Er du okey?

[Riku Hamasaki]

Tiltænkt: andrewthomas

Tid og sted: Juleballet kl 21:30

Vejr: Snevejr udenfor

Outfit

---

Det var det længe ventet julebal, og Riku havde ikke lige tænkt sig at være den der skulle have været med. Egentlig forstod han ikke hvorfor han skulle være en del af den slag. Det var jo ikke fordi at han havde nogen kavaler at gå sammen med, men det var nu heller ikke sådan at han så på tingene. Han ville gerne gå til ballet, det var bare lidt nogle andre ting han hellere ville. Nu havde han været ministerassistent i nogle år, og han ville da måske gerne stille op som minister, men han var langt fra sikker. Det var et hårdt arbejde, og han var ikke sikker på at det var det han egentlig ville. På den anden side kunne han altid tage hjem til sine forældre og sige han rent faktisk var blevet til noget. Men de ville jo ikke engang kigge på ham. Så hvorfor skulle han? Det havde været svært nok at være en del af livet når man aldrig havde skulle tænke på penge. Efter at hans forældre havde slået hånden af ham, så havde han måtte stå på egne ben, og det havde været svært nok i sig selv. Nu hvor han havde lært at skulle stå på egne ben og vide hvad penge var så var det da til at over kommme.  I startten havde han brugt alle sine penge på ingen tid, og det havde bare været et problem. Det var faktisk kommet så langt ud at han havde måtte sælge sig selv. det var bare ikke noget han sagde til nogen. Det var hans dybeste hemmelighed. Men hvad gjorde man som 19 årig i et fremmed land, uden så meget som at kunne tale sproget ret godt?

Han havde nu været ministerassistent i nogle år, og han var ret glad for jobbet. Der var måske lidt meget at se til, men det gjorde ham ikke rigtig noget. Der var jo ingen der satte en stopper for ham, eller som havde plantet noget i ham til at kunne få ham til at slappe af. Så arbejde kunne han lige så godt, man skulle bare sende ham en ugle og han ville komme med det samme, sådan havde han altid været, og det ændrede sig nok aldrig.

Middagen var for længst overstået, og den havde været super lækker. Nu rendte han bare lidt rundt med lidt væske i hånden og snakkede med lidt forskellige. Han kendte ikke over halvdelen af dem der var der, men det kunne han jo komme til. Det var faktisk kun dem i den afdeling han arbejde i at han kendte lidt til. Så langt om længe satte han sig ned ved siden af en mand han lige havde glemt navnet på. "Nyder du aften?" kom det fra ham til fyren han sad ved siden af. Manden ved siden af ham var tydeligvis ikke engelsk, næh han havde nogle asiatiske træk, præcis som ham selv.

[Andrew Thomas]

Outfit

De sidste par uger havde været nogle ret underlige nogen for Andrew. De var mixet imellem gode og dårlige ting for ham og hans forvirring var ikke til at finde rundt i, for på den ene side havde han endelig fundet noget af sin biologiske familie og var super glad for det, men samtidig var der bare stadig den nagende, deprimerende tanke der bare sad fast i hans hoved. Yules. Han kunne simpelthen ikke få hende ud af sit hoved og det var ikke til at bære rundt på alene. Han magtede det ikke og han havde slået det ud af hovedet konstant i sine hverdage ved at tage overarbejdstimer og når han havde fri en sjælden gang imellem tog han i byen for at overstimulere sit hoved så han ikke skulle tænke for meget på ting. Og nu var det julebal i Ministeriet. Han havde haft tre valg: Blive hjemme og være fanget af sine tanker, tage ud i byen for sig selv igen, eller tage med til juleballet. Til sidst havde hans overordnede fået ham overtalt til at tage til juleballet skønt det ikke ligefrem var det, han havde lyst til. Han havde ingen kavaler at gå med heller, for hvis han skulle have spurgt nogen, havde han selvfølgelig spurgt Yules. Men det kunne han bare ikke. Det ville sikkert ende grueligt galt.

Så nu sad han her, lettere beruset fordi han altid drak mere når han begyndte at indtage alkohol. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, så han sad bare og stirrede lettere tomt ud i luften og lignede mest af alt én der havde tabt sin hjerne et eller andet tilfældigt sted. Han var træt og dårligt humør og alkoholen hjalp heller ikke rigtigt på det. Men Andrew var aldrig typen der lod sit dårlige humør gå ud over andre, så da en mand satte sig ved siden af ham og åbnede til en samtale, vendte Andrew sig let rundt så han kunne se på manden. Asiatiske træk lige som ham selv. Og virkelig pænt klædt!
Han trak let på skuldrene. "Mjah," svarede han tøvende, men han huskede stadig at smile til manden af høflighed og fordi han bare ikke kunne få sig selv til at ødelægge en andens aften. "Hvad med dig?" han skyndte sig at vende samtalen til at handle om den anden mand i stedet for ham selv.

[Riku Hamasaki]

Jul, der var ikke noget værre end jul, også bare den skulle han være alene. Det var ikke lige frem noget han brød sig om. Han elskede at være sammen med folk på sådan nogle specielle dage. Men det værste var at der var ingen han kunne tage hjem til. Alle han kendte havde for længst lagt planer, og ingen havde spurgt ham om han ville med. Nej så kunne han bare sidde der hjemme med en eller anden omgang pølse, eller hvad han ellers lige fandt på at spise. For han orkede virkelig ikke at lave det helt store mad, slet ikke når det kun var til ham.

Manden svarede ham og vendte sig lige frem lidt rundt for at kigge på ham. Langt mere end han nok selv havde gjort. Han løftede glasset op til munden for at tage en tår. Denne her Whisky var stærk, men så igen han havde også været mere til Sake når det kom til stykket. "Nå, burde du ikke det?" spurgte han. Egentlig kunne man vel godt forstå manden at han bare sad, specielt hvis hans kavaler var andre steder og stod og skvadrede med nogle andre piger. Men så kunne han vel også bare rejse sig op og starte en samtale med sine kollegaer ikke? "Nå det kunne have været bedre, men jeg klager nu ikke" hvis han ville klage så var det i hvert fald ikke til ham at han ville gøre det over for. Nej han kunne klage til sig selv når han en gang slap ud her fra. Egentlig var der ikke mere at komme efter, så han kunne vel lige så godt gå ikke? "Du er ham der drage indfangeren ikke? Den nye?" han havde virkelig glemt alt om navnet på den mand og det ærgede ham faktisk en smule. Han var ellers god til navne, men der var bare nogle ting som han ikke kunne huske efterhånden.

[Andrew Thomas]

Andrew trak bare lidt på skuldrene. Altså, her er fint og pænt og det hele.. Måske er det bare mit humør der ikke passer ind," konstaterede han med et let suk. Det virkede heller ikke til at denne mand nød aftenen særlig meget, men han virkede ud over det, ret flink. Altså ud fra førstehåndsindtryk. Andrew kendte ham jo slet ikke, men han plejede nu normalt at være god til at finde ud af mennesker generelt. Han var god til at se gennem facader i hvert fald, men lige her var det faktisk lidt svært. Måske fordi han også var lettere beruset. Som manden drak en tår af sin whisky, gjorde Andrew det samme. Han var vant til den brændende, stærke fornemmelse og virkede ikke det mindste anfægtet af smagen.

"Andrew Thomas," han smilede let igen. Andrew vidste skam godt at hans navn kunne være besværligt at huske. I mængden skillede han sig ikke super meget ud når det kom til hans navn. Det var kort, generisk og ikke langt og pænt som de fleste troldmandsnavne var. Men han kunne lide sit navn. "Jeg har egentlig været her et stykke tid. Men jeg har arbejdet ret meget, så jeg har ikke været i selve Ministeriet særlig meget," han rakte en hånd frem mod manden for at give ham et håndtryk. "Jeg har desværre ikke hørt dit navn. Jeg kom lidt senere og der er simpelthen så mange navne at skulle huske. Jeg beklager.."

[Riku Hamasaki]

"Dit humør? Hvorfor skulle det ikke være tip top? Det er da en hyggelig atmosfære, hvis man kan lide denne her slags ting." kom det roligt fra ham og kiggede lidt rundt. Ja her var ganske nydeligt, og det var gjort hyggeligt. Men normalt tog han ikke sådan her nogle steder hen. Så ville han hellere være der hjemme med en god bog eller noget helt andet. Nej det var nærmest tvunget at han skulle være her. Han havde godt af at være i lidt social havde han fået af vide. Som om han ikke var rigligt det på arbejdet, når man lige så bort fra at det vær ærnder han rendte med.

"Andrew Thomas..." det var et navn han svagt kunne huske, men at det var en asitisk mand der havde det navn. Ja det havde han altså ikke set komme. Det var rent faktisk slet ikke det han ville have overvejet da han så navnet. Næh hvis det var en asiatisk mand så havde det vel været et navn lidt lige som hans eget ikke? "Det er nok derfor jeg ikke lige har lagt mærke til dig må jeg nok indrømme." Han vendte blikket lidt ned imod hånden og rakte selv sin egen frem for at trykke den. "Riku Hamasaki, assistenten for ministeren af Overvågning af Magiske Væsner @nahya" der var så mange ministre så det var bare med at nævne den rigtige. Men Nayah burde Andrew jo vide hvem var, for hun var da trods alt den øverste boss inden for det område han var inden for. "Der er mange navne at huske på, men hvis man bare husker på de vigtigste så går det nok alt sammen" han trak hånden til sig og smilte til ham.

[Andrew Thomas]

Åh, satans. Han havde opfanget det dårlige humør. Andrew måtte igen trække lidt på smilebåndet, men det var bare ikke rigtig et smil der nåede hans ellers normalt smilende blik. "Åh, blot lidt drilleri i det private. Ikke noget særligt," erklærede han i en mesterfuld hvid løgn. Han havde stadig ikke rigtig talt med nogen om sine kærlighedsproblemer og det var skide hårdt at sidde med det alene, men han kendte jo ikke rigtigt denne mand endnu. Selvom han sagtens kunne se, at manden var ret attraktiv, hvilket han sådan set ikke helt forstod, for han var normalt ikke tiltrukket af mænd på dén måde.

Andrew havde ofte fået "det blik". Blikket fra andre, når han sagde sit meget vestlige navn. Han var adopteret og havde derfor bare fået det navn smidt i hovedet. Men som sagt havde han ikke noget imod det, for han kunne som sagt godt lide navnet. Han trak på skuldrene igen. "Det sker," kommenterede han roligt. Mandens håndtryk gav Andrew en lidt sær følelse i brystet, men han skød hurtigt skylden på sin berusede tilstand. "Ah ja, nu husker jeg dig godt," sagde Andrew med et lidt mere overbevisende smil. Han havde godt set Riku før. Men han havde aldrig talt med ham, for han havde altid haft så rygende travlt at han bare generelt ikke talte med nogen på arbejdet sådan rigtigt. Nahya havde han talt med et par gange fordi hun var hans overordnede. "Så har jeg vist allerede jokket i spinaten. En minister-assistent er ret vigtig," jokede Andrew før han maskerede sit huske-uheld med endnu en slurk af den lækre whisky. Hans plan var at være mindst lidt fuld før han gik herfra.

[Riku Hamasaki]

Det var egentlig lidt underligt at sidde her og snakke med en dude man ikke engang kendte, om end at det var hans kollega. Godt nok var det ikke alle man skulle snakke med, men det hele endte jo også altid med arbejde i sidste ende. "Jeg håber da ikke det er alvorligt. Mr Thomas." konkluderede han og smilte fortsat til ham. Selvom han ikke længere havde så mange penge imellem hænderne, så havde han da stadig sine mannere der hvor de skulle være. Han havde aldrig smidt dem fra sig, og det gjorde han nok heller ikke. Han studerede Andrew lidt mere, han er en pæn mand, men han var i hvertfald ikke til fyre, og hvis han var, ja så var han helt sikkert taget. Ingen kunne gå så sådan der uden at være taget af nogen. Så han lod sit blik glide ud over folket for at se om nogen ville komme i nærheden af dem. "Er din kavaler ude på toilletterne eller sådan noget? Ja altså siden du bare hænger her lidt med mulen?" det var måske ikke et spørgsmål han skulle stille, men det var da en overbevisning om at han rent faktisk havde en kavaler med sig, og at han ikke var helt alene.

Endnu engang undrede det ham over navnet, men han ville ikke vade i det. Måske havde han bare en engelsk mor eller far der havde insiteret på at få engelske navne til deres børn. Det ville da ikke være så slemt at få. Desuden så var det jo ikke navnet der dømte en person, men personligheden. Sådan havde han altid set på tingene. Han fortsatte sit smil og nikkede lidt til ham. I det mindste så vidste Andrew hvem han var. Så skulle han ikke ud i en længere søforklaring, for det kom der vel heller ikke noget godt ud af, gjorde der? "Det skal du ikke tænke på. Hvis du ikke har været så meget på kontoret så har du nok heller ikke set mig så tit, desuden så er det også mest lederen for din afdeling jeg snakker med." kom det fra ham og nikkede lidt for sig selv. Han tog en ny tår af Whiskyen og måtte vringe lidt på næsen. Det var virkelig ikke ham dette her, så ville han altså hellere have noget vand eller en sodavand.

[Andrew Thomas]

Andrew hævede kort et øjenbryn over at blive kaldt Mr. Det var ikke noget han var vant til. Og han ville heller aldrig blive vant til det. Men det her var et officielt julebal og manden han sad med kendte han kun ved navn, så han havde ikke i sinde, at rette på ham eller selv benytte sig af fornavn. Det var bare så akavet for ham, for han var mere vant til at have fingrene i jorden, være ude i det vilde og bare tale direkte fra hjertet. Det eneste sted hvor han ikke gjorde det, var når han talte med Yules' forældre. Lige gyldigt hvad de sagde, brugte han altid den højest mulighed høflighed og varme over for dem. Han rømmede sig lidt akavet over at blive spurgt ind til sin kavaler... Som ikke eksisterede.
"Nu kom jeg ikke med en kavaler, så nej. Jeg er her blot for mig selv," erklærede han i et lidt mut tonefald. Han ville gerne have haft en kavaler med sig. Men som sagt var der kun én han var interesseret i, og hun skulle snart giftes med en anden.

Andrew lagde godt mærke til at Riku havde lidt problemer med sin whisky. Han vidste ikke hvorvidt Riku var klar over, at man kunne blande det op med andre drikke for at gøre det mere drikkeligt for folk der ikke var vant til, men han gad heller ikke til at fortælle det, for han ville ikke vide bedrevidende. "Det er selvfølgelig rigtigt nok.. Er du okay?" han lavede et sigende blik mod Rikus drik og havde et varmt blik i øjnene. Hans typiske, empatiske blik. For det var bare typisk Andrew at bekymre sig for alle han mødte når de fik det skidt eller virkede utilfredse med et eller andet. Han havde virkelig skyklapper på og kunne udelukkende se andre problemer, aldrig sine egne.

[Riku Hamasaki]

Han var i det mindste ikke den eneste der ikke havde en kavaler med sig. Det var da altid noget, så kunne man sådan set også gå når man ville, så var der ikke nogen grund til at give sig i kast med at skulle vente på nogen. Nej man kunne gå når man ville, og det var faktisk lige hvad han havde tænkt sig. Sådan når han lige havde snakket færdig med denne her Mr Thomas. "Se det på den positive side, så kan vi gå når vi vil." kom det fra ham og skulle lige til at tage en tår af den drink igen men stoppede sig selv. Han skulle altså ikke have mere af det sprøjt. Nej så ville han hellere have noget helt andet.

Han vringede lidt på næsen over den Whisky og havde egentlig lyst til at lade den være, men så kunne han ikke helt lade vær alligevel. Han havde selv taget det så måtte han altså også drikke det færdigt, koste hvad det ville. "Denne her Whisky er altså ikke mig..." mumlede han og vringede på næsen igen. Han ville helst gerne have at der skulle være noget andet, men det var jo et fint selvskab blandt så mange forskellige ministerier, så det var et stort selvskab alligevel. Det største han havde været til, og det kunne kun være en god ting at kende lidt af de andre ministerier også. Det kunne jo være der kom nogle ideer til nogel af dem. "Havde der været Sake så havde jeg altså taget det i stedet for." kom det fra ham og grinte lidt af sig selv. Han fandt det selv ret morsomt.