Overset

[Grace Murphy]

Tråd til Hunter Blackwood
Januar- 2057
outfit

---

Det var ikke altid let at være Mugglerfødt i den magiske verden, og slet ikke når man samtidig følte sig umådelig alle i verdenen generelt og på ingen måde forstod magi. Sådan var det for Grace, og selvom hun nu var på sit 6. år var hun alligevel langt bag alle de andre. Hendes magi var svært at manøvrere og hun kendte ikke meget til den magiske historie. Faktisk følte hun ikke den store jubel ved at være magiker. 
Hun var netop trådt ind i storsalen i håb om han hun kunne få lov til at slippe for for meget opmærksomhed der, det havde ikke været nogen god dag idag. Hun havde ikke kunnet klare tingene i nogen af sine fag og til sidst havde hun sammenlagt kostet Hufflepufferne 20 point, fordi lærerne ikke troede på hun havde lavet sine ting. De forstod bare ikke hvor svært det var for hende og hvor usikker hun var på magien. 

Hun satte sig på en af bænkene med et dybt suk, uden at kigge på til hvilket kollegie bænk hørte til, men det var vel også mindre vigtigt. Tasken blev smidt op på bordet og efter at have roddet lidt i den, fandt hun nogle helt almindelige muggler tusser og et stykke papir og satte sig så til at tegne starten på hvad der lignede en tankstation.

[Hunter Blackwood]

Hunter sad sammen med nogle af sine venner ved Slytherins langbord i storsalen. Selvom han egentligt kaldte dem venner, så kendte de ham faktisk ikke ret godt. De var nok også mest venner, fordi de alle kom fra fuldblodsfamilier. Hunter var vokset op med, at fuldblod var det eneste rigtige, og det var da også sådan han opførte sig på de fleste tidspunkter. Han kunne godt være ret arrogant, men det var mest udadtil. Han havde et ry, han skulle leve op til. Det var det, han var opdraget til. Det var ikke altid helt nemt, for hvis han skulle være helt ærlig, så gik han ikke helt så meget op i det, som hans familie gjorde. Det sad dig stadig i ham.

Hunter havde fundet dig en bolle, som han ret tilfreds fortærrede i det øjeblik, der satte sig en ved siden af ham. Han lagde mærke til, at hans venner vrængede og rejste sig op for at gå.
"Skal du ikke med, Hunter?" Spurgte de, og lød overrasket over, at han ikke allerede havde rejst sig. Han skævede til siden og så, at det var Grace, der havde sat sig ved siden af ham. Hun var Hufflepuff og muggler. Ikke lige hans type menneske, men han sad lige og spiste.
"Jeg sidder lige og spiser, guys." Sagde han, og kiggede på dem, som om de burde fatte, at mad var vigtigere. Hvilket det var. De rystede på hovedet og gik deres vej.
Uden at kigge på mugglertøsen, sagde han:
"Du har vist sat dig ved det forkerte bord." Sagde han og tog en stor bid af bollen med fornøjelse.

[Grace Murphy]

Da folkene ved bordet begyndte at rejste sig, så hun end ikke op. Det var ikke ligefrem første gang det skete omkring hende og med den dag hun havde hast, gjorde nærmest ingen forskel. Det kunne umuligt blive værre... og dog. Hun kiggede op, da nogen mente, at hun havde sat sig ved et forkert bord. Det var ikke umiddelbart en stemme hun genkendte, hvilket kun bekræftede, at han nok havde ret.
Hendes store grønne dådyrsøjne slog derfor overrasket op på fyren ved siden af sig og ganske ubevidst rykkede hun sig lidt fra ham, da hun så hvem han var. Hunter, fyren fra Slytherin der var populær blandt pigerne og frygtet bland de mugglerfødte. Han havde dog vidst aldrig rigtig gjort andet end se ned på dem, men det var også nok. Hvert fald for Grace. "Undskyld... Det... Jeg... Det må du virkelig undskyld. Jeg flytter mig nu." febrilsk begyndte hun at samle sine ting sammen, men kom derved til at ramme imod nogle tusser som trillede ned af bordet. Flot Grace! Virkelig flot! Nåede hun så at tænke, før hun så dukkede sig ned for at samle dem op. "Jeg skal bare lige have mine..." Så stoppede hun, en af hendes blå tusser var trillet ind imellem hans fødder under bordet. Hun satte sig derfor op igen og slog det store røde hår tilbage og så så usikkert på ham. "Undskyld Hunter, men min en tus er trillet ind mellem dine fødder. Må jeg gerne få den igen?"

[Hunter Blackwood]

Outfit

Hunter tog endnu en bid af sin bolle, som Grace begyndte at undskylde. Det var tydeligt, at hun var nervøs overfor ham, og det kunne han sådan set godt forstå. Han var ikke meget for de mugglere der. Også selvom hun teknisk set var magiker. Dog ikke en ret dygtig magiker. Han havde lagt mærke til hende i timerne. Han havde dog aldrig rigtigt kigget på hende. Det ville være for underligt, og hun var under ham. Derfor burde han ikke.
Han sukkede lavmælt, da hun begyndte at rumstere rundt. Hun havde tabt sine tusser, og han synes pludselig, at hun kom lidt for tæt på ham, før hun opgav. Han skævede hen til hende, uden at se direkte på hende.
"Du sætter dig ved det forkerte bord, og du taber dine tusser ved mine fødder. Nogen skulle vist være blevet i sengen i dag." Sagde han og vendte tilbage til sin mad. Dog var han ikke den værste fyr på skolen, så han bukkede sig ned og samlede tussen op.
"Men fordi alferne laver nogle udsøgte boller, så hjælper jeg dig." Sagde han og vendte sig mod hende, for første gang, mens han rakte hende tussen. For første gang, så han hende rigtigt. Hold kæft, hun var smuk. Han viste det dog ikke. Han sendte hende dog et halvt, ikke så oprigtigt smil. Han vidste, at hans storebror kunne være inde i storsalen, men at han gav en tus tilbage, kunne ikke være verdens undergang. Selv ikke til en muggler.

[Grace Murphy]

Grace vidste godt at Hunter ikke var typen der var direkte efter mugglerfødte, men hun var faktisk ret sikker på at selv husalferne havde større værdi hos ham end hun havde. Det var hårdt at have det sådan, særligt når hun ikke engang selv havde bedt om de evner hun altså havde fået.
Aller helst lagde hun det hele bag sig og levede et helt almindeligt liv, men det kunne hun jo ikke. Det vidste hun også godt.
Hans udtalelse ramte dog fuldstændig plet og med hendes dag kunne hun ikke andet end sukke og så give ham ret. ”Jeg må erklære mig enig med dig på det punkt. Dagen ville nok have været bedre hvis ikke jeg var stået ud af sengen.” Det gjorde ondt at have det sådan for hun prøvede jo virkelig sit bedste, det var bare sjældent godt nok. Hun så med frygt i øjnene på Hunter, da han tog hendes tus. Bare han ville give hende den igen, så hun ikke mistede den. Det gjorde han heldigvis og hun sendte ham et taknemmeligt smil. ”Tak Hunter. Jeg skal nok være mere opmærksom” så kiggede hun ned på bollen han var ved at spise. Hun var faktisk ret sulten, men havde intet spist, da hun havde måttet bruge alle pauserne på at læse op til timerne. ”De dufter godt… bollerne mener jeg. Jeg har desværre ikke haft tid til at spise i dag. Men.. det er du selvfølgelig ligeglad med” hun trak det røde hår om bag øret og pakkede så sine sidste ting sammen og gjorde tegn til at ville rejse sig.

[Hunter Blackwood]

Hunter rullede let med øjnene, imens han kiggede roligt frem for sig. Det var sjovt, at hun endnu ikke var gået. Han kunne virkelig ikke blive set med hende for længe ad gangen. Nok havde han ikke tænkt sig at bede hende om at skride, ikke direkte i hvert fald, men hun burde da bare gøre det. En mugglerfødt fra Hufflepuff kunne da ikke bare sætte sig ved Slytherin bordet. Det var jo bare dumt.
"Jep." Mumlede han bare for sig selv.

Han sad stadig og kiggede væk fra hende. Mugglere var ikke hans kop te og han skævede lidt rundt, for at se om hans bror var i nærheden. Selvom han jo faktisk ikke gjorde noget galt, da det var hende, der var kommet derhen, så kunne det stadig se forkert ud.
"Det ville jeg gøre, hvis jeg var dig." Sagde han og kiggede ned på den sidste bolle, han havde på sin tallerken. Han vendte nu blikket mod hende, uden at smile.
"Det har du ret i." Sagde han, og så pludselig ud af øjenkrogen, at hans bror kom ind i storsalen. "Jeg har mistet appetiten." Sagde han og tog æblet, hvorefter han skubbede sin tallerken halvt hen til hende, imens han rejste sig op.
"Hyg dig, Ruby." Sagde han og begyndte at gå.

[Grace Murphy]

Hunter kom hende i forkøbet, med at få sig rejst, hvilket blot gjorde det endnu mere akavet at Grace nu sad ved Slytherinbordet. Hun så sig hurtigt til siderne og besluttede sig for at komme derfra hurtigst muligt, inden nogen af de lede slanger fik øje på hende ved bordet. Hun fik hurtigt samlet sine ting ned i tasken, så hun kunne svinge den overskulderen og finde sig et andet sted at sidde. 
Hunter var nået at gå før hun fik sagt mere, Hun dog lige åbnet munden, for at kommentere på at han havde taget fejl af navnet, men i samme øjeblik, fik hun øje på hans bror, hvilket fik hende til at tie. Hun skyndte sig bare derfor hen forbi Hunter og ud af døren. Heldigvis lå Hufflepuffs opholdsstuen ikke langt fra Storsalen, så der kunne hun være i trygge rammer.
Hun skævede dog kort tilbage imod Hunter, måske var han slet ikke så slem?

- Out