Coffee Break?

[Deleted]

Trescott Roden - Vidnebeskyttelses kontoret - Omkring fyraften.

Zoella havde arbejdet for Scott en del år efterhånden, og hun elskede sit job, hun elskede at arbejde for Scott, de havde et virkelig godt samarbejde som hun ikke ville bytte for noget. Hun havde som altid sin sorte make-up på, og det pink og sorte hår sad som det skulle, ned langs hendes ryg og skuldre. Hun gik med nogle rolige skridt mod Scotts kontor, med en mappe i den ene hånd og en holder med to kopper kaffe i den anden.
Hun stoppede op foran døren ind til hans kontor, og overvejede et øjeblik hvordan pokker hun skulle banke på. Hun bed lidt i den ene af hendes læbepiercinger, mens hun overvejede sine muligheder.

Et suk kom fra hendes læber, hvorefter hun blev enig med sig selv om, at et par forsigtige spark på døren med sin ene fod, ville være hendes bedste mulighed. Dette var derfor hvad hun gjorde. "Let din lækre mås og luk mig ind," sagde hun forhåbentlig højt nok, til at han ville kunne høre det på den anden side af døren.
Hun gjorde et forsøg på, at se hvad klokken var, men måtte opgive da hendes armbåndsur sad på samme hånd som hun holdt kafferne i. Hun gik nærmest og talte dage ned, mellem hver ferie, hvor Celina ville komme hjem fra Hogwarts. Det var så ensomt at komme hjem til en tom lejlighed hver aften, det var virkelig ikke noget hun kunne vende sig til. Det var jo det første år den lille pige var på Hogwarts, og det bragte kun minderne frem fra dengang, hvor Jophiel var taget afsted nogle år før hun selv havde stået for skud.

[Trescott Roden]

Scott sad optaget i papirarbejde. Hovedet var en smule tungt efter en lidt lang nat i selskab med en eller anden brunette han ikke huskede navnet på. Zoellas stemme pådrog sig dog hurtigt hans opmærksomhed. Et snedigt smil legede på hans læber og han fremdrog sin stav, gjorde et let sving hvorpå den gik op med et let klik.
Hans grønne øjne hvilkede på hende som hun trådte ind af døren. "Halløj samlejey," hilste han uden omtanke. Det var bare den shaggong der altid forgik mellem dem. Det havde den næsten gjort siden første dag. Hun havde været kæk og udadvendt og de havde meget hurtigt fundet den tone der gav dem det afslappede forhold de havde i dag.

Det var pudsigt, for Scott betroede sig nok også en del til hende i nogen tilfælde. Mest fordi hun af en eller anden årsag altid kunne mærke når der var noget der nagede ham ud over det sædvanlige. Ikke at han fortalte hende sine inderste hemmeligheder, men hun vidste da langt mere om ham end nogen andre på afdelingen.
Hans smil voksede, "brug for en hånd?" Spurgte han ind uden at gøre tegn til at rejse sig for at hjælpe hende. "Nåh, så er det snart efterårsferie. Klar til at få lillepigen hjem?" Han kendte godt svaret, men derfor kunne man jo godt spørge alligevel.

[Deleted]

Zoella gav døren et lille skub med foden så hun kunne komme i gennem den, uden at tabte hverken kaffen eller mappen, "Iih du smiger altid babyboy," sagde hun, som svar til hans hilsen, og sendte ham et blink med det ene øje. Hun elskede virkelig sit arbejde, selvom hun jo egentlig bare var stikkerentdrenge, eller pige, for Scott, så gjorde hans humør, bare det hele værd.
Hun elskede at stå op om morgen og vide hun skulle på arbejde, også selvom der jo ikke var noget i mellem dem, det var ren og skær fjollerier, og det var virkelig afslappende, at hun bare kunne være sig selv i nærheden af ham, og ikke skulle rende rundt og kalde ham 'sir' eller 'boss', selvom hun gjorde det nogengange, men så var det mere for sjov.

Hun hævede kort det ene øjenbryn ved hans spørgsmål, "Har du tænkt dig, at klappe af mig eller hvad?" lo hun, og rystede lidt på hovedet, som hun fik givet døren et puf med foden igen, og gik så hen til hans skrivebord og stillede kaffen fra sig, og lagde ligeledes mappen på bordet.
Hendes smil voksede, "Selvfølgelig, det er jeg altid, så husk lige, ingen butty-call i efterårsferien," sagde hun morende, og hoppede op på hans skrive bord og satte sig til rette foran ham. Hun rakte ham den ene kaffekop, og tog så selv en tår af den anden. "Hvad dig selv? Nogen spænende planer?" spurgte hun og pustede ned i koppen.

[Trescott Roden]

Han smilede muntert for sig selv ved hendes ord som han så til imens hun baksede med døren. "Du kender mig for godt," svarede han som indrømmelse til at det var præcis hvad han havde tænkt sig at gøre. Det var bare så sjovt at drille hende, mest fordi han vidste at hun ikke var en skid bedre selv.
Det snedige smil vendte tilbage og han sukkede dramatisk imens han førte en hånd til sin pande i falsk despiration. "Jeg ved det, hvordan skal jeg dog klare mig gennem hele ugen," det var på nuværende tidspunkt umuligt at tilbageholde smilet. Han bed sig lidt i kinderne, men måtte til sidst overgive sig og på ny lade smilet bryde frem.

Hendes spørgsmål fik ham til at tænke lidt imens hun satte sig til rette på hans skrivebord. "Altså jeg har Zach i et par dage, og ellers regner jeg bare med at være her." Han havde ikke så meget andet at tage sig til og han elskede virkelig sit job, og han havde ikke ligefrem det store at tage sig til når ikke han var her. Jo han besøgte da Sam og sin mor og havde været ude og spise et par gange med Olivia, men intet rigtigt udover det.
"Så skal I ud og rejse eller bare være derhjemme?" Spurgte han videre ind og tog imod kaffen.

[Deleted]

Zoella lo let, "Jeg tror, jeg kender dig alt for godt efterhånden" svarede hun morende. Hun nød virkelig at kunne være sig selv omkring Scott, han var uden tvivl den bedste chef hun nogensinde havde haft, selvom hun ikke sagde det til, det ville hans ego nok slet ikke kunne holde til, og han ville nok heller aldrig lade hende glemme det, hvis hun først indrømmede det.
Hun bed lidt i en af sine læbepiercinger, men måtte slippe den igen, for at grine, "Jeg ved godt det bliver hårdt, men prøv sweetry" sagde hun tydeligt morende.

Hun rystede en smule opgivende på hovedet, "Du arbejder for meget," sagde hun og kunne ikke undgå at lyde en smule bekymret, sådan var hun bare af natur, selvom man måske ikke lige skulle tro det, når man så på hende.
"Måske et par dage ud og se verden, men hun skal jo også til sin far," sagde hun, hun havde intet i mod Celinas far overhovedet, men det var hårdt at dele sin datter, især efter hun var begyndt på hogwarts og stort set aldrig var hjemme. "Hvad skal Zach og dig lave?" spurgte hun nysgerrigt, og tog en ny tår af sin kaffe, med blikket hvilende på ham.

[Trescott Roden]

Hans smil voksede sammen med hendes latter. "True that," han skød underlæben en smule ud, hævede brynene og skød hovedet en smule på skrå. Hun havde jo også arbejdet der længe efterhånden og Scott var virkelig glad for at vide han altid kunne regne med hende. Hun var en helt fantastisk kvinde det var der ingen tvivl om, ikke at Scott var interesseret i hende på den måde, men han ville til hver en tid lege hendes wingman hvis hun havde brug for det -hvilket var ret tvivlsomt.
Endnu et dramatisk suk rullede over hans læber, "jeg må jo bare prøve," smilet ødelagde på ny hans påtaget triste ansigtsudtryk. Han elskede simpelthen det venskablige bånd de havde fået skabt over tiden.

Han fulgte hendes eksempel og tog ligeså en tår af sin kaffe imens han smilede lidt ned i koppen ved hendes bekymring, "Nååh er du bekymret for mig?"Sagde han i en drilsk tone og blinkede med øjnene på hvad der skulle have været uskyldig vis, men kraftigt mislykkedes grundet det djævelske smil på hans læber.
"Det lyder nu ellers også godt," indrømmede han og nikkede lidt til hendes ord. "Jeg ved det ikke helt endnu, jeg overvejede at tage ham med ind til London og kigge på halloweenpynt." Fortalte han en smule tænksomt.

[Deleted]

Zoella elskede virkelig at være i Scotts selskab, hun kunne slappe af og være sig selv. Hun blinkede let til ham ved hans ord, det var fanstatisk at vågne op hver morgen og glæde sig til, at skulle på arbejde udelukket fordi hun elskede at arbejde for ham. De kunne flirte og lave sjov med hinanden på et plan som kun var venskabeligt, hvilket ikke var andet hun var interesseret i.
Hun grinte kort, "Ellers skal jeg nok sende en hot chick i din retning," sagde hun morende og tog en ny tår af sin kaffe, hun var så dårlig til at holde masken, når de drillede hinanden, selv når hun prøvede at spille rigtigt tøsefornærmet, så druknede det altid i et grin.

"I dine drømme, det eneste jeg bekymre for, er om du husker at skrive mine arbejdestimer på," svarede hun og blinkede morende med det ene øje. Selvfølgelig bekymrede hun sig for Scott, når han arbejdede så meget, men selvom hun var mor, så var hun jo ikke hans mor, så det måtte han jo selv om. "Men du må jeg sige til, hvis jeg skal møde ind nogle af dagene," sagde hun roligt og pustede ned i sin kop, fordi den havde været en tand for varm ved forrige tår.
Hun nikkede en smule, "Halloweenpynt? Gud ja! Det er sgu da halloween lige om lidt.." sagde hun, det havde hun da glemt alt om, hun plejede ellers aldrig at glemme en helligdag, hun gjorde altid så meget ud af dem, især for Celinas skyld.

[Trescott Roden]

Scott ville gerne indrømme at han havde sin tvivl omkring Zoella første gang han så hende. Som så mange andre var det nok svært ikke at have bare en lille smule fordomme mod det pinke hår, den sjove tøjstil og de mange piercinger, men hun havde uden tvivl været den han klikkede bedst med da først hun begyndte at snakke, plus han havde haft en fornemmelse af at hun ville være den Aly følte sig mindst truet af. Ikke at det betød noget længere.
Et strejf af savn gled gennem ham, men han slog det væk. Han ville simpelthen ikke dvæle ved fortiden, det havde han aldrig gjort før, og der var der ingen grund til at gøre nu.

”Virkelig? Og du snupper hende ikke selv først?” Han hævede et bryn af hende og lod hovedet glide lidt på skrå. Det kunne godt være at hun havde en datter, men Scott var ikke et øjeblik i tvivl om at hun sikkert var lidt vild når det kom til den slags.
Endnu et lusket smil gled over hans læber, ”ja klart, du ligger sikkert og beder en lille aftenbøn for mig hver aften inden du går i seng.” Drillede han med et kækt glimt i øjet.
Set i bakspejlet kunne han ikke forstille sig at arbejde med nogen andre end Zoella. Hun var en helt igennem fantastisk kvinde at være i nærheden af, altid med storslået humør og nogen gode kommentarer der gav Scott det modspil som han havde brug for i løbet af en lang arbejdsdag. ”Det skal jeg nok, men jeg tror nu ikke det bliver nødvendigt,” svarede han beroligende. Der var jo ingen grund til at hun fik ødelagt sin ferie bare fordi han var en arbejdsnarkoman.
Han nikkede blot til hendes åbenbaring som han også selv tog en tår af den varme drik.

[Deleted]

Zoella havde altid været lidt vild i sin påklædning, hun havde haft et utal af hårfarver, og selvom hun var blevet mor, havde det intet ændret. Man kunne så også tydeligt se på Celina, hvem hendes mor var, selvom Zoellas hår var mere pink, og Celina farvede sit lyserødt, det var lidt blidere at se på.
Men hun vidste godt, mange havde sine fordomme, især når hun skulle med Scott ud og snakke med forskellige. Der var virkelig mange som med det sammen mente hun ikke kunne finde ud af noget, men heldigvis så vidste Scott, at han sagtens kunne betro sig til hende, og hun udførte altid sit arbejde, om hun skulle skulle sidde oppe hele natten, så måtte det være sådan.

Hun trak lidt på skulderne i en grimmasse, "Måske, men du går jo også ind for genbrug ik?" drillede hun og blinkede til ham. Zoella var overhovedet ikke til piger, ikke det mindste, men det var nu meget sjovt, at joke omkring det, fordi der var så mange som troede det, på grund af hendes udseende.
Hun knipsede kort med fingrene, "Danm it.. Men se lige hvor mange år, jeg har kunne holde det hemmeligt for dig!" sagde hun morende, hun kunne jo ikke lade vær. Hun tog en tår af sin kaffe, og viftede så lidt med den frie hånd, "Som om du kan undvære mig så længe," sagde hun og blinkede med det ene øje, som hun slog et klik med tungen.

[Trescott Roden]

Han kunne ikke lade være med at grine over hendes kommentar. Havde de ikke være fordi hun havde en datter, ville han havde nægtet at tro at hun nogensinde havde været sammen med en fyr. Måske fordi han aldrig havde oplevet det. "Skal jeg ikke snart møde hende din lille prinsesse? Jeg må jo lærer hende alle de vigtige ting her i livet, som at drille sin mor," han blinkede til hende og smilede morende. "Hvad er det nu hendes far hedder?" Det var et spørgsmål han ikke helt havde tænk så meget over inden han sagde det højt, det slog ham bare at han ikke havde hørt så meget om ham.
"Og jo, genbrug er skam udmærket," han kunne jo ikke rigtigt sige andet, han havde været sammen med Aly efter Mattheus og hende var gået fra hinanden, og han have hygget sig med Harper efter Sam havde været der. Ikke noget han var stolt af, men det var sandheden. Han havde aldrig været så god til at overholde den brocode.

Han lo igen, "det er da noget du tror, du har altid slået mig som kirkeganger-typen." Lo han, det var naturligvis ironisk. Hun havde nu ret med hensyn til at undvære hende. Hun var god til at holde styr på tingene hvor han selv var lidt af et rodedehoved. Han havde dog lært at holde kontoret rydeligt (for det meste i hvert fald).
Alligevel mente han at hun burde fejre ferien i selskab med sin datter og ikke ham og utallige stakke af papirarbejde. "Men lad os se på det, jeg sender dig en ugle hvis jeg skal bruge hjælp." Slog han fast med et smil.

[Deleted]

Zoella var på ingen måde til kvinder, faktisk havde hun altid bedst kunne sammen med mænd, der var bare et eller andet over kvinder, som var for fimset, selvom mange måske ville mene hun også var ret feminin, hvilket hun nok også var på punkter, men på andre punkter langt fra.
"Du skal slet ikke i nærheden af min datter," sagde hun morende, selvfølgelig også kun jokende, Trescott var sgu en cool fyr, og hun ville ikke have noget problem med, at lade ham møde Celina, så skulle det da lige være alle de unoder han ville kunne nå at lære hende, blot på den selv samme tid, som det ville tage Zoella at gå ud og tisse og vende tilbage igen. "Han hedder Eliott," svarede hun ganske roligt, hun var ret åben omkring hende og Eliott, trods de ikke var kærester mere, så var de jo heller ikke uvenner.

Zoella kunne ikke andet end at grine med Scott, "Ja ik? Pånær lige dengang min mor var overbevist om, at jeg var besat af djævelen," grinte hun, på den ene side måske meget forståeligt, men på den anden side, come on, så slem så hun da heller ikke ud.
Et lettere flabet smil meldte sig på hendes læber, "Hvis din stolthed ikke overdøver, dit råb om hjælp," sagde hun og kunne næsten høre ham for sig, 'Zoella kom og red mig fra de farlige papirer, de giver mig papircuts,', hun kunne ikke lade vær med at smil smørret for sig selv, ved sin uhyrer morsomme indre syn.

[Trescott Roden]

Før i tiden havde Scott aldrig vist den store interesse for børn, men med tiden var han dog begyndt at synes de var sjovere og sjovere, især efter han havde fået kontakt til Zachary. Men på den anden side så havde han jo også altid gerne ville have en familie. Det helt store show med kone, børn, hund og narurligvis hans bil som han havde en ide om ville holde for evigt. Det var jo hans lille baby.
"Hvad snakker du om selvfølgelig skal jeg det! Onkel Scott her skal lære hende alle de vigtige ting her i livet." Svarede han med et bestemt nik. Han havde allerede ufattelig mange ideer til hvordan han kunne lære hende at tage røven på sin mor, åh hvor han dog ville have en fest.

Skønt familielivet var Scotts store drøm, var det aldrig noget han hverken snakkede om eller ville indrømme. Han havde trods alt et image at leve op til. "Af djævlen ligefrem?" hans spærrede overrasket øjnene op. Det var da en smule drastisk var det ikke.
Han slog let ud med hånden "mig stolt? Pffff det kender jeg ikke noget til." Han var nok lidt skrækkelig når det kom til det punkt. Han indrømmede stort set aldrig når han havde taget fejl og det var uanset hvem det var overfor. Han betegnede det nærmere som at have ret og have...mindre ret. "Hvad står du og more dig over?" Spurgte han ind som hun stod og smilede for sig selv som havde hun en indre fest han ikke var inviteret til.

[Deleted]

Zoella brød ud i en latter, "Onkel Scott, skal slet ikke lære min søde, lille uskyldige datter noget som helst," grinte hun og blinkede til ham, dog så tydeligt morende at det forhåbenligt ville være tydeligt nok for ham, at hun lavede sjov. Zoella elskede sin datter over alt på jorden, og man var da heller ikke i tvivl om, at de to var i familie når man så dem sammen, selvom mange gættede på de var søskende, men nu havde hun jo også været ret ung da hun havde fået Celina.
Man kunne nok godt mærke på Celina, at Zoella havde været ung mor, selvom det var hun jo sådan set stadig, men alligevel. Hun havde altid gerne ville have børn, men hun var med årene blevet enig med sig selv om, at hun ikke ville have flere end Celina, hun var jo så gammel efterhånden, at hun syntes det kunne være lige meget.

Hun tog en tår af sin kaffe, og nikkede så, "Yeah.. Lang historie," sagde hun og viftede lidt afvisende med den ene hånd. Hun snakkede meget sjældent for sin barndom, ikke fordi den havde været direkte traumatiserende, men den havde heller ikke lige frem været en dans på roser.. Måske hvis man fjerede alle bladene og kun lod tornene være tilbage.
"Dig? Stolt? Pfff åh jo," sagde hun morende og rystede lidt på hovedet. Hendes smil blev til et grin da han spurgte indtil det, "Tro mig, du ønsker ikke at komme ind i mit hoved," sagde hun og hoppede ned fra hans skrivebord, "Skal vi komme i gang med dagens gøremål eller skal vi bare sidde og drikke kaffe hele dagen?" spurgte hun i et smil, personligt helte hun mest til det sidste, men den gik desværre ikke altid.

[Trescott Roden]

Scott fangede godt joken, de kendte jo hinanden ud og ind nærmest, de var gået fra kolleger til vennebasis for lang lang tid siden. "Eh, jo jeg skal da, jeg skal lære hende hvilke fyre hun skal holde sig fra, og hvilke hun kan snøre, så skal jeg lærer hende alle balladerierne....er det overhovedet et ord?" En lidt tænksom mine formede sig i hans ansigt, "nevermind det skal jeg i hvert fald!"
Scott hvade i forvejen travlt med at lærer Zach de samme ting, og han vidste godt at noget af det måske gav bagslag også overfor Raquel, men det var han faktisk ret ligeglad med, han havde alligevel aldrig tilgivet hende for at have holdt det fra ham, især ikke fordi hun bare virkede så ligeglad omkring det.

Han lænede sig lidt tilbage i den bløde kontorstol og foldede hænderne foran sig. "Jamen så er det sørme heldigt for dig at jeg hermed lige har forlænget din pause," svarede han med en sigende mine, "sååh djævlen?" Han hævede brynene i en gestus der indikerede at han ikke havde i sinde at lade den passerer uden en dybere forklaring.
Han lo sammen med hende og rystede så på hovedet, "det kan der være noget om, jeg bliver bare overdørnet med glimmer og skrigene hårfarver hvis jeg kommer ind i din knold," jokede han videre og nikkede så. Måske det var ret godt at komme i gang med at lave noget.

[Deleted]

Zoella kunne ikke lade vær med at grine og rystede så lidt på hovedet, "Min lille uskyldige pige er jomfru og det skal hun være til den dag jeg dør og fem dage mere.. Bare så vi er sikre på, at jeg er død," sagde hun og lagde armene over kors med et smil på de piercing belagte læber. "Og nej, det tror jeg ikke der er," grinte hun og blinkede til ham.
Zoella havde selv været auror i nogle år, før Scott havde ansat hende som sin personlige assistent, hun elskede sit arbejde og kunne slet ikke forestille sig at lavet noget som helst andet.

Hun himlede morende med øjnene, "Du kan bare ikke lade noget som helst lægge? Betrak det som min egen lille hemmelighed," sagde hun og rystede lidt på hovedet. Hendes mor havde i en kort periode været sikker på, at der måtte være en grund til, at Zoella var begyndt at klæde sig som hun gjorde, og tatovere og pierce sig, og først havde djævlen været det som havde slået hende, men det var efterhånden mange år siden og hendes mor havde accepteret det nu.
"Jeg er ellers sikker på, at et par pinke striber ville tiltrække masser af damer," grinte hun og hoppede ned fra hans skrivebrod igen, "Nåh, det var det arbejde der vi kom fra.. Den blå mappe til auror Ministeren og den røde til Ministeren for Magi," sagde hun og skrev det ned på små papirlaps for at han skulle huske det.