, som hjernen gik fra 0 til 100 og ledte efter ord, som en reaktion til Aylas forsigtige ord, men han nåede aldrig at åbne munden før hun kom ham i forkøbet. Atter en klump blev sunket, samtidigt som han rynkede på brynene i tydelig forvirring.. ,,Betød andet for mig?" Gentog han, spørgende og i håb på at hun ville uddybe sig.

[Deleted]

Ayla havde ikke alene hentydet til at Diegos savn måske var anderledes end hendes eget…Men også hans tanker omkring det de havde haft sammen i det hele taget. Skulle hun være hundrede procent ærlig med sig selv, havde meget af det hun og Diego havde haft sammen, trods alt været baseret på fysisk tiltrækning…Dét og ja…samleje. Om hans interesse nogensinde havde været helt oprigtig, var hun ærligtalt i tvivl om. – For hvis han virkelig havde savnet hende..Hvorfor var han så først dukket op nu? Var det en pludselig indskydelse? Et pludseligt behov for seksuel tilfredsstillelse, han håbede at finde hos hende? Hun vidste det ikke…Og ærligtalt, frygtede hun på sin vis også svaret. Derfor gled de grønne øjne igen en smule imod jorden, som hun svarede ham. ”Jeg…Jeg har tænkt meget på…” Hun stoppede lidt op, som hun tydeligvis havde svært ved at finde de rigtige ord og lidt kluntet,fumlede hun med sit ærme, der netop dækkede de ar, som hans kløer havde efterladt. ”…Om du måske..” Hun sukkede, som hun virrede lidt med hovedet og lidt kluntet, rodede hun op i sit hår. ”Om der lå andet i det for dig, end…den fysiske tiltrækning.”

[Deleted]

Det spørgende udtryk forblev forsat hvilende i Diegos ansigt som Ayla stoppede sig selv inden hun overhovedet rigtigt kom i gang. Ubevidst lagde han hovedet let på skrå som han ventede og lod forsat øjnene betragte hende som hun stod der, næsten limet til døren, og så lige pludselig forsøgte sig videre, men uden held. Ulven selv havde, næsten sekunder inden, stået i selvsamme situation og fumlet med ordene, hvilket nok også var derfor at det spørgende blik blev en anelse mildere - hvis det da var muligt.. Blikket blev derefter slået i jorden. End den fysiske tiltrækning… Ordene blev nærmest genspillet i ulvens tanker som han næsten så en film for sig af hvorfor hun havde tænkt sådan. Det var ikke løgn, tvært i mod så havde han egentligt ikke lagt meget mellem linjerne; Diego havde oprindeligt kun været interesseret i det fysiske de første mange gange de havde mødtes. Sådan havde han altid haft det med kvinder, men Ayla havde åbenbart formået at kravle ind under huden på ham.
Hvad skulle han sige?
,,I starten der… der indrømmer jeg ærligt, at jeg kun var interesseret i den.. I det fysiske", startede han ud og slog så endelig blikket op på hende. Det kunne gå to veje og lige ny frygtede Diego at han var i gang med at grave sin grav endnu dybere. ,,…Men, så lærte jeg dig at kende og… og så …" Hvordan skulle han formulere det? ,, - så blev jeg tiltrukket af.. af hvem du er og hvad du… hvad du går ind for." Gav det overhovedet mening? ,,..Til sidst var det ikke kun det fysiske," forhåbentligt gav det mening, i hvert fald det sidste han fik sagt.

[Deleted]

Det begyndte at være småkoldt der i opgangen, som Ayla stod i døren. Det var i hvert fald hendes opfattelse af det. – Om det var træk udefra eller den underlige stemning, var hun dog ikke sikker på. På trods af at healeren de sidste par måneder havde opbygget en hvis selvsikkerhed, var det tydeligt at hun nu stod og blev usikker. At hun følte sig sårbar, som hun stod der overfor Diego igen. – Noget der tydeligt afspejlede sig i den måde hun også stod og krammede kanten af døren på. Øjnene blev dog alligevel mørke, som han startede ud og ærligt, havde hun nær smækket døren lige i hovedet på ham. Dét, havde det ikke været fordi hun havde mærket hvordan han tøvende fortsatte. I tavshed blev hun derfor stående, som de grønne øjne søgte ned imod gulvet. Skulle hun tro ham? Tilgive ham? For det var vel det han var her for? For at forsøge at sætte hende i tale? Hun tog en dyb indånding, som hun tvang sig selv til at se op på ham igen og eftertænksomt bed hun sig derpå lidt i underlæben. ”Og..Og hvad så nu, Diego? Hvad vil du så nu? Her?” Tonen var spørgende, men også kølig. En smule…afmålt. Når alt kom til alt, var Ayla trods alt ikke sikker på, om hun kunne stole på ham.

[Deleted]

Og hvad så nu? Hvad ville han? Spørgsmålet havde ulven efterhånden spurgt sig selv om et par gange, eller ti - hvis ikke mere. På trods af det udtryk der havde været malet så stjerneklart i hele healerens ansigt, så stod Ayla stadigvæk tilbage, med døren åben. Var det hans chance? I starten forblev han tavs, samtidigt som de mørke øjne betragtede den forsat lille skikkelse der stod limet til døren. Til sidst, en kende uroligt, rankede han ryggen. ,,Jeg vil have dig tilbage", ordene fløj nærmest ud før han fik tænkt det igennem. Endelig kom sandheden. ,,Jeg ville ønske at vi kunne starte forfra.''

[Deleted]

Det var svært at sige om Ayla havde forventet det svar hun fik. – Det var ikke hvad hun havde regnet med…At han var så direkte. Men det var alligevel nok til at hun tydeligvis stod og overvejede det. De grønne øjne søgte fortvivlet hans, som hun stod og pillede lidt ved kanten af døren og det var med tydelig tøven at hun selv rankede sig en smule, blot for at træde ganske lidt mere frem i døren. Hendes ord var tøvende…Usikre, som om hun ikke vidste om hun tog det rette valg. – Men det fremgik deraf også tydeligt, at hun handlede efter hvad hun følte i netop dét øjeblik. ”….Og det vil du..Med det et forhold indebærer?...Ingen sidespring? Ingen…løgne eller hemmeligheder?” Tonen var ikke bebrejdende denne gang. Den var derimod fattet. Rolig. ”..Kun…dig og mig?”

[Deleted]

Helt automatisk trak ulven hovedet en kende tilbage, som frygtede han at Ayla ville hugge ud efter ham som en giftig klapperslange. Diego frygtede det svar der snart ville forlade hendes læber, ordene om at han skulle forlade stedet og aldrig nogensinde vende tilbage. Han sank en klump, og i et split sekund søgte de mørke øjne atter væk som Ayla åbnede munden, som ville det hjælpe med at mindske smerten. Det var dog med overraskende og store øjne, at han efter ordet ''forhold'' blev nævnt, slog blikket tilbage på hende. Hørte han rigtigt? Kun ham og hende…? Uden at tænke yderligere over det, trådte han et lille forsigtigt frem mod hende og lænede sig derefter langsomt ned mod hende som ordene forlod hans mund. ,,Kun dig og mig." - ,,Ingen løgne, ingen hemmeligheder. Og ingen sidespring."

[Deleted]

Det ville være løgn at sige at det var nemt for Ayla at tilgive Diego. At det var nemt for hende at tage ham tilbage efter den skade han havde gjort hende og smerte han havde forvoldt hende. Faktum var dog, at hun over det sidste lange stykke tid også havde savnet ham. Hun havde savnet hans varme og ikke mindst den tryghed han havde givet hende de mange nætter, hvor hun havde ligget og puttet sig op af hende. Hun havde savnet, hvordan han havde fået hende til at grine…Og ikke mindst hvordan hans hud havde føltes imod hendes, når han rørte hende. Som han lænede sig ned imod hende, strakte hun sig derfor også forsigtigt, for atter at trække ham ind i et lille kys og forsegle det løfte han gav hende.

//Tråden afsluttes